Podcast: Ildsjæle er virkelig irriterende og hysteriske – når de bliver udsat for forkert ledelse

SEKTOR 3: Hvordan leder man ildsjæle? Det er temaet for dette afsnit af podcasten Sektor 3. Gæsterne er forsker og forfatter Helle Hein og generalsekretær for Røde Kors Anders Ladekarl.  

Abonner i iTunes | Soundcloud | RSS-feed

Ildsjæle er primadonnaer, og det skal man holde sig for øje som leder i organisationer, der har mange ildsjæle ansat.

Den melding kommer fra forsker og forfatter til flere bøger, heriblandt 'Primadonnaledelse', Helle Hein.

”Primadonnaer er grundlæggende virkelig irriterende og hysteriske, når de bliver udsat for forkert ledelse. Men når de bliver udsat for fornuftig ledelse, er de blide som lam,” siger hun i andet afsnit af Altingets podcast om ledelse i civilsamfundet, Sektor 3.  

Helle Hein understreger, at udtrykket primadonna er kærligt ment. En primadonna er i hendes begrebsverden et menneske, som er dybt engageret i en højere sag og opfatter sit arbejde som et kald.

Den livsindstilling gør denne type medarbejdere til en gave, når blot man som leder formår at motivere dem, forklarer hun.

”Fornuftig ledelse vil være, at man stiller sig op på ølkassen og kommer med en meningsskabende fortælling om, hvilken forskel vi gør. Det er simpelthen det væsentligste ledelsesredskab overhovedet,” siger Helle Hein og tilføjer:

”Min erfaring er, at der er så mange ledere, der forsømmer netop det.”

Den køber Anders Ladekarl ikke. Som generalsekretær for Dansk Røde Kors er han topchef for en hel organisation fuld af ildsjæle. Og langt størsteparten af hans ledelse foregår fra ølkasser i form af medier, sociale medier og fysiske platforme.

”80 procent af min ledelse er kommunikation om, hvorfor vi er der, og hvilken forskel vi gør. Så det der why er en vigtig ledelsesting at gøre klart for medarbejderne,” siger Anders Ladekarl.

Han pointerer, at en organisation som Røde Kors er i konstant bevægelse. Og det nødvendiggør en konstant kommunikation med medarbejderne.

”Det er vigtigt at vise, hvad det næste why er – hvad er det næste mål, vi skal nå. Og det ændrer sig hele tiden. Det er supervigtigt at få kommunikeret,” siger Anders Ladekarl.

Diskussionen om, hvordan man leder ildsjæle – og undgår, at ilden brænder ud – fortsætter i podcasten Sektor 3. Abonner på serien i iTunes, eller hør den på Soundcloud.  

Abonner i iTunes | Soundcloud | RSS-feed

Forrige artikel Andreas Kamm: Der er ingen forskel på ledelse i civilsamfundet og andre steder Andreas Kamm: Der er ingen forskel på ledelse i civilsamfundet og andre steder Næste artikel Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri
Sådan får du dit event, indsats eller projekt i mål

Sådan får du dit event, indsats eller projekt i mål

GUIDE: Fra fonde, bestyrelser og kommunale samarbejdspartnere bliver der i stigende grad stillet krav til civilsamfundets evne til at lede og styre projekter. Birgitte Urban Nielsen fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde underviser i projektstyring og introducerer dig her til, hvordan du planlægger et projekt, så du når dit slutmål. 

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

GUIDE: Unge vil gerne bidrage til civilsamfundet, men du skal som forening ikke regne med et livslangt engagement. Studenterhuset i København har udgivet håndbogen "Den Nye Frivillighed" og giver dig her en række råd, der kan være nyttige, når man engagerer unge frivillige.

Mød civilsamfundets fem generationer

Mød civilsamfundets fem generationer

OVERBLIK: Som generation bliver vi formet af den tid, vi vokser op i. Vores værdisæt, styrker og krav tager vi med, når vi udfører frivilligt arbejde. Chefkonsulent Marie Holdt fra konsulentbureauet Ingerfair fortæller her om civilsamfundets fem generationer og giver gode råd til, hvordan du motiverer dem.

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

UDDRAG: Civilsamfundets Videnscenter bringer her et kapitel fra bogen "Den nye frivillighed" af Ellen-Margrethe Dahl-Gren. Bogen handler om, hvordan du engagerer, leder og organiserer unge frivillige. I dette kapitel diskuterer forfatteren varigheden af de unges frivillige engagement og dens konsekvenser for arbejdet med de unge.

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

AKTIVISTISK VÆRKTØJ: Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke går langt for den gode kampagne. Civilsamfundets Videnscenter har derfor spurgt Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke, hvordan de bruger redskaberne i aktivistens værktøjskasse til at mobilisere og skabe opmærksomhed om et samfundsproblem. Her får du deres 10 bedste råd.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

VIDEO: For andet år i træk mødtes civilsamfundets parter til deres egen festdag, Civilsamfundets Fællesdag. Se med her, hvor du kan møde nogle deltagerne og høre, hvad de fik ud af dagen.

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.