Kan du svare på disse fundamentale spørgsmål om frivillighed?

PLATFORM: Ledelsesværktøjer hjælper organisationer til at blive skarpere på det fundament, som deres frivillighed hviler på.

Hvorfor har vi frivillige? Hvad ved vi om vores frivillige? Og hvad er effekten af vores frivilliges arbejde? Spørgsmålene kan lyde banale, men ikke desto mindre har mange organisationer svært ved at svare på dem.

Det fortæller Marie Baad Holdt, som er projektleder på FrivilligLaboratoriet under Diakonissestiftelsen. Hun har i samarbejde med Kirkens Korshær Aarhus og et advisory board med 15 repræsentanter fra danske organisationer, foreninger og kommuner brugt halvandet år på at granske hvilke redskaber, der skal til for at understøtte et mere strategisk arbejde med frivillighed.

Oprindeligt var ideen med FrivilligLaboratoriet blot at udvikle nogle specifikke metoder til et bedre samarbejde mellem ansatte og frivillige. Men undervejs i projektet blev det klart, at man mange steder har brug for mere fundamentale redskaber, der kan hjælpe med at forankre frivilligheden solidt i organisationen, forklarer Marie Baad Holdt. For i alt for mange organisationer, foreninger og kommuner er frivilligheden nemlig bundet op på én enkelt person, som – hvis først denne forlader organisationen – trækker tæppet væk under hele frivilligindsatsen.

Derfor præsenterer FrivilligLaboratoriet nu en spritny værktøjskasse, der med en test hjælper ledelsen med at afklare, hvor organisationens frivillighedsfokus ligger i dag, og hvordan frivilligheden fremover bliver en del af organisationens dna.

Altinget løfter her sløret for værktøjskassens seks uundgåelige temaer for den organisation, der arbejder med frivillige.

1. Frivillighed som virkemiddel
Hvorfor har I frivillige? Det spørgsmål kender de organisationer, der er dygtige til frivillighed, svaret på. For har I først svaret på hvorfor, betyder det ofte, at frivilligheden er tænkt ind som et virkemiddel til at nå det mål, organisationen er sat i verden for at nå.

Det kan for eksempel være en organisation, der beskæftiger sig med arbejdsløse unge, og hvor netop de frivillige kræfter giver de unge en vished om, at nogen vælger dem til, hvilket kan være med til at styrke de unges selvværd.

2. Frivillighed som strategi
Som leder skal du anerkende den faglighed, det er at samarbejde med frivillige og forstå de mekanismer, der skal til for at motivere og lede frivillige kræfter. Det gør du blandt andet ved at sikre, at frivilligheden er integreret i organisationens overordnede strategi, og at den er et fast punkt på dagsordenen. Derudover er det relevant løbende at diskutere spørgsmål om, hvordan frivilligheden er med til at nå målet, hvordan de frivilliges aktiviteter kan udvikle sig, og om der er behov for andre frivillige end dem, I har i dag.

3. Fakta om frivillighed
Frivillighed er ofte omgærdet af for mange myter og gætterier og for lidt fakta. Derfor er det godt givet ud at lave en mindre spørgeundersøgelse, der for eksempel afdækker, hvem de frivillige er, hvorfor de vælger jeres organisation, og hvordan de ser på deres egen rolle.

Med den viden bliver det blandt andet nemmere at tiltrække nye frivillige, fordi I ved, hvilken forskel de frivillige gør. Fakta om de frivilliges resultater kan også gøre det lettere at få midler fra puljer, fonde og virksomheder.

4. Indsigt i frivillighed
Lever I op til det, I lover? Får I dét ud af den frivillige indsats, som er formålet med den? Disse spørgsmål er typisk både krævende at afdække og til tider også penible at få svar på. Ikke desto mindre giver de en vigtig indsigt i, om jeres tilgang til frivillighed rent faktisk virker.

En overkommelig måde at gå til opgaven er ved at undersøge, hvordan brugerne, de frivillige og de fagprofessionelle oplever effekten af det frivillige arbejde. Både individuelle interview, fokusgrupper og spørgeskemaer kan være fornuftige redskaber her.

5. De frivillige ressourcer
Det er en god idé at gøre sig grundige overvejelser over, hvilken type frivillige, der vil være bedst til at løse lige netop jeres opgave. Jo mere tydeligt et billede I har af, hvilke frivillige I har behov for, jo lettere bliver det at rekruttere dem. De fem centrale spørgsmål I skal afklare, inden I hiver frivillige ressourcer ind i organisationen, er: Kræver opgaven en loyal frivillig? I hvilket omfang er der mulighed for indflydelse på opgaven? Hvor skal opgaven forankres? Er opgaven fleksibel? Og hvor mange frivillige har I egentlig brug for?

6. Evaluering af frivilligheden
Mange organisationer læner sig tilbage stolen, når først samarbejdet med de frivillige kører på skinner. Men glem ikke, at samfundet, frivilligheden og målgruppen hele tiden ændrer sig. Derfor er det en god tommelfingerregel at tage pulsen på frivilligheden med en årlig evaluering. På den måde samler I data, der blandt andet gør, at I kan sammenligne udviklingen i organisationens frivilligindsats år for år.

FrivilligLaboratoriets værktøjskasse rummer udover de seks grundtemaer også tre pejlingsredskaber, der kan bruges til at måle frivilliggruppers effektivitet, rentabilitet og trivsel, samt fem specifikke metoder til et bedre samarbejde med frivillige. Alle ledelsesværktøjerne er frit tilgængelige på Diakonissestiftelsens hjemmeside.

Denne artikel er publiceret første gang 8. november 2016

Forrige artikel Ny evalueringsmetode: Outcome harvesting stiller skarpt på effekten af udførte projekter Ny evalueringsmetode: Outcome harvesting stiller skarpt på effekten af udførte projekter Næste artikel Øvelse til foreninger: Prioriter ressourcerne Øvelse til foreninger: Prioriter ressourcerne
Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

LÅNEGARANTI: Med en lånegaranti på 20 millioner kroner spænder Trygfonden et sikkerhedsnet ud under kriseramte sociale virksomheder. Det vil forhindre konkurser, men branchen har stadig brug for hjælp fra staten, mener Selveje Danmark. 

Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

GUIDE: En krise stiller krav til god ledelse og klar kommunikation. Undgå at bevæge dig ud i spekulationer, og husk vigtige mellemregninger, lyder rådene blandt andet fra Kragelund Kommunikation, der har mere end 20 års erfaring i krisekommunikation.

Tidligere generalsekretær: Fem corona-råd til civilsamfundets ledere

Tidligere generalsekretær: Fem corona-råd til civilsamfundets ledere

DEBAT: Medier og politikere har alt for lidt fokus på, hvordan virus og karantæne kan ramme ngo'er, foreninger, højskoler og efterskoler. Tidligere generalsekretær i Unicef, Steen M. Andersen, kommer her med fem punkter, der kan hjælpe ledelsen gennem coronakrisen.

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

DEBAT: De fleste fonde har i dag større formue, bedre ledelse og andre samarbejdsrelationer i dag set i forhold til finanskrisen 2008-2009. Men hvordan den nuværende krise kommer til at påvirke fondene, kommer an på recessionens dybde og længde, skriver Markus Bjørn Kraft.

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

GUIDE: Store dele af Danmark er lukket ned for at forhindre covid-19 i at sprede sig. Den nye situation rejser en række spørgsmål for civilsamfundet: Hvordan mødes vi digitalt? Hvordan kommunikerer vi klart? Og hvad gør vi med generalforsamlinger og andre frister, vi under normale omstændigheder skal overholde? Få en del af svarene her. 

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

ERFARINGER: Covid-19 har for alvor sat sit præg på vores samfund, og store dele af befolkningen mødes ikke længere på job, i skoler eller i fritiden. Her fortæller Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers formand, Charlotte Bach Thomassen, hvordan man som stor civilsamfundsorganisation navigerer i en krisesituation. Vi begynder fortællingen om de otte tumultariske døgn fredag 6. marts, hvor statsministeren gradvist lukker vores samfund ned. 

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

TILTAG: En nyoprettet hotline skal vejlede personale og faggrupper, der arbejder med socialt udsatte, om håndtering af myndighedernes anbefalinger til at undgå coronasmitte. Senere i dag meldes der nye retningslinjer ud til kommunerne.