5 gode råd til foreninger om samarbejde med festivaler

LEDELSE: Løser din forening opgaver på en festival, og mangler I input til at fastholde og engagere de frivillige, så kan I her høste gode råd fra Grænseforeningen Ungdom.

Fællesspisning, velkomstfest og en ærlig interesse i de frivillige er en del af den opskrift, som sikrer, at frivillige kræfter år efter år har lyst til at hjælpe til i Grænseforeningens pantbod under Roskilde Festival.

I Grænseforeningens gode råd nedenfor kan I hente inspiration til at skabe jeres egne festivaltraditioner, som sikrer det gode fællesskab.

Råd 1: Plej det interne fællesskab
Sørg for at pleje det interne fællesskab i foreningen, når I er på festival, så alle hele tiden føler, at de hører til et bestemt sted. Hos os spiser vi brunch sammen hver dag, hvor alle frivillige er velkommen. Det betyder, at vi alle har en fælles kommunikationsplatform, hvor vi mødes. Og det er her frivillige bytter vagter og lærer hinanden at kende. Det skaber et stærkt fællesskab og en identitetsfølelse, som præger hele samarbejdet i en positiv retning.

Råd 2: Brug tid på velkomst og afslutning
Brug energi på at skabe den gode velkomst og afslutning for de frivillige. Det giver en gruppefølelse og markerer en fælles begyndelse og slutning. Når man får dannet en ramme om fællesskabet, går rigtig mange også derfra med en følelse af at have været sammen om noget og af at have udrettet noget.

Vi samler gruppen ved en velkomstfest med leg, øl og boblevand, og vi sender dem godt på vej ved afslutningen. Vi tror på, at det har været med til at gøre, at rigtig mange af vores frivillige vender tilbage som frivillige år efter år, hvilket er enormt værdifuldt for os. For når frivillige kommer tilbage på femte år, så har de virkelig udviklet sig til dedikerede ildsjæle. Vi føler, vi er en familie, og vi passer på hinanden. Men det kan også kun ske, hvis de frivillige kender hinanden – og det begynder allerede ved en gennemtænkt velkomst.

Råd 3: Form jeres egen måde at være på festival
Overtag ikke andre foreningers vaner og politikker ukritisk. Selv festivalarrangørers velmenende råd har godt af at blive udfordret. I skal skabe jeres egen festivaltradition, for det er der, I skiller jer ud fra mængden af foreninger, der gerne vil have frivillige med på festivalerne.

Eksempelvis har vi i mange år sørget for morgenmad til alle vores frivillige, hvor vi spiser sammen og får kommunikeret vigtige beskeder. Det skaber et rørende sammenhold, og det har i år udviklet sig til morgensang. Morgensangen var ikke noget, vi som ansvarspersoner tog initiativ til, men noget der udsprang af den kultur, som vi har sat rammen for. Og det kan ikke skabes ved at tænke i penge eller hurtige optimeringsløsninger. Det sker kun ved at have en ærlig interesse i de frivillige og lade deres ideer blomstre.

Råd 4: Betragt andre foreninger som fætre og kusiner
Udgangspunktet for en god festival er, at man både har det lille fællesskab, men også deltager i det større fællesskab. Man skal se andre foreninger som fætre og kusiner, og man skal omgå dem sådan. For der opstår med sikkerhed udfordringer i jeres egen forening, som I skal løse, og ofte har I brug for andres hjælp. Derfor bliver I nødt til at kigge rundt og invitere de andre foreninger med ind i jeres fællesskab.

Det tankesæt har vi, og helt konkret havde vi en udfordring, hvor 20 unge frivillige fra det sorbiske mindretal i Tyskland ikke var vant til elektronisk betaling. Og mange havde ikke kreditkort eller mobilepay, og deres valuta var i euro. Umiddelbart kunne vi jo ikke finde en løsning, for Roskilde er kontantløs, men en mand i en cash card-bod havde hørt om vores indsats i pantboden, og han ville hjælpe med at finde en fælles løsning. Pludselig havde han sørget for, at de 20 unge frivillige kunne købe ting, selvom hans opgave var at hjælpe pantsamlerne. Det er sgu Roskilde Festival og Orange Feeling. Man finder på fælles løsninger, selvom det egentlig ikke er ens arbejdsopgave.

Råd 5: Tag festivalstemningen med hjem
Sammenholdet på festival skal ikke kun foregå på festivalen. Det skal man som person og forening tage med tilbage til foreningsarbejdet. På festivalen oplever vi hele tiden udfordringer, som vi kun kan løse ved at samarbejde med andre foreninger eller ved internt at trække på hinandens erfaringer. Og den energi, som vi oplever på festivalen, forplanter sig ud i hele organisationen.

Den energi og refleksion burde alle foreninger prøve at tage med hjem til deres egen forening. Helt konkret har vi taget Tuborgfondets og Roskilde Festivals ledelsesværktøjer til os og bruger dem i foreningen. Værktøjet 'erfaringstavlen' har vi igen i år hængende på toilettet, hvor de frivillige skriver udfordringer og løsninger til hinanden. Det er et værktøj, som alle i organisationen har lært en hel masse af.

Forrige artikel Gode råd til en succesfuld fusion Gode råd til en succesfuld fusion Næste artikel Sådan får I samarbejdet mellem frivillige og fagpersonale til at fungere Sådan får I samarbejdet mellem frivillige og fagpersonale til at fungere
Medlemsfest: Voks med omtanke

Medlemsfest: Voks med omtanke

VÆKST: Det er grundlæggende positivt, at civilsamfundets organisationer vokser i medlemstal. For de øgede medlemsindtægter baner vejen for nye initiativer og virkelyst. Men vokseværket kommer også med en pris, og det er ikke sikkert, at din organisation får de politiske muskler, du drømmer om. 

Sådan mangedoblede Lungeforeningen sit medlemstal

Sådan mangedoblede Lungeforeningen sit medlemstal

BEST PRACTICE: På ti år har den lettere hensygnende Lungeforening genopfundet sig selv og sat afgørende aftryk til gavn for Danmarks lungesyge patienter. Succesen kan måles i foreningens medlemsskare, der på ti år er vokset fra 4.600 til over 22.000 medlemmer. Direktør Anne Brandt tager os her med på foreningens udviklingsrejse. 

Sådan får du dit event, indsats eller projekt i mål

Sådan får du dit event, indsats eller projekt i mål

GUIDE: Fra fonde, bestyrelser og kommunale samarbejdspartnere bliver der i stigende grad stillet krav til civilsamfundets evne til at lede og styre projekter. Birgitte Urban Nielsen fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde underviser i projektstyring og introducerer dig her til, hvordan du planlægger et projekt, så du når dit slutmål. 

Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

Projektledelse: Sådan sammensætter du det gode team

GUIDE: Som projektleder er du kaptajnen på skibet, der udstikker retningen og motiverer dit team. Ekspert i projektledelse Kirsten Nielsen mener, at nøglen til et teams succes ligger hos netop projektlederen. Hun giver her en karakteristik af de roller og typer, projektlederen skal være opmærksom på i sit arbejde.

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

Nordea-fonden: Derfor skærper vi projektledernes kompetencer

INSPIRATION: I 2019 prøvede Nordea-fonden noget nyt. Fonden samlede 18 projektledere på tværs af de mange projekter, fonden hvert år støtter, og gav dem undervisning i, hvordan man bliver en endnu bedre projektleder. Kurset var populært, og flere projektledere stod forgæves i kø. Til foråret får 20 nye projektledere muligheden.

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

Stine Bosse i ledelses-podcast: Få nu styr på jeres kasketter

SEKTOR 3: Hvordan undgår man spaghetti på ledelsesgangene i civilsamfundsorganisationer? Klare aftaler om rollefordelingen mellem bestyrelse og daglig ledelse er et must, lyder det fra Stine Bosse og Laura Auken i Altingets ledelses-podcast, Sektor 3.

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

Podcast: Ledelse i krydsfeltet mellem godhed og industri

SEKTOR 3: Hvordan sikrer man som leder sammenhængende organisationer, hvor fagligheden er høj, indtjeningen er god, og formålet er i fokus? Kommunikation er alfa og omega, lyder svaret fra forsker og praktiker Mads Roke Clausen.

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

GUIDE: Unge vil gerne bidrage til civilsamfundet, men du skal som forening ikke regne med et livslangt engagement. Studenterhuset i København har udgivet håndbogen "Den Nye Frivillighed" og giver dig her en række råd, der kan være nyttige, når man engagerer unge frivillige.

Mød civilsamfundets fem generationer

Mød civilsamfundets fem generationer

OVERBLIK: Som generation bliver vi formet af den tid, vi vokser op i. Vores værdisæt, styrker og krav tager vi med, når vi udfører frivilligt arbejde. Chefkonsulent Marie Holdt fra konsulentbureauet Ingerfair fortæller her om civilsamfundets fem generationer og giver gode råd til, hvordan du motiverer dem.

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

UDDRAG: Civilsamfundets Videnscenter bringer her et kapitel fra bogen "Den nye frivillighed" af Ellen-Margrethe Dahl-Gren. Bogen handler om, hvordan du engagerer, leder og organiserer unge frivillige. I dette kapitel diskuterer forfatteren varigheden af de unges frivillige engagement og dens konsekvenser for arbejdet med de unge.

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.