Få styr på formalia til den kommende generalforsamling

FORMELLE KRAV: Det er vigtigt at holde sig til dagsordenen og procedurerne under en generalforsamling. Men hvad siger reglerne egentlig, og hvilke formelle krav skal overholdes? To eksperter i foreningsret giver her juridiske råd til små foreninger.

Denne artikel blev udgivet første gang 21. november 2018. 

Foreningsretten er ikke reguleret ved lov i Danmark, og det betyder, at der ikke findes en lov, der dikterer, hvordan en forening skal drives, eller hvordan en forenings generalforsamling skal afvikles. Krav og formalia afhænger af foreningens vedtægter. Men selvom generalforsamlingsformen kan variere fra forening til forening, er der nogle retningslinjer, som alle generalforsamlinger bør følge.

Civilsamfundets Videnscenter har spurgt to eksperter i foreningsret, Ole Hasselbalch, professor emeritus ved Aarhus Universitet, og Eigil Lego Andersen, advokat og ekstern lektor ved Københavns Universitet, til råds. Her er deres anbefalinger til, hvordan den gode generalforsamling bør afvikles, og hvad I med fordel kan skrive i en årsberetning.

Regler for indkaldelse og dagsorden

For at sikre et godt fremmøde til generalforsamlingen er det vigtigt at indkalde medlemmerne i god tid. Ole Hasselbalch anbefaler, at bestyrelsen indkalder til generalforsamling allersenest to uger inden afholdelsen af generalforsamlingen.

Med indkaldelsen bør følge generalforsamlingens dagsorden. Den kan med fordel indeholde følgende punkter:

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse, underskrevet af både revisoren og bestyrelsen
  4. Drøftelse af drift, budget og kontingent
  5. Valg til bestyrelsen
  6. Valg af revisor
  7. Andre rettidigt indgivne forslag
  8. Særlige forhold
  9. Eventuelt (kun drøftelser, ikke beslutninger)  

Skriv tydeligt i indkaldelsen, at forslag til ekstra punkter til dagsordenen skal sendes til bestyrelsen, og angiv en tydelig deadline for indsendelse af forslag. Hvis bestyrelsen modtager forslag til nye punkter i tide, skal dagsordenen revideres og sendes ud til medlemmerne igen senest en uge inden afholdelsen af generalforsamlingen.

Generalforsamlingen må ikke træffe beslutninger angående punkter, som ikke er at finde på dagsordenen. For at medlemmerne kan gøre brug af deres demokratiske rettigheder skal de have haft mulighed for at tage stilling til alle emner og forslag på forhånd.

Når en generalforsamling først er indkaldt, kan den som udgangspunkt ikke aflyses.  

Vigtige punkter i årsberetningen  

Under generalforsamlingen skal bestyrelsen afgive en årsberetning. Eigil Lego Andersen fortæller, at den frivillige forenings årsberetning heller ikke er underlagt nogen lovgivning.

Han fremhæver dog et par punkter, som er vigtige at få afdækket i årsberetningen. Det gælder:

  1. En beskrivelse af økonomien i foreningen
  2. En gennemgang af foreningens aktiviteter i det forgangne år
  3. En gennemgang af medlemsudviklingen
  4. En sammenfatning af foreningens målsætninger.

Når årsberetningen er afgivet, stilles den til debat og derefter til afstemning.

Regler for valg og afstemninger

Det skal fremgå tydeligt af den tilsendte dagsorden, hvad der skal stemmes om til generalforsamlingen. Alle afstemningsprocesser skal være beskrevet i vedtægterne. Her bør der blandt andet været beskrevet, om afstemningerne foregår skriftligt eller ved håndsoprækning, om alle stemmer tæller lige meget, og om medlemmer, der er forhindret i at deltage, må give fuldmagt til et andet medlem.

Er I i tvivl om, hvordan I vælger den bedste dirigent til den kommende generalforsamling, får I i denne artikel et par gode råd. Og mangler I inspiration til nye måder at afholde generalforsamlinger på, så læs med i denne guide, hvor DGI fortæller om, hvorfor digitale generalforsamlinger fremmer medlemsdemokratiet.

Denne artikel blev udgivet første gang 21. november 2018. Efter længere tids sygdom er professor emeritus Ole Hasselbalch d. 26. november 2019 gået bort.

Forrige artikel Sådan sikrer du, at alle kommer til orde og får en god generalforsamling Sådan sikrer du, at alle kommer til orde og får en god generalforsamling Næste artikel Ti gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet Ti gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.