Andreas Kamm: Der er ingen forskel på ledelse i civilsamfundet og andre steder

SEKTOR 3: Er ledelse i civilsamfundet noget helt særligt? Nej, siger tidligere generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm i vores nye podcastserie Sektor 3. Vores anden gæst, Henriette von Essen-Leise, er ikke helt enig. 

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Abonner i iTunes* | Soundcloud | RSS-feed

Er ledelse noget helt særligt i ngo-sektoren?

Spørger man managementkonsulent i Mercuri Urval Henriette von Essen-Leise, er svaret ja. Men stiller man det samme spørgsmål til tidligere topchef i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm, bliver det et nej.

”Jeg har valgt at sige: ’Der er ikke nogen forskel. Ledelse er ledelse – og omvendt’. Og det bygger jeg på, at en leder uanset hvad skal kende det terræn, som missionen skal gennemføres i,” siger Andreas Kamm.

Han og Henriette von Essen-Leise er gæster i studiet i premieren på Altingets nye podcastserie Sektor 3. Første sæson handler om ledelse. En gang om måneden endevender de to værter, Rasmus Grue Christensen og Carsten Terp, en problemstilling inden for ledelse af civilsamfundsorganisationer. Og i den første udsendelse er det grundpræmissen, de tager fat på.

Kompleksiteten i civilsamfundet er kæmpestor
Og den er de to gæster altså ikke enige om. Henriette von Essen-Leise står bag en kortlægning, som Mercuri Urval har foretaget på baggrund af interview med topledere i 25 ngo’er. Og hendes konklusion er, at der hersker nogle helt særlige ledelsesforhold i civilsamfundet.

”Der er en kæmpestor kompleksitet i at være topleder i en organisation i civilsamfundet. Og det handler ikke mindst om, at mængden af interessenter er bredere, end man ser i de fleste andre organisationer,” siger Henriette von Essen-Leise.

Herudover fordrer ledelse af en civilsamfundsorganisation, at man er særligt ansvarlig i forhold til brugen af penge, fordi det er andres penge, man bestyrer, påpeger hun, ligesom ngo-lederne skal forholde sig til politik på mange niveauer.

Den opfattelse deler Andreas Kamm imidlertid ikke.

”Er der en ledelsesopgave, der ikke har en politisk parameter? Er der nogen, som ikke har interne strategier og mål, som bestyrelsen beder en om at følge? Hvis det forholder sig sådan, vil jeg gerne se det. Men jeg mener ikke, der er nogen forskel. Man skal bare være opmærksom på den ledelsesrolle, man har, i det terræn, hvor man skal udføre den,” siger Andreas Kamm.

Diskussionen om ledelsesrollen fortsætter i podcasten, hvor Henriette von Essen-Leise og Andreas Kamm også dykker dybere ned i kravene til ledere i ngo-verdenen.

Abonner i iTunes* | Soundcloud | RSS-feed

*Så snart iTunes har godkendt denne podcast til Apple Podcast, tilføjer vi linket i denne artikel.

Forrige artikel Podcast: Ildsjæle er virkelig irriterende og hysteriske – når de bliver udsat for forkert ledelse Podcast: Ildsjæle er virkelig irriterende og hysteriske – når de bliver udsat for forkert ledelse Næste artikel Podcast: Ildsjæle er virkelig irriterende og hysteriske – når de bliver udsat for forkert ledelse Podcast: Ildsjæle er virkelig irriterende og hysteriske – når de bliver udsat for forkert ledelse
Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

I den nye udgave af antologien ”Samtaler der kræver mod” bevæger Center for Frivilligt Socialt arbejde sig ind på et område, som har relevans langt ud over de foreninger, som driver socialt arbejde – nemlig hvordan man ”fyrer” en frivillig, som ikke fungerer, og ikke mindst, hvordan man gør det på en ordentlig måde.

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Trods synlige tegn på vold og vanrøgt blev drengen Jimmy Gørtz og hans bror aldrig fjernet fra deres dybt alkoholiske far. På mirakuløs vis voksede Jimmy Gørtz op og blev topleder, terapeut, frivilligleder og forfatter. Senest er han sprunget ud som digter. Selvom meget er blevet bedre siden hans egen barndom, mener han, at systemet stadig kan lære af den smerte, han blev forvoldt som barn.

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

I Vollsmose fik Frie Grønne 27,8 procent af stemmerne – mod 0,9 procent i resten af landet. For mens valgfesten udeblev på landsplan, fik partiet vendt op og ned på det politiske landskab i flere af landets udsatte boligkvarterer ved folketingsvalget i november. Og hvis unge vælgere skulle bestemme, var Liberal Alliance landets blevet landets største parti. Læs her, hvordan de to partier gjorde det umulige.

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?