Andreas Kamm: Der er ingen forskel på ledelse i civilsamfundet og andre steder

SEKTOR 3: Er ledelse i civilsamfundet noget helt særligt? Nej, siger tidligere generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm i vores nye podcastserie Sektor 3. Vores anden gæst, Henriette von Essen-Leise, er ikke helt enig. 

Abonner i iTunes* | Soundcloud | RSS-feed

Er ledelse noget helt særligt i ngo-sektoren?

Spørger man managementkonsulent i Mercuri Urval Henriette von Essen-Leise, er svaret ja. Men stiller man det samme spørgsmål til tidligere topchef i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm, bliver det et nej.

”Jeg har valgt at sige: ’Der er ikke nogen forskel. Ledelse er ledelse – og omvendt’. Og det bygger jeg på, at en leder uanset hvad skal kende det terræn, som missionen skal gennemføres i,” siger Andreas Kamm.

Han og Henriette von Essen-Leise er gæster i studiet i premieren på Altingets nye podcastserie Sektor 3. Første sæson handler om ledelse. En gang om måneden endevender de to værter, Rasmus Grue Christensen og Carsten Terp, en problemstilling inden for ledelse af civilsamfundsorganisationer. Og i den første udsendelse er det grundpræmissen, de tager fat på.

Kompleksiteten i civilsamfundet er kæmpestor
Og den er de to gæster altså ikke enige om. Henriette von Essen-Leise står bag en kortlægning, som Mercuri Urval har foretaget på baggrund af interview med topledere i 25 ngo’er. Og hendes konklusion er, at der hersker nogle helt særlige ledelsesforhold i civilsamfundet.

”Der er en kæmpestor kompleksitet i at være topleder i en organisation i civilsamfundet. Og det handler ikke mindst om, at mængden af interessenter er bredere, end man ser i de fleste andre organisationer,” siger Henriette von Essen-Leise.

Herudover fordrer ledelse af en civilsamfundsorganisation, at man er særligt ansvarlig i forhold til brugen af penge, fordi det er andres penge, man bestyrer, påpeger hun, ligesom ngo-lederne skal forholde sig til politik på mange niveauer.

Den opfattelse deler Andreas Kamm imidlertid ikke.

”Er der en ledelsesopgave, der ikke har en politisk parameter? Er der nogen, som ikke har interne strategier og mål, som bestyrelsen beder en om at følge? Hvis det forholder sig sådan, vil jeg gerne se det. Men jeg mener ikke, der er nogen forskel. Man skal bare være opmærksom på den ledelsesrolle, man har, i det terræn, hvor man skal udføre den,” siger Andreas Kamm.

Diskussionen om ledelsesrollen fortsætter i podcasten, hvor Henriette von Essen-Leise og Andreas Kamm også dykker dybere ned i kravene til ledere i ngo-verdenen.

Abonner i iTunes* | Soundcloud | RSS-feed

*Så snart iTunes har godkendt denne podcast til Apple Podcast, tilføjer vi linket i denne artikel.

Forrige artikel Podcast: Ildsjæle er virkelig irriterende og hysteriske – når de bliver udsat for forkert ledelse Podcast: Ildsjæle er virkelig irriterende og hysteriske – når de bliver udsat for forkert ledelse Næste artikel Podcast: Ildsjæle er virkelig irriterende og hysteriske – når de bliver udsat for forkert ledelse Podcast: Ildsjæle er virkelig irriterende og hysteriske – når de bliver udsat for forkert ledelse
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.