Ekspert om trends på sociale medier: Sats på én – og bliv god til den

SOME: Er Snapchat på vej tilbage? Skal vi bruge Instagram-stories? Eller er Facebook Live det nye? Kampen om opmærksomhed på de sociale medier er hård. Få her tre råd til at navigere i de mange online-trends.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Daglige tweets, Instagram takeovers eller explainer-videoer. Trends på de sociale medier er en dynamisk størrelse. De sociale mediers ABC er i konstant forandring, og derfor kan det være svært at finde ud af, hvad man skal satse på. Ekspert i digital kommunikation, Benjamin Rud Elberth, giver her tre bud på, hvordan man som ngo udvælger en social medie-strategi.

"Ngo'erne har helt vildt svært ved at forudse, hvad den næste sociale medie-trend er. Der sker hele tiden en udvikling på det her marked, og det går stærkt," indleder Benjamin Rud Elberth.

1. Udvælg én trend
Som ngo er det ikke nødvendigt at være repræsenteret på hele paletten. Faktisk er det, ifølge eksperten, bedre at finde én ting og blive den bedste til det.

Mange af ngo'erne er gode til hver deres ting, og de afvejer deres medietilgang i forhold til konkurrenterne.

"Røde Kors er god på Twitter, for de har en stærk generalsekretær på den platform, så der lægger Kræftens Bekæmpelse for eksempel ikke sit fokus. Amnesty er mester i sms-kampagner, og Unicef er god til at arbejde med mikro- og makro-relationer på Facebook, altså at få folk til at donere et lille beløb, som så senere bliver til en større donation eller til regulære medlemmer," siger han og fortsætter:

"Derudover er der mange ngo'er, som forsøger sig med nye metoder. Men der er ingen tvivl om, at de traditionelle metoder giver flest penge. Og det er donationerne, som ngo'erne kæmper om. De andre tiltag er oftest for at blive set."

2. Husk at donationer stadig er det vigtigste
Først og fremmest skal man finde ud af, hvad man kommunikativt gerne vil skabe.

Benjamin Rud Elberth forklarer, at ngo'er typisk vurderer sig selv på fire parametre:

* Hvor mange penge kan de samle ind – altså donationer?
* Hvor glade og tilfredse er medlemmerne?
* Hvor mange indsamlere kan de få til deres landsindsamlinger?
* Hvordan kan de påvirke politisk, når de laver interessevaretagelse?

Men i sidste ende er det donationerne, der er vigtigst, for det er det økonomiske, påpeger Benjamin Rud Elberth.

"Alle ngo'er vil gerne knække donationskoden og ultimativt få folk til at blive livstidsmedlemmer i deres organisation. Mange af ngo'ernes kommunikationsfolk har derfor fokus på, hvordan de her trends kan bruges i forhold til donationer og penge. For selv om man er klar på at bruge live-tv, influencers og andre trends, så er det ikke sikkert, at det giver særlig meget," siger han.

3. Lad de store ngo'er om at eksperimentere
Større ngo'er har flere midler til at kunne eksperimentere. Det kan de mindre ngo'er ikke i samme grad. Men det er ifølge Benjamin Rud Elberth ikke nødvendigvis et problem.

"Det, der foregår offline, det virker. Alt, hvad der sker online, er i en kæmpe eksperimentel face, hvor de store ngo'er jagter guldet. Men i øjeblikket kan man se, at det, der giver bedst, er traditionelle facere på gågaden – og det har jo intet med online trends at gøre," siger han.

Det er altså ikke alle ting ved online-verdenen, som er til gavn for organisationerne. Facebook har for nylig indført en donationsknap, så folk kan donere direkte på ngo'ernes Facebook-sider. Men det er ikke en ensidig god ting.

"Donationsknappen udhuler i virkeligheden nogle af de måder, som ngo'erne arbejder på. Hvis man beder folk om at donere fem kroner, så får man deres oplysninger og kan ringe dem op senere. Men hvis folk donerer fem kroner på Facebook, så får organisationerne ikke personernes telefonnumre og dermed ikke et lead," siger han.

Forrige artikel 5 råd til den gode landsindsamling 5 råd til den gode landsindsamling Næste artikel Guide: Sådan overtager du mediedagsordenen Guide: Sådan overtager du mediedagsordenen
Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

I den nye udgave af antologien ”Samtaler der kræver mod” bevæger Center for Frivilligt Socialt arbejde sig ind på et område, som har relevans langt ud over de foreninger, som driver socialt arbejde – nemlig hvordan man ”fyrer” en frivillig, som ikke fungerer, og ikke mindst, hvordan man gør det på en ordentlig måde.

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Trods synlige tegn på vold og vanrøgt blev drengen Jimmy Gørtz og hans bror aldrig fjernet fra deres dybt alkoholiske far. På mirakuløs vis voksede Jimmy Gørtz op og blev topleder, terapeut, frivilligleder og forfatter. Senest er han sprunget ud som digter. Selvom meget er blevet bedre siden hans egen barndom, mener han, at systemet stadig kan lære af den smerte, han blev forvoldt som barn.

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

I Vollsmose fik Frie Grønne 27,8 procent af stemmerne – mod 0,9 procent i resten af landet. For mens valgfesten udeblev på landsplan, fik partiet vendt op og ned på det politiske landskab i flere af landets udsatte boligkvarterer ved folketingsvalget i november. Og hvis unge vælgere skulle bestemme, var Liberal Alliance landets blevet landets største parti. Læs her, hvordan de to partier gjorde det umulige.

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Halvanden måned fik ungekonsulent Jonas Sylvester Kaspersen til at opstarte Lolland Ungeråd, og i den periode kunne Lollands beboere se ham ræsende på sin cykel frem og tilbage på adskillige skoler, fritidshjem og uformelle opholdssteder for unge. Kom med på hans tur her.