30-årige Danielle: “Fælleshaverne får mig til at blive i en almen bolig”

I Helsingørs udsatte boligområder skaber fælleshaver fællesskab. Projektperioden er slut, men beboerne har overtaget projektet. “Haverne var min dør ind til foreningslivet,” fortæller beboeren Danielle Garcia Nielsen.

“Det her er ikke et eller andet kommunalt, institutionelt projekt, som nogen har hevet ned over hovedet på os for så at forsvinde igen, når eksperimentet er slut, og protokollerne er skrevet. Vi går ind i vores andet år som forening, og vi er selvkørende.”

Ordene kommer fra 30-årige Danielle Garcia Nielsen, haveformand i haveforeningen Trelhest i det almene boligområde Vapnagaard i Helsingør.

Når målet er fællesskab
Hun havde aldrig troet, hun skulle blive boende i det almene boligbyggeri, der ofte har været plaget af uro og vold. Men for fire år siden skød et haveprojekt op, der ændrede både området og dets beboere.

I forbindelse med den boligsociale indsats i Helsingør etablerede fælleshaveprojektet BoGro i 2015 en række fælleshaver i de almene boligområder Tibberupparken, Vapnagaard og Nøjsomhed i samarbejde med områdets beboere. Målet var at skabe mere fællesskab og mere sammenhold i de almene boligområder.

På det tidspunkt studerede Danielle Garcia Nielsen HF og ventede bare på at kunne flytte fra det sociale boligbyggeri.

“Jeg var rigtig ked af, at jeg var nødt til at flytte til Vapnagaard, for jeg havde hørt så dårligt om området og beboerne. Jeg skulle bare hurtigt væk,” fortæller Danielle Garcia Nielsen.

Men da haveprojektet gik i gang, vendte det op og ned på hendes opfattelse af både naboer og området. BoGro samlede nemlig en flok engagerede beboere og gik i gang med at skabe beboerdrevne fælleshaver.

“Vi har folk fra hele verden”
Ideen var, at i haven skulle alle føle sig som en vigtig del af det fællesskab, der opstår, når man får noget til at gro sammen. Belønningen skulle være måltider lavet af egne grøntsager og gode oplevelser med naboer, der skulle blive til venner.

“Før kendte jeg ikke nogen, og dem, jeg havde set, have jeg ikke noget med at gøre. Men efter at haverne kom, var der et sted at møde folk,” fortæller Danielle Garcia Nielsen og fortsætter.

“Det er haverne, der kommer først. Det er ikke, hvor vi kommer fra, eller hvad vi har med i bagagen, eller hvad for en kultur eller religion, vi følger. Det er sekundært. Og det bærer vores haver også præg af. Vi har folk fra hele verden.”

Den unge studerende har været med i haveprojektet siden dets begyndelse i 2015 og sidder i dag som formand for den haveforening, som overtog haveprojektet i 2016 fra det fondsstøttede BoGro.

Haveforeningen har i dag 35 medlemmer, men rummer flere hundrede venner af foreningen, som ofte kigger forbi til en kop kaffe og en snak, når den daglige pleje af haven foretages.

“Nogen er gode til overblik, koordinering og regnskab. Og nogen tager billeder til Facebook og Instagram. Nogen er enormt ressourcestærke med fuldtidsjob, og andre er arbejdsløse eller psykisk syge. Men der er plads til alle, og det er det, sådan et haveprojekt kan,” siger haveformanden.

Ros fra borgmesteren
I sidste uge var byens borgmester Benedikte Kiær (K) forbi fælleshaverne for at rose haveformanden og en række andre initiativer i området for deres indsats for at gøre de almene boliger mere trygge og for at skabe fundamentet for et bedre liv i området.

Den opfattelse deler Vapnagaards beboerformand Anje Holmstad.

“Der er rigtig mange i området, som har lært at samarbejde, og som har fået øjnene op for foreningslivet gennem fælleshaverne. Når havefællesskaberne eksempelvis inviterer på fælles pizzabagning om tirsdagen, så kommer folk alle steder fra med deres børn i hånden. Og det er ikke folk, der var en del af fælleshaverne, så det er utroligt at se, hvordan folk taler sammen på tværs af alder og kultur,” siger beboerformanden.

“Det er god karma”
Haverne har skabt et møde mellem mennesker, fortæller Anje Holmstad.

“Det er god karma. Og jeg vil jo hellere købe min grønkål hos vores fælleshaver og lægge pengene i deres foreningskasse i stedet for at gå over i supermarkedet,” siger beboerformanden.

Sidste år konkluderede en rapport fra Center for Boligsocial Udvikling da også, at fælleshaverne har bygget bro mellem etniske grupper, styrket naboskabet og inddraget en blandet beboergruppe. Det mærker både beboerformanden og haveformanden, når de bevæger sig rundt i området.

“Ofte kommer der nogen ned til os, fordi de har set os fra deres vinduer, og så har de hilst på. Stille og roligt ved man, hvad hinanden hedder. Og når man har talt sammen, så går man ikke bare forbi hinanden igen,” siger Danielle Garcia Nielsen og tilføjer:

“Nogle dage får jeg ikke lavet noget, fordi der kommer så mange forbi og vil snakke. Det er ikke super produktivt, men så får jeg bare så meget andet ud af det. Det er meget andet end bare at grave i jord og dyrke radiser.”

Flytteplaner afblæst
Hun har derfor droppet at flytte fra Vapnagaard foreløbigt.

“Jeg er blevet så glad for de her haver og alle de andre beboere, og jeg har ikke råd til en villa med have. Nu kan jeg udleve den drøm i en boligblok og møde mennesker, jeg har noget tilfælles med. Haverne får mig virkelig til at blive,” siger haveformanden.

Hun er derfor også gået aktivt ind i beboerdemokratiet, som hun ellers ikke havde skænket en tanke, før hun blev en del af fælleshaverne. Det har gjort hende opmærksom på, at livet i de almene boliger kan meget mere end bare at rumme et hjem. For med fælleshaverne har vi åbnet området op og skabt mere tryghed, mener Danielle Garcia Nielsen.

“Vi er også plaget af bander og kriminalitet. Og når der ikke er aktiviteter i de her områder, så er der heller ikke nogen, der opholder sig i det offentlige rum. Og så er det kun de her unge fyre, som mange ikke kender, og som mange er bange for, der fylder. Men pludselig er vi der om aftenen, fordi vi går og vander, eller fordi vi holder pizzabagning eller laver pandekager til børnene. Der er aktivitet,” understreger haveformanden.

Men 35 medlemmer er vel ikke ret mange. Hvor stor indflydelse har I på lokalmiljøet?

“Vi influerer mange flere end de 35, der er medlemmer. Det er mange hundrede beboere, der kommer forbi os, og som vi påvirker på en eller anden måde. Det er lige fra de unge drenge til de ældre hundeluftere. Og mange af os er nu begyndt at deltage i andre frivillige grupper, for vi har fået øjnene op for den forskel, vi kan gøre herude. Haverne har været min dør ind til foreningslivet ,” siger Danielle Garcia Nielsen.

I øjeblikket sidder haveformanden og resten af medlemmerne og planlægger næste sæsons program. Og med hjælp fra BoGro er haveforeningen klædt på til at søge penge til nye projekter, der skal lære børnene i området om biernes betydning for biodiversitet.

“Vi har lagt et budget på 53.000 kroner til etablering af flere frugttræer, grøntsager og et projekt med bier. De penge skal bare findes, så vi kan inddrage flere børn og deres forældre,” siger Danielle Garcia Nielsen.

Forrige artikel Sådan red Røde Kors shitstormen af Sådan red Røde Kors shitstormen af Næste artikel Paraplyorganisation til små foreninger: Drop kendskab og fokuser på kerneforretningen Paraplyorganisation til små foreninger: Drop kendskab og fokuser på kerneforretningen
Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Ring, skriv, og vær klar på dialog. Det er en stor del af Velux Fondens opskrift på det gode samarbejde mellem ansøger og fond. Og er du nervøs for uopnåelige milepæle, uenigheder med din ansøgningspartner eller måske bare usikker på, hvordan du sikrer den nødvendige effekt i projektet, så læs Velux Fondens svar på det hele her.

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

FM20: Skal det hele bare være gak og løjer, før folk lytter? Bør du skele til køn og alder, når du sammensætter et panel? Og hvorfor er det en god idé at samarbejde med andre arrangører på Folkemødet? Kræftens Bekæmpelse og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) giver her deres bedste råd til, hvordan du sammensætter et varieret og inkluderende program på Folkemødet.

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

STØTTEKRONER: Der er ikke nogen nemme smutveje, når offentlige midler tørrer ud, eller fonden klapper pengekassen i. Derfor må foreninger og ngo’er lære at sno sig for at skaffe midler til drift. Lea Gry von Cotta-Schønberg er ejer af Konsulenthuset Kontingens og underviser i fundraising. Her guider hun til alternative skattekister. 

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

For fire år siden satte Bikubenfonden en ny kurs. I bestræbelsen på at skabe varige forandringer for udsatte unge fordeler fonden i dag sine fondsmidler på færre projekter med længere levetid. Den nye strategi betyder, at samarbejdspartnernes udgifter til drift er noget, man taler åbent og ærligt om, siger chef for socialområdet, Sine Egede. 

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

FUNDRAISING: Hvis civilsamfundet ønsker fondes hjælp til at løfte driftsudgifter, må organisationerne indstille sig på mere involvering og åbenhed om, hvordan de forvalter deres midler. Sådan lyder rådet fra Birgitte Boesen, der har skrevet bogen 'Fonde i bevægelse', og som er indehaver af rådgivningsbureauet büroCPH. 

10 måder blockchain kan ændre civilsamfundet

10 måder blockchain kan ændre civilsamfundet

LISTE: Impact-investering, demokratisering af data og gratis velgørenhedsmidler. Altinget skaber her et overblik over de 10 mest iøjnefaldende muligheder, teknologien bringer med sig.

Blockchain er ingen mirakelkur – her er hvorfor

Blockchain er ingen mirakelkur – her er hvorfor

HYPE: Blockchain belaster klimaet, skaber udfordringer i forhold til privatlivslovgivning og sikrer ikke nødvendigvis mod menneskeligt fusk. Trods hypen er teknologien endnu præget af meget usikkerhed, fordi den endnu er på et tidligt stadie. Altinget gennemgår en række svagheder, du skal være opmærksom på. 

Forstå blockchain på tre minutter

Forstå blockchain på tre minutter

GUIDE: Har du styr på Smart Contracts, krypterede blokke og distribuerede netværk? Hvis ikke, så læs med, og lad os føre dig ind i en verden af blockchains − en teknologi, der måske vil revolutionere civilsamfundet.

Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå

Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå

DIGITALT TRYLLERI: En platform, hvor man kan donere kryptovaluta til fattige børn helt gratis og en digital møntenhed, hvor værdien bestemmes af gode gerninger. Læs med om de største udfordringer, Unicef har løst med blockchain.

10 gode råd: Sådan taler du som NGO din sag over for magthavere

10 gode råd: Sådan taler du som NGO din sag over for magthavere

FORTALERVIRKSOMHED: Indtag ekspertrollen, udvis diplomatisk sans og tænk dig om, før du kontakter pressen. Sådan lyder nogle af de gode råd fra ærespræsident i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm og public affairs- og kommunikationsrådgiver Benny Damsgaard. 

Fortalervirksomhed: Sådan forbereder du din indsats trin for trin

Fortalervirksomhed: Sådan forbereder du din indsats trin for trin

GUIDE: Som NGO kan man arbejde strategisk med at påvirke politiske processer, uanset om de magthavere, man vil bearbejde, befinder sig i et tredjeverdensland, på Christiansborg eller i en rådhussal i Vestjylland. Her tegner partner i Strategihouse.dk Morten Ronnenberg Møller de overordnede linjer, når en organisation skal tilrettelægge sin fortalervirksomhed.