Lær af de største bommerter på Bornholm

GODE RÅD: Hvad sker der, når dit telt opfattes som WC, eller en partybus med unge tømmer din bar. To organisationer lukker op for posen af dyrekøbt erfaring fra Folkemødet. Denne artikel er bragt første gang 13. juni 2017.

Fortalt til Claus Nordahl

Amnesty International og Landbrug & Fødevarer har lært at håndtere Folkemødet på den hårde måde. Altinget og Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt de to organisationer fortælle om de satsninger, der gik godt – og galt. Det blev til en snak om mangel på urin, dårlig kommunikation og pinlige koncerter.

Ole Hoff-Lund, daværende pressechef hos Amnesty International, fortæller.

På Amnestys første Folkemøde i 2012 havde vi hyret den danske musiker Kira Skov til at spille en koncert. Fadølsanlægget var fyldt op, og vi var klar til at modtage publikum. Problemet var bare, at der ikke kom noget publikum. Til gengæld dukkede folk fra naboteltene op med ansigterne i stramme folder og panikken lysende ud af øjnene: ”Hvornår stopper det? Kan I skrue ned?”, lød det fra nær og fjern. Deres ministerdebatter om vigtige sundhedspolitiske emner og dagpengereformer druknede fuldstændig i den skønne støj fra vores scene.

En indkøbsvogn med håndgranater
Så nej, livemusik er ikke sagen, når politikere og organisationer krydser klinger eller indgår alliancer i de mange små telte. Det er et spil petanque med håndgranater og en indkøbsvogn med håndvåben heller ikke. I hvert fald ikke hvis du spørger politiet, som mødte os med berettiget skepsis, formaninger og eskorte, da vi lod en højtråbende diktator i uniform trække rundt med et mindre våbenlager på Cirkuspladsen, så vi kunne sætte fokus på våbenhandel med kontroversielle regimer. Men hold kæft, det var sjovt.

Når politiet tigger efter merchandise
Året efter droppede vi livemusikken og fadølsanlægget. Til gengæld medbragte vi vores eget korps af ti kampklædte politibetjente – papfigurer i fuld størrelse med sloganet: ”Vil du have mit nummer?” Vi placerede de naturtro betjente i gadebilledet i Allinge og fastgjorde dem med plastikstrips. De var en del af vores kampagne for at få ID-numre på danske betjente, så de er lettere at identificere. Syv af de ti papbetjente blev stjålet på Bornholm. Men politiet kom forbi vores telt om søndagen og bad om at få en af de sidste figurer med hjem. Det fik de, og kampagnen virkede. ID-numrene er i dag en realitet.

Masseovervågning skaber rygskade
I 2014 fandt vi ved et tilfælde den hemmelige formel for, hvordan man får medieomtale, når hele det professionelle Danmark kæmper om eksponering på klippeøen. Vores fokus det år var ulovlig masseovervågning i lyset af Edward Snowdens afsløringer. Få dage før afrejsen til Bornholm afslørede vi, at det trådløse netværk, som Bornholms Regionskommune stillede til rådighed for de 60.000 deltagere, registrerede alle brugerne.

Med henvisning til terrorlovgivningen og logningsbestemmelserne stillede arrangørerne krav om, at gæsterne skulle afgive personoplysninger om blandt andet NemID og mobilnummer, før de fik adgang til det trådløse net. Det blev topnyhed i alle danske medier. Logning og overvågning kom på alles læber, og vores ”selfie med Snowden”-event fik virkelig vind i sejlene. Succesen var hjemme. Det samme var en rygskade til pressechefen, der slæbte et tre meter højt og 20 kilo tungt stativ med 10 påmonterede overvågningskameraer hele vejen fra Kæmpestranden til Cirkuspladsen og retur. Den fejl begår vi ikke igen. Events er sjove, og de tiltrækker opmærksomhed, men tænk jer godt om. Tag højde for vægt, vind og vejr, når I designer jeres drømmetingest.

Døde kroppe og dårlig planlægning
Med de erfaringer planlagde vi vores event i 2015 om druknede bådflygtninge på Middelhavet. Det skete under mottoet ”Skibet skal sejle i nat” for at få EU og Danmark til at bidrage med skibe til Italiens Mare Nostrum redningsoperation. I samarbejde med efterskoleelever på Bornholm stillede vi op en tidlig morgen i Allinge, hvor cirka 40 unge lagde sig på havnefronten i hvide ligposer. Og lige uden for havnen kæntrede en gummibåd med mennesker, som blev bragt ind til kajen. 

DR sendte live fra vores event og flere andre medier fortalte også om vores brutale, men tankevækkende event. Men spørger du vores kampagneleder, så var det lige lovligt omfattende og nervepirrende. Få dage før Folkemødet havde vi endnu ikke aftalerne på plads med efterskoleeleverne og deres forældre, og uden dem havde der ikke været en event. Så planlæg i god tid, det kan ikke understreges nok.

Lisbeth Olsgaard, brandingchef hos Landbrug & Fødevarer, fortæller.

Hos Landbrug & Fødevarer er vores strategi på Folkemødet at komme i dialog og debat med dem, vi i det daglige kæmper med og imod. Derfor havde vi for et par år siden fået lavet et lille skur på den fancy og smarte måde, så det faldt lækkert ind i teltets udtryk. Der skulle folk så gå ind og sige deres mening om landbruget til et Gopro-kamera. Lidt ligesom i X-faktor på DR.

Toiletkummen var væk
Men det design-hvide skur lignede åbenbart for meget et toilet. Så de fleste, der åbnede døren og gik derind, sagde aldrig noget til det lille kørende kamera. De forsøgte i stedet for at finde toiletkummen, mens de blev mere og mere forvirrede over situationen.

Så laver man den slags events, så gør jer selv den tjeneste at kommunikere budskaberne klart. Drop al det smarte, og sørg i stedet for at folk ved, hvad tingene skal bruges til.

Luk for hanerne, når ungdommen vælter teltet
Hvert år åbner vi Folkemødet med en lounge, hvor vi serverer gourmethotdogs og gode øl. Det plejer at forløbe roligt med en masse gode snakke og meningsudvekslinger. Men et år gik det galt. Helt galt. En kæmpe gruppe unge mennesker havde åbenbart hørt godt om vores pølser, så de ankom i en gigantisk partybus i bedste distortionstil.

De tømte fadølsanlæggene og nedlagde pølser på stribe. De væltede simpelthen teltet med en voldsom appetit og tørst. Vi forsøgte med ID-kontrol og opfordrede til mådehold. Men lige lidt hjalp det. Til sidst måtte vi lukke for hanerne. Det var til gengæld effektivt, så vi fik genetableret den gode dialog. De unge mennesker på Folkemødet er fantastiske, men vi havde jo brugt oceaner af tid på at invitere interessenter, som pludseligt stod i noget der mindede om en blanding af et gedemarked og en uregerlig ungdomsfest.

Fra pis til pilsner
I 2015 havde organisationen en kæmpe event på Roskilde Festival, hvor vi samlede urin ind fra festivalens gæster til gødning af maltbygmarker. Malten skulle så ende op med brygning af en øl – altså et eksempel på cirkulær økonomi, også kaldet "Fra pis til pilsner". Det blev en kæmpe succes, og vi indsamlede 60.000 liter urin og blev omtalt i medier over hele verden. Så i 2016 tænkte vi, den sjove idé skulle med til Folkemødet.

Vi opstillede to kæmpe urinaler i samme koncept som på Roskilde Festival. Men nej, det var alligevel for meget for de tjekkede kommunikationsfolk og politikere. Der blev ikke presset mange dråber ud af gæsterne på Folkemødet. Så det siger absolut noget om, at lige meget hvor cool og berømt dit koncept er, så skal du være skarp på din målgruppe. Projektet var skræddersyet til rock’n roll og afslappet sommerstemning, men deltagerne på Folkemødet havde ikke samme lyst til at smide bukserne, som de havde på Roskilde Festival. Derfor dropper vi urinalerne i år og lancerer i stedet for den færdigbryggede "Pisner" på Folkemødet. Så må vi se, om gæsterne har nemmere ved at drikke end at pisse.

Find det ægte og ukomplicerede frem
Vores erfaring er også, at man skal lade være med at gøre ting for akademiske. Folk elsker virkeligheden og det, man kan se, smage og føle. Vi har jo dyrene og fødevarerne, og samtidig er vi udfordrede af kløften mellem by og land. Derfor har vi hvert eneste år et event eller en debat, hvor vi laver noget for at højne indsigten i vores produktioner. Vi har eksempelvis flået en hjort, vi har parteret en gris, og i år skal vi plukke måger og spise ny nordisk mågemad. Når Folkemødet er oppe på over 3.000 debatter, så skal du skille dig ud ved noget ægte og ukompliceret. Men det skal samtidig rumme alt det, folk så gerne vil forstå, men desværre er kommet så langt væk fra.

 

Forrige artikel Gode råd til at tackle hverdagens udfordringer som frivilligkonsulent Gode råd til at tackle hverdagens udfordringer som frivilligkonsulent Næste artikel Social iværksætter giver gode råd til dig, der drømmer om selv at starte op Social iværksætter giver gode råd til dig, der drømmer om selv at starte op
Folkemødeklar: Ti analoge råd fra den digitale ekspert

Folkemødeklar: Ti analoge råd fra den digitale ekspert

#FMDK: Har I fået bestilt de nye visitkort, planlagt den hæsblæsende debat og gjort klar til en SoMe-storm med vilde videoer, så har I forberedt jer helt forkert til årets folkemøde. Det mener den digitale ekspert Benjamin Rud Elberth, der her kommer med ti gode råd til et folkemøde nede i gear.

5 råd: Få adgang til pressen på Folkemødet

5 råd: Få adgang til pressen på Folkemødet

OMTALE: Folkemødet giver dig fire dage i juni, hvor du står ansigt til ansigt med pressen. Men hvordan skal du henvende dig med den gode historie? Det får du fem bud på her.

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

GUIDE: Hvis ngo’erne vil indgå stærke partnerskaber med virksomheder, skal de kommunikere bedre og tale ind i virksomhedernes forretningsforståelse. Det mener fem danske ngo’er, som sammen med eksperter i partnerskaber har lavet en guide, der skal hjælpe ngo’er til at indgå bedre partnerskaber med virksomheder.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.