5 råd: Få adgang til pressen på Folkemødet

OMTALE: Folkemødet giver dig fire dage i juni, hvor du står ansigt til ansigt med pressen. Men hvordan skal du henvende dig med den gode historie? Det får du fem bud på her.

Denne artikel er første gang udgivet 13. juni 2018

Det er endnu engang blevet tid til årets Folkemøde på Bornholm. Tid til at mingle på den store græsplæne i Allinge, tid til politisk debat og tid til at få adgang til det samlede pressekorps. Men hvordan udnytter du taletiden på bedste vis?

Folkemødet er siden sin debut i år 2011 vokset gevaldigt. I dag finder du en bred repræsentation af folk fra den politiske elite og erhvervslivet. Men Folkemødet giver også en unik mulighed for at møde dagspressen ansigt til ansigt. Mathias Holm Pedersen er managing partner og seniorkonsulent i Holm Kommunikation, og her får du hans fem råd til, hvordan du bedst udnytter denne særlige situation.

1. Tænk i niche- og fagmedier
Skru forventningerne ned og læg drømmen om Politiken-forsiden lidt på hylden. Hav i stedet fokus på fag- og nichemedier.

“Hvis du for eksempel kommer fra en patientforening, så gå efter Altinget: sundhed eller Medwatch, hvor der er større chance for, at de vil finde historien relevant,” siger Mathias Holm Pedersen og fortsætter:

“Lad være med at sende en pressemeddelelse ud til alle akkrediterede journalister på Folkemødet. Udvælg i stedet et par stykker, som du gerne vil opbygge et forhold til,” siger han.

2. Gør din historie Folkemøde-relevant
“Din historie skal helst have et eller andet link til Folkemødet. Det kan være smart at orientere sig om, hvilke temaer og emner der snakkes om på Folkemødet - og så vinkle din historie ud fra det,” forklarer Mathias Holm Pedersen.

Hvis du sidder med en stor historie, skal du altså forsøge at gøre den Folkemøde-relevant. “Vi ser mange meta-historier om demokrati, og hvad Folkemødet gør for demokratiet. Prøv at hoppe med på den dagsorden, og skab et link mellem det og din historie. Så har du i hvert fald formentlig en bedre chance,” siger han.

Blot at invitere journalisterne med til en debat og håbe på, at de dukker op, er derfor ikke den bedste løsning, da en debat næppe er en historie i sig selv, påpeger han.

3. Få opmærksomhed på kreativitet
“Hvis man har et mål om at få mediesynlighed, er det en god idé at tænke over, hvilke sjove vinkler ens emne kan have. Det er ikke nok, at man selv synes, det er interessant,” forklarer Mathias Holm Pedersen.

Som et eksempel fremhæver han Dansk Flygtningehjælp, der til et Folkemøde havde arrangeret en papfigur af organisationens formand, som man kunne få taget et billede med. Det endte med at blive en historie i medierne, formentlig fordi det stak lidt ud og var anderledes end de mange tusinde debatter.

“Hvis man bare gør som alle andre og tænker, at debatten må være historien i sig selv, så får man ikke medieopmærksomhed. Journalisterne leder efter særlige historier, og det kan derfor hjælpe at være kreativ,” tilføjer Mathias Holm Pedersen.

4. Tilpas dit pitch til mediet
Det er en god idé at finde ud af, hvad medierne laver på Folkemødet. Har de deres eget studie derovre, arbejder de hjemme fra redaktionerne, sender de live-tv, aftendebatter, web-tv eller lignende? Når du laver dit pitch, er det en god idé at vælge det format, som din historie passer bedst til og derefter tilpasse pitchet til det medie og den platform, som du vælger. På den måde serverer du historien, så journalisterne kan se, hvordan det kan være en god Folkemøde-historie for dem på netop den platform.

“Det handler om at være skarp på historien, og på hvordan lige præcis den journalist, du henvender dig til, kan bruge historien,” siger han.

5. Udnyt live-udsendelser
Dine forberedelser til Folkemødet har stor betydning for, om du får succes med at få din historie ud. Den optimale løsning er ifølge Mathias Holm Pedersen at have kontaktet den pågældende redaktør allerede inden Folkemødet. Men der findes naturligvis andre muligheder, hvis du ikke har fået forberedt dig helt så godt til dagene på solskinsøen.

“TV 2 Bornholm sender live næsten hele tiden, og de skal jo have nogle folk ind. Vores erfaring er, at der her er muligheder for dem, som måske ikke er helt så godt forberedt, fordi man kan pitche ind på dagen eller på vej over til Folkemødet. Meta-historier med de lidt anderledes vinkler omkring ens debatter eller tilstedeværelse kan fungere godt som en blød Folkemøde-historie på sådan en platform,” afslutter Mathias Holm Pedersen.

Forrige artikel Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt Næste artikel Gode råd og værktøjer til at håndtere konflikter i frivillige foreninger Gode råd og værktøjer til at håndtere konflikter i frivillige foreninger
Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

FORSKNINGSFORMIDLING: Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde er andelen af faste frivillige faldet de seneste to år, mens den episodiske frivillighed er vokset. Hvis danskernes frivillige engagement er i forandring, kan det få store konsekvenser for foreningslivet. Vi har derfor fået to professorer til at se nærmere på, om der faktisk er en tendens. “Det er nemt at gå med den pessimistiske fortælling. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt, for der er en alternativ mulighed for fortolkning,” siger Lars Skov Henriksen. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling. 

Unge klimaaktivister får ny fond

Unge klimaaktivister får ny fond

NY FOND: Tøjvirksomheden Organic Basics vil øremærke en procentdel af deres millionomsætning til unge klimaaktivister. Civil ulydighed skræmmer os ikke, lyder det fra folkene bag den nye fond.

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

BYUDVIKLING: Danskerne flytter mod byerne, og mange landsbyer kæmper med affolkning og butikslukninger. Her får du en trin for trin-guide til, hvordan du kan forsøge at vende afvikling til udvikling ved at tromme landsbyen sammen og få organiseret jer.  

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

GRØN UDVIKLING: Bliv enige om, hvad bæredygtighed er for jer, og husk, at delebilsordninger og lokalproduceret mad skal gå hånd i hånd med social, økonomisk og kulturel bæredygtighed. Sådan lyder nogle af rådene fra Torup, som netop er blevet kåret som årets landsby 2019.

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

BEST PRACTICE: Lær af fejøboerne, som ved at stå sammen undgik skolelukning, fik bremset fraflytningen og skabt et blomstrende øsamfund, som hvert år siger velkommen til nye tilflyttere. 

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

FIK DU LÆST: Civilsamfundets ildsjæle oplever af og til, at kommunen taler et sprog, mens de selv taler et helt andet. Vi har derfor inviteret en række projektmagere og kommunale aktører til at give deres bedste råd til, hvordan samarbejdet kan blive endnu bedre. Denne artikel blev bragt første gang i september 2018. Nogle informationer er derfor et år gamle, men de gode råd holder stadig, derfor bringer vi den igen.

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

EFTERSYN: Indfør et årligt værdieftersyn på chefgangene i de danske civilsamfundsorganisationer, lyder opfordringen fra ledelsesekspert Steen Hildebrandt. Han efterspørger selvransagelse og et kritisk blik på ledelsesforhold og -kultur med hjælp fra uvildige eksperter.

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

LØNFORHØJELSE: Skal civilsamfundssektoren løftes, skal bestyrelserne lønne direktørerne bedre. Sådan lød den klare melding fra Stine Bosse, der i en paneldebat om ledelse i civilsamfundet hos Altinget ville have de danske ngo-bestyrelser til lommerne for at rekruttere gode ledere, som kan udvikle sektoren.

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

FRIVILLIGLEDELSE: Ledelse af frivillige er fyldt med paradokser, mener ErhvervsPhD ved Roskilde Universitet Jonas Hedegaard. Her er hans bud på, hvordan organisationer kan skabe mening og retning, når værdier, motivation og mål kan være i konflikt.