13 tips til det gode pressearbejde

PRESSE: Danske civilsamfundsorganisationer kæmper hårdt om pladsen i medierne. Men med snilde og godt forarbejde kommer du langt, fortæller journalist og kommunikationsrådgiver Rie Helmer. Her er hendes bedste råd.

Vær opsøgende, nytænkende og god til at pleje og bibeholde dine kontakter.

Det er blot nogle af de råd, Rie Helmer har til civilorganisationerne, der kæmper med det gode pressearbejde.

Med mere end 20 års erfaring som journalist, redaktør og vært på TV 2 Lorry og DR samt kommunikationsrådgiver hos Kirkens Korshær og Det Sociale Netværk har Rie Helmer end del erfaringer at trække på. I dag er hun seniorrådgiver hos Morsing PR samt selvstændig med eget kommunikationsfirma, hvor hun rådgiver både organisationer og større virksomheder i blandt andet pressehåndtering.

Her er hendes bedste råd til det gode pressearbejde: 

Find dit budskab
I Kirkens Korshær har man for eksempel et budskab, der lyder: Danmark mod fattigdom. At have et budskab gør, at man kan arbejde med vinkler og historier, som understøtter budskabet, så man på den måde er sikker på, at alt, hvad man kommunikerer udadtil, støtter op om samme budskab.

Find den gode historie
Hvilke historier fra din organisation bakker op om dit budskab? Det er altid godt med ansigter på og mennesker af kød og blod, som modtageren kan relatere til. Brug nyhedskriterierne som tjekliste, når du for eksempel skal skrive en pitchmail til en journalist. Se nyhedskriterierne her.

Tjek at din historie holder, og at kilderne vil være med
Før du kontakter journalister, så tjek, at den historie, du vil hænge dit budskab op på, holder. At kilderne vil medvirke. Gør det så nemt for journalisten som muligt at lave historien. Hav navne og telefonnumre parat.

Grib pitchen an som en jobansøgning
Sæt dig ind i det medie, du vil pitche til. Hav styr på, hvad de har skrevet om emnet eller tilsvarende emner tidligere (og hvem, som har dit emne som stofområde). Tjek mediets jargon, produktionstid med mere. Og brug det, når du pitcher, så det ikke bliver som en jobansøgning til DR, hvor du skriver "Kære TV2". Ingen gider høre mere efter det. Foreslå vinkler og kilder, som, du kan se, passer ind i måden, mediet fortæller historier i forvejen.

Hav styr på timingen
Undersøg produktionstid, og hvornår der er redaktionsmøde, hvilke dage avisen mangler historier og lignende. Gem din info.

Tilbyd nye vinkler
Hvis der er en historie eller dagsorden, som dit budskab kan passe ind i, så ring og tilbyd en ny vinkel på historien. Hav kilde (+ja fra kilden), telefonnummer, vinkel og så videre parat, før du ringer op. "Jeg hørte i Radioavisen, at I havde en historie om xxx. Vil I have en kommentar fra XX, som mener xx og xx?"

Spørg
Spørg journalist eller redaktør, hvad hun eller han godt kunne bruge lige nu. Undersøg, hvilke historier de har i pipeline, og hvilken slags de mangler. Spil med åbne kort, fortæl, hvad du gerne vil have på, og spørg helt åbent, om det er en mulighed, og hvad du i givet fald skal byde ind med. Har de brug for en case? En ekspert? Nye tal? Fotomuligheder?

Vær klar
Find tal, lav undersøgelser, indsaml citater, tag fotos og så videre, så det hele er lige til at gå til. Sørg for at finde gode kilder, som fortæller levende, og send et citat eller en videobid med, som viser, at din kilde er god, eller et foto, som fortæller historien. I Kirkens Korshær var det et foto af et par udtjente støvler, som fortalte hele historien. Gør det let for journalisten at se historien for sig.

Bevar kontakten
Behold navn og nummer på journalister og medier, så du kan ringe eller skrive en anden gang og indlede med: "Det var mig med historien om xxxx”. Det er en god idé at mødes med de journalister, der kan sætte tid af til det, og fortælle dem om din organisation eller sag, så de ved, at de kan tage fat i dig, næste gang de skal lave noget om dit emne.

Tag telefonen
Vær den, der tager telefonen, når journalisten ringer. Sig, at du vender tilbage, hvis du ikke lige kan hjælpe på stående fod - og husk at gøre det, hurtigt! Hjælp, også hvis det er for at sende journalisten videre til andre kilder, hvis du ikke selv er den rette - det bliver husket til næste gang, du har en historie, at du gerne vil fortælle. Forstå journalisternes arbejdsvilkår - de kan ikke vente en hel dag på et citat, så sørg for at være så hurtig og effektiv som muligt.

Gør dig klart, hvad du vil opnå med omtalen
Skal du have fat i lokalbefolkningen et bestemt sted i landet, hvor der mangler indsamlere? Have kendskab til din organisation i befolkningen generelt? Have omtale af et bestemt projekt eller problem for at råbe politikerne op? Find ud af, hvad du ønsker at få ud af medieomtalen i sidste ende, og målret din medieindsats derefter.

Lav forskellige vinkler til de forskellige medier
Og overvej om en journalist eller et medie skal have en historie solo.

Husk læserbrevet
Du kan selv lave læserbreve, debatindlæg og kronikker - det behøver ikke at være journalistiske historier for at komme i avisen. Så tjek den mulighed ud, hvis det er holdningsstof, du gerne vil have "solgt" til et medie.

Forrige artikel Sådan sammensætter I en god bestyrelse Sådan sammensætter I en god bestyrelse Næste artikel Sådan får din organisation bedre mediedækning Sådan får din organisation bedre mediedækning
Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

FORSKNINGSFORMIDLING: Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde er andelen af faste frivillige faldet de seneste to år, mens den episodiske frivillighed er vokset. Hvis danskernes frivillige engagement er i forandring, kan det få store konsekvenser for foreningslivet. Vi har derfor fået to professorer til at se nærmere på, om der faktisk er en tendens. “Det er nemt at gå med den pessimistiske fortælling. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt, for der er en alternativ mulighed for fortolkning,” siger Lars Skov Henriksen. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling. 

Unge klimaaktivister får ny fond

Unge klimaaktivister får ny fond

NY FOND: Tøjvirksomheden Organic Basics vil øremærke en procentdel af deres millionomsætning til unge klimaaktivister. Civil ulydighed skræmmer os ikke, lyder det fra folkene bag den nye fond.

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

BYUDVIKLING: Danskerne flytter mod byerne, og mange landsbyer kæmper med affolkning og butikslukninger. Her får du en trin for trin-guide til, hvordan du kan forsøge at vende afvikling til udvikling ved at tromme landsbyen sammen og få organiseret jer.  

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

GRØN UDVIKLING: Bliv enige om, hvad bæredygtighed er for jer, og husk, at delebilsordninger og lokalproduceret mad skal gå hånd i hånd med social, økonomisk og kulturel bæredygtighed. Sådan lyder nogle af rådene fra Torup, som netop er blevet kåret som årets landsby 2019.

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

BEST PRACTICE: Lær af fejøboerne, som ved at stå sammen undgik skolelukning, fik bremset fraflytningen og skabt et blomstrende øsamfund, som hvert år siger velkommen til nye tilflyttere. 

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

FIK DU LÆST: Civilsamfundets ildsjæle oplever af og til, at kommunen taler et sprog, mens de selv taler et helt andet. Vi har derfor inviteret en række projektmagere og kommunale aktører til at give deres bedste råd til, hvordan samarbejdet kan blive endnu bedre. Denne artikel blev bragt første gang i september 2018. Nogle informationer er derfor et år gamle, men de gode råd holder stadig, derfor bringer vi den igen.

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

EFTERSYN: Indfør et årligt værdieftersyn på chefgangene i de danske civilsamfundsorganisationer, lyder opfordringen fra ledelsesekspert Steen Hildebrandt. Han efterspørger selvransagelse og et kritisk blik på ledelsesforhold og -kultur med hjælp fra uvildige eksperter.

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

LØNFORHØJELSE: Skal civilsamfundssektoren løftes, skal bestyrelserne lønne direktørerne bedre. Sådan lød den klare melding fra Stine Bosse, der i en paneldebat om ledelse i civilsamfundet hos Altinget ville have de danske ngo-bestyrelser til lommerne for at rekruttere gode ledere, som kan udvikle sektoren.

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

FRIVILLIGLEDELSE: Ledelse af frivillige er fyldt med paradokser, mener ErhvervsPhD ved Roskilde Universitet Jonas Hedegaard. Her er hans bud på, hvordan organisationer kan skabe mening og retning, når værdier, motivation og mål kan være i konflikt.