30-årige Danielle: “Fælleshaverne får mig til at blive i en almen bolig”

I Helsingørs udsatte boligområder skaber fælleshaver fællesskab. Projektperioden er slut, men beboerne har overtaget projektet. “Haverne var min dør ind til foreningslivet,” fortæller beboeren Danielle Garcia Nielsen.

“Det her er ikke et eller andet kommunalt, institutionelt projekt, som nogen har hevet ned over hovedet på os for så at forsvinde igen, når eksperimentet er slut, og protokollerne er skrevet. Vi går ind i vores andet år som forening, og vi er selvkørende.”

Ordene kommer fra 30-årige Danielle Garcia Nielsen, haveformand i haveforeningen Trelhest i det almene boligområde Vapnagaard i Helsingør.

Når målet er fællesskab
Hun havde aldrig troet, hun skulle blive boende i det almene boligbyggeri, der ofte har været plaget af uro og vold. Men for fire år siden skød et haveprojekt op, der ændrede både området og dets beboere.

I forbindelse med den boligsociale indsats i Helsingør etablerede fælleshaveprojektet BoGro i 2015 en række fælleshaver i de almene boligområder Tibberupparken, Vapnagaard og Nøjsomhed i samarbejde med områdets beboere. Målet var at skabe mere fællesskab og mere sammenhold i de almene boligområder.

På det tidspunkt studerede Danielle Garcia Nielsen HF og ventede bare på at kunne flytte fra det sociale boligbyggeri.

“Jeg var rigtig ked af, at jeg var nødt til at flytte til Vapnagaard, for jeg havde hørt så dårligt om området og beboerne. Jeg skulle bare hurtigt væk,” fortæller Danielle Garcia Nielsen.

Men da haveprojektet gik i gang, vendte det op og ned på hendes opfattelse af både naboer og området. BoGro samlede nemlig en flok engagerede beboere og gik i gang med at skabe beboerdrevne fælleshaver.

“Vi har folk fra hele verden”
Ideen var, at i haven skulle alle føle sig som en vigtig del af det fællesskab, der opstår, når man får noget til at gro sammen. Belønningen skulle være måltider lavet af egne grøntsager og gode oplevelser med naboer, der skulle blive til venner.

“Før kendte jeg ikke nogen, og dem, jeg havde set, have jeg ikke noget med at gøre. Men efter at haverne kom, var der et sted at møde folk,” fortæller Danielle Garcia Nielsen og fortsætter.

“Det er haverne, der kommer først. Det er ikke, hvor vi kommer fra, eller hvad vi har med i bagagen, eller hvad for en kultur eller religion, vi følger. Det er sekundært. Og det bærer vores haver også præg af. Vi har folk fra hele verden.”

Den unge studerende har været med i haveprojektet siden dets begyndelse i 2015 og sidder i dag som formand for den haveforening, som overtog haveprojektet i 2016 fra det fondsstøttede BoGro.

Haveforeningen har i dag 35 medlemmer, men rummer flere hundrede venner af foreningen, som ofte kigger forbi til en kop kaffe og en snak, når den daglige pleje af haven foretages.

“Nogen er gode til overblik, koordinering og regnskab. Og nogen tager billeder til Facebook og Instagram. Nogen er enormt ressourcestærke med fuldtidsjob, og andre er arbejdsløse eller psykisk syge. Men der er plads til alle, og det er det, sådan et haveprojekt kan,” siger haveformanden.

Ros fra borgmesteren
I sidste uge var byens borgmester Benedikte Kiær (K) forbi fælleshaverne for at rose haveformanden og en række andre initiativer i området for deres indsats for at gøre de almene boliger mere trygge og for at skabe fundamentet for et bedre liv i området.

Den opfattelse deler Vapnagaards beboerformand Anje Holmstad.

“Der er rigtig mange i området, som har lært at samarbejde, og som har fået øjnene op for foreningslivet gennem fælleshaverne. Når havefællesskaberne eksempelvis inviterer på fælles pizzabagning om tirsdagen, så kommer folk alle steder fra med deres børn i hånden. Og det er ikke folk, der var en del af fælleshaverne, så det er utroligt at se, hvordan folk taler sammen på tværs af alder og kultur,” siger beboerformanden.

“Det er god karma”
Haverne har skabt et møde mellem mennesker, fortæller Anje Holmstad.

“Det er god karma. Og jeg vil jo hellere købe min grønkål hos vores fælleshaver og lægge pengene i deres foreningskasse i stedet for at gå over i supermarkedet,” siger beboerformanden.

Sidste år konkluderede en rapport fra Center for Boligsocial Udvikling da også, at fælleshaverne har bygget bro mellem etniske grupper, styrket naboskabet og inddraget en blandet beboergruppe. Det mærker både beboerformanden og haveformanden, når de bevæger sig rundt i området.

“Ofte kommer der nogen ned til os, fordi de har set os fra deres vinduer, og så har de hilst på. Stille og roligt ved man, hvad hinanden hedder. Og når man har talt sammen, så går man ikke bare forbi hinanden igen,” siger Danielle Garcia Nielsen og tilføjer:

“Nogle dage får jeg ikke lavet noget, fordi der kommer så mange forbi og vil snakke. Det er ikke super produktivt, men så får jeg bare så meget andet ud af det. Det er meget andet end bare at grave i jord og dyrke radiser.”

Flytteplaner afblæst
Hun har derfor droppet at flytte fra Vapnagaard foreløbigt.

“Jeg er blevet så glad for de her haver og alle de andre beboere, og jeg har ikke råd til en villa med have. Nu kan jeg udleve den drøm i en boligblok og møde mennesker, jeg har noget tilfælles med. Haverne får mig virkelig til at blive,” siger haveformanden.

Hun er derfor også gået aktivt ind i beboerdemokratiet, som hun ellers ikke havde skænket en tanke, før hun blev en del af fælleshaverne. Det har gjort hende opmærksom på, at livet i de almene boliger kan meget mere end bare at rumme et hjem. For med fælleshaverne har vi åbnet området op og skabt mere tryghed, mener Danielle Garcia Nielsen.

“Vi er også plaget af bander og kriminalitet. Og når der ikke er aktiviteter i de her områder, så er der heller ikke nogen, der opholder sig i det offentlige rum. Og så er det kun de her unge fyre, som mange ikke kender, og som mange er bange for, der fylder. Men pludselig er vi der om aftenen, fordi vi går og vander, eller fordi vi holder pizzabagning eller laver pandekager til børnene. Der er aktivitet,” understreger haveformanden.

Men 35 medlemmer er vel ikke ret mange. Hvor stor indflydelse har I på lokalmiljøet?

“Vi influerer mange flere end de 35, der er medlemmer. Det er mange hundrede beboere, der kommer forbi os, og som vi påvirker på en eller anden måde. Det er lige fra de unge drenge til de ældre hundeluftere. Og mange af os er nu begyndt at deltage i andre frivillige grupper, for vi har fået øjnene op for den forskel, vi kan gøre herude. Haverne har været min dør ind til foreningslivet ,” siger Danielle Garcia Nielsen.

I øjeblikket sidder haveformanden og resten af medlemmerne og planlægger næste sæsons program. Og med hjælp fra BoGro er haveforeningen klædt på til at søge penge til nye projekter, der skal lære børnene i området om biernes betydning for biodiversitet.

“Vi har lagt et budget på 53.000 kroner til etablering af flere frugttræer, grøntsager og et projekt med bier. De penge skal bare findes, så vi kan inddrage flere børn og deres forældre,” siger Danielle Garcia Nielsen.

Forrige artikel Sådan red Røde Kors shitstormen af Sådan red Røde Kors shitstormen af Næste artikel Paraplyorganisation til små foreninger: Drop kendskab og fokuser på kerneforretningen Paraplyorganisation til små foreninger: Drop kendskab og fokuser på kerneforretningen
Bankgebyrers himmelflugt dræner foreningers pengekasser

Bankgebyrers himmelflugt dræner foreningers pengekasser

PRISSTIGNINGER: Gebyrer på foreningskonti har taget himmelflugten, og foreninger skal nu betale op til 5.000 kroner for at oprette en bankkonto. Det viser en prisundersøgelse, som Altinget har lavet. Jyske Bank er blandt de allerdyreste.

Sådan prioriterer du dine opgaver som frivilligkonsulent

Sådan prioriterer du dine opgaver som frivilligkonsulent

VÆRKTØJ: Som frivilligkonsulent er arbejdsopgaverne ikke altid veldefinerede. Det giver den enkelte konsulent masser af frihed til at definere egne opgaver. Men hvordan skal du prioritere? Her får du et værktøj, der kan hjælpe dig i hverdagen.

Boguddrag: Frivilligkonsulentens fire roller

Boguddrag: Frivilligkonsulentens fire roller

UDDRAG: Efter aftale med Center for Frivilligt Socialt Arbejde bringer Altinget en smagsprøve fra den nye håndbog "Frontløbere for frivillighed". Uddraget handler om kommunale frivilligkonsulenters mange roller.

Har I husket at kryptere jeres mails med personoplysninger? Det er faktisk et krav

Har I husket at kryptere jeres mails med personoplysninger? Det er faktisk et krav

NYE KRAV: Siden nytår har det været et krav fra Datatilsynet, at virksomheder, organisationer og foreninger, der sender fortrolige og følsomme personoplysninger over mail, skal gøre det via krypterede e-mails. Har I styr på de nye regler og på jeres datasikkerhed? Her er fire trin, der hjælper jer med at komme i gang.

Find den bedste krypteringsløsning til din forening

Find den bedste krypteringsløsning til din forening

DATASIKKERHED: Det er nu et krav, at mails, der indeholder fortrolige og følsomme personoplysninger om jeres ansatte, medlemmer eller frivillige, skal være krypterede. Her får du en kort oversigt over, hvilke krypteringsmetoder Datatilsynet anbefaler.

Kryptering for nybegyndere

Kryptering for nybegyndere

BEGYNDERGUIDE: Når du sender en ukrypteret e-mail, er der risiko for at uvedkommende læser med, ligesom din mailudbyder i princippet kan kigge i dine e-mails. Det kan du sikre dig mod ved at kryptere dine mails. Men hvad betyder det egentlig?

8 gode råd giver dig sikrere adgangskoder

8 gode råd giver dig sikrere adgangskoder

GODE RÅD: Første skridt til bedre it-sikkerhed er bedre adgangskoder. Uanset om I behandler fortrolige og følsomme personoplysninger, bør I sikre jeres mailkonti, servere og netværk med stærke adgangskoder. Her får I otte gode råd til at lave sikrere adgangskoder – og huske dem.

Gode råd til planlægning af engagerende workshops

Gode råd til planlægning af engagerende workshops

ENGAGEMENT: For mange workshops afvikles efter samme skabelon: fagligt oplæg, fælles diskussion efterfulgt af den klassiske skriv-på-en-post-it-opgave. Den gode workshop skal få deltagerne ud på gulvet og væk fra stolene. Her får du Spejdernes seks gode råd til at skabe aktive og resultatorienterede workshops.

Sådan undgår du klassiske fejl som workshop-facilitator

Sådan undgår du klassiske fejl som workshop-facilitator

WORKSHOP: God facilitering af workshops er afgørende for at opnå resultater og ikke efterlade deltagerne med følelsen af at have spildt deres tid. Men facilitering af workshops er en svær kunst. Her gør en ekspert i workshop-facilitering dig opmærksom på hyppige faldgruber og giver dig tips til at undgå dem.

Planlægningsværktøjer og skabeloner til workshops

Planlægningsværktøjer og skabeloner til workshops

VÆRKTØJER: Har du brug for hjælp og inspiration til at afholde en workshop? Her finder du konceptudviklings-, planlægnings- og evalueringsværktøjer samt forslag til præsentationsøvelser og ice breakers – alt sammen klar til print.

10 enkle trin fører til effektive og værdifulde møder

10 enkle trin fører til effektive og værdifulde møder

MØDEKULTUR: En mødeleder kan sagtens blive for demokratisk, hvis man spørger Ib Ravn, som forsker i mødekultur. Gode og effektive møder kræver en mødefacilitator, der tør afbryde og konkludere. Her får du gode råd til mere effektive møder.

Tag testen: Holder I effektive møder i jeres organisation?

Tag testen: Holder I effektive møder i jeres organisation?

TEST JER SELV: Begynder møderne til tiden? Bliver de, der har sadlet kæphesten, afbrudt i tide? Og er det efter mødet soleklart, hvem der skal gøre hvad? Tag testen, og find ud af, om der er plads til forbedringer af jeres mødekultur.