Ekspert om trends på sociale medier: Sats på én – og bliv god til den

SOME: Er Snapchat på vej tilbage? Skal vi bruge Instagram-stories? Eller er Facebook Live det nye? Kampen om opmærksomhed på de sociale medier er hård. Få her tre råd til at navigere i de mange online-trends.

Daglige tweets, Instagram takeovers eller explainer-videoer. Trends på de sociale medier er en dynamisk størrelse. De sociale mediers ABC er i konstant forandring, og derfor kan det være svært at finde ud af, hvad man skal satse på. Ekspert i digital kommunikation, Benjamin Rud Elberth, giver her tre bud på, hvordan man som ngo udvælger en social medie-strategi.

"Ngo'erne har helt vildt svært ved at forudse, hvad den næste sociale medie-trend er. Der sker hele tiden en udvikling på det her marked, og det går stærkt," indleder Benjamin Rud Elberth.

1. Udvælg én trend
Som ngo er det ikke nødvendigt at være repræsenteret på hele paletten. Faktisk er det, ifølge eksperten, bedre at finde én ting og blive den bedste til det.

Mange af ngo'erne er gode til hver deres ting, og de afvejer deres medietilgang i forhold til konkurrenterne.

"Røde Kors er god på Twitter, for de har en stærk generalsekretær på den platform, så der lægger Kræftens Bekæmpelse for eksempel ikke sit fokus. Amnesty er mester i sms-kampagner, og Unicef er god til at arbejde med mikro- og makro-relationer på Facebook, altså at få folk til at donere et lille beløb, som så senere bliver til en større donation eller til regulære medlemmer," siger han og fortsætter:

"Derudover er der mange ngo'er, som forsøger sig med nye metoder. Men der er ingen tvivl om, at de traditionelle metoder giver flest penge. Og det er donationerne, som ngo'erne kæmper om. De andre tiltag er oftest for at blive set."

2. Husk at donationer stadig er det vigtigste
Først og fremmest skal man finde ud af, hvad man kommunikativt gerne vil skabe.

Benjamin Rud Elberth forklarer, at ngo'er typisk vurderer sig selv på fire parametre:

* Hvor mange penge kan de samle ind – altså donationer?
* Hvor glade og tilfredse er medlemmerne?
* Hvor mange indsamlere kan de få til deres landsindsamlinger?
* Hvordan kan de påvirke politisk, når de laver interessevaretagelse?

Men i sidste ende er det donationerne, der er vigtigst, for det er det økonomiske, påpeger Benjamin Rud Elberth.

"Alle ngo'er vil gerne knække donationskoden og ultimativt få folk til at blive livstidsmedlemmer i deres organisation. Mange af ngo'ernes kommunikationsfolk har derfor fokus på, hvordan de her trends kan bruges i forhold til donationer og penge. For selv om man er klar på at bruge live-tv, influencers og andre trends, så er det ikke sikkert, at det giver særlig meget," siger han.

3. Lad de store ngo'er om at eksperimentere
Større ngo'er har flere midler til at kunne eksperimentere. Det kan de mindre ngo'er ikke i samme grad. Men det er ifølge Benjamin Rud Elberth ikke nødvendigvis et problem.

"Det, der foregår offline, det virker. Alt, hvad der sker online, er i en kæmpe eksperimentel face, hvor de store ngo'er jagter guldet. Men i øjeblikket kan man se, at det, der giver bedst, er traditionelle facere på gågaden – og det har jo intet med online trends at gøre," siger han.

Det er altså ikke alle ting ved online-verdenen, som er til gavn for organisationerne. Facebook har for nylig indført en donationsknap, så folk kan donere direkte på ngo'ernes Facebook-sider. Men det er ikke en ensidig god ting.

"Donationsknappen udhuler i virkeligheden nogle af de måder, som ngo'erne arbejder på. Hvis man beder folk om at donere fem kroner, så får man deres oplysninger og kan ringe dem op senere. Men hvis folk donerer fem kroner på Facebook, så får organisationerne ikke personernes telefonnumre og dermed ikke et lead," siger han.

Forrige artikel 5 råd til den gode landsindsamling 5 råd til den gode landsindsamling Næste artikel Guide: Sådan overtager du mediedagsordenen Guide: Sådan overtager du mediedagsordenen
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.