5 gode råd til foreninger om samarbejde med festivaler

LEDELSE: Løser din forening opgaver på en festival, og mangler I input til at fastholde og engagere de frivillige, så kan I her høste gode råd fra Grænseforeningen Ungdom.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Fællesspisning, velkomstfest og en ærlig interesse i de frivillige er en del af den opskrift, som sikrer, at frivillige kræfter år efter år har lyst til at hjælpe til i Grænseforeningens pantbod under Roskilde Festival.

I Grænseforeningens gode råd nedenfor kan I hente inspiration til at skabe jeres egne festivaltraditioner, som sikrer det gode fællesskab.

Råd 1: Plej det interne fællesskab
Sørg for at pleje det interne fællesskab i foreningen, når I er på festival, så alle hele tiden føler, at de hører til et bestemt sted. Hos os spiser vi brunch sammen hver dag, hvor alle frivillige er velkommen. Det betyder, at vi alle har en fælles kommunikationsplatform, hvor vi mødes. Og det er her frivillige bytter vagter og lærer hinanden at kende. Det skaber et stærkt fællesskab og en identitetsfølelse, som præger hele samarbejdet i en positiv retning.

Råd 2: Brug tid på velkomst og afslutning
Brug energi på at skabe den gode velkomst og afslutning for de frivillige. Det giver en gruppefølelse og markerer en fælles begyndelse og slutning. Når man får dannet en ramme om fællesskabet, går rigtig mange også derfra med en følelse af at have været sammen om noget og af at have udrettet noget.

Vi samler gruppen ved en velkomstfest med leg, øl og boblevand, og vi sender dem godt på vej ved afslutningen. Vi tror på, at det har været med til at gøre, at rigtig mange af vores frivillige vender tilbage som frivillige år efter år, hvilket er enormt værdifuldt for os. For når frivillige kommer tilbage på femte år, så har de virkelig udviklet sig til dedikerede ildsjæle. Vi føler, vi er en familie, og vi passer på hinanden. Men det kan også kun ske, hvis de frivillige kender hinanden – og det begynder allerede ved en gennemtænkt velkomst.

Råd 3: Form jeres egen måde at være på festival
Overtag ikke andre foreningers vaner og politikker ukritisk. Selv festivalarrangørers velmenende råd har godt af at blive udfordret. I skal skabe jeres egen festivaltradition, for det er der, I skiller jer ud fra mængden af foreninger, der gerne vil have frivillige med på festivalerne.

Eksempelvis har vi i mange år sørget for morgenmad til alle vores frivillige, hvor vi spiser sammen og får kommunikeret vigtige beskeder. Det skaber et rørende sammenhold, og det har i år udviklet sig til morgensang. Morgensangen var ikke noget, vi som ansvarspersoner tog initiativ til, men noget der udsprang af den kultur, som vi har sat rammen for. Og det kan ikke skabes ved at tænke i penge eller hurtige optimeringsløsninger. Det sker kun ved at have en ærlig interesse i de frivillige og lade deres ideer blomstre.

Råd 4: Betragt andre foreninger som fætre og kusiner
Udgangspunktet for en god festival er, at man både har det lille fællesskab, men også deltager i det større fællesskab. Man skal se andre foreninger som fætre og kusiner, og man skal omgå dem sådan. For der opstår med sikkerhed udfordringer i jeres egen forening, som I skal løse, og ofte har I brug for andres hjælp. Derfor bliver I nødt til at kigge rundt og invitere de andre foreninger med ind i jeres fællesskab.

Det tankesæt har vi, og helt konkret havde vi en udfordring, hvor 20 unge frivillige fra det sorbiske mindretal i Tyskland ikke var vant til elektronisk betaling. Og mange havde ikke kreditkort eller mobilepay, og deres valuta var i euro. Umiddelbart kunne vi jo ikke finde en løsning, for Roskilde er kontantløs, men en mand i en cash card-bod havde hørt om vores indsats i pantboden, og han ville hjælpe med at finde en fælles løsning. Pludselig havde han sørget for, at de 20 unge frivillige kunne købe ting, selvom hans opgave var at hjælpe pantsamlerne. Det er sgu Roskilde Festival og Orange Feeling. Man finder på fælles løsninger, selvom det egentlig ikke er ens arbejdsopgave.

Råd 5: Tag festivalstemningen med hjem
Sammenholdet på festival skal ikke kun foregå på festivalen. Det skal man som person og forening tage med tilbage til foreningsarbejdet. På festivalen oplever vi hele tiden udfordringer, som vi kun kan løse ved at samarbejde med andre foreninger eller ved internt at trække på hinandens erfaringer. Og den energi, som vi oplever på festivalen, forplanter sig ud i hele organisationen.

Den energi og refleksion burde alle foreninger prøve at tage med hjem til deres egen forening. Helt konkret har vi taget Tuborgfondets og Roskilde Festivals ledelsesværktøjer til os og bruger dem i foreningen. Værktøjet 'erfaringstavlen' har vi igen i år hængende på toilettet, hvor de frivillige skriver udfordringer og løsninger til hinanden. Det er et værktøj, som alle i organisationen har lært en hel masse af.

Forrige artikel Gode råd til en succesfuld fusion Gode råd til en succesfuld fusion Næste artikel Sådan får I samarbejdet mellem frivillige og fagpersonale til at fungere Sådan får I samarbejdet mellem frivillige og fagpersonale til at fungere
Kommuner investerer i foreningsudvikling

Kommuner investerer i foreningsudvikling

DGI's hovedorganisation har besluttet at indgå endnu flere strategiske samarbejdsaftaler med landets kommuner. Som en udløber af den ambition spirer en tendens frem med professionelle foreningsudviklere finansieret delvist af kommuner. DGI Østjylland fortæller her om deres erfaring med foreningsudviklere.

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

En køreklar og detaljeret strategi er det vigtigste værktøj for at omstille en boligforening i en bæredygtig retning, mener formand for Sønderborg Andelsboligforening, Vivian Engelbredt.

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Sønderborgs almene boligforeninger er midt i processen med at omstille deres boligmasse til en mere energivenlig og bæredygtig version. Her deler Torben Esbensen, rådgivende ingeniør bag projektet, ud af erfaringer og giver råd til, hvordan din boligforening kan følge det grønne fodspor.

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Som organisation i civilsamfundet lever man i høj grad af sin egen troværdighed, og en alvorlig mediesag kan koste både medlemmer og samarbejdspartnere. Bliv klogere på mediestorme, og hvordan du bedst bremser en krise, inden den gør stor skade.

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når en mediestorm rammer, står din organisation i en alarmsituation, der kræver øjeblikkelig handling. Her har du kommunikationsekspert Henrik Kragelunds tjekliste til, hvordan du hurtigt kommer på den anden side af krisen.

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Civilsamfundsorganisationer har et uudnyttet spillerum, og med kommunalvalget lige rundt om hjørnet, kan det give god mening at arbejde med at få mere indflydelse på den lokalpolitiske dagsorden. Det siger Maria Steno, medforfatter til bogen 'Lokal Lobbyisme'.

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Man kan tage ved lære af Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, når det kommer til at arbejde lokalpolitisk. De har i samarbejde med lokale ildsjæle og Furesø Kommune startet initiativet Vilde haver, som skal sikre mere biodiversitet.

Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem

Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem

Komplekse samfundsproblemer kræver fælles og systematisk ledelse på tværs af civilsamfund, det private og det offentlige Danmark. To nye uddannelser sætter ledelse af systemisk forandring og social innovation på programmet dette efterår.

Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej

Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej

Bliv bedre til at tage livtag med komplekse samfundsproblemer. Civilsamfundets Videnscenter har bedt Anders Folmer Buhelt fra Akademiet for Social Innovation og Anne-Mette Steinmeier fra Mobilize om gode råd til, hvordan du som leder tænker social innovation ind i din organisation.