Sådan skal du (IKKE) lobbye på Folkemødet

INDFLYDELSE: Lad være med at uddele foldere og tunge rapporter, undgå kvarterlange enetaler – og respekter, at en fest er en fest. Her på falderebet får du et par tips til, hvordan du bedst gebærder dig under lobbyindsatsen på Folkemødet. Denne artikel er bragt første gang 13. juni 2017.  

Folkemødet er en i særklasse gylden lobbymulighed: Alle landets politikere, meningsdannere og beslutningstagere er samlet på én ø i fire dage, og de er endda med al sandsynlighed i godt humør og til tider lettere overrislede. Nu gælder det om at trække i arbejdstøjet, hvis du har en dagsorden, du søger indflydelse på. Men det er ikke sikkert, at habitten, som passer så fint til møderne på Christiansborg, også passer her.

”Folkemødet er anderledes, fordi alle har paraderne nede. Man ser menneskelige kvaliteter i folk, som man ikke oplever i en hotellobby, til et netværksarrangement eller til en konference,” siger Peter Strauss Jørgensen, som er public affairs-konsulent hos Advice og tidligere særlig rådgiver for Henrik Sass Larsen.

Så hvilket lobby-outfit passer til den mere uformelle og løsslupne stemning under Folkemødet? Her får du et par tips til, hvordan du med held kan gribe din lobbyindsats an, og hvad du helst skal undgå, hvis du vil have succes.

Handouts, regneeksempler og powerpoint-præsentationer dur ikke her
På Folkemødet er der ikke tid til de lange rapporter og komplicerede regneeksempler, som på fineste vis underbygger dit budskab med solide fakta.

”Handouts er et no-go – ingen gider at slæbe rundt på dem,” siger bestyrelsesmedlem i Foreningen Folkemødet og formand for regeringens Frivilligråd Vibe Klarup.

Og det er public affairs-konsulent Peter Strauss Jørgensen enig i:

”Der er ingen grund til at medbringe store rygsække med materialer. Din pjece bliver alligevel smidt ud i den første og den bedste skraldespand, for folk kan jo ikke slæbe rundt på tusindvis af pjecer og flyers.”

Ifølge Peter Strauss Jørgensen egner Folkemødet sig langt bedre til at skabe nye relationer til politikere, meningsdannere og interessenter.

”For den dygtige lobbyist er folkemødet en fantastisk mulighed for at brede sit netværk ud. Det gælder om at få åbnet for eksempel en politikers interesse for den sag, man sidder med. I stedet for at aflevere en pjece er det bedre kort præcist og fængende at præsentere ens sag og så få politikeren til at sige, at du gerne må sende noget efter Folkemødet,” siger Peter Strauss.

Drop de lange enetaler
Kunsten er ifølge Vibe Klarup at nå at få præsenteret sin vision og sit budskab på den tid, det tager at stå i en svingdør eller i en elevator.

”Din præsentation skal være kort, præcis og til at huske efterfølgende. Og så skal du være i stand til at levere den på en autentisk måde, så du ikke bare står og lirer den af,” siger Vibe Klarup.

”Det kan tage halvanden time for en politiker at gå fra cirkuspladsen og ned til havnen, fordi de bliver stoppet af så mange, der gerne vil i snak med dem,” siger Peter Strauss Jørgensen.

Derfor er det en virkelig dårlig idé at begive sig ud i en 20 minutter lang enetale.

”Det er langt mere skadeligt, at man ikke lader folk komme videre, så de får et dårligt indtryk af én og sagen. I stedet skal man lave en kernefortælling, som sidder lige i skabet. Når du selv synes, at den er kort, skal den være kortere” siger Peter Strauss Jørgensen og fortsætter:

”Lad de andre om at være irriterende. Man bliver meget mere lydhør over for personer, der har respekt for politikeres meget begrænsede tid.”

Bliv en hjælper i stedet for en mand med en sag
Folkemødet egner sig bedst til en blød form for lobbyisme. 

”Alle har et ønske om at have det hyggeligt, så man skal respektere den venlige tone, og levere de hårde, kritiske tilgange om, at 'noget er for dårligt' på en mere blød måde,” siger Vibe Klarup.

Derfor er det ifølge hende en fordel at være konstruktiv og ikke kun præsentere problemer, men også byde sig til med løsninger, når man møder beslutningstagere.

Det gælder om at være modtagerorienteret i stedet for afsenderorienteret.

”Man skal huske på, at meningsdannere og beslutningstagere møder hundredvis af mennesker under Folkemødet, og derfor kan man med fordel i sit forarbejde overveje, hvordan man skal præsentere sin sag, så hver af de interessenter, man gerne vil have fat på, finder den interessant. Man skal tænke over, hvad de har på dagsordenen, og hvordan ens egen sag kan spille ind i den dagsorden,” siger Peter Strauss Jørgensen.

Undgå at stalke ministeren
Selvom du utroligt gerne vil have den minister i tale, som er beslutningsdygtig inden for netop dit område, er der rift om ministrenes knappe tid under Folkemødet. Så hvordan får du et øjebliks taletid med den relevante minister?

”Der er en god portion held i det,” siger Vibe Klarup.

Men du kan eksempelvis holde øje med, hvornår ministeren deltager i debatter, der har relevans for din sag, eller hvornår han/hun deltager i festlige arrangementer.

”Hvis man på en naturlig måde kan få stillet sig ved siden af ministeren og få indledt en samtale til et af arrangementerne, er det jo rigtig fint. Men måske bliver det for meget, og så er det bedre at droppe det, så det ikke bliver en stalking-seance,” siger Vibe Klarup.

Hvis ikke det lykkes at få ministeren i tale, kan man i stedet med fordel forsøge at komme i kontakt med ministerens embedsmænd.

Der gælder andre regler after dark (ødelæg endelig ikke festen)
Til slut er det vigtigt at skrive sig bag øret, at der gælder helt andre regler for lobbyarbejdet, når dagen går på hæld.

”Man skal styre begejstringen for sin egen sag om aftenen til mingling-arrangementer og fester. Den type arrangementer udgør en enestående chance for at komme tæt på interessenter og skabe nye relationer, men det kræver respekt for, at de ikke nødvendigvis har lyst til at være på arbejde hele tiden,” siger Peter Strauss Jørgensen.

Hans råd er derfor, at man pakker 90 procent af arbejdet væk om aftenen.

”I stedet skal man forsøge at være et rart og omgængeligt menneske og finde på andre hyggelige ting at smalltalke om. Man kan komme rigtigt langt ved at have skabt en åbning til en politiker gennem en hyggesnak over en øl,” siger Peter Strauss Jørgensen.

Forrige artikel Ekspert i persondata: Du kommer langt med de gratis vejledninger Ekspert i persondata: Du kommer langt med de gratis vejledninger Næste artikel 5 råd: Få adgang til pressen på Folkemødet 5 råd: Få adgang til pressen på Folkemødet
Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

GUIDE: Som projektleder er du kaptajnen på skibet, der udstikker retningen og motiverer dit team. Ekspert i projektledelse Kirsten Nielsen mener, at nøglen til et teams succes ligger hos netop projektlederen. Hun giver her en karakteristik af de roller og typer, projektlederen skal være opmærksom på i sit arbejde.

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

INSPIRATION: I 2019 prøvede Nordea-fonden noget nyt. Fonden samlede 18 projektledere på tværs af de mange projekter, fonden hvert år støtter, og gav dem undervisning i, hvordan man bliver en endnu bedre projektleder. Kurset var populært, og flere projektledere stod forgæves i kø. Til foråret får 20 nye projektledere muligheden.

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

SEKTOR 3: Hvordan undgår man spaghetti på ledelsesgangene i civilsamfundsorganisationer? Klare aftaler om rollefordelingen mellem bestyrelse og daglig ledelse er et must, lyder det fra Stine Bosse og Laura Auken i Altingets ledelses-podcast, Sektor 3.

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

SEKTOR 3: Hvordan sikrer man som leder sammenhængende organisationer, hvor fagligheden er høj, indtjeningen er god, og formålet er i fokus? Kommunikation er alfa og omega, lyder svaret fra forsker og praktiker Mads Roke Clausen.

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

GUIDE: Unge vil gerne bidrage til civilsamfundet, men du skal som forening ikke regne med et livslangt engagement. Studenterhuset i København har udgivet håndbogen "Den Nye Frivillighed" og giver dig her en række råd, der kan være nyttige, når man engagerer unge frivillige.

Mød civilsamfundets fem generationer

Mød civilsamfundets fem generationer

OVERBLIK: Som generation bliver vi formet af den tid, vi vokser op i. Vores værdisæt, styrker og krav tager vi med, når vi udfører frivilligt arbejde. Chefkonsulent Marie Holdt fra konsulentbureauet Ingerfair fortæller her om civilsamfundets fem generationer og giver gode råd til, hvordan du motiverer dem.

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

UDDRAG: Civilsamfundets Videnscenter bringer her et kapitel fra bogen "Den nye frivillighed" af Ellen-Margrethe Dahl-Gren. Bogen handler om, hvordan du engagerer, leder og organiserer unge frivillige. I dette kapitel diskuterer forfatteren varigheden af de unges frivillige engagement og dens konsekvenser for arbejdet med de unge.

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

AKTIVISTISK VÆRKTØJ: Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke går langt for den gode kampagne. Civilsamfundets Videnscenter har derfor spurgt Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke, hvordan de bruger redskaberne i aktivistens værktøjskasse til at mobilisere og skabe opmærksomhed om et samfundsproblem. Her får du deres 10 bedste råd.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.