13 tips til det gode pressearbejde

PRESSE: Danske civilsamfundsorganisationer kæmper hårdt om pladsen i medierne. Men med snilde og godt forarbejde kommer du langt, fortæller journalist og kommunikationsrådgiver Rie Helmer. Her er hendes bedste råd.

Vær opsøgende, nytænkende og god til at pleje og bibeholde dine kontakter.

Det er blot nogle af de råd, Rie Helmer har til civilorganisationerne, der kæmper med det gode pressearbejde.

Med mere end 20 års erfaring som journalist, redaktør og vært på TV 2 Lorry og DR samt kommunikationsrådgiver hos Kirkens Korshær og Det Sociale Netværk har Rie Helmer end del erfaringer at trække på. I dag er hun seniorrådgiver hos Morsing PR samt selvstændig med eget kommunikationsfirma, hvor hun rådgiver både organisationer og større virksomheder i blandt andet pressehåndtering.

Her er hendes bedste råd til det gode pressearbejde: 

Find dit budskab
I Kirkens Korshær har man for eksempel et budskab, der lyder: Danmark mod fattigdom. At have et budskab gør, at man kan arbejde med vinkler og historier, som understøtter budskabet, så man på den måde er sikker på, at alt, hvad man kommunikerer udadtil, støtter op om samme budskab.

Find den gode historie
Hvilke historier fra din organisation bakker op om dit budskab? Det er altid godt med ansigter på og mennesker af kød og blod, som modtageren kan relatere til. Brug nyhedskriterierne som tjekliste, når du for eksempel skal skrive en pitchmail til en journalist. Se nyhedskriterierne her.

Tjek at din historie holder, og at kilderne vil være med
Før du kontakter journalister, så tjek, at den historie, du vil hænge dit budskab op på, holder. At kilderne vil medvirke. Gør det så nemt for journalisten som muligt at lave historien. Hav navne og telefonnumre parat.

Grib pitchen an som en jobansøgning
Sæt dig ind i det medie, du vil pitche til. Hav styr på, hvad de har skrevet om emnet eller tilsvarende emner tidligere (og hvem, som har dit emne som stofområde). Tjek mediets jargon, produktionstid med mere. Og brug det, når du pitcher, så det ikke bliver som en jobansøgning til DR, hvor du skriver "Kære TV2". Ingen gider høre mere efter det. Foreslå vinkler og kilder, som, du kan se, passer ind i måden, mediet fortæller historier i forvejen.

Hav styr på timingen
Undersøg produktionstid, og hvornår der er redaktionsmøde, hvilke dage avisen mangler historier og lignende. Gem din info.

Tilbyd nye vinkler
Hvis der er en historie eller dagsorden, som dit budskab kan passe ind i, så ring og tilbyd en ny vinkel på historien. Hav kilde (+ja fra kilden), telefonnummer, vinkel og så videre parat, før du ringer op. "Jeg hørte i Radioavisen, at I havde en historie om xxx. Vil I have en kommentar fra XX, som mener xx og xx?"

Spørg
Spørg journalist eller redaktør, hvad hun eller han godt kunne bruge lige nu. Undersøg, hvilke historier de har i pipeline, og hvilken slags de mangler. Spil med åbne kort, fortæl, hvad du gerne vil have på, og spørg helt åbent, om det er en mulighed, og hvad du i givet fald skal byde ind med. Har de brug for en case? En ekspert? Nye tal? Fotomuligheder?

Vær klar
Find tal, lav undersøgelser, indsaml citater, tag fotos og så videre, så det hele er lige til at gå til. Sørg for at finde gode kilder, som fortæller levende, og send et citat eller en videobid med, som viser, at din kilde er god, eller et foto, som fortæller historien. I Kirkens Korshær var det et foto af et par udtjente støvler, som fortalte hele historien. Gør det let for journalisten at se historien for sig.

Bevar kontakten
Behold navn og nummer på journalister og medier, så du kan ringe eller skrive en anden gang og indlede med: "Det var mig med historien om xxxx”. Det er en god idé at mødes med de journalister, der kan sætte tid af til det, og fortælle dem om din organisation eller sag, så de ved, at de kan tage fat i dig, næste gang de skal lave noget om dit emne.

Tag telefonen
Vær den, der tager telefonen, når journalisten ringer. Sig, at du vender tilbage, hvis du ikke lige kan hjælpe på stående fod - og husk at gøre det, hurtigt! Hjælp, også hvis det er for at sende journalisten videre til andre kilder, hvis du ikke selv er den rette - det bliver husket til næste gang, du har en historie, at du gerne vil fortælle. Forstå journalisternes arbejdsvilkår - de kan ikke vente en hel dag på et citat, så sørg for at være så hurtig og effektiv som muligt.

Gør dig klart, hvad du vil opnå med omtalen
Skal du have fat i lokalbefolkningen et bestemt sted i landet, hvor der mangler indsamlere? Have kendskab til din organisation i befolkningen generelt? Have omtale af et bestemt projekt eller problem for at råbe politikerne op? Find ud af, hvad du ønsker at få ud af medieomtalen i sidste ende, og målret din medieindsats derefter.

Lav forskellige vinkler til de forskellige medier
Og overvej om en journalist eller et medie skal have en historie solo.

Husk læserbrevet
Du kan selv lave læserbreve, debatindlæg og kronikker - det behøver ikke at være journalistiske historier for at komme i avisen. Så tjek den mulighed ud, hvis det er holdningsstof, du gerne vil have "solgt" til et medie.

Forrige artikel Sådan sammensætter I en god bestyrelse Sådan sammensætter I en god bestyrelse Næste artikel Sådan får din organisation bedre mediedækning Sådan får din organisation bedre mediedækning
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.