5 råd: Få adgang til pressen på Folkemødet

OMTALE: Folkemødet giver dig fire dage i juni, hvor du står ansigt til ansigt med pressen. Men hvordan skal du henvende dig med den gode historie? Det får du fem bud på her.

Denne artikel er første gang udgivet 13. juni 2018

Det er endnu engang blevet tid til årets Folkemøde på Bornholm. Tid til at mingle på den store græsplæne i Allinge, tid til politisk debat og tid til at få adgang til det samlede pressekorps. Men hvordan udnytter du taletiden på bedste vis?

Folkemødet er siden sin debut i år 2011 vokset gevaldigt. I dag finder du en bred repræsentation af folk fra den politiske elite og erhvervslivet. Men Folkemødet giver også en unik mulighed for at møde dagspressen ansigt til ansigt. Mathias Holm Pedersen er managing partner og seniorkonsulent i Holm Kommunikation, og her får du hans fem råd til, hvordan du bedst udnytter denne særlige situation.

1. Tænk i niche- og fagmedier
Skru forventningerne ned og læg drømmen om Politiken-forsiden lidt på hylden. Hav i stedet fokus på fag- og nichemedier.

“Hvis du for eksempel kommer fra en patientforening, så gå efter Altinget: sundhed eller Medwatch, hvor der er større chance for, at de vil finde historien relevant,” siger Mathias Holm Pedersen og fortsætter:

“Lad være med at sende en pressemeddelelse ud til alle akkrediterede journalister på Folkemødet. Udvælg i stedet et par stykker, som du gerne vil opbygge et forhold til,” siger han.

2. Gør din historie Folkemøde-relevant
“Din historie skal helst have et eller andet link til Folkemødet. Det kan være smart at orientere sig om, hvilke temaer og emner der snakkes om på Folkemødet - og så vinkle din historie ud fra det,” forklarer Mathias Holm Pedersen.

Hvis du sidder med en stor historie, skal du altså forsøge at gøre den Folkemøde-relevant. “Vi ser mange meta-historier om demokrati, og hvad Folkemødet gør for demokratiet. Prøv at hoppe med på den dagsorden, og skab et link mellem det og din historie. Så har du i hvert fald formentlig en bedre chance,” siger han.

Blot at invitere journalisterne med til en debat og håbe på, at de dukker op, er derfor ikke den bedste løsning, da en debat næppe er en historie i sig selv, påpeger han.

3. Få opmærksomhed på kreativitet
“Hvis man har et mål om at få mediesynlighed, er det en god idé at tænke over, hvilke sjove vinkler ens emne kan have. Det er ikke nok, at man selv synes, det er interessant,” forklarer Mathias Holm Pedersen.

Som et eksempel fremhæver han Dansk Flygtningehjælp, der til et Folkemøde havde arrangeret en papfigur af organisationens formand, som man kunne få taget et billede med. Det endte med at blive en historie i medierne, formentlig fordi det stak lidt ud og var anderledes end de mange tusinde debatter.

“Hvis man bare gør som alle andre og tænker, at debatten må være historien i sig selv, så får man ikke medieopmærksomhed. Journalisterne leder efter særlige historier, og det kan derfor hjælpe at være kreativ,” tilføjer Mathias Holm Pedersen.

4. Tilpas dit pitch til mediet
Det er en god idé at finde ud af, hvad medierne laver på Folkemødet. Har de deres eget studie derovre, arbejder de hjemme fra redaktionerne, sender de live-tv, aftendebatter, web-tv eller lignende? Når du laver dit pitch, er det en god idé at vælge det format, som din historie passer bedst til og derefter tilpasse pitchet til det medie og den platform, som du vælger. På den måde serverer du historien, så journalisterne kan se, hvordan det kan være en god Folkemøde-historie for dem på netop den platform.

“Det handler om at være skarp på historien, og på hvordan lige præcis den journalist, du henvender dig til, kan bruge historien,” siger han.

5. Udnyt live-udsendelser
Dine forberedelser til Folkemødet har stor betydning for, om du får succes med at få din historie ud. Den optimale løsning er ifølge Mathias Holm Pedersen at have kontaktet den pågældende redaktør allerede inden Folkemødet. Men der findes naturligvis andre muligheder, hvis du ikke har fået forberedt dig helt så godt til dagene på solskinsøen.

“TV 2 Bornholm sender live næsten hele tiden, og de skal jo have nogle folk ind. Vores erfaring er, at der her er muligheder for dem, som måske ikke er helt så godt forberedt, fordi man kan pitche ind på dagen eller på vej over til Folkemødet. Meta-historier med de lidt anderledes vinkler omkring ens debatter eller tilstedeværelse kan fungere godt som en blød Folkemøde-historie på sådan en platform,” afslutter Mathias Holm Pedersen.

Forrige artikel Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt Næste artikel Gode råd og værktøjer til at håndtere konflikter i frivillige foreninger Gode råd og værktøjer til at håndtere konflikter i frivillige foreninger
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.