30-årige Danielle: “Fælleshaverne får mig til at blive i en almen bolig”

I Helsingørs udsatte boligområder skaber fælleshaver fællesskab. Projektperioden er slut, men beboerne har overtaget projektet. “Haverne var min dør ind til foreningslivet,” fortæller beboeren Danielle Garcia Nielsen.

“Det her er ikke et eller andet kommunalt, institutionelt projekt, som nogen har hevet ned over hovedet på os for så at forsvinde igen, når eksperimentet er slut, og protokollerne er skrevet. Vi går ind i vores andet år som forening, og vi er selvkørende.”

Ordene kommer fra 30-årige Danielle Garcia Nielsen, haveformand i haveforeningen Trelhest i det almene boligområde Vapnagaard i Helsingør.

Når målet er fællesskab
Hun havde aldrig troet, hun skulle blive boende i det almene boligbyggeri, der ofte har været plaget af uro og vold. Men for fire år siden skød et haveprojekt op, der ændrede både området og dets beboere.

I forbindelse med den boligsociale indsats i Helsingør etablerede fælleshaveprojektet BoGro i 2015 en række fælleshaver i de almene boligområder Tibberupparken, Vapnagaard og Nøjsomhed i samarbejde med områdets beboere. Målet var at skabe mere fællesskab og mere sammenhold i de almene boligområder.

På det tidspunkt studerede Danielle Garcia Nielsen HF og ventede bare på at kunne flytte fra det sociale boligbyggeri.

“Jeg var rigtig ked af, at jeg var nødt til at flytte til Vapnagaard, for jeg havde hørt så dårligt om området og beboerne. Jeg skulle bare hurtigt væk,” fortæller Danielle Garcia Nielsen.

Men da haveprojektet gik i gang, vendte det op og ned på hendes opfattelse af både naboer og området. BoGro samlede nemlig en flok engagerede beboere og gik i gang med at skabe beboerdrevne fælleshaver.

“Vi har folk fra hele verden”
Ideen var, at i haven skulle alle føle sig som en vigtig del af det fællesskab, der opstår, når man får noget til at gro sammen. Belønningen skulle være måltider lavet af egne grøntsager og gode oplevelser med naboer, der skulle blive til venner.

“Før kendte jeg ikke nogen, og dem, jeg havde set, have jeg ikke noget med at gøre. Men efter at haverne kom, var der et sted at møde folk,” fortæller Danielle Garcia Nielsen og fortsætter.

“Det er haverne, der kommer først. Det er ikke, hvor vi kommer fra, eller hvad vi har med i bagagen, eller hvad for en kultur eller religion, vi følger. Det er sekundært. Og det bærer vores haver også præg af. Vi har folk fra hele verden.”

Den unge studerende har været med i haveprojektet siden dets begyndelse i 2015 og sidder i dag som formand for den haveforening, som overtog haveprojektet i 2016 fra det fondsstøttede BoGro.

Haveforeningen har i dag 35 medlemmer, men rummer flere hundrede venner af foreningen, som ofte kigger forbi til en kop kaffe og en snak, når den daglige pleje af haven foretages.

“Nogen er gode til overblik, koordinering og regnskab. Og nogen tager billeder til Facebook og Instagram. Nogen er enormt ressourcestærke med fuldtidsjob, og andre er arbejdsløse eller psykisk syge. Men der er plads til alle, og det er det, sådan et haveprojekt kan,” siger haveformanden.

Ros fra borgmesteren
I sidste uge var byens borgmester Benedikte Kiær (K) forbi fælleshaverne for at rose haveformanden og en række andre initiativer i området for deres indsats for at gøre de almene boliger mere trygge og for at skabe fundamentet for et bedre liv i området.

Den opfattelse deler Vapnagaards beboerformand Anje Holmstad.

“Der er rigtig mange i området, som har lært at samarbejde, og som har fået øjnene op for foreningslivet gennem fælleshaverne. Når havefællesskaberne eksempelvis inviterer på fælles pizzabagning om tirsdagen, så kommer folk alle steder fra med deres børn i hånden. Og det er ikke folk, der var en del af fælleshaverne, så det er utroligt at se, hvordan folk taler sammen på tværs af alder og kultur,” siger beboerformanden.

“Det er god karma”
Haverne har skabt et møde mellem mennesker, fortæller Anje Holmstad.

“Det er god karma. Og jeg vil jo hellere købe min grønkål hos vores fælleshaver og lægge pengene i deres foreningskasse i stedet for at gå over i supermarkedet,” siger beboerformanden.

Sidste år konkluderede en rapport fra Center for Boligsocial Udvikling da også, at fælleshaverne har bygget bro mellem etniske grupper, styrket naboskabet og inddraget en blandet beboergruppe. Det mærker både beboerformanden og haveformanden, når de bevæger sig rundt i området.

“Ofte kommer der nogen ned til os, fordi de har set os fra deres vinduer, og så har de hilst på. Stille og roligt ved man, hvad hinanden hedder. Og når man har talt sammen, så går man ikke bare forbi hinanden igen,” siger Danielle Garcia Nielsen og tilføjer:

“Nogle dage får jeg ikke lavet noget, fordi der kommer så mange forbi og vil snakke. Det er ikke super produktivt, men så får jeg bare så meget andet ud af det. Det er meget andet end bare at grave i jord og dyrke radiser.”

Flytteplaner afblæst
Hun har derfor droppet at flytte fra Vapnagaard foreløbigt.

“Jeg er blevet så glad for de her haver og alle de andre beboere, og jeg har ikke råd til en villa med have. Nu kan jeg udleve den drøm i en boligblok og møde mennesker, jeg har noget tilfælles med. Haverne får mig virkelig til at blive,” siger haveformanden.

Hun er derfor også gået aktivt ind i beboerdemokratiet, som hun ellers ikke havde skænket en tanke, før hun blev en del af fælleshaverne. Det har gjort hende opmærksom på, at livet i de almene boliger kan meget mere end bare at rumme et hjem. For med fælleshaverne har vi åbnet området op og skabt mere tryghed, mener Danielle Garcia Nielsen.

“Vi er også plaget af bander og kriminalitet. Og når der ikke er aktiviteter i de her områder, så er der heller ikke nogen, der opholder sig i det offentlige rum. Og så er det kun de her unge fyre, som mange ikke kender, og som mange er bange for, der fylder. Men pludselig er vi der om aftenen, fordi vi går og vander, eller fordi vi holder pizzabagning eller laver pandekager til børnene. Der er aktivitet,” understreger haveformanden.

Men 35 medlemmer er vel ikke ret mange. Hvor stor indflydelse har I på lokalmiljøet?

“Vi influerer mange flere end de 35, der er medlemmer. Det er mange hundrede beboere, der kommer forbi os, og som vi påvirker på en eller anden måde. Det er lige fra de unge drenge til de ældre hundeluftere. Og mange af os er nu begyndt at deltage i andre frivillige grupper, for vi har fået øjnene op for den forskel, vi kan gøre herude. Haverne har været min dør ind til foreningslivet ,” siger Danielle Garcia Nielsen.

I øjeblikket sidder haveformanden og resten af medlemmerne og planlægger næste sæsons program. Og med hjælp fra BoGro er haveforeningen klædt på til at søge penge til nye projekter, der skal lære børnene i området om biernes betydning for biodiversitet.

“Vi har lagt et budget på 53.000 kroner til etablering af flere frugttræer, grøntsager og et projekt med bier. De penge skal bare findes, så vi kan inddrage flere børn og deres forældre,” siger Danielle Garcia Nielsen.

Forrige artikel Sådan red Røde Kors shitstormen af Sådan red Røde Kors shitstormen af Næste artikel Paraplyorganisation til små foreninger: Drop kendskab og fokuser på kerneforretningen Paraplyorganisation til små foreninger: Drop kendskab og fokuser på kerneforretningen
Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring

Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring

FORANKRING: I civilsamfundet er man ofte så fokuseret på sin opgave, at man først tænker på forankring, kort tid før fondsmidlerne løber ud. Projekter skal se fremad og turde være mere som en forretning, siger organisatorer bag webinar om forankring.

“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

BEST PRACTISE: Under coronakrisen omstillede DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur, sine aktiviteter, så blandt andet terapiforløb kunne gennemføres digitalt. Det kom der en række uforudsete fordele ud af. Men digitale løsninger er ikke et quick-fix, lyder det også fra direktør Rasmus Grue Christensen. 

Sådan skaber du det gode digitale event

Sådan skaber du det gode digitale event

GODE RÅD: Med coronavirus som underliggende sundhedsrisiko kan vi ikke mødes, som vi plejer. Derfor flyttes civilsamfundets konferencer, workshops og andre faglige events over på digitale platforme. Anna Porse Nielsen, der er direktør i rådgivningsfirmaet Seismonaut og ekspert i oplevelsesøkonomi, giver her sine bedste råd til den digitale transformation. 

Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar

Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar

BEST PRACTISE: Da Nordea-fonden i sidste uge samlede forskere og fagfolk til et webinar om forældreskab, blev der bygget studie og investeret i en digital platform, der samler folk bag hver sin computerskærm. Også når coronavirus covid-19 engang er under kontrol, vil webinarer være et format, Nordea-fonden bruger. 

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

GUIDE: Den seneste tid har vist, at seksuel krænkende adfærd findes i alle brancher, og heller ikke civilsamfundet kan sige sig fri. Her fortæller chefkonsulent i Dansk Erhverv Tina Buch Olsson, hvad man som organisation bør gøre for at bekæmpe sexisme. 

 Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

GODE RÅD: En ny TV2-dokumentar fortæller om gruopvækkende episoder, hvor unge kvinder er blevet krænket verbalt og udsat for fysiske overgreb på kurser, møder og ved fester i en række danske ungdomspartier. Har ungdomsforeninger styr på samværspolitikken? Dansk Ungdoms Fællesråd giver her svar og gode råd. 

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

SEXISME: Siden 2008 har Dansk Flygtningehjælp arbejdet målrettet på at forebygge og håndtere seksuelle overgreb i den store organisation, der forgrener sig til 40 forskellige lande. Men seksuelle krænkelser er stadig et underrapporteret problem, vurderer generalsekretær Charlotte Slente.

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

5 ting at tænke over, før I vælger bank

5 ting at tænke over, før I vælger bank

GODE RÅD: Bankgebyrer kan svinge med mange tusinde kroner fra bank til bank. Det kan derfor godt betale sig at overveje, om jeres forening har valgt den rette. Her får I gode råd til, hvad I skal overveje, når I vælger bank.

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.