Andreas Kamm: Der er ingen forskel på ledelse i civilsamfundet og andre steder

SEKTOR 3: Er ledelse i civilsamfundet noget helt særligt? Nej, siger tidligere generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm i vores nye podcastserie Sektor 3. Vores anden gæst, Henriette von Essen-Leise, er ikke helt enig. 

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Abonner i iTunes* | Soundcloud | RSS-feed

Er ledelse noget helt særligt i ngo-sektoren?

Spørger man managementkonsulent i Mercuri Urval Henriette von Essen-Leise, er svaret ja. Men stiller man det samme spørgsmål til tidligere topchef i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm, bliver det et nej.

”Jeg har valgt at sige: ’Der er ikke nogen forskel. Ledelse er ledelse – og omvendt’. Og det bygger jeg på, at en leder uanset hvad skal kende det terræn, som missionen skal gennemføres i,” siger Andreas Kamm.

Han og Henriette von Essen-Leise er gæster i studiet i premieren på Altingets nye podcastserie Sektor 3. Første sæson handler om ledelse. En gang om måneden endevender de to værter, Rasmus Grue Christensen og Carsten Terp, en problemstilling inden for ledelse af civilsamfundsorganisationer. Og i den første udsendelse er det grundpræmissen, de tager fat på.

Kompleksiteten i civilsamfundet er kæmpestor
Og den er de to gæster altså ikke enige om. Henriette von Essen-Leise står bag en kortlægning, som Mercuri Urval har foretaget på baggrund af interview med topledere i 25 ngo’er. Og hendes konklusion er, at der hersker nogle helt særlige ledelsesforhold i civilsamfundet.

”Der er en kæmpestor kompleksitet i at være topleder i en organisation i civilsamfundet. Og det handler ikke mindst om, at mængden af interessenter er bredere, end man ser i de fleste andre organisationer,” siger Henriette von Essen-Leise.

Herudover fordrer ledelse af en civilsamfundsorganisation, at man er særligt ansvarlig i forhold til brugen af penge, fordi det er andres penge, man bestyrer, påpeger hun, ligesom ngo-lederne skal forholde sig til politik på mange niveauer.

Den opfattelse deler Andreas Kamm imidlertid ikke.

”Er der en ledelsesopgave, der ikke har en politisk parameter? Er der nogen, som ikke har interne strategier og mål, som bestyrelsen beder en om at følge? Hvis det forholder sig sådan, vil jeg gerne se det. Men jeg mener ikke, der er nogen forskel. Man skal bare være opmærksom på den ledelsesrolle, man har, i det terræn, hvor man skal udføre den,” siger Andreas Kamm.

Diskussionen om ledelsesrollen fortsætter i podcasten, hvor Henriette von Essen-Leise og Andreas Kamm også dykker dybere ned i kravene til ledere i ngo-verdenen.

Abonner i iTunes* | Soundcloud | RSS-feed

*Så snart iTunes har godkendt denne podcast til Apple Podcast, tilføjer vi linket i denne artikel.

Forrige artikel Podcast: Ildsjæle er virkelig irriterende og hysteriske – når de bliver udsat for forkert ledelse Podcast: Ildsjæle er virkelig irriterende og hysteriske – når de bliver udsat for forkert ledelse Næste artikel Podcast: Ildsjæle er virkelig irriterende og hysteriske – når de bliver udsat for forkert ledelse Podcast: Ildsjæle er virkelig irriterende og hysteriske – når de bliver udsat for forkert ledelse
Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tip og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Da Rusland invaderede Ukraine følte mange danskere et behov for at hjælpe. På Amager opstod et nyt initiativ, der i dag forgrener sig til indsamlinger, legegrupper og en butik, hvor ukrainske flygtninge kan forsyne sig med donerede varer. Læs her, hvordan private kræfter tog et lynkursus i nødhjælp.

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

En god interessevaretager kender de politiske positioner i et forhandlingslokale og ved, hvornår man skal slå til. Simon Nyborg er mangeårig rådgiver for Enhedslisten og har siden været ansvarlig for Mødrehjælpens politiske kommunikation. Han giver her fem svar på, hvordan du kan forbedre din organisations interessevaretagelse.