10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tip og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

I 2020 lavede Civilsamfundets Videnscenter et tema om, hvordan civilsamfundet kunne forbedre events på Folkemødet. Men de gode råd til blandt andet ordstyrere blev aldrig brugt i praksis, da coronavirus satte en stopper for Folkemødet. Derfor har vi valgt at genudsende rådene. For dem kan du stadig lære noget af. 

Måske kan du også nikke genkendende til følgende scenarium: Du sidder på stolerækkerne for at følge en debat, men pludselig vandrer tankerne, energien i rummet daler og var det ikke lige telefonen, der vibrerede i lommen? Drypvist stempler du og de andre tilhørere ud og til sidst er det kun paneldeltagerne oppe på scenen, der er inviteret med til festen. 

Sådan skal dit event på Folkemødet helst ikke ende. Derfor har Civilsamfundets Videnscenter bedt stifterne af Good Company Cph - Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt - der blandt andet underviser i facilitering, om at give deres bedste råd og tips til, hvordan du som ordstyrer eller egentlig facilitator sikrer liv og publikumsinvolvering på din scene.  

{{toplink}}

Men inden vi når til tips og fiduser, tager vi lige en kort lektion i, hvorfor publikumsinddragelse er så pokkers vigtigt for dit event. 

For mange organisationer har tilstedeværelsen på Folkemødet mest handlet om at være til stede og blive set. Når de samme fem personer sætter hinanden stævne år efter år og gentager de samme budskaber, udebliver det spontane og overraskende. Debatten får svært ved at nå ud over scenekanten. 

Solveig Hvidtfeldt kalder den slags debatter et fantasiforladt “hånddukke-show”. Debattørerne bliver ikke udfordret og publikum høster måske en kuglepen fra merchandise-bunken, men heller ikke så meget andet. 

“Hvis målet er, at skabe dialog og demokratiske bevægelser i samfundet, så skal debatten række ud over forsamlingen oppe på scenen. Så bliver vi nødt til at involvere folk og få dem til at snakke med om det, vi mødes om,” siger Solveig Hvidtfeldt og suppleres af Sille van Loon: 

“Vi er ret glade for det gamle Benjamin Franklin citat: Tell me and I forget. Teach me and I may remember. Involve me and I learn. Ved at involvere publikum meningsfuldt opstår der en reel dialog, som betyder, at du som vært bliver meget mere relevant for dem, som lytter.”

Med budskabet om at være i øjenhøjde med sit publikum, går vi videre til de konkrete råd. 

1. Forberedelse er nøglen: 
Sille van Loon: “Det handler om at finde sit formål med at være på Folkemødet. Det kan sagtens være, at man bare gerne vil vise sig frem. Så er det jo det, der er formålet. Man skal også spørge sig selv, hvad man gerne vil stå med i hånden efter Folkemødet: Er det kontakter? Glade deltagere? I forberedelsesfasen definerer vi vores succeskriterier. Det er også en god idé at overveje, hvad der er ens hjørneflag: Hvad ønsker vi debatten skal fokusere på, og er der noget, vi gerne vil undgå bliver en del af debatten? Og hvis det alligevel kommer op, hvordan håndterer vi det på en god måde?” Får vi det afværget på en god måde, hvis det alligevel kommer op?”

“I planlægningen laver du også din drejebog: Hvem åbner? Hvordan vil vi fordele tiden mellem debat, øvelser og publikumsinddragelse? Hvilke materiale skal vi bruge? Skal der være en mikrofon i salen og skal vi holde afstemninger? Og hvad vil vi gøre bagefter med de indspark, vi får fra publikum?”

2. Sørg for variation i dit panel 

Solveig Hvidtfeldt: “Når man arrangerer en god fest, skal man tænke over bordplanen og hvem, man inviterer. Det er fuldstændig den samme øvelse med et panel. Supplerer de hinanden? Er der allerede tre lyseblå skjorter på scenen, så kan det godt være, at du skal hive nogle andre ind.” 

“Som facilitator skal man desuden sætte sig virkelig grundigt ind i, hvad det er for nogle mennesker, man står overfor. Er der nogle konflikter? Det er dødkedeligt, hvis paneldeltagerne er helt enige, men på den anden side skal debatten heller ikke springe i luften. Det er også en god idé at sætte paneldeltagerne ind i, hvad det er for en vinkel, man gerne vil have frem, og hvorfor de er inviteret til at belyse emnet. Det er med til at holde dem på sporet.”

3. Find din indre ejendomsmægler frem: 

Solveig Hvidtfeldt: “På Folkemødet er det alles kamp mod alle om publikums opmærksomhed. Derfor skal du bruge de første fem minutter på at sætte en scene og vække publikums nysgerrighed, så de tuner ind på den kanal, der er i teltet. Det kan man gøre ved at fortælle en historie, eller få dem til at grine og hurtigt synliggøre, hvad de får med sig. Eksempelvis ved at sige: “Det, vi håber, I går herfra med i dag, det er…” 

Sille van Loon: “Folk vil gerne have noget brain food ud over merchandise. Så hvis man i bedste sælgerstil stiller publikum i udsigt, at de går klogere herfra, så tænker de også: “OK, så smutter jeg i hvert fald ikke lige det første kvarter”.”

4. Headhunt dit kernepublikum

Solveig Hvidtfeldt: “Det handler ikke kun om at have de rigtige mennesker på scenen. Faktisk skal man gøre ligeså meget ud af at invitere publikum. Jeg har været med til aflyse debatter på Folkemødet, fordi der ude i salen ikke var andre end de embedsmænd, politikerne på scenen selv havde med.”

“Hvis man selv kan placere halvdelen af publikum, så er man langt. Det er et kæmpe benarbejde og man kan tænke i at invitere organisationer, som debatten er relevant for. Et andet fif er at bede paneldeltagerne tænke over, hvem de kan invitere. Når de bruger tid og kræfter på at stille op, er de jo også interesseret i, at deres tid og input rent faktisk bliver hørt. Så gør det til et fælles ansvar.”

5. Få publikum i spil: 

Solveig Hvidtfeldt: “Der er lavet et hav af studier, der viser, at man maksimalt kan holde fokus på noget i 20 minutter. Derefter skal der ske noget andet for at opretholde energien i rummet. Det betyder, at du skal involvere dit publikum. Det kan man tage højde for i sin drejebog, hvor man ikke kun planlægger spørgsmål til paneldeltagerne men også overvejer hvilke spørgsmål, publikum vil have interesse i at deltage i.”

“Publikumsinvolvering kan konkret gøres på mange måder: Den mest simple er at tage en dialog med sidemanden om det, du har hørt fra scenen. Hvordan forholder I jer til det? Man kan også bede publikum rejse sig og finde en, de ikke kender, og drøfte det her med. Bed derefter om at høre nogle input.” 

6. Drop PowerPoint: 

Sille van Loon: “Der sker noget kulturelt i os, når vi får smækket en PowerPoint-præsentation op. Vi træder ind i en norm, hvor vi tror, vi skal sidde, lytte og ikke deltage. Dem, som har lavet PowerPoint-præsentationen, begynder også ofte at læse op fra den og ingen kan bagefter huske noget.”

“Det er meget bedre at høre folk tale eller bede dem vise noget konkret. Når du har de store event med 400 mennesker i et rum, så kan det være svært at komme udenom PowerPoint, men så kan man lave nogle benspænd for sig selv: Drop forklarende tekster og lad din præsentation udelukkende være billed- eller figurbåret.”

7. Brug afstemninger: 

Sille van Loon: “Det kan være en god idé at bruge interaktive afstemninger som Mentimeter og Kahoot, hvor publikum svarer på spørgsmål undervejs. Det kan fungere som en motor, der skubber debatten videre. Man kan selvfølgelig også gøre det ganske analogt med håndsoprækning, men det digitale format er godt til store forsamlinger, hvor det ofte er de forreste rækker, der er involveret. Med de digitale input, involveres også de bagerste rækker.” 

8. Tag ansvar for dialogens retning

Sille van Loon: “Der findes ikke noget mere dræbende end: Er der så her til sidst nogle spørgsmål? Så kan folk skyde løs i øst og vest. Derfor skal man som ordstyrer sætte en retning for diskussionen og gøre det nemt og interessant for deltagerne at give deres besyv med. Det kan være: Hvad var særligt interessant for dig i denne debat? eller: Hvilke nye perspektiver på temaet giver debatten? Ved at stille specifikke spørgsmål tager facilitatoren et ansvar for at styre dialogen, så den holder folk på sporet og de involveres til selv at skabe mening.”

9. Bordduge og dialogkort: 

Solveig Hvidtfeldt: “Når man beder publikum reflektere efter et oplæg, har vi god erfaring for at samle dem i mindre grupper rundt om nogle borde. Vi printer typisk bordduge, som i virkeligheden bare er plakater, der passer til bordstørrelsen. Der beskriver vi det overordnede tema og beder folk svare på nogle konkrete spørgsmål. Det giver for det første organisationen bag eventet mulighed for at tage publikums guldkorn med hjem, ligesom det kan bruges til at høre et par opsummerende highlights fra salen. Hvis man ikke har mulighed for at printe i plakatstørrelse, kan man lave sine egne dialogkort, som tjener det samme formål.”

“Den største udfordring ved denne form på Folkemødet er, at man ikke kan regne med, at publikum bliver hængende. Så der skal virkelig være en gulerod ved slutningen for at få dem til engagere sig.” 

10. Tag publikums viden og input seriøst:

Solveig Hvidtfeldt: “Hav en idé med det, du gør, for at involvere publikum. Tænk over, hvordan du kan bruge folks input allerede, mens du laver detailplanlægningen af dit event. Hvad er planen med de input, vi får? Hvem dokumenterer, og hvordan kommunikerer vi til folk, at der kommer noget ud af det, de har brugt tid på? Beslut også om det skal være en pamflet med gode råd, om man laver en video eller på anden måde samler op på sin hjemmeside?”

“Det er jo ufattelige mængder af tid og ressourcer, der bliver brugt på Folkemødet og min påstand vil være, at rigtig meget ikke bliver brugt til noget efterfølgende andet end, at vi var der, og vi blev set. Hvis publikum får en oplevelse at, at deres indsats er værdsat og brugbar, så skaber det god omtale for din organisation og de kommer måske igen næste år.”

Forrige artikel Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse” Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse” Næste artikel VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger
VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tip og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Da Rusland invaderede Ukraine følte mange danskere et behov for at hjælpe. På Amager opstod et nyt initiativ, der i dag forgrener sig til indsamlinger, legegrupper og en butik, hvor ukrainske flygtninge kan forsyne sig med donerede varer. Læs her, hvordan private kræfter tog et lynkursus i nødhjælp.

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

En god interessevaretager kender de politiske positioner i et forhandlingslokale og ved, hvornår man skal slå til. Simon Nyborg er mangeårig rådgiver for Enhedslisten og har siden været ansvarlig for Mødrehjælpens politiske kommunikation. Han giver her fem svar på, hvordan du kan forbedre din organisations interessevaretagelse. 

Sådan fik gymnasieelever og Sex & Samfund ministerens øre

Sådan fik gymnasieelever og Sex & Samfund ministerens øre

Skolestrejke og live-streamet seksualundervisning var det sidste skub, der fik undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Teil (S) til at love seksualundervisning på ungdomsuddannelser. Sex & Samfund og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning fortæller her om det forudgående politiske arbejde.