5 gode råd til foreninger om samarbejde med festivaler

LEDELSE: Løser din forening opgaver på en festival, og mangler I input til at fastholde og engagere de frivillige, så kan I her høste gode råd fra Grænseforeningen Ungdom.

Fællesspisning, velkomstfest og en ærlig interesse i de frivillige er en del af den opskrift, som sikrer, at frivillige kræfter år efter år har lyst til at hjælpe til i Grænseforeningens pantbod under Roskilde Festival.

I Grænseforeningens gode råd nedenfor kan I hente inspiration til at skabe jeres egne festivaltraditioner, som sikrer det gode fællesskab.

Råd 1: Plej det interne fællesskab
Sørg for at pleje det interne fællesskab i foreningen, når I er på festival, så alle hele tiden føler, at de hører til et bestemt sted. Hos os spiser vi brunch sammen hver dag, hvor alle frivillige er velkommen. Det betyder, at vi alle har en fælles kommunikationsplatform, hvor vi mødes. Og det er her frivillige bytter vagter og lærer hinanden at kende. Det skaber et stærkt fællesskab og en identitetsfølelse, som præger hele samarbejdet i en positiv retning.

Råd 2: Brug tid på velkomst og afslutning
Brug energi på at skabe den gode velkomst og afslutning for de frivillige. Det giver en gruppefølelse og markerer en fælles begyndelse og slutning. Når man får dannet en ramme om fællesskabet, går rigtig mange også derfra med en følelse af at have været sammen om noget og af at have udrettet noget.

Vi samler gruppen ved en velkomstfest med leg, øl og boblevand, og vi sender dem godt på vej ved afslutningen. Vi tror på, at det har været med til at gøre, at rigtig mange af vores frivillige vender tilbage som frivillige år efter år, hvilket er enormt værdifuldt for os. For når frivillige kommer tilbage på femte år, så har de virkelig udviklet sig til dedikerede ildsjæle. Vi føler, vi er en familie, og vi passer på hinanden. Men det kan også kun ske, hvis de frivillige kender hinanden – og det begynder allerede ved en gennemtænkt velkomst.

Råd 3: Form jeres egen måde at være på festival
Overtag ikke andre foreningers vaner og politikker ukritisk. Selv festivalarrangørers velmenende råd har godt af at blive udfordret. I skal skabe jeres egen festivaltradition, for det er der, I skiller jer ud fra mængden af foreninger, der gerne vil have frivillige med på festivalerne.

Eksempelvis har vi i mange år sørget for morgenmad til alle vores frivillige, hvor vi spiser sammen og får kommunikeret vigtige beskeder. Det skaber et rørende sammenhold, og det har i år udviklet sig til morgensang. Morgensangen var ikke noget, vi som ansvarspersoner tog initiativ til, men noget der udsprang af den kultur, som vi har sat rammen for. Og det kan ikke skabes ved at tænke i penge eller hurtige optimeringsløsninger. Det sker kun ved at have en ærlig interesse i de frivillige og lade deres ideer blomstre.

Råd 4: Betragt andre foreninger som fætre og kusiner
Udgangspunktet for en god festival er, at man både har det lille fællesskab, men også deltager i det større fællesskab. Man skal se andre foreninger som fætre og kusiner, og man skal omgå dem sådan. For der opstår med sikkerhed udfordringer i jeres egen forening, som I skal løse, og ofte har I brug for andres hjælp. Derfor bliver I nødt til at kigge rundt og invitere de andre foreninger med ind i jeres fællesskab.

Det tankesæt har vi, og helt konkret havde vi en udfordring, hvor 20 unge frivillige fra det sorbiske mindretal i Tyskland ikke var vant til elektronisk betaling. Og mange havde ikke kreditkort eller mobilepay, og deres valuta var i euro. Umiddelbart kunne vi jo ikke finde en løsning, for Roskilde er kontantløs, men en mand i en cash card-bod havde hørt om vores indsats i pantboden, og han ville hjælpe med at finde en fælles løsning. Pludselig havde han sørget for, at de 20 unge frivillige kunne købe ting, selvom hans opgave var at hjælpe pantsamlerne. Det er sgu Roskilde Festival og Orange Feeling. Man finder på fælles løsninger, selvom det egentlig ikke er ens arbejdsopgave.

Råd 5: Tag festivalstemningen med hjem
Sammenholdet på festival skal ikke kun foregå på festivalen. Det skal man som person og forening tage med tilbage til foreningsarbejdet. På festivalen oplever vi hele tiden udfordringer, som vi kun kan løse ved at samarbejde med andre foreninger eller ved internt at trække på hinandens erfaringer. Og den energi, som vi oplever på festivalen, forplanter sig ud i hele organisationen.

Den energi og refleksion burde alle foreninger prøve at tage med hjem til deres egen forening. Helt konkret har vi taget Tuborgfondets og Roskilde Festivals ledelsesværktøjer til os og bruger dem i foreningen. Værktøjet 'erfaringstavlen' har vi igen i år hængende på toilettet, hvor de frivillige skriver udfordringer og løsninger til hinanden. Det er et værktøj, som alle i organisationen har lært en hel masse af.

Forrige artikel Gode råd til en succesfuld fusion Gode råd til en succesfuld fusion Næste artikel Sådan får I samarbejdet mellem frivillige og fagpersonale til at fungere Sådan får I samarbejdet mellem frivillige og fagpersonale til at fungere
Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Bliv sponsor

Bliv sponsor

BIDRAG: Støt Civilsamfundets Videnscenters arbejde med at kapacitetsopbygge og sikre videndeling i det danske civilsamfund.

Videnscenteret Live

Videnscenteret Live

VÆR MED: Styrk dit netværk til vores åbne arrangementer, hvor vi debatterer emner, der er aktuelle for civilsamfundet.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.