5 gode råd til frivilliges rådgivning af sårbare grupper

GENNEMTÆNKT: Skræddersy oplæringskurser med rollespil og øvelser, sørg for, at de frivillige rådgivere altid har adgang til sparring, og vær ikke bange for at sige farvel til en frivillig, som ikke er det rette match, lyder nogle af de gode råd.

En række almene organisationer har tilbud, hvor frivillige rådgiver sårbare mennesker, der eksempelvis er selvmordstruede, ensomme eller på anden vis har ondt i livet.

Frivillige rådgivere kan ifølge Trine Krab Nyby, som er sekretariatschef i brancheforeningen RådgivningsDanmark, have stor værdi for sårbare grupper. Men det stiller samtidig høje krav til organisationernes rekruttering og oplæring af frivillige.

Her får du RådgivningsDanmarks fem bedste råd til organisationer, der har rådgivningstilbud, hvor frivillige rådgiver sårbare grupper. Rådene er suppleret af gode råd fra Marianne Rasmussen, som er chef for Børnetelefonen, og her kan du læse mere om, hvad Børnetelefonen selv gør for at sikre en høj faglig kvalitet af deres frivilliges rådgivning af sårbare børn.

Råd 1: Stil krav til både faglige og personlige kompetencer 
Hvis man ønsker at rekruttere frivillige til rådgivningstilbud til sårbare grupper, skal man ifølge sekretariatschef i RådgivningsDanmark, Trine Krab Nyby, begynde med grundigt at overveje, hvad frivillighed betyder for ens rådgivning.

“Det skal ikke bare være, fordi det er nemt og billigt at have frivillige, for det er det bestemt ikke. Det skal være, fordi frivillige kan noget andet end det etablerede system,” siger Trine Krab Nyby og fortsætter:

“Derfor er det en god idé at begynde med at stille sig selv spørgsmålet: Hvad betyder frivilligheden for vores målgruppe og den rådgivning, vi tilbyder hos os?”

Hvis man når frem til, at frivillige kan gøre en positiv forskel i rådgivningen af ens målgruppe, er det vigtigt dernæst at overveje, hvad der er vigtigt for at frivillige kan varetage rådgivningen af lige præcis den målgruppe, man ønsker at nå.

“Man skal tænke over, hvilke ønsker man har til rådgivernes faglige kompetencer. Det kan for eksempel være, man har ønsker om en særlig faglig profil og derfor stiller krav om, at ansøgere for eksempel skal have en børnefaglig eller sundhedsfaglig uddannelse, eller at de skal have praksiserfaring med at arbejde med målgruppen,” siger Trine Krab Nyby.

Men det er ifølge Trine Krab Nyby også vigtigt, at de personlige kvalifikationer matcher rådgivningsydelsen.

“Man skal være opmærksom på, at den her type rådgivningstilbud ofte tiltrækker frivillige, som selv har erfaringer med de pågældende problemstillinger. I peer to peer-rådgivninger er egne erfaringer et must, i andre typer rådgivningstilbud er det måske ikke hensigtsmæssigt. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at man er opmærksom på, at de frivillige, man rekrutterer, er robuste nok til at kunne varetage rådgivningen.”

Ifølge Marianne Rasmussen, som er chef for Børnetelefonen, er det desuden vigtigt at man er parat til at opsige en frivillig, hvis det viser sig ikke at være det rigtige match.

“Man skal turde sige farvel til en rådgiver, for nogle gange dur det bare ikke. Det kan være med det bedste hjerte, at man går til problemstillingen, men måske egner man sig bare ikke til jobbet – fuldstændig ligesom på en hvilken som helst anden arbejdsplads,” siger Marianne Rasmussen og nævner som eksempel, at man kan være nødt til at sige farvel til en rådgiver, der ikke kan indordne sig under retningslinjerne, eller som hele tiden kommer til at flytte fokus fra den sårbare i den anden ende af røret til sig selv.

Råd 2: Skræddersy grundige oplæringskurser og introduktionsforløb
Ifølge Trine Krab Nyby er det desuden vigtigt, at organisationen tilrettelægger grundige oplæringsforløb, hvor de frivillige rådgivere blandt andet bliver præsenteret for det faglige fundament, som rådgivningen arbejder ud fra.

“Man skal skræddersy et grundigt introduktionsforløb, hvor man introducerer de frivillige til målgruppen og deres særlige situation, og man skal oplære de frivillige i samtaleteknik og metoder,” siger Trine Krab Nyby og understreger, at det er vigtigt, at de frivillige ikke kun bliver klædt på med teoretisk viden, men også bliver oplært i rådgivningsfaglige metoder.

“De frivillige skal ikke bare introduceres for metoderne. De skal øves, og derfor er det en rigtig god idé at lave rollespil og øve rådgivningssituationer i praksis.”

Derudover er det ifølge Trine Krab Nyby en god idé at udarbejde en rådgivermanual, som kan være en slags opslagsværk, som de frivillige rådgivere kan slå op i og finde de forskellige procedurer, der er i rådgivningen – eksempelvis procedurer for, hvad de frivillige skal gøre, hvis de sidder med én i røret, som har akut brug for hjælp.

Hos Børnetelefonen er det et krav, at de frivillige rådgivere har en børnefaglig uddannelse, og de frivillige skal desuden igennem et todages kursus, inden de kan arbejde som rådgivere, og efterfølgende bliver de frivillige løbende opkvalificeret med kurser og efteruddannelse.

“Men det, at vi stiller høje krav til de frivillige, oplever jeg ikke som noget, der skræmmer dem væk. Snarere tværtimod,” siger Marianne Rasmussen.

Råd 3: Nedfæld, hvad jeres faglige og etiske tilgang er
For at sikre at de frivillige rådgivere yder rådgivning af høj og ensartet kvalitet, er det ifølge Trine Krab Nyby vigtigt, at organisationen skriver ned, hvad den fælles faglige tilgang er.

“Det er vigtigt, at der er en fælles og tidssvarende retning og tilgang, som udgør et fælles referencepunkt for alle. Det kan ofte blive implicit, hvilken faglighed der er ‘her hos os’ i en organisation. Det gode råd er, at det skal man have skrevet ned, så det ikke bliver vilkårligt, alt efter hvilken rådgiver der sidder der,” siger Trine Krab Nyby.

Beskrivelsen af den faglige tilgang skal man ifølge Trine Krab Nyby opfatte som et centralt dokument, der hele tiden skal holdes opdateret.

“Det er meget vigtigt, at man hele tiden udvikler og opdaterer dokumentet, fordi der kommer ny viden og nye metoder inden for feltet, og fordi ens målgruppe også kan udvikle sig over tid. Et tilbud kan for eksempel til at begynde med være henvendt til piger, og så dukker der pludselig også drenge op. Eller rådgivningen kan beskæftige sig med en type af mistrivsel, og så dukker der en ny variant op,” siger Trine Krab Nyby.

Derudover er det ifølge Trine Krab Nyby også en god idé at udarbejde et værdigrundlag, hvor rådgivningens grundlæggende værdier og etiske principper er nedfældet, og som er rettesnor for, hvordan man omgås hinanden og møder brugerne i rådgivningen.

For at sikre en høj faglig kvalitet anbefaler både Trine Krab Nyby og Marianne Rasmussen fra Børnetelefonen desuden, at man løbende lader brugerne evaluere rådgivningen.

“Vi evaluerer løbende. Vi spørger hele tiden børnene, hvordan de synes, rådgivningen var, og så tilpasser vi rådgivningen ud fra deres svar. Så børnene hjælper os til hele tiden at blive bedre,” siger Marianne Rasmussen.

Råd 4: Sørg for, at de frivillige rådgivere altid har adgang til sparring
Når man rådgiver sårbare grupper, er det et vilkår, at man ofte har svære rådgivningssamtaler. Derfor er det ifølge Trine Krab Nyby afgørende, at organisationen hele tiden og løbende støtter de frivillige rådgivere både på fælles faglige møder og med individuel sparring og støtte.

“Man skal sikre sig, at man har sat det i system, så man har fast supervision, men også mulighed for at sætte ind ad hoc, og så skal man altid sørge for, at de frivillige ved, hvem de kan kontakte efter en svær samtale. Man skal sørge for, at de altid har adgang til en faglig leder eller koordinator, som kan supervisere og sparre – også selvom den frivillige sidder på en sen vagt,” siger Trine Krab Nyby.

Derudover bør man ifølge Trine Krab Nyby give de frivillige rådgivere nogle værktøjer, så de er i stand til at sparre med hinanden og det ansatte fagpersonale uden at gå på kompromis med tavshedspligten. Derfor er det også vigtigt, at de frivillige rådgivere bliver oplært i, hvordan man som rådgiver sikrer, at brugernes anonymitet ikke brydes.

“Som rådgiver skal man hjælpe personen i den anden ende af røret eller bag skærmen med at passe på sin anonymitet, for eksempel ved at sige ‘stop, du er ved at sige så meget, at anonymiteten brydes’. Det kan lyde let, men er svært i praksis,” siger Trine Krab Nyby.

For at støtte de frivillige rådgivere og sikre, at deres behov for støtte i arbejdet bliver imødegået, har Børnetelefonen valgt at opsætte en postkasse til rådgiverne.

“Så kan de anonymt komme med forslag til, hvordan rådgivningen kan være anderledes. Det er kun mig, der åbner postkassen, så det er deres garanti for, at vi forholder os til det,” fortæller Marianne Rasmussen.

Råd 5: Systematiser, hvad der skal gøres, hvis der er brug for akut hjælp 
De frivillige rådgivere vil med jævne mellemrum sidde i en svær situation, hvor de skal være i stand til at handle resolut og hurtigt, hvis personen i den anden ende af røret eksempelvis er selvmordstruet eller i overhængende livsfare.

“Man skal have nedskrevne procedurer for, hvordan de frivillige rådgivere skal reagere i akutte situationer. Det skal være meget tydeligt for de frivillige, hvad deres handlemuligheder er,” siger Trine Krab Nyby.

Nogle gange kan der gå lang tid imellem, at en frivillig har en samtale, der kræver akut handling, og derfor har den frivillige ikke nødvendigvis handlemulighederne helt præsent. Derfor anbefaler RådgivningsDanmark, at man udpeger en fastansat rådgivningskoordinator, som samler op på de tilfælde, hvor rådgiverne er nødt til at involvere myndighederne på den ene eller anden måde.   

“Det kræver noget at kende systemet og de handlemuligheder, der er. Der kan jo være tale om, at man skal tage kontakt til kommunen, eller alarmcentralen, eller at man skal have overbevist en bruger om for eksempel at tage på hospitalet eller på Center for Seksuelle Overgreb. Det kan koordinatoren hjælpe med, og koordinatoren skal også være med til at vurdere, om den frivillige rådgiver har behov for supervision efter samtalen,” siger Trine Krab Nyby.

 

Hvis jeres organisation går med overvejelser om at starte et rådgivningstilbud, hvor frivillige tilbyder rådgivning til sårbare grupper, kan I her finde en tjekliste til, hvad man som minimum skal have styr på.

Forrige artikel 8 gode råd til foreninger med vokseværk 8 gode råd til foreninger med vokseværk Næste artikel Få styr på formalia til den kommende generalforsamling Få styr på formalia til den kommende generalforsamling
Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.