30-årige Danielle: “Fælleshaverne får mig til at blive i en almen bolig”

I Helsingørs udsatte boligområder skaber fælleshaver fællesskab. Projektperioden er slut, men beboerne har overtaget projektet. “Haverne var min dør ind til foreningslivet,” fortæller beboeren Danielle Garcia Nielsen.

“Det her er ikke et eller andet kommunalt, institutionelt projekt, som nogen har hevet ned over hovedet på os for så at forsvinde igen, når eksperimentet er slut, og protokollerne er skrevet. Vi går ind i vores andet år som forening, og vi er selvkørende.”

Ordene kommer fra 30-årige Danielle Garcia Nielsen, haveformand i haveforeningen Trelhest i det almene boligområde Vapnagaard i Helsingør.

Når målet er fællesskab
Hun havde aldrig troet, hun skulle blive boende i det almene boligbyggeri, der ofte har været plaget af uro og vold. Men for fire år siden skød et haveprojekt op, der ændrede både området og dets beboere.

I forbindelse med den boligsociale indsats i Helsingør etablerede fælleshaveprojektet BoGro i 2015 en række fælleshaver i de almene boligområder Tibberupparken, Vapnagaard og Nøjsomhed i samarbejde med områdets beboere. Målet var at skabe mere fællesskab og mere sammenhold i de almene boligområder.

På det tidspunkt studerede Danielle Garcia Nielsen HF og ventede bare på at kunne flytte fra det sociale boligbyggeri.

“Jeg var rigtig ked af, at jeg var nødt til at flytte til Vapnagaard, for jeg havde hørt så dårligt om området og beboerne. Jeg skulle bare hurtigt væk,” fortæller Danielle Garcia Nielsen.

Men da haveprojektet gik i gang, vendte det op og ned på hendes opfattelse af både naboer og området. BoGro samlede nemlig en flok engagerede beboere og gik i gang med at skabe beboerdrevne fælleshaver.

“Vi har folk fra hele verden”
Ideen var, at i haven skulle alle føle sig som en vigtig del af det fællesskab, der opstår, når man får noget til at gro sammen. Belønningen skulle være måltider lavet af egne grøntsager og gode oplevelser med naboer, der skulle blive til venner.

“Før kendte jeg ikke nogen, og dem, jeg havde set, have jeg ikke noget med at gøre. Men efter at haverne kom, var der et sted at møde folk,” fortæller Danielle Garcia Nielsen og fortsætter.

“Det er haverne, der kommer først. Det er ikke, hvor vi kommer fra, eller hvad vi har med i bagagen, eller hvad for en kultur eller religion, vi følger. Det er sekundært. Og det bærer vores haver også præg af. Vi har folk fra hele verden.”

Den unge studerende har været med i haveprojektet siden dets begyndelse i 2015 og sidder i dag som formand for den haveforening, som overtog haveprojektet i 2016 fra det fondsstøttede BoGro.

Haveforeningen har i dag 35 medlemmer, men rummer flere hundrede venner af foreningen, som ofte kigger forbi til en kop kaffe og en snak, når den daglige pleje af haven foretages.

“Nogen er gode til overblik, koordinering og regnskab. Og nogen tager billeder til Facebook og Instagram. Nogen er enormt ressourcestærke med fuldtidsjob, og andre er arbejdsløse eller psykisk syge. Men der er plads til alle, og det er det, sådan et haveprojekt kan,” siger haveformanden.

Ros fra borgmesteren
I sidste uge var byens borgmester Benedikte Kiær (K) forbi fælleshaverne for at rose haveformanden og en række andre initiativer i området for deres indsats for at gøre de almene boliger mere trygge og for at skabe fundamentet for et bedre liv i området.

Den opfattelse deler Vapnagaards beboerformand Anje Holmstad.

“Der er rigtig mange i området, som har lært at samarbejde, og som har fået øjnene op for foreningslivet gennem fælleshaverne. Når havefællesskaberne eksempelvis inviterer på fælles pizzabagning om tirsdagen, så kommer folk alle steder fra med deres børn i hånden. Og det er ikke folk, der var en del af fælleshaverne, så det er utroligt at se, hvordan folk taler sammen på tværs af alder og kultur,” siger beboerformanden.

“Det er god karma”
Haverne har skabt et møde mellem mennesker, fortæller Anje Holmstad.

“Det er god karma. Og jeg vil jo hellere købe min grønkål hos vores fælleshaver og lægge pengene i deres foreningskasse i stedet for at gå over i supermarkedet,” siger beboerformanden.

Sidste år konkluderede en rapport fra Center for Boligsocial Udvikling da også, at fælleshaverne har bygget bro mellem etniske grupper, styrket naboskabet og inddraget en blandet beboergruppe. Det mærker både beboerformanden og haveformanden, når de bevæger sig rundt i området.

“Ofte kommer der nogen ned til os, fordi de har set os fra deres vinduer, og så har de hilst på. Stille og roligt ved man, hvad hinanden hedder. Og når man har talt sammen, så går man ikke bare forbi hinanden igen,” siger Danielle Garcia Nielsen og tilføjer:

“Nogle dage får jeg ikke lavet noget, fordi der kommer så mange forbi og vil snakke. Det er ikke super produktivt, men så får jeg bare så meget andet ud af det. Det er meget andet end bare at grave i jord og dyrke radiser.”

Flytteplaner afblæst
Hun har derfor droppet at flytte fra Vapnagaard foreløbigt.

“Jeg er blevet så glad for de her haver og alle de andre beboere, og jeg har ikke råd til en villa med have. Nu kan jeg udleve den drøm i en boligblok og møde mennesker, jeg har noget tilfælles med. Haverne får mig virkelig til at blive,” siger haveformanden.

Hun er derfor også gået aktivt ind i beboerdemokratiet, som hun ellers ikke havde skænket en tanke, før hun blev en del af fælleshaverne. Det har gjort hende opmærksom på, at livet i de almene boliger kan meget mere end bare at rumme et hjem. For med fælleshaverne har vi åbnet området op og skabt mere tryghed, mener Danielle Garcia Nielsen.

“Vi er også plaget af bander og kriminalitet. Og når der ikke er aktiviteter i de her områder, så er der heller ikke nogen, der opholder sig i det offentlige rum. Og så er det kun de her unge fyre, som mange ikke kender, og som mange er bange for, der fylder. Men pludselig er vi der om aftenen, fordi vi går og vander, eller fordi vi holder pizzabagning eller laver pandekager til børnene. Der er aktivitet,” understreger haveformanden.

Men 35 medlemmer er vel ikke ret mange. Hvor stor indflydelse har I på lokalmiljøet?

“Vi influerer mange flere end de 35, der er medlemmer. Det er mange hundrede beboere, der kommer forbi os, og som vi påvirker på en eller anden måde. Det er lige fra de unge drenge til de ældre hundeluftere. Og mange af os er nu begyndt at deltage i andre frivillige grupper, for vi har fået øjnene op for den forskel, vi kan gøre herude. Haverne har været min dør ind til foreningslivet ,” siger Danielle Garcia Nielsen.

I øjeblikket sidder haveformanden og resten af medlemmerne og planlægger næste sæsons program. Og med hjælp fra BoGro er haveforeningen klædt på til at søge penge til nye projekter, der skal lære børnene i området om biernes betydning for biodiversitet.

“Vi har lagt et budget på 53.000 kroner til etablering af flere frugttræer, grøntsager og et projekt med bier. De penge skal bare findes, så vi kan inddrage flere børn og deres forældre,” siger Danielle Garcia Nielsen.

Forrige artikel Ansatte fortæller om dårligt arbejdsmiljø i ngo-branchen Ansatte fortæller om dårligt arbejdsmiljø i ngo-branchen Næste artikel Få overblik over de nye tiltag på årets Folkemøde Få overblik over de nye tiltag på årets Folkemøde