Kan du svare på disse fundamentale spørgsmål om frivillighed?

PLATFORM: Ledelsesværktøjer hjælper organisationer til at blive skarpere på det fundament, som deres frivillighed hviler på.

Hvorfor har vi frivillige? Hvad ved vi om vores frivillige? Og hvad er effekten af vores frivilliges arbejde? Spørgsmålene kan lyde banale, men ikke desto mindre har mange organisationer svært ved at svare på dem.

Det fortæller Marie Baad Holdt, som er projektleder på FrivilligLaboratoriet under Diakonissestiftelsen. Hun har i samarbejde med Kirkens Korshær Aarhus og et advisory board med 15 repræsentanter fra danske organisationer, foreninger og kommuner brugt halvandet år på at granske hvilke redskaber, der skal til for at understøtte et mere strategisk arbejde med frivillighed.

Oprindeligt var ideen med FrivilligLaboratoriet blot at udvikle nogle specifikke metoder til et bedre samarbejde mellem ansatte og frivillige. Men undervejs i projektet blev det klart, at man mange steder har brug for mere fundamentale redskaber, der kan hjælpe med at forankre frivilligheden solidt i organisationen, forklarer Marie Baad Holdt. For i alt for mange organisationer, foreninger og kommuner er frivilligheden nemlig bundet op på én enkelt person, som – hvis først denne forlader organisationen – trækker tæppet væk under hele frivilligindsatsen.

Derfor præsenterer FrivilligLaboratoriet nu en spritny værktøjskasse, der med en test hjælper ledelsen med at afklare, hvor organisationens frivillighedsfokus ligger i dag, og hvordan frivilligheden fremover bliver en del af organisationens dna.

Altinget løfter her sløret for værktøjskassens seks uundgåelige temaer for den organisation, der arbejder med frivillige.

1. Frivillighed som virkemiddel
Hvorfor har I frivillige? Det spørgsmål kender de organisationer, der er dygtige til frivillighed, svaret på. For har I først svaret på hvorfor, betyder det ofte, at frivilligheden er tænkt ind som et virkemiddel til at nå det mål, organisationen er sat i verden for at nå.

Det kan for eksempel være en organisation, der beskæftiger sig med arbejdsløse unge, og hvor netop de frivillige kræfter giver de unge en vished om, at nogen vælger dem til, hvilket kan være med til at styrke de unges selvværd.

2. Frivillighed som strategi
Som leder skal du anerkende den faglighed, det er at samarbejde med frivillige og forstå de mekanismer, der skal til for at motivere og lede frivillige kræfter. Det gør du blandt andet ved at sikre, at frivilligheden er integreret i organisationens overordnede strategi, og at den er et fast punkt på dagsordenen. Derudover er det relevant løbende at diskutere spørgsmål om, hvordan frivilligheden er med til at nå målet, hvordan de frivilliges aktiviteter kan udvikle sig, og om der er behov for andre frivillige end dem, I har i dag.

3. Fakta om frivillighed
Frivillighed er ofte omgærdet af for mange myter og gætterier og for lidt fakta. Derfor er det godt givet ud at lave en mindre spørgeundersøgelse, der for eksempel afdækker, hvem de frivillige er, hvorfor de vælger jeres organisation, og hvordan de ser på deres egen rolle.

Med den viden bliver det blandt andet nemmere at tiltrække nye frivillige, fordi I ved, hvilken forskel de frivillige gør. Fakta om de frivilliges resultater kan også gøre det lettere at få midler fra puljer, fonde og virksomheder.

4. Indsigt i frivillighed
Lever I op til det, I lover? Får I dét ud af den frivillige indsats, som er formålet med den? Disse spørgsmål er typisk både krævende at afdække og til tider også penible at få svar på. Ikke desto mindre giver de en vigtig indsigt i, om jeres tilgang til frivillighed rent faktisk virker.

En overkommelig måde at gå til opgaven er ved at undersøge, hvordan brugerne, de frivillige og de fagprofessionelle oplever effekten af det frivillige arbejde. Både individuelle interview, fokusgrupper og spørgeskemaer kan være fornuftige redskaber her.

5. De frivillige ressourcer
Det er en god idé at gøre sig grundige overvejelser over, hvilken type frivillige, der vil være bedst til at løse lige netop jeres opgave. Jo mere tydeligt et billede I har af, hvilke frivillige I har behov for, jo lettere bliver det at rekruttere dem. De fem centrale spørgsmål I skal afklare, inden I hiver frivillige ressourcer ind i organisationen, er: Kræver opgaven en loyal frivillig? I hvilket omfang er der mulighed for indflydelse på opgaven? Hvor skal opgaven forankres? Er opgaven fleksibel? Og hvor mange frivillige har I egentlig brug for?

6. Evaluering af frivilligheden
Mange organisationer læner sig tilbage stolen, når først samarbejdet med de frivillige kører på skinner. Men glem ikke, at samfundet, frivilligheden og målgruppen hele tiden ændrer sig. Derfor er det en god tommelfingerregel at tage pulsen på frivilligheden med en årlig evaluering. På den måde samler I data, der blandt andet gør, at I kan sammenligne udviklingen i organisationens frivilligindsats år for år.

FrivilligLaboratoriets værktøjskasse rummer udover de seks grundtemaer også tre pejlingsredskaber, der kan bruges til at måle frivilliggruppers effektivitet, rentabilitet og trivsel, samt fem specifikke metoder til et bedre samarbejde med frivillige. Alle ledelsesværktøjerne er frit tilgængelige på Diakonissestiftelsens hjemmeside.

Denne artikel er publiceret første gang 8. november 2016

Forrige artikel Ny evalueringsmetode: Outcome harvesting stiller skarpt på effekten af udførte projekter Ny evalueringsmetode: Outcome harvesting stiller skarpt på effekten af udførte projekter Næste artikel Øvelse til foreninger: Prioriter ressourcerne Øvelse til foreninger: Prioriter ressourcerne
“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

BEST PRACTISE: Under coronakrisen omstillede DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur, sine aktiviteter, så blandt andet terapiforløb kunne gennemføres digitalt. Det kom der en række uforudsete fordele ud af. Men digitale løsninger er ikke et quick-fix, lyder det også fra direktør Rasmus Grue Christensen. 

Sådan skaber du det gode digitale event

Sådan skaber du det gode digitale event

GODE RÅD: Med coronavirus som underliggende sundhedsrisiko kan vi ikke mødes, som vi plejer. Derfor flyttes civilsamfundets konferencer, workshops og andre faglige events over på digitale platforme. Anna Porse Nielsen, der er direktør i rådgivningsfirmaet Seismonaut og ekspert i oplevelsesøkonomi, giver her sine bedste råd til den digitale transformation. 

Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar

Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar

BEST PRACTISE: Da Nordea-fonden i sidste uge samlede forskere og fagfolk til et webinar om forældreskab, blev der bygget studie og investeret i en digital platform, der samler folk bag hver sin computerskærm. Også når coronavirus covid-19 engang er under kontrol, vil webinarer være et format, Nordea-fonden bruger. 

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

GUIDE: Den seneste tid har vist, at seksuel krænkende adfærd findes i alle brancher, og heller ikke civilsamfundet kan sige sig fri. Her fortæller chefkonsulent i Dansk Erhverv Tina Buch Olsson, hvad man som organisation bør gøre for at bekæmpe sexisme. 

 Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

GODE RÅD: En ny TV2-dokumentar fortæller om gruopvækkende episoder, hvor unge kvinder er blevet krænket verbalt og udsat for fysiske overgreb på kurser, møder og ved fester i en række danske ungdomspartier. Har ungdomsforeninger styr på samværspolitikken? Dansk Ungdoms Fællesråd giver her svar og gode råd. 

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

SEXISME: Siden 2008 har Dansk Flygtningehjælp arbejdet målrettet på at forebygge og håndtere seksuelle overgreb i den store organisation, der forgrener sig til 40 forskellige lande. Men seksuelle krænkelser er stadig et underrapporteret problem, vurderer generalsekretær Charlotte Slente.

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

5 ting at tænke over, før I vælger bank

5 ting at tænke over, før I vælger bank

GODE RÅD: Bankgebyrer kan svinge med mange tusinde kroner fra bank til bank. Det kan derfor godt betale sig at overveje, om jeres forening har valgt den rette. Her får I gode råd til, hvad I skal overveje, når I vælger bank.

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

GUIDE: Rundt om i verden eksperimenterer kommuner og nationale regeringer med borgersamlinger og borgerting. I Danmark har vi først lige budt demokratiformen velkommen. Rådgivningsvirksomheden We Do Democracy introducerer her begreber og form. 

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa.