4 globale kampagnetendenser du skal holde øje med

KAMPAGNETIPS: Chatbots, decentraliseret organisering og tættere personlige forbindelser. Det er nogle af de globale tendenser, kampagneansvarlige i civilsamfundsorganisationer skal holde godt øje med i 2018.

Det kan være en udfordring at holde trit med alle de nye tendenser og værktøjer inden for kommunikation og teknologi.

Særligt når du i dit kampagnearbejde har daglige deadlines, stram planlægning og masser af opkald og e-mails hængende over hovedet.

Fortvivl ikke. Her får du nemlig en håndsrækning.

Det globale lærings- og samarbejdsnetværk The Mobilisation Lab beskæftiger sig med fremtiden for social forandring i kampagnearbejde, og de har med hjælp fra kampagneansvarlige verden over identificeret en række globale tendenser.

Vi guider dig her gennem fire globale tendenser, som kan få stor indflydelse på jeres kampagnearbejde i 2018.

1. Robotterne er kommet!
“Robotterne kommer” er en frase, en del af os kender.

I 2017 blev brugen af robotter også tophistorie verden over, da det kom frem, at mere end 50.000 russisk-forbundne botstyrede Twitter-konti var blevet programmeret til at sende automatiseret misinformation i forbindelse med det amerikanske valg i 2016. Tweets, der blev retweetet vidt og bredt, også af den nuværende præsident Donald J. Trumps søn, Donald Jr. og præsidentens seniorrådgiver Kellyanne Conway.

Men kan robotterne arbejde i den gode sags tjeneste?

Ser man på de globale kampagne tendenser, er svaret ja.

Chatbots har eksempelvis vist sig at være nyttige for civilsamfundsorganisationer, fordi de kan indlede samtaler, fortælle historier og besvare spørgsmål.

Et eksempel på dét er den amerikanske ngo Charity:Water, der har anvendt botteknologi i deres "Walk with Yeshi"-kampagne om vandkrisen i Etiopien.

De skabte en Facebook-messenger, der introducerer folk til en (fiktiv) pige ved navn Yeshi, der bor i et landdistrikt i Etiopien, og som bruger adskillige timer dagligt på at finde vand.

Når man begynder at chatte med Yeshi, interagerer hun ved at sende billeder, videoer, lydklip og kort over sin rejse. På den måde inviterede Charity:Water brugerne tæt ind i krisen.

...

International Røde Kors har udarbejdet en rapport om potentiel anvendelse af apps via Facebook Messenger, WhatsApp og Snapchat i humanitære situationer, som du kan tilgå her.

Tendensen viser altså, at brugen af bots for et godgørende formål kan være en stor hjælp, når det kommer til eksempelvis jeres oplysningskampagner, da det giver jeres modtagere mulighed for at komme helt tæt på jeres sag.

2. Decentraliseret organisering spredes verden over
Fra det globale Syd til det globale Nord er en af de store globale kampagne-tendenser organisering og engagering af lokalsamfundet.

Den australske #VoteYes-kampagne for homoseksuelles ægteskabelige ret brugte eksempelvis GetUps decentraliserede organisationsplatform til at foretage en million telefonsamtaler og over 300.000 sms-beskeder med det formål at ændre Australiens lovgivning.

De fik samlet en koalition af tusindvis af organisationer og virksomheder, og det endte med et historisk ja. 

Et andet eksempel finder vi i Indien.

Her fik græsrodsorganisationen Jhatkaa gennem kampagnen AirAlert.in mobiliseret tusindvis af borgere til at skabe deres egne kampagner mod luftforurening.

Det har blandt andet medført et forbud mod åben affaldsforbrænding og har presset det indiske miljøministerium til at stoppe kontroversielle planer, der havde miljøskadelige konsekvenser.

Noget andet, du sikkert også har lagt mærke til, er tendensen med den helt almindelige dansker, hvis Facebook-statusopdatering går viralt, hvorefter medierne bider på, og det går hen og bliver en større sag.

Benjamin Rud Elberth, rådgiver om digitale og sociale medier og indehaver af Elberth Kommunikation, fortæller, at det udadtil kan ligne “den lille mand på gulvet”, men at der ofte er tale om trænede meningsdannere.

“Et eksempel er #enløsningforalle i forbindelse med de seneste overenskomstforhandlinger, hvor en række meningsdannere gik til tasterne og delte fortællinger på Facebook. Der var lægen med blod på skoene, sygeplejerskerne og skolelærerne,” fortæller Elberth og fortsætter:

“Man bruger altså average Joes som kampagneeffekt. Udadtil virker det som en helt almindelig indigneret person, men som ofte har haft en masse digital træning med sig. Den tendens ses også globalt, men i Danmark er vi særligt gode til det.”

3. Facebook skruer op for de personlige forbindelser
Facebook har længe været omdrejningspunktet for mange civilsamfundsorganisationers kampagnestrategi. Og med rette, for med hele 80 procent af danskerne på Facebook er platformen uden tvivl en integreret del af danskernes mediebrug.

Facebooks nyeste ændringer påvirker kampagnearbejdet rundtomkring. Nu favoriseres indhold fra ens personlige sociale netværk til fordel for pages, hvilket rammer civilsamfundsorganisationer og medier.

Hvad kan du så gøre ved det?

Med den nye algoritme kan du med god grund overveje at gøre brug af gruppefunktionen på Facebook. Grupper er nemlig i tråd med Facebooks melding om, at platformen skal være rammen for de personlige forbindelser. Med deres seneste algoritme dukker prioriteret indhold fra grupper op i nyhedsfeeden sammen med alle ens venners feriebilleder og søde kattevideoer.

Ifølge Benjamin Rud Elberth har det dog været tilfældet i noget tid nu, særligt i Danmark.

Et eksempel på det, er gruppen gensidig forsøgerpligt - nej tak.

Facebook-gruppen lagde et stort pres på den daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), hvilket blandt andet resulterede i en Ekstra Bladet-forside om sagen.

“Generelt i Danmark, og også internationalt, har det været sådan, at grupper fylder mest. Særligt for de mindre civilsamfundsorganisationer. I Facebook-grupper kan man selvorkestrere, man har nemlig ikke en sideadministrator, men derimod et græsrodslignende fællesskab,” forklarer Benjamin Rud Elberth.

Noget andet, du også kan overveje, er at bruge Facebook Live.

Over 100.000 danskere fulgte eksempelvis med, da Kræftens Bekæmpelse i forbindelse med Landsindsamlingen 2018 i starten af april sendte live fra organisationens hovedsæde på Østerbro i København med værterne Lene Beier og Thomas Skov.



Facebook Live lander også ned i tesen om at fokus, både i kampagnearbejdet og på Facebook, er, at vi kommer tættere på hinanden.

4. Sms jer til organisering og engagement
I årevis har begrænset internetadgang og langsomme hastigheder betydet, at mobiltelefoner har været go-to-værktøjet for civilsamfundsorganisationer i det globale Syd.

Men den tendens ses nu verden over. Det at bruge sms’er i kampagnearbejdet har vist sig at give en mere autentisk og nærværende oplevelse for modtageren.

Siden 2005 har Amnesty International eksempelvis kørt med deres gratis sms-netværk Lifeline. Nu er mere end 200.000 danskere med i den kampagne.

To til tre gange månedligt sendes sms'er ud med hastesager. Det kan være alt fra salg af albinoers kropsdele og knogler i Malawi til fængsling af en blogger i Bahrain. På gennemsnitligt 18 sekunder kan man som modtager læse og sende sin underskrift retur, som Amnesty så bruger i sit videre arbejde.

Tendensen viser, at sms'en slår igennem den massive informationstunge digitale mur, størstedelen af os står overfor, hvor diverse aktører ihærdigt kæmper om at fange alles opmærksomhed.

Den røde tråd i de fire globale tendenser er et større fokus på den personlige oplevelse.

Tendenserne er ikke nødvendigvis one-size-fits-all, men du kan se det som inspiration og indblik i, hvad der rører sig verden over. Det kan være botten Yeshi, #VoteYes-kampagnen, mobilisering i Facebook-grupper eller den gode gamle sms.  

Næste artikel Sådan spotter du en stresset medarbejder Sådan spotter du en stresset medarbejder
Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

GUIDE: Som projektleder er du kaptajnen på skibet, der udstikker retningen og motiverer dit team. Ekspert i projektledelse Kirsten Nielsen mener, at nøglen til et teams succes ligger hos netop projektlederen. Hun giver her en karakteristik af de roller og typer, projektlederen skal være opmærksom på i sit arbejde.

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

INSPIRATION: I 2019 prøvede Nordea-fonden noget nyt. Fonden samlede 18 projektledere på tværs af de mange projekter, fonden hvert år støtter, og gav dem undervisning i, hvordan man bliver en endnu bedre projektleder. Kurset var populært, og flere projektledere stod forgæves i kø. Til foråret får 20 nye projektledere muligheden.

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

SEKTOR 3: Hvordan undgår man spaghetti på ledelsesgangene i civilsamfundsorganisationer? Klare aftaler om rollefordelingen mellem bestyrelse og daglig ledelse er et must, lyder det fra Stine Bosse og Laura Auken i Altingets ledelses-podcast, Sektor 3.

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

SEKTOR 3: Hvordan sikrer man som leder sammenhængende organisationer, hvor fagligheden er høj, indtjeningen er god, og formålet er i fokus? Kommunikation er alfa og omega, lyder svaret fra forsker og praktiker Mads Roke Clausen.

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

GUIDE: Unge vil gerne bidrage til civilsamfundet, men du skal som forening ikke regne med et livslangt engagement. Studenterhuset i København har udgivet håndbogen "Den Nye Frivillighed" og giver dig her en række råd, der kan være nyttige, når man engagerer unge frivillige.

Mød civilsamfundets fem generationer

Mød civilsamfundets fem generationer

OVERBLIK: Som generation bliver vi formet af den tid, vi vokser op i. Vores værdisæt, styrker og krav tager vi med, når vi udfører frivilligt arbejde. Chefkonsulent Marie Holdt fra konsulentbureauet Ingerfair fortæller her om civilsamfundets fem generationer og giver gode råd til, hvordan du motiverer dem.

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

UDDRAG: Civilsamfundets Videnscenter bringer her et kapitel fra bogen "Den nye frivillighed" af Ellen-Margrethe Dahl-Gren. Bogen handler om, hvordan du engagerer, leder og organiserer unge frivillige. I dette kapitel diskuterer forfatteren varigheden af de unges frivillige engagement og dens konsekvenser for arbejdet med de unge.

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

AKTIVISTISK VÆRKTØJ: Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke går langt for den gode kampagne. Civilsamfundets Videnscenter har derfor spurgt Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke, hvordan de bruger redskaberne i aktivistens værktøjskasse til at mobilisere og skabe opmærksomhed om et samfundsproblem. Her får du deres 10 bedste råd.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.