Podcast: Ildsjæle er virkelig irriterende og hysteriske – når de bliver udsat for forkert ledelse

SEKTOR 3: Hvordan leder man ildsjæle? Det er temaet for dette afsnit af podcasten Sektor 3. Gæsterne er forsker og forfatter Helle Hein og generalsekretær for Røde Kors Anders Ladekarl.  

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Abonner i iTunes | Soundcloud | RSS-feed

Ildsjæle er primadonnaer, og det skal man holde sig for øje som leder i organisationer, der har mange ildsjæle ansat.

Den melding kommer fra forsker og forfatter til flere bøger, heriblandt 'Primadonnaledelse', Helle Hein.

”Primadonnaer er grundlæggende virkelig irriterende og hysteriske, når de bliver udsat for forkert ledelse. Men når de bliver udsat for fornuftig ledelse, er de blide som lam,” siger hun i andet afsnit af Altingets podcast om ledelse i civilsamfundet, Sektor 3.  

Helle Hein understreger, at udtrykket primadonna er kærligt ment. En primadonna er i hendes begrebsverden et menneske, som er dybt engageret i en højere sag og opfatter sit arbejde som et kald.

Den livsindstilling gør denne type medarbejdere til en gave, når blot man som leder formår at motivere dem, forklarer hun.

”Fornuftig ledelse vil være, at man stiller sig op på ølkassen og kommer med en meningsskabende fortælling om, hvilken forskel vi gør. Det er simpelthen det væsentligste ledelsesredskab overhovedet,” siger Helle Hein og tilføjer:

”Min erfaring er, at der er så mange ledere, der forsømmer netop det.”

Den køber Anders Ladekarl ikke. Som generalsekretær for Dansk Røde Kors er han topchef for en hel organisation fuld af ildsjæle. Og langt størsteparten af hans ledelse foregår fra ølkasser i form af medier, sociale medier og fysiske platforme.

”80 procent af min ledelse er kommunikation om, hvorfor vi er der, og hvilken forskel vi gør. Så det der why er en vigtig ledelsesting at gøre klart for medarbejderne,” siger Anders Ladekarl.

Han pointerer, at en organisation som Røde Kors er i konstant bevægelse. Og det nødvendiggør en konstant kommunikation med medarbejderne.

”Det er vigtigt at vise, hvad det næste why er – hvad er det næste mål, vi skal nå. Og det ændrer sig hele tiden. Det er supervigtigt at få kommunikeret,” siger Anders Ladekarl.

Diskussionen om, hvordan man leder ildsjæle – og undgår, at ilden brænder ud – fortsætter i podcasten Sektor 3. Abonner på serien i iTunes, eller hør den på Soundcloud.  

Abonner i iTunes | Soundcloud | RSS-feed

Forrige artikel Andreas Kamm: Der er ingen forskel på ledelse i civilsamfundet og andre steder Andreas Kamm: Der er ingen forskel på ledelse i civilsamfundet og andre steder Næste artikel Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri
Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

I den nye udgave af antologien ”Samtaler der kræver mod” bevæger Center for Frivilligt Socialt arbejde sig ind på et område, som har relevans langt ud over de foreninger, som driver socialt arbejde – nemlig hvordan man ”fyrer” en frivillig, som ikke fungerer, og ikke mindst, hvordan man gør det på en ordentlig måde.

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Trods synlige tegn på vold og vanrøgt blev drengen Jimmy Gørtz og hans bror aldrig fjernet fra deres dybt alkoholiske far. På mirakuløs vis voksede Jimmy Gørtz op og blev topleder, terapeut, frivilligleder og forfatter. Senest er han sprunget ud som digter. Selvom meget er blevet bedre siden hans egen barndom, mener han, at systemet stadig kan lære af den smerte, han blev forvoldt som barn.

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

I Vollsmose fik Frie Grønne 27,8 procent af stemmerne – mod 0,9 procent i resten af landet. For mens valgfesten udeblev på landsplan, fik partiet vendt op og ned på det politiske landskab i flere af landets udsatte boligkvarterer ved folketingsvalget i november. Og hvis unge vælgere skulle bestemme, var Liberal Alliance landets blevet landets største parti. Læs her, hvordan de to partier gjorde det umulige.

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?