5 gode råd til at tænke verdensmålene ind i jeres Folkemødeevent

INSPIRATION: Tænk Folkemødet som startskuddet til en større indsats, giv stemme til dem, der normalt ikke bliver hørt, og hæv debatten op på globalt niveau. Sådan lyder nogle af rådene til, hvordan I kan inddrage verdensmålene i jeres Folkemødeaktiviteter.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Som noget nyt beder Foreningen Folkemødet i år alle arrangører om at tage stilling til, hvordan FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling kan implementeres i deres aktiviteter under Folkemødet.

“Vi beder ikke om en støtteerklæring til verdensmålene. Vi beder om, at alle tager stilling til dem og definerer, hvad de vil handle på. Derfor: Tag stilling til verdensmålene, og beslut, hvad I vil gøre – hvordan de kan inspirere jeres deltagelse og aktiviteter,” står der i Folkemødets arrangørhåndbog for 2019.

Men hvordan gør man det i praksis? Det giver tovholder for Verdensmålenes Telt, Rina Lauritzen Trautner fra Globalt Fokus her fem gode råd til. Hun taler i denne sammenhæng som repræsentant for værtsgruppen for Verdensmålenes Telt, som udover Globalt Fokus tæller Dansk Industri, LO, 2030-netværket og 2030-panelet.

“Det vigtigste er, at det ikke bare bliver gammel vin på nye flasker. Det handler om at åbne folks øjne, så de ser, at der er behov for, at vi alle sammen handler anderledes – uden at efterlade folk med en følelse af magtesløshed. Det gør man bedst ved i stedet at give folk nogle handlemuligheder,” siger Rina Lauritzen Trautner.

Her kommer værtsgruppen bag Verdensmålenes Telts gode råd:


Råd 1: Indgå nye partnerskaber, og giv en stemme til dem, der ikke bliver hørt
“De 17 verdensmål er udtryk for udfordringer, som vi endnu ikke har fundet løsninger på. Så et godt råd er at tænke ud af boksen og overveje: ‘Hvem har jeg ikke tidligere indgået partnerskaber med for at løfte den her dagsorden. Hvem kunne det give mening at gå sammen med for at skabe helt nye forståelsesrammer?’” siger Rina Lauritzen Trautner.

Hun råder også arrangørerne til at invitere dem, der normalt ikke bliver hørt med i debatten. Verdensmålene bygger på et tværgående princip om, at “ingen må lades i stikken” (leaving no one behind). Derfor er det ifølge Rina Lauritzen Trautner vigtigt at tænke over, hvordan man kan inddrage dem, der normalt ikke har ressourcer eller netværk til at komme til orde, men som kan bidrage med nye perspektiver.

“Ofte bliver de unge eksempelvis ikke inddraget i debatterne, der handler om dem. En konkret idé er derfor at overveje, hvordan man kan tale med de unge i stedet for om de unge,” siger Rina Lauritzen Trautner.

Råd 2: Hæv debatten op på globalt niveau
Verdensmålene binder det lokale niveau sammen med det globale.

“Verdensmålene gælder for alle nationer. Vi har alle fødderne på den samme planet. Når du eksempelvis køber en kop kaffe i Danmark, har det betydning for, hvordan nogle mennesker lever og arbejder ude i verden,” siger Rina Lauritzen Trautner.

Hun opfordrer derfor Folkemødearrangører til at udfordre sig selv og tænke over, hvordan deres egen dagsorden hænger sammen med resten af verden, og hvordan man kan løfte den lokale dagsorden op på et globalt niveau:

“Sundhed er eksempelvis et af de mest debatterede emner på Folkemødet, og der kan man måske løfte debatten op ved at overveje, hvordan danskernes sundhed hænger sammen med sundhed i resten af verden,” siger Rina Lauritzen Trautner.

Råd 3: Inddrag tilhørerne – alle skal løfte i flok
“Vi når kun i mål med verdensmålene, hvis alle er med. Opgaven er at få alle med i den her bevægelse – ikke kun politikere og beslutningstagere. Derfor er det en rigtig god idé at overveje, hvordan man kan inddrage tilhørerne og Folkemødedeltagerne aktivt i sit event i stedet for kun at lade eksperterne tale,” siger Rina Lauritzen Trautner.  

Som eksempel nævner hun, at man kan lade debatten være styret af tilhørernes spørgsmål, eller at man kan lade hver af debattørerne komme med tre forslag til, hvad de selv vil gøre for at leve op til verdensmålene, og så kan tilhørerne få lov til at stemme om, hvad de synes, debattørerne skal gå videre med.

“På den måde får tilhørerne medbestemmelse, og det forhindrer også meningsdannerne i at lire standardsvar af,” siger Rina Lauritzen Trautner.  

Råd 4: Kræv af debattørerne, at de er handlingsorienterede
“Et andet godt råd er at skaffe en moderator til ens debat, som hele tiden holder debattørernes fokus skarpt på, hvad deres eget næste skridt skal være for at realisere verdensmålene – blandt andet ved at spørge: 'Hvad vil I selv gøre anderledes?',” siger Rina Lauritzen Trautner.

“På den måde undgår man tomme skåltaler, men får i stedet drejet debatten hen på konkrete løsninger og veje at gå ad,” siger Rina Lauritzen Trautner.

I politiske debatter er det ifølge Rina Lauritzen Trautner også vigtigt, at moderatoren selv udfordrer eller skaber rum til, at politikerne kan udfordre hinanden på, hvilke større tiltag der er nødvendige på det strukturelle plan for at komme i mål i 2030.

“Ellers kan man risikere, at den politiske diskussion bliver udvandet, hvis ministre eksempelvis kan svare som enkeltpersoner,” siger hun.

Råd 5: Tænk Folkemødet som startskuddet til noget meget større
Hele idéen med verdensmålene er at skabe en forandringsproces med reel handling, og her er selve Folkemødet kun en lille del.

“Hvis man man for alvor vil skabe effekt af ens Folkemødeevent i forhold til verdensmålene, så er et godt råd at tænke ens arrangement som et startskud fremfor som et endemål,” siger Rina Lauritzen Trautner og fortsætter:

“Tænk for eksempel på Folkemødet som et startskud til at indgå et nyt partnerskab, hvor I sammen arbejder videre med at realisere et eller flere af verdensmålene efterfølgende. På den måde bliver Folkemødet begyndelsen på et længerevarende samarbejde, og selve eventet under Folkemødet kan måske bruges til at få tilhørernes og andre aktørers input til, hvad next step i det her partnerskab skal være.”

 

Forrige artikel Sådan lykkes det at deltage i Folkemødet uden at blive ruineret Sådan lykkes det at deltage i Folkemødet uden at blive ruineret Næste artikel Gode råd til at tackle hverdagens udfordringer som frivilligkonsulent Gode råd til at tackle hverdagens udfordringer som frivilligkonsulent
Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tip og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Da Rusland invaderede Ukraine følte mange danskere et behov for at hjælpe. På Amager opstod et nyt initiativ, der i dag forgrener sig til indsamlinger, legegrupper og en butik, hvor ukrainske flygtninge kan forsyne sig med donerede varer. Læs her, hvordan private kræfter tog et lynkursus i nødhjælp.

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

En god interessevaretager kender de politiske positioner i et forhandlingslokale og ved, hvornår man skal slå til. Simon Nyborg er mangeårig rådgiver for Enhedslisten og har siden været ansvarlig for Mødrehjælpens politiske kommunikation. Han giver her fem svar på, hvordan du kan forbedre din organisations interessevaretagelse.