5 gode råd til at tænke verdensmålene ind i jeres Folkemødeevent

INSPIRATION: Tænk Folkemødet som startskuddet til en større indsats, giv stemme til dem, der normalt ikke bliver hørt, og hæv debatten op på globalt niveau. Sådan lyder nogle af rådene til, hvordan I kan inddrage verdensmålene i jeres Folkemødeaktiviteter.

Som noget nyt beder Foreningen Folkemødet i år alle arrangører om at tage stilling til, hvordan FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling kan implementeres i deres aktiviteter under Folkemødet.

“Vi beder ikke om en støtteerklæring til verdensmålene. Vi beder om, at alle tager stilling til dem og definerer, hvad de vil handle på. Derfor: Tag stilling til verdensmålene, og beslut, hvad I vil gøre – hvordan de kan inspirere jeres deltagelse og aktiviteter,” står der i Folkemødets arrangørhåndbog for 2019.

Men hvordan gør man det i praksis? Det giver tovholder for Verdensmålenes Telt, Rina Lauritzen Trautner fra Globalt Fokus her fem gode råd til. Hun taler i denne sammenhæng som repræsentant for værtsgruppen for Verdensmålenes Telt, som udover Globalt Fokus tæller Dansk Industri, LO, 2030-netværket og 2030-panelet.

“Det vigtigste er, at det ikke bare bliver gammel vin på nye flasker. Det handler om at åbne folks øjne, så de ser, at der er behov for, at vi alle sammen handler anderledes – uden at efterlade folk med en følelse af magtesløshed. Det gør man bedst ved i stedet at give folk nogle handlemuligheder,” siger Rina Lauritzen Trautner.

Her kommer værtsgruppen bag Verdensmålenes Telts gode råd:


Råd 1: Indgå nye partnerskaber, og giv en stemme til dem, der ikke bliver hørt
“De 17 verdensmål er udtryk for udfordringer, som vi endnu ikke har fundet løsninger på. Så et godt råd er at tænke ud af boksen og overveje: ‘Hvem har jeg ikke tidligere indgået partnerskaber med for at løfte den her dagsorden. Hvem kunne det give mening at gå sammen med for at skabe helt nye forståelsesrammer?’” siger Rina Lauritzen Trautner.

Hun råder også arrangørerne til at invitere dem, der normalt ikke bliver hørt med i debatten. Verdensmålene bygger på et tværgående princip om, at “ingen må lades i stikken” (leaving no one behind). Derfor er det ifølge Rina Lauritzen Trautner vigtigt at tænke over, hvordan man kan inddrage dem, der normalt ikke har ressourcer eller netværk til at komme til orde, men som kan bidrage med nye perspektiver.

“Ofte bliver de unge eksempelvis ikke inddraget i debatterne, der handler om dem. En konkret idé er derfor at overveje, hvordan man kan tale med de unge i stedet for om de unge,” siger Rina Lauritzen Trautner.

Råd 2: Hæv debatten op på globalt niveau
Verdensmålene binder det lokale niveau sammen med det globale.

“Verdensmålene gælder for alle nationer. Vi har alle fødderne på den samme planet. Når du eksempelvis køber en kop kaffe i Danmark, har det betydning for, hvordan nogle mennesker lever og arbejder ude i verden,” siger Rina Lauritzen Trautner.

Hun opfordrer derfor Folkemødearrangører til at udfordre sig selv og tænke over, hvordan deres egen dagsorden hænger sammen med resten af verden, og hvordan man kan løfte den lokale dagsorden op på et globalt niveau:

“Sundhed er eksempelvis et af de mest debatterede emner på Folkemødet, og der kan man måske løfte debatten op ved at overveje, hvordan danskernes sundhed hænger sammen med sundhed i resten af verden,” siger Rina Lauritzen Trautner.

Råd 3: Inddrag tilhørerne – alle skal løfte i flok
“Vi når kun i mål med verdensmålene, hvis alle er med. Opgaven er at få alle med i den her bevægelse – ikke kun politikere og beslutningstagere. Derfor er det en rigtig god idé at overveje, hvordan man kan inddrage tilhørerne og Folkemødedeltagerne aktivt i sit event i stedet for kun at lade eksperterne tale,” siger Rina Lauritzen Trautner.  

Som eksempel nævner hun, at man kan lade debatten være styret af tilhørernes spørgsmål, eller at man kan lade hver af debattørerne komme med tre forslag til, hvad de selv vil gøre for at leve op til verdensmålene, og så kan tilhørerne få lov til at stemme om, hvad de synes, debattørerne skal gå videre med.

“På den måde får tilhørerne medbestemmelse, og det forhindrer også meningsdannerne i at lire standardsvar af,” siger Rina Lauritzen Trautner.  

Råd 4: Kræv af debattørerne, at de er handlingsorienterede
“Et andet godt råd er at skaffe en moderator til ens debat, som hele tiden holder debattørernes fokus skarpt på, hvad deres eget næste skridt skal være for at realisere verdensmålene – blandt andet ved at spørge: 'Hvad vil I selv gøre anderledes?',” siger Rina Lauritzen Trautner.

“På den måde undgår man tomme skåltaler, men får i stedet drejet debatten hen på konkrete løsninger og veje at gå ad,” siger Rina Lauritzen Trautner.

I politiske debatter er det ifølge Rina Lauritzen Trautner også vigtigt, at moderatoren selv udfordrer eller skaber rum til, at politikerne kan udfordre hinanden på, hvilke større tiltag der er nødvendige på det strukturelle plan for at komme i mål i 2030.

“Ellers kan man risikere, at den politiske diskussion bliver udvandet, hvis ministre eksempelvis kan svare som enkeltpersoner,” siger hun.

Råd 5: Tænk Folkemødet som startskuddet til noget meget større
Hele idéen med verdensmålene er at skabe en forandringsproces med reel handling, og her er selve Folkemødet kun en lille del.

“Hvis man man for alvor vil skabe effekt af ens Folkemødeevent i forhold til verdensmålene, så er et godt råd at tænke ens arrangement som et startskud fremfor som et endemål,” siger Rina Lauritzen Trautner og fortsætter:

“Tænk for eksempel på Folkemødet som et startskud til at indgå et nyt partnerskab, hvor I sammen arbejder videre med at realisere et eller flere af verdensmålene efterfølgende. På den måde bliver Folkemødet begyndelsen på et længerevarende samarbejde, og selve eventet under Folkemødet kan måske bruges til at få tilhørernes og andre aktørers input til, hvad next step i det her partnerskab skal være.”

 

Forrige artikel Sådan lykkes det at deltage i Folkemødet uden at blive ruineret Sådan lykkes det at deltage i Folkemødet uden at blive ruineret Næste artikel Gode råd til at tackle hverdagens udfordringer som frivilligkonsulent Gode råd til at tackle hverdagens udfordringer som frivilligkonsulent
Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

FORSKNINGSFORMIDLING: Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde er andelen af faste frivillige faldet de seneste to år, mens den episodiske frivillighed er vokset. Hvis danskernes frivillige engagement er i forandring, kan det få store konsekvenser for foreningslivet. Vi har derfor fået to professorer til at se nærmere på, om der faktisk er en tendens. “Det er nemt at gå med den pessimistiske fortælling. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt, for der er en alternativ mulighed for fortolkning,” siger Lars Skov Henriksen. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling. 

Unge klimaaktivister får ny fond

Unge klimaaktivister får ny fond

NY FOND: Tøjvirksomheden Organic Basics vil øremærke en procentdel af deres millionomsætning til unge klimaaktivister. Civil ulydighed skræmmer os ikke, lyder det fra folkene bag den nye fond.

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

BYUDVIKLING: Danskerne flytter mod byerne, og mange landsbyer kæmper med affolkning og butikslukninger. Her får du en trin for trin-guide til, hvordan du kan forsøge at vende afvikling til udvikling ved at tromme landsbyen sammen og få organiseret jer.  

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

GRØN UDVIKLING: Bliv enige om, hvad bæredygtighed er for jer, og husk, at delebilsordninger og lokalproduceret mad skal gå hånd i hånd med social, økonomisk og kulturel bæredygtighed. Sådan lyder nogle af rådene fra Torup, som netop er blevet kåret som årets landsby 2019.

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

BEST PRACTICE: Lær af fejøboerne, som ved at stå sammen undgik skolelukning, fik bremset fraflytningen og skabt et blomstrende øsamfund, som hvert år siger velkommen til nye tilflyttere. 

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

FIK DU LÆST: Civilsamfundets ildsjæle oplever af og til, at kommunen taler et sprog, mens de selv taler et helt andet. Vi har derfor inviteret en række projektmagere og kommunale aktører til at give deres bedste råd til, hvordan samarbejdet kan blive endnu bedre. Denne artikel blev bragt første gang i september 2018. Nogle informationer er derfor et år gamle, men de gode råd holder stadig, derfor bringer vi den igen.

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

EFTERSYN: Indfør et årligt værdieftersyn på chefgangene i de danske civilsamfundsorganisationer, lyder opfordringen fra ledelsesekspert Steen Hildebrandt. Han efterspørger selvransagelse og et kritisk blik på ledelsesforhold og -kultur med hjælp fra uvildige eksperter.

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

LØNFORHØJELSE: Skal civilsamfundssektoren løftes, skal bestyrelserne lønne direktørerne bedre. Sådan lød den klare melding fra Stine Bosse, der i en paneldebat om ledelse i civilsamfundet hos Altinget ville have de danske ngo-bestyrelser til lommerne for at rekruttere gode ledere, som kan udvikle sektoren.

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

FRIVILLIGLEDELSE: Ledelse af frivillige er fyldt med paradokser, mener ErhvervsPhD ved Roskilde Universitet Jonas Hedegaard. Her er hans bud på, hvordan organisationer kan skabe mening og retning, når værdier, motivation og mål kan være i konflikt.