Sådan skal du (IKKE) lobbye på Folkemødet

INDFLYDELSE: Lad være med at uddele foldere og tunge rapporter, undgå kvarterlange enetaler – og respekter, at en fest er en fest. Her på falderebet får du et par tips til, hvordan du bedst gebærder dig under lobbyindsatsen på Folkemødet. Denne artikel er bragt første gang 13. juni 2017.  

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Folkemødet er en i særklasse gylden lobbymulighed: Alle landets politikere, meningsdannere og beslutningstagere er samlet på én ø i fire dage, og de er endda med al sandsynlighed i godt humør og til tider lettere overrislede. Nu gælder det om at trække i arbejdstøjet, hvis du har en dagsorden, du søger indflydelse på. Men det er ikke sikkert, at habitten, som passer så fint til møderne på Christiansborg, også passer her.

”Folkemødet er anderledes, fordi alle har paraderne nede. Man ser menneskelige kvaliteter i folk, som man ikke oplever i en hotellobby, til et netværksarrangement eller til en konference,” siger Peter Strauss Jørgensen, som er public affairs-konsulent hos Advice og tidligere særlig rådgiver for Henrik Sass Larsen.

Så hvilket lobby-outfit passer til den mere uformelle og løsslupne stemning under Folkemødet? Her får du et par tips til, hvordan du med held kan gribe din lobbyindsats an, og hvad du helst skal undgå, hvis du vil have succes.

Handouts, regneeksempler og powerpoint-præsentationer dur ikke her
På Folkemødet er der ikke tid til de lange rapporter og komplicerede regneeksempler, som på fineste vis underbygger dit budskab med solide fakta.

”Handouts er et no-go – ingen gider at slæbe rundt på dem,” siger bestyrelsesmedlem i Foreningen Folkemødet og formand for regeringens Frivilligråd Vibe Klarup.

Og det er public affairs-konsulent Peter Strauss Jørgensen enig i:

”Der er ingen grund til at medbringe store rygsække med materialer. Din pjece bliver alligevel smidt ud i den første og den bedste skraldespand, for folk kan jo ikke slæbe rundt på tusindvis af pjecer og flyers.”

Ifølge Peter Strauss Jørgensen egner Folkemødet sig langt bedre til at skabe nye relationer til politikere, meningsdannere og interessenter.

”For den dygtige lobbyist er folkemødet en fantastisk mulighed for at brede sit netværk ud. Det gælder om at få åbnet for eksempel en politikers interesse for den sag, man sidder med. I stedet for at aflevere en pjece er det bedre kort præcist og fængende at præsentere ens sag og så få politikeren til at sige, at du gerne må sende noget efter Folkemødet,” siger Peter Strauss.

Drop de lange enetaler
Kunsten er ifølge Vibe Klarup at nå at få præsenteret sin vision og sit budskab på den tid, det tager at stå i en svingdør eller i en elevator.

”Din præsentation skal være kort, præcis og til at huske efterfølgende. Og så skal du være i stand til at levere den på en autentisk måde, så du ikke bare står og lirer den af,” siger Vibe Klarup.

”Det kan tage halvanden time for en politiker at gå fra cirkuspladsen og ned til havnen, fordi de bliver stoppet af så mange, der gerne vil i snak med dem,” siger Peter Strauss Jørgensen.

Derfor er det en virkelig dårlig idé at begive sig ud i en 20 minutter lang enetale.

”Det er langt mere skadeligt, at man ikke lader folk komme videre, så de får et dårligt indtryk af én og sagen. I stedet skal man lave en kernefortælling, som sidder lige i skabet. Når du selv synes, at den er kort, skal den være kortere” siger Peter Strauss Jørgensen og fortsætter:

”Lad de andre om at være irriterende. Man bliver meget mere lydhør over for personer, der har respekt for politikeres meget begrænsede tid.”

Bliv en hjælper i stedet for en mand med en sag
Folkemødet egner sig bedst til en blød form for lobbyisme. 

”Alle har et ønske om at have det hyggeligt, så man skal respektere den venlige tone, og levere de hårde, kritiske tilgange om, at 'noget er for dårligt' på en mere blød måde,” siger Vibe Klarup.

Derfor er det ifølge hende en fordel at være konstruktiv og ikke kun præsentere problemer, men også byde sig til med løsninger, når man møder beslutningstagere.

Det gælder om at være modtagerorienteret i stedet for afsenderorienteret.

”Man skal huske på, at meningsdannere og beslutningstagere møder hundredvis af mennesker under Folkemødet, og derfor kan man med fordel i sit forarbejde overveje, hvordan man skal præsentere sin sag, så hver af de interessenter, man gerne vil have fat på, finder den interessant. Man skal tænke over, hvad de har på dagsordenen, og hvordan ens egen sag kan spille ind i den dagsorden,” siger Peter Strauss Jørgensen.

Undgå at stalke ministeren
Selvom du utroligt gerne vil have den minister i tale, som er beslutningsdygtig inden for netop dit område, er der rift om ministrenes knappe tid under Folkemødet. Så hvordan får du et øjebliks taletid med den relevante minister?

”Der er en god portion held i det,” siger Vibe Klarup.

Men du kan eksempelvis holde øje med, hvornår ministeren deltager i debatter, der har relevans for din sag, eller hvornår han/hun deltager i festlige arrangementer.

”Hvis man på en naturlig måde kan få stillet sig ved siden af ministeren og få indledt en samtale til et af arrangementerne, er det jo rigtig fint. Men måske bliver det for meget, og så er det bedre at droppe det, så det ikke bliver en stalking-seance,” siger Vibe Klarup.

Hvis ikke det lykkes at få ministeren i tale, kan man i stedet med fordel forsøge at komme i kontakt med ministerens embedsmænd.

Der gælder andre regler after dark (ødelæg endelig ikke festen)
Til slut er det vigtigt at skrive sig bag øret, at der gælder helt andre regler for lobbyarbejdet, når dagen går på hæld.

”Man skal styre begejstringen for sin egen sag om aftenen til mingling-arrangementer og fester. Den type arrangementer udgør en enestående chance for at komme tæt på interessenter og skabe nye relationer, men det kræver respekt for, at de ikke nødvendigvis har lyst til at være på arbejde hele tiden,” siger Peter Strauss Jørgensen.

Hans råd er derfor, at man pakker 90 procent af arbejdet væk om aftenen.

”I stedet skal man forsøge at være et rart og omgængeligt menneske og finde på andre hyggelige ting at smalltalke om. Man kan komme rigtigt langt ved at have skabt en åbning til en politiker gennem en hyggesnak over en øl,” siger Peter Strauss Jørgensen.

Forrige artikel Ekspert i persondata: Du kommer langt med de gratis vejledninger Ekspert i persondata: Du kommer langt med de gratis vejledninger Næste artikel 5 råd: Få adgang til pressen på Folkemødet 5 råd: Få adgang til pressen på Folkemødet
Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte

Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte

Med et unikt forretningskoncept slog købmandsbutikken Kooperativet på Syddjurs dørene op i sensommeren. Coop, lokale mikroproducenter og frivillige kræfter er hovedingredienserne i en ny butiksform, der arbejder for bæredygtighed og et styrket lokalsamfund. 

Sådan laver du en kooperativ virksomhed

Sådan laver du en kooperativ virksomhed

Få en bæredygtig idé, byg et fællesskab og krydr med en god portion optimisme og stædighed: Kooperationen, der er  arbejdsgiver- og interesseorganisation for kooperative og socialøkonomiske virksomheder, fortæller her, hvordan I starter en virksomhed drevet i fællesskab med andre.

Kommuner investerer i foreningsudvikling

Kommuner investerer i foreningsudvikling

DGI's hovedorganisation har besluttet at indgå endnu flere strategiske samarbejdsaftaler med landets kommuner. Som en udløber af den ambition spirer en tendens frem med professionelle foreningsudviklere finansieret delvist af kommuner. DGI Østjylland fortæller her om deres erfaring med foreningsudviklere.

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

En køreklar og detaljeret strategi er det vigtigste værktøj for at omstille en boligforening i en bæredygtig retning, mener formand for Sønderborg Andelsboligforening, Vivian Engelbredt.

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Sønderborgs almene boligforeninger er midt i processen med at omstille deres boligmasse til en mere energivenlig og bæredygtig version. Her deler Torben Esbensen, rådgivende ingeniør bag projektet, ud af erfaringer og giver råd til, hvordan din boligforening kan følge det grønne fodspor.

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Som organisation i civilsamfundet lever man i høj grad af sin egen troværdighed, og en alvorlig mediesag kan koste både medlemmer og samarbejdspartnere. Bliv klogere på mediestorme, og hvordan du bedst bremser en krise, inden den gør stor skade.

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når en mediestorm rammer, står din organisation i en alarmsituation, der kræver øjeblikkelig handling. Her har du kommunikationsekspert Henrik Kragelunds tjekliste til, hvordan du hurtigt kommer på den anden side af krisen.

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Civilsamfundsorganisationer har et uudnyttet spillerum, og med kommunalvalget lige rundt om hjørnet, kan det give god mening at arbejde med at få mere indflydelse på den lokalpolitiske dagsorden. Det siger Maria Steno, medforfatter til bogen 'Lokal Lobbyisme'.

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Man kan tage ved lære af Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, når det kommer til at arbejde lokalpolitisk. De har i samarbejde med lokale ildsjæle og Furesø Kommune startet initiativet Vilde haver, som skal sikre mere biodiversitet.