Andreas Kamm: Der er ingen forskel på ledelse i civilsamfundet og andre steder

SEKTOR 3: Er ledelse i civilsamfundet noget helt særligt? Nej, siger tidligere generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm i vores nye podcastserie Sektor 3. Vores anden gæst, Henriette von Essen-Leise, er ikke helt enig. 

Abonner i iTunes | Soundcloud | RSS-feed

Er ledelse noget helt særligt i ngo-sektoren?

Spørger man managementkonsulent i Mercuri Urval Henriette von Essen-Leise, er svaret ja. Men stiller man det samme spørgsmål til tidligere topchef i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm, bliver det et nej.

”Jeg har valgt at sige: ’Der er ikke nogen forskel. Ledelse er ledelse – og omvendt’. Og det bygger jeg på, at en leder uanset hvad skal kende det terræn, som missionen skal gennemføres i,” siger Andreas Kamm.

Han og Henriette von Essen-Leise er gæster i studiet i premieren på Altingets nye podcastserie Sektor 3. Første sæson handler om ledelse. En gang om måneden endevender de to værter, Rasmus Grue Christensen og Carsten Terp, en problemstilling inden for ledelse af civilsamfundsorganisationer. Og i den første udsendelse er det grundpræmissen, de tager fat på.

Kompleksiteten i civilsamfundet er kæmpestor
Og den er de to gæster altså ikke enige om. Henriette von Essen-Leise står bag en kortlægning, som Mercuri Urval har foretaget på baggrund af interview med topledere i 25 ngo’er. Og hendes konklusion er, at der hersker nogle helt særlige ledelsesforhold i civilsamfundet.

”Der er en kæmpestor kompleksitet i at være topleder i en organisation i civilsamfundet. Og det handler ikke mindst om, at mængden af interessenter er bredere, end man ser i de fleste andre organisationer,” siger Henriette von Essen-Leise.

Herudover fordrer ledelse af en civilsamfundsorganisation, at man er særligt ansvarlig i forhold til brugen af penge, fordi det er andres penge, man bestyrer, påpeger hun, ligesom ngo-lederne skal forholde sig til politik på mange niveauer.

Den opfattelse deler Andreas Kamm imidlertid ikke.

”Er der en ledelsesopgave, der ikke har en politisk parameter? Er der nogen, som ikke har interne strategier og mål, som bestyrelsen beder en om at følge? Hvis det forholder sig sådan, vil jeg gerne se det. Men jeg mener ikke, der er nogen forskel. Man skal bare være opmærksom på den ledelsesrolle, man har, i det terræn, hvor man skal udføre den,” siger Andreas Kamm.

Diskussionen om ledelsesrollen fortsætter i podcasten, hvor Henriette von Essen-Leise og Andreas Kamm også dykker dybere ned i kravene til ledere i ngo-verdenen.

Abonner i iTunes | Soundcloud | RSS-feed

Næste artikel Podcast: Ildsjæle er virkelig irriterende og hysteriske – når de bliver udsat for forkert ledelse Podcast: Ildsjæle er virkelig irriterende og hysteriske – når de bliver udsat for forkert ledelse
Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

VIDEO: For andet år i træk mødtes civilsamfundets parter til deres egen festdag, Civilsamfundets Fællesdag. Se med her, hvor du kan møde nogle deltagerne og høre, hvad de fik ud af dagen.

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

SERVICE: Endnu en gang har Civilsamfundets Videnscenter med hjælp fra danske forskningsinstitutioner indsamlet de nyeste publikationer inden for civilsamfundsforskningen – denne gang med et svensk islæt. Gå på opdagelse i dem her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Ring, skriv, og vær klar på dialog. Det er en stor del af Velux Fondens opskrift på det gode samarbejde mellem ansøger og fond. Og er du nervøs for uopnåelige milepæle, uenigheder med din ansøgningspartner eller måske bare usikker på, hvordan du sikrer den nødvendige effekt i projektet, så læs Velux Fondens svar på det hele her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Augustinus Fonden ser sig selv som dialogpartner fremfor samarbejdspartner eller sparringspartner, fortæller fondsdirektør Frank Rechendorff Møller. Her er fondsdirektørens bud på det gode samarbejde mellem ansøger og Augustinus Fonden.

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

FM20: Der er for lidt demokratisk samtale og for meget envejskommunikation på Folkemødet. Foreningen Folkemødet lancerer til januar en række benspænd, der skal udfordre vanetænkningen. Den Nationale Samskabelsesbevægelse er en af bidragsyderne. Her får I deres seks fif til, hvordan I kan genstarte den demokratiske debat med jeres Folkemøde-event.

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

FM20: Skal det hele bare være gak og løjer, før folk lytter? Bør du skele til køn og alder, når du sammensætter et panel? Og hvorfor er det en god idé at samarbejde med andre arrangører på Folkemødet? Kræftens Bekæmpelse og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) giver her deres bedste råd til, hvordan du sammensætter et varieret og inkluderende program på Folkemødet.