5 gode råd til at tænke verdensmålene ind i jeres Folkemødeevent

INSPIRATION: Tænk Folkemødet som startskuddet til en større indsats, giv stemme til dem, der normalt ikke bliver hørt, og hæv debatten op på globalt niveau. Sådan lyder nogle af rådene til, hvordan I kan inddrage verdensmålene i jeres Folkemødeaktiviteter.

Som noget nyt beder Foreningen Folkemødet i år alle arrangører om at tage stilling til, hvordan FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling kan implementeres i deres aktiviteter under Folkemødet.

“Vi beder ikke om en støtteerklæring til verdensmålene. Vi beder om, at alle tager stilling til dem og definerer, hvad de vil handle på. Derfor: Tag stilling til verdensmålene, og beslut, hvad I vil gøre – hvordan de kan inspirere jeres deltagelse og aktiviteter,” står der i Folkemødets arrangørhåndbog for 2019.

Men hvordan gør man det i praksis? Det giver tovholder for Verdensmålenes Telt, Rina Lauritzen Trautner fra Globalt Fokus her fem gode råd til. Hun taler i denne sammenhæng som repræsentant for værtsgruppen for Verdensmålenes Telt, som udover Globalt Fokus tæller Dansk Industri, LO, 2030-netværket og 2030-panelet.

“Det vigtigste er, at det ikke bare bliver gammel vin på nye flasker. Det handler om at åbne folks øjne, så de ser, at der er behov for, at vi alle sammen handler anderledes – uden at efterlade folk med en følelse af magtesløshed. Det gør man bedst ved i stedet at give folk nogle handlemuligheder,” siger Rina Lauritzen Trautner.

Her kommer værtsgruppen bag Verdensmålenes Telts gode råd:


Råd 1: Indgå nye partnerskaber, og giv en stemme til dem, der ikke bliver hørt
“De 17 verdensmål er udtryk for udfordringer, som vi endnu ikke har fundet løsninger på. Så et godt råd er at tænke ud af boksen og overveje: ‘Hvem har jeg ikke tidligere indgået partnerskaber med for at løfte den her dagsorden. Hvem kunne det give mening at gå sammen med for at skabe helt nye forståelsesrammer?’” siger Rina Lauritzen Trautner.

Hun råder også arrangørerne til at invitere dem, der normalt ikke bliver hørt med i debatten. Verdensmålene bygger på et tværgående princip om, at “ingen må lades i stikken” (leaving no one behind). Derfor er det ifølge Rina Lauritzen Trautner vigtigt at tænke over, hvordan man kan inddrage dem, der normalt ikke har ressourcer eller netværk til at komme til orde, men som kan bidrage med nye perspektiver.

“Ofte bliver de unge eksempelvis ikke inddraget i debatterne, der handler om dem. En konkret idé er derfor at overveje, hvordan man kan tale med de unge i stedet for om de unge,” siger Rina Lauritzen Trautner.

Råd 2: Hæv debatten op på globalt niveau
Verdensmålene binder det lokale niveau sammen med det globale.

“Verdensmålene gælder for alle nationer. Vi har alle fødderne på den samme planet. Når du eksempelvis køber en kop kaffe i Danmark, har det betydning for, hvordan nogle mennesker lever og arbejder ude i verden,” siger Rina Lauritzen Trautner.

Hun opfordrer derfor Folkemødearrangører til at udfordre sig selv og tænke over, hvordan deres egen dagsorden hænger sammen med resten af verden, og hvordan man kan løfte den lokale dagsorden op på et globalt niveau:

“Sundhed er eksempelvis et af de mest debatterede emner på Folkemødet, og der kan man måske løfte debatten op ved at overveje, hvordan danskernes sundhed hænger sammen med sundhed i resten af verden,” siger Rina Lauritzen Trautner.

Råd 3: Inddrag tilhørerne – alle skal løfte i flok
“Vi når kun i mål med verdensmålene, hvis alle er med. Opgaven er at få alle med i den her bevægelse – ikke kun politikere og beslutningstagere. Derfor er det en rigtig god idé at overveje, hvordan man kan inddrage tilhørerne og Folkemødedeltagerne aktivt i sit event i stedet for kun at lade eksperterne tale,” siger Rina Lauritzen Trautner.  

Som eksempel nævner hun, at man kan lade debatten være styret af tilhørernes spørgsmål, eller at man kan lade hver af debattørerne komme med tre forslag til, hvad de selv vil gøre for at leve op til verdensmålene, og så kan tilhørerne få lov til at stemme om, hvad de synes, debattørerne skal gå videre med.

“På den måde får tilhørerne medbestemmelse, og det forhindrer også meningsdannerne i at lire standardsvar af,” siger Rina Lauritzen Trautner.  

Råd 4: Kræv af debattørerne, at de er handlingsorienterede
“Et andet godt råd er at skaffe en moderator til ens debat, som hele tiden holder debattørernes fokus skarpt på, hvad deres eget næste skridt skal være for at realisere verdensmålene – blandt andet ved at spørge: 'Hvad vil I selv gøre anderledes?',” siger Rina Lauritzen Trautner.

“På den måde undgår man tomme skåltaler, men får i stedet drejet debatten hen på konkrete løsninger og veje at gå ad,” siger Rina Lauritzen Trautner.

I politiske debatter er det ifølge Rina Lauritzen Trautner også vigtigt, at moderatoren selv udfordrer eller skaber rum til, at politikerne kan udfordre hinanden på, hvilke større tiltag der er nødvendige på det strukturelle plan for at komme i mål i 2030.

“Ellers kan man risikere, at den politiske diskussion bliver udvandet, hvis ministre eksempelvis kan svare som enkeltpersoner,” siger hun.

Råd 5: Tænk Folkemødet som startskuddet til noget meget større
Hele idéen med verdensmålene er at skabe en forandringsproces med reel handling, og her er selve Folkemødet kun en lille del.

“Hvis man man for alvor vil skabe effekt af ens Folkemødeevent i forhold til verdensmålene, så er et godt råd at tænke ens arrangement som et startskud fremfor som et endemål,” siger Rina Lauritzen Trautner og fortsætter:

“Tænk for eksempel på Folkemødet som et startskud til at indgå et nyt partnerskab, hvor I sammen arbejder videre med at realisere et eller flere af verdensmålene efterfølgende. På den måde bliver Folkemødet begyndelsen på et længerevarende samarbejde, og selve eventet under Folkemødet kan måske bruges til at få tilhørernes og andre aktørers input til, hvad next step i det her partnerskab skal være.”

 

Forrige artikel Sådan lykkes det at deltage i Folkemødet uden at blive ruineret Sådan lykkes det at deltage i Folkemødet uden at blive ruineret Næste artikel Folkemødeplanlægning: Her er, hvad du skal huske hvornår Folkemødeplanlægning: Her er, hvad du skal huske hvornår
Bankgebyrers himmelflugt dræner foreningers pengekasser

Bankgebyrers himmelflugt dræner foreningers pengekasser

PRISSTIGNINGER: Gebyrer på foreningskonti har taget himmelflugten, og foreninger skal nu betale op til 5.000 kroner for at oprette en bankkonto. Det viser en prisundersøgelse, som Altinget har lavet. Jyske Bank er blandt de allerdyreste.