13 tips til det gode pressearbejde

PRESSE: Danske civilsamfundsorganisationer kæmper hårdt om pladsen i medierne. Men med snilde og godt forarbejde kommer du langt, fortæller journalist og kommunikationsrådgiver Rie Helmer. Her er hendes bedste råd.

Vær opsøgende, nytænkende og god til at pleje og bibeholde dine kontakter.

Det er blot nogle af de råd, Rie Helmer har til civilorganisationerne, der kæmper med det gode pressearbejde.

Med mere end 20 års erfaring som journalist, redaktør og vært på TV 2 Lorry og DR samt kommunikationsrådgiver hos Kirkens Korshær og Det Sociale Netværk har Rie Helmer end del erfaringer at trække på. I dag er hun seniorrådgiver hos Morsing PR samt selvstændig med eget kommunikationsfirma, hvor hun rådgiver både organisationer og større virksomheder i blandt andet pressehåndtering.

Her er hendes bedste råd til det gode pressearbejde: 

Find dit budskab
I Kirkens Korshær har man for eksempel et budskab, der lyder: Danmark mod fattigdom. At have et budskab gør, at man kan arbejde med vinkler og historier, som understøtter budskabet, så man på den måde er sikker på, at alt, hvad man kommunikerer udadtil, støtter op om samme budskab.

Find den gode historie
Hvilke historier fra din organisation bakker op om dit budskab? Det er altid godt med ansigter på og mennesker af kød og blod, som modtageren kan relatere til. Brug nyhedskriterierne som tjekliste, når du for eksempel skal skrive en pitchmail til en journalist. Se nyhedskriterierne her.

Tjek at din historie holder, og at kilderne vil være med
Før du kontakter journalister, så tjek, at den historie, du vil hænge dit budskab op på, holder. At kilderne vil medvirke. Gør det så nemt for journalisten som muligt at lave historien. Hav navne og telefonnumre parat.

Grib pitchen an som en jobansøgning
Sæt dig ind i det medie, du vil pitche til. Hav styr på, hvad de har skrevet om emnet eller tilsvarende emner tidligere (og hvem, som har dit emne som stofområde). Tjek mediets jargon, produktionstid med mere. Og brug det, når du pitcher, så det ikke bliver som en jobansøgning til DR, hvor du skriver "Kære TV2". Ingen gider høre mere efter det. Foreslå vinkler og kilder, som, du kan se, passer ind i måden, mediet fortæller historier i forvejen.

Hav styr på timingen
Undersøg produktionstid, og hvornår der er redaktionsmøde, hvilke dage avisen mangler historier og lignende. Gem din info.

Tilbyd nye vinkler
Hvis der er en historie eller dagsorden, som dit budskab kan passe ind i, så ring og tilbyd en ny vinkel på historien. Hav kilde (+ja fra kilden), telefonnummer, vinkel og så videre parat, før du ringer op. "Jeg hørte i Radioavisen, at I havde en historie om xxx. Vil I have en kommentar fra XX, som mener xx og xx?"

Spørg
Spørg journalist eller redaktør, hvad hun eller han godt kunne bruge lige nu. Undersøg, hvilke historier de har i pipeline, og hvilken slags de mangler. Spil med åbne kort, fortæl, hvad du gerne vil have på, og spørg helt åbent, om det er en mulighed, og hvad du i givet fald skal byde ind med. Har de brug for en case? En ekspert? Nye tal? Fotomuligheder?

Vær klar
Find tal, lav undersøgelser, indsaml citater, tag fotos og så videre, så det hele er lige til at gå til. Sørg for at finde gode kilder, som fortæller levende, og send et citat eller en videobid med, som viser, at din kilde er god, eller et foto, som fortæller historien. I Kirkens Korshær var det et foto af et par udtjente støvler, som fortalte hele historien. Gør det let for journalisten at se historien for sig.

Bevar kontakten
Behold navn og nummer på journalister og medier, så du kan ringe eller skrive en anden gang og indlede med: "Det var mig med historien om xxxx”. Det er en god idé at mødes med de journalister, der kan sætte tid af til det, og fortælle dem om din organisation eller sag, så de ved, at de kan tage fat i dig, næste gang de skal lave noget om dit emne.

Tag telefonen
Vær den, der tager telefonen, når journalisten ringer. Sig, at du vender tilbage, hvis du ikke lige kan hjælpe på stående fod - og husk at gøre det, hurtigt! Hjælp, også hvis det er for at sende journalisten videre til andre kilder, hvis du ikke selv er den rette - det bliver husket til næste gang, du har en historie, at du gerne vil fortælle. Forstå journalisternes arbejdsvilkår - de kan ikke vente en hel dag på et citat, så sørg for at være så hurtig og effektiv som muligt.

Gør dig klart, hvad du vil opnå med omtalen
Skal du have fat i lokalbefolkningen et bestemt sted i landet, hvor der mangler indsamlere? Have kendskab til din organisation i befolkningen generelt? Have omtale af et bestemt projekt eller problem for at råbe politikerne op? Find ud af, hvad du ønsker at få ud af medieomtalen i sidste ende, og målret din medieindsats derefter.

Lav forskellige vinkler til de forskellige medier
Og overvej om en journalist eller et medie skal have en historie solo.

Husk læserbrevet
Du kan selv lave læserbreve, debatindlæg og kronikker - det behøver ikke at være journalistiske historier for at komme i avisen. Så tjek den mulighed ud, hvis det er holdningsstof, du gerne vil have "solgt" til et medie.

Forrige artikel Sådan sammensætter I en god bestyrelse Sådan sammensætter I en god bestyrelse Næste artikel Sådan får din organisation bedre mediedækning Sådan får din organisation bedre mediedækning
 Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

GODE RÅD: En ny TV2-dokumentar fortæller om gruopvækkende episoder, hvor unge kvinder er blevet krænket verbalt og udsat for fysiske overgreb på kurser, møder og ved fester i en række danske ungdomspartier. Har ungdomsforeninger styr på samværspolitikken? Dansk Ungdoms Fællesråd giver her svar og gode råd. 

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

SEXISME: Siden 2008 har Dansk Flygtningehjælp arbejdet målrettet på at forebygge og håndtere seksuelle overgreb i den store organisation, der forgrener sig til 40 forskellige lande. Men seksuelle krænkelser er stadig et underrapporteret problem, vurderer generalsekretær Charlotte Slente.

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

5 ting at tænke over, før I vælger bank

5 ting at tænke over, før I vælger bank

GODE RÅD: Bankgebyrer kan svinge med mange tusinde kroner fra bank til bank. Det kan derfor godt betale sig at overveje, om jeres forening har valgt den rette. Her får I gode råd til, hvad I skal overveje, når I vælger bank.

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

GUIDE: Rundt om i verden eksperimenterer kommuner og nationale regeringer med borgersamlinger og borgerting. I Danmark har vi først lige budt demokratiformen velkommen. Rådgivningsvirksomheden We Do Democracy introducerer her begreber og form. 

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.