Novo Nordisk: Med ulighed skal ulighed fordrives

DEBAT: Det kræver ulighed, hvis ulighed i sundheden skal forsvinde, og Danmark dermed skal leve op til sin egen handleplan for FN’s verdensmål, skriver Susanne Stormer, global chef for bæredygtighed hos Novo Nordisk.

Af Susanne Stormer
Global chef for bæredygtighed hos Novo Nordisk

Fri og lige adgang til sundhedsvæsenet er en essentiel del af det danske velfærdssamfund. Sådan står der i den danske handlingsplan for FN’s verdensmål. Retten til ligebehandling i forhold til sundhed er sikret i både menneskerettighederne og dansk lovgivning. Det offentlige sundhedssystem skal således være et tilbud for alle, uanset etnisk oprindelse. Sådan hedder det fra Sundhedsstyrelsen. Og det er jo både godt og fint.

Stor ulighed i sundhed
Alligevel viser virkeligheden et andet billede. Et billede, der med al tydelighed indikerer, at trods lige adgang, er der stor ulighed, når man ser på det, der betyder noget, nemlig den reelle sundhed.

Hvis vi skal give bedre muligheder for alle, som er ambitionen i handlingsplanen, for at skabe ’et frit, rigt og trygt Danmark’, er vi nødt til at vende kikkerten og se på, hvad vi kan gøre for, at resultatet bliver, som vi ønsker det, frem for om rammerne er efter bogen.

I Tingbjerg er middellevetiden for mænd 69 år og for kvinder 75 år. I Indre By, hvor jeg tilfældigvis bor, har vi otte år mere at gøre godt med. Vi taler om en afstand på ni kilometer, men det er jo ikke, fordi luften er værre derude i mosen, eller vandet er giftigt. Der er tale om sociale determinanter, som gør forskellen mellem det gode og det knap så gode liv. Jo dårligere man er stillet, jo større risiko har man for at blive syg eller dø for tidligt.

Denne oplysning er ikke ’breaking news’. Tværtimod er det noget, der er politisk opmærksomhed på i Folketinget, i regionerne og i kommunerne. Men der er hidtil ikke rigtig sket noget, der vender dette billede.

Det gør der måske nu. I en artikel i Berlingske for nylig fortalte Amneh Hawwa om sin drøm: At beboerne i Tingbjerg skal leve lige så længe som alle andre i Danmark. Og hendes plan, som er støttet af Københavns sundhedsborgmester Ninna Thomsen og Region Hovedstaden, går i al sin enkelhed ud på at give ulige vilkår.

Især gælder det indsatsen over for kroniske sygdomme som diabetes. Der skal nemlig ekstraordinære ressourcer til, både i form af læger, sundhedsfagligt personale og tolke og økonomisk støtte. Et af redskaberne er incitamenter for læger til at etablere en praksis i området. Det er et prisværdigt initiativ, som kræver en helt ekstraordinær indsats af alle involverede, og jeg vil inderligt håbe, at det lykkes. Hendes historie er enestående. Men jeg ville ønske, den ikke var.  

Et godt stykke vej endnu
For vi har brug for præcis den tilgang, når det handler om at adressere systemiske udfordringer. Hvis målet om sundhed for alle, i alle aldre, skal blive mere end ønsketænkning, må vi virkelig mobilisere flere ressourcer end dem, vi har i det traditionelle sundhedsvæsen.

Og vi må starte der, hvor mennesker lever og bor – møde dem, hvor de er, og derfra tage fat på at behandle sygdomme, motivere til en sundere livsstil og skabe grundlaget for det sunde, hele, rige og trygge liv, som er både forudsætningen og målet for regeringens handlingsplan. Nok er vi ’generelt i hus med verdensmålene’, men når det gælder sundhed for alle, vil jeg vove at påstå, at vi har et godt stykke vej at gå.

Novo Nordisk samarbejder med Københavns Kommune om at forberede forebyggelse og behandling af diabetes. Og vores analyser viser en klar sammenhæng mellem socioøkonomisk status og diabetes, og resultaterne peger på, at de mest sårbare er mænd, der bor alene, og som er uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Ensomhed og økonomisk utryghed betyder lige så meget for deres sundhedstilstand som deres livsstilsvalg, når det gælder kost og bevægelse. Uafhængigt at etnisk oprindelse i øvrigt. Anbefalingerne til, hvordan man bedst hjælper diabetikere i denne gruppe går derfor først og fremmest på at skabe kontakt i nærområdet gennem mentorer og lokale sundhedstilbud. 

Verdensmålene bygger på præmissen om, at ingen må lades i stikken. Med det som afsæt er vi ganske enkelt nødt til at skabe ulige bedre vilkår for de særligt sårbare grupper. Amneh Hawwas projekt er inspirerende og motiverende. Og hun er et levende eksempel på, at verdensmålene er særdeles relevante, også her i Danmark, og at tilgangen og ambitionerne kan gøres nærværende og helt konkrete, med de rette mål og midler.   

Forrige artikel Bjarne Hastrup: Fremtidens frivillige arbejder ad hoc Bjarne Hastrup: Fremtidens frivillige arbejder ad hoc Næste artikel Red Barnet: Frivilligledernes kompetencer skal styrkes Red Barnet: Frivilligledernes kompetencer skal styrkes
Studievejledere til ngo'er: Praktik skal være et læringsforløb

Studievejledere til ngo'er: Praktik skal være et læringsforløb

OPFORDRING: Et nyt kuld studerende begynder i disse uger i praktik hos mange civilsamfundsorganisationer. Studievejledere opfordrer organisationerne til at have fokus på praktikanternes faglige udvikling og minder om, at praktikanter ikke er gratis arbejdskraft.