5 gode råd til at tænke verdensmålene ind i jeres Folkemødeevent

INSPIRATION: Tænk Folkemødet som startskuddet til en større indsats, giv stemme til dem, der normalt ikke bliver hørt, og hæv debatten op på globalt niveau. Sådan lyder nogle af rådene til, hvordan I kan inddrage verdensmålene i jeres Folkemødeaktiviteter.

Som noget nyt beder Foreningen Folkemødet i år alle arrangører om at tage stilling til, hvordan FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling kan implementeres i deres aktiviteter under Folkemødet.

“Vi beder ikke om en støtteerklæring til verdensmålene. Vi beder om, at alle tager stilling til dem og definerer, hvad de vil handle på. Derfor: Tag stilling til verdensmålene, og beslut, hvad I vil gøre – hvordan de kan inspirere jeres deltagelse og aktiviteter,” står der i Folkemødets arrangørhåndbog for 2019.

Men hvordan gør man det i praksis? Det giver tovholder for Verdensmålenes Telt, Rina Lauritzen Trautner fra Globalt Fokus her fem gode råd til. Hun taler i denne sammenhæng som repræsentant for værtsgruppen for Verdensmålenes Telt, som udover Globalt Fokus tæller Dansk Industri, LO, 2030-netværket og 2030-panelet.

“Det vigtigste er, at det ikke bare bliver gammel vin på nye flasker. Det handler om at åbne folks øjne, så de ser, at der er behov for, at vi alle sammen handler anderledes – uden at efterlade folk med en følelse af magtesløshed. Det gør man bedst ved i stedet at give folk nogle handlemuligheder,” siger Rina Lauritzen Trautner.

Her kommer værtsgruppen bag Verdensmålenes Telts gode råd:


Råd 1: Indgå nye partnerskaber, og giv en stemme til dem, der ikke bliver hørt
“De 17 verdensmål er udtryk for udfordringer, som vi endnu ikke har fundet løsninger på. Så et godt råd er at tænke ud af boksen og overveje: ‘Hvem har jeg ikke tidligere indgået partnerskaber med for at løfte den her dagsorden. Hvem kunne det give mening at gå sammen med for at skabe helt nye forståelsesrammer?’” siger Rina Lauritzen Trautner.

Hun råder også arrangørerne til at invitere dem, der normalt ikke bliver hørt med i debatten. Verdensmålene bygger på et tværgående princip om, at “ingen må lades i stikken” (leaving no one behind). Derfor er det ifølge Rina Lauritzen Trautner vigtigt at tænke over, hvordan man kan inddrage dem, der normalt ikke har ressourcer eller netværk til at komme til orde, men som kan bidrage med nye perspektiver.

“Ofte bliver de unge eksempelvis ikke inddraget i debatterne, der handler om dem. En konkret idé er derfor at overveje, hvordan man kan tale med de unge i stedet for om de unge,” siger Rina Lauritzen Trautner.

Råd 2: Hæv debatten op på globalt niveau
Verdensmålene binder det lokale niveau sammen med det globale.

“Verdensmålene gælder for alle nationer. Vi har alle fødderne på den samme planet. Når du eksempelvis køber en kop kaffe i Danmark, har det betydning for, hvordan nogle mennesker lever og arbejder ude i verden,” siger Rina Lauritzen Trautner.

Hun opfordrer derfor Folkemødearrangører til at udfordre sig selv og tænke over, hvordan deres egen dagsorden hænger sammen med resten af verden, og hvordan man kan løfte den lokale dagsorden op på et globalt niveau:

“Sundhed er eksempelvis et af de mest debatterede emner på Folkemødet, og der kan man måske løfte debatten op ved at overveje, hvordan danskernes sundhed hænger sammen med sundhed i resten af verden,” siger Rina Lauritzen Trautner.

Råd 3: Inddrag tilhørerne – alle skal løfte i flok
“Vi når kun i mål med verdensmålene, hvis alle er med. Opgaven er at få alle med i den her bevægelse – ikke kun politikere og beslutningstagere. Derfor er det en rigtig god idé at overveje, hvordan man kan inddrage tilhørerne og Folkemødedeltagerne aktivt i sit event i stedet for kun at lade eksperterne tale,” siger Rina Lauritzen Trautner.  

Som eksempel nævner hun, at man kan lade debatten være styret af tilhørernes spørgsmål, eller at man kan lade hver af debattørerne komme med tre forslag til, hvad de selv vil gøre for at leve op til verdensmålene, og så kan tilhørerne få lov til at stemme om, hvad de synes, debattørerne skal gå videre med.

“På den måde får tilhørerne medbestemmelse, og det forhindrer også meningsdannerne i at lire standardsvar af,” siger Rina Lauritzen Trautner.  

Råd 4: Kræv af debattørerne, at de er handlingsorienterede
“Et andet godt råd er at skaffe en moderator til ens debat, som hele tiden holder debattørernes fokus skarpt på, hvad deres eget næste skridt skal være for at realisere verdensmålene – blandt andet ved at spørge: 'Hvad vil I selv gøre anderledes?',” siger Rina Lauritzen Trautner.

“På den måde undgår man tomme skåltaler, men får i stedet drejet debatten hen på konkrete løsninger og veje at gå ad,” siger Rina Lauritzen Trautner.

I politiske debatter er det ifølge Rina Lauritzen Trautner også vigtigt, at moderatoren selv udfordrer eller skaber rum til, at politikerne kan udfordre hinanden på, hvilke større tiltag der er nødvendige på det strukturelle plan for at komme i mål i 2030.

“Ellers kan man risikere, at den politiske diskussion bliver udvandet, hvis ministre eksempelvis kan svare som enkeltpersoner,” siger hun.

Råd 5: Tænk Folkemødet som startskuddet til noget meget større
Hele idéen med verdensmålene er at skabe en forandringsproces med reel handling, og her er selve Folkemødet kun en lille del.

“Hvis man man for alvor vil skabe effekt af ens Folkemødeevent i forhold til verdensmålene, så er et godt råd at tænke ens arrangement som et startskud fremfor som et endemål,” siger Rina Lauritzen Trautner og fortsætter:

“Tænk for eksempel på Folkemødet som et startskud til at indgå et nyt partnerskab, hvor I sammen arbejder videre med at realisere et eller flere af verdensmålene efterfølgende. På den måde bliver Folkemødet begyndelsen på et længerevarende samarbejde, og selve eventet under Folkemødet kan måske bruges til at få tilhørernes og andre aktørers input til, hvad next step i det her partnerskab skal være.”

 

Forrige artikel Sådan lykkes det at deltage i Folkemødet uden at blive ruineret Sådan lykkes det at deltage i Folkemødet uden at blive ruineret Næste artikel Gode råd til at tackle hverdagens udfordringer som frivilligkonsulent Gode råd til at tackle hverdagens udfordringer som frivilligkonsulent
CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

FM20: Der er for lidt demokratisk samtale og for meget envejskommunikation på Folkemødet. Foreningen Folkemødet lancerer til januar en række benspænd, der skal udfordre vanetænkningen. Den Nationale Samskabelsesbevægelse er en af bidragsyderne. Her får I deres seks fif til, hvordan I kan genstarte den demokratiske debat med jeres Folkemøde-event.

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

FM20: Skal det hele bare være gak og løjer, før folk lytter? Bør du skele til køn og alder, når du sammensætter et panel? Og hvorfor er det en god idé at samarbejde med andre arrangører på Folkemødet? Kræftens Bekæmpelse og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) giver her deres bedste råd til, hvordan du sammensætter et varieret og inkluderende program på Folkemødet.

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

STØTTEKRONER: Der er ikke nogen nemme smutveje, når offentlige midler tørrer ud, eller fonden klapper pengekassen i. Derfor må foreninger og ngo’er lære at sno sig for at skaffe midler til drift. Lea Gry von Cotta-Schønberg er ejer af Konsulenthuset Kontingens og underviser i fundraising. Her guider hun til alternative skattekister. 

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

For fire år siden satte Bikubenfonden en ny kurs. I bestræbelsen på at skabe varige forandringer for udsatte unge fordeler fonden i dag sine fondsmidler på færre projekter med længere levetid. Den nye strategi betyder, at samarbejdspartnernes udgifter til drift er noget, man taler åbent og ærligt om, siger chef for socialområdet, Sine Egede. 

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

FUNDRAISING: Hvis civilsamfundet ønsker fondes hjælp til at løfte driftsudgifter, må organisationerne indstille sig på mere involvering og åbenhed om, hvordan de forvalter deres midler. Sådan lyder rådet fra Birgitte Boesen, der har skrevet bogen 'Fonde i bevægelse', og som er indehaver af rådgivningsbureauet büroCPH. 

10 måder blockchain kan ændre civilsamfundet

10 måder blockchain kan ændre civilsamfundet

LISTE: Impact-investering, demokratisering af data og gratis velgørenhedsmidler. Altinget skaber her et overblik over de 10 mest iøjnefaldende muligheder, teknologien bringer med sig.

Blockchain er ingen mirakelkur – her er hvorfor

Blockchain er ingen mirakelkur – her er hvorfor

HYPE: Blockchain belaster klimaet, skaber udfordringer i forhold til privatlivslovgivning og sikrer ikke nødvendigvis mod menneskeligt fusk. Trods hypen er teknologien endnu præget af meget usikkerhed, fordi den endnu er på et tidligt stadie. Altinget gennemgår en række svagheder, du skal være opmærksom på. 

Forstå blockchain på tre minutter

Forstå blockchain på tre minutter

GUIDE: Har du styr på Smart Contracts, krypterede blokke og distribuerede netværk? Hvis ikke, så læs med, og lad os føre dig ind i en verden af blockchains − en teknologi, der måske vil revolutionere civilsamfundet.

Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå

Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå

DIGITALT TRYLLERI: En platform, hvor man kan donere kryptovaluta til fattige børn helt gratis og en digital møntenhed, hvor værdien bestemmes af gode gerninger. Læs med om de største udfordringer, Unicef har løst med blockchain.