5 råd: Få adgang til pressen på Folkemødet

OMTALE: Folkemødet giver dig fire dage i juni, hvor du står ansigt til ansigt med pressen. Men hvordan skal du henvende dig med den gode historie? Det får du fem bud på her.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Det er endnu engang blevet tid til årets Folkemøde på Bornholm. Tid til at mingle på den store græsplæne i Allinge, tid til politisk debat og tid til at få adgang til det samlede pressekorps. Men hvordan udnytter du taletiden på bedste vis?

Folkemødet er siden sin debut i år 2011 vokset gevaldigt. I dag finder du en bred repræsentation af folk fra den politiske elite og erhvervslivet. Men Folkemødet giver også en unik mulighed for at møde dagspressen ansigt til ansigt. Mathias Holm Pedersen er managing partner og seniorkonsulent i Holm Kommunikation, og her får du hans fem råd til, hvordan du bedst udnytter denne særlige situation.

1. Tænk i niche- og fagmedier
Skru forventningerne ned og læg drømmen om Politiken-forsiden lidt på hylden. Hav i stedet fokus på fag- og nichemedier.

“Hvis du for eksempel kommer fra en patientforening, så gå efter Altinget: sundhed eller Medwatch, hvor der er større chance for, at de vil finde historien relevant,” siger Mathias Holm Pedersen og fortsætter:

“Lad være med at sende en pressemeddelelse ud til alle akkrediterede journalister på Folkemødet. Udvælg i stedet et par stykker, som du gerne vil opbygge et forhold til,” siger han.

2. Gør din historie Folkemøde-relevant
“Din historie skal helst have et eller andet link til Folkemødet. Det kan være smart at orientere sig om, hvilke temaer og emner der snakkes om på Folkemødet - og så vinkle din historie ud fra det,” forklarer Mathias Holm Pedersen.

Hvis du sidder med en stor historie, skal du altså forsøge at gøre den Folkemøde-relevant. “Vi ser mange meta-historier om demokrati, og hvad Folkemødet gør for demokratiet. Prøv at hoppe med på den dagsorden, og skab et link mellem det og din historie. Så har du i hvert fald formentlig en bedre chance,” siger han.

Blot at invitere journalisterne med til en debat og håbe på, at de dukker op, er derfor ikke den bedste løsning, da en debat næppe er en historie i sig selv, påpeger han.

3. Få opmærksomhed på kreativitet
“Hvis man har et mål om at få mediesynlighed, er det en god idé at tænke over, hvilke sjove vinkler ens emne kan have. Det er ikke nok, at man selv synes, det er interessant,” forklarer Mathias Holm Pedersen.

Som et eksempel fremhæver han Dansk Flygtningehjælp, der til et Folkemøde havde arrangeret en papfigur af organisationens formand, som man kunne få taget et billede med. Det endte med at blive en historie i medierne, formentlig fordi det stak lidt ud og var anderledes end de mange tusinde debatter.

“Hvis man bare gør som alle andre og tænker, at debatten må være historien i sig selv, så får man ikke medieopmærksomhed. Journalisterne leder efter særlige historier, og det kan derfor hjælpe at være kreativ,” tilføjer Mathias Holm Pedersen.

4. Tilpas dit pitch til mediet
Det er en god idé at finde ud af, hvad medierne laver på Folkemødet. Har de deres eget studie derovre, arbejder de hjemme fra redaktionerne, sender de live-tv, aftendebatter, web-tv eller lignende? Når du laver dit pitch, er det en god idé at vælge det format, som din historie passer bedst til og derefter tilpasse pitchet til det medie og den platform, som du vælger. På den måde serverer du historien, så journalisterne kan se, hvordan det kan være en god Folkemøde-historie for dem på netop den platform.

“Det handler om at være skarp på historien, og på hvordan lige præcis den journalist, du henvender dig til, kan bruge historien,” siger han.

5. Udnyt live-udsendelser
Dine forberedelser til Folkemødet har stor betydning for, om du får succes med at få din historie ud. Den optimale løsning er ifølge Mathias Holm Pedersen at have kontaktet den pågældende redaktør allerede inden Folkemødet. Men der findes naturligvis andre muligheder, hvis du ikke har fået forberedt dig helt så godt til dagene på solskinsøen.

“TV 2 Bornholm sender live næsten hele tiden, og de skal jo have nogle folk ind. Vores erfaring er, at der her er muligheder for dem, som måske ikke er helt så godt forberedt, fordi man kan pitche ind på dagen eller på vej over til Folkemødet. Meta-historier med de lidt anderledes vinkler omkring ens debatter eller tilstedeværelse kan fungere godt som en blød Folkemøde-historie på sådan en platform,” afslutter Mathias Holm Pedersen.

Forrige artikel Sådan skal du (IKKE) lobbye på Folkemødet Sådan skal du (IKKE) lobbye på Folkemødet Næste artikel Lynguide: Regler og love for unges frivillige arbejde Lynguide: Regler og love for unges frivillige arbejde
Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte

Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte

Med et unikt forretningskoncept slog købmandsbutikken Kooperativet på Syddjurs dørene op i sensommeren. Coop, lokale mikroproducenter og frivillige kræfter er hovedingredienserne i en ny butiksform, der arbejder for bæredygtighed og et styrket lokalsamfund. 

Sådan laver du en kooperativ virksomhed

Sådan laver du en kooperativ virksomhed

Få en bæredygtig idé, byg et fællesskab og krydr med en god portion optimisme og stædighed: Kooperationen, der er  arbejdsgiver- og interesseorganisation for kooperative og socialøkonomiske virksomheder, fortæller her, hvordan I starter en virksomhed drevet i fællesskab med andre.

Kommuner investerer i foreningsudvikling

Kommuner investerer i foreningsudvikling

DGI's hovedorganisation har besluttet at indgå endnu flere strategiske samarbejdsaftaler med landets kommuner. Som en udløber af den ambition spirer en tendens frem med professionelle foreningsudviklere finansieret delvist af kommuner. DGI Østjylland fortæller her om deres erfaring med foreningsudviklere.

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

En køreklar og detaljeret strategi er det vigtigste værktøj for at omstille en boligforening i en bæredygtig retning, mener formand for Sønderborg Andelsboligforening, Vivian Engelbredt.

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Sønderborgs almene boligforeninger er midt i processen med at omstille deres boligmasse til en mere energivenlig og bæredygtig version. Her deler Torben Esbensen, rådgivende ingeniør bag projektet, ud af erfaringer og giver råd til, hvordan din boligforening kan følge det grønne fodspor.

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Som organisation i civilsamfundet lever man i høj grad af sin egen troværdighed, og en alvorlig mediesag kan koste både medlemmer og samarbejdspartnere. Bliv klogere på mediestorme, og hvordan du bedst bremser en krise, inden den gør stor skade.

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når en mediestorm rammer, står din organisation i en alarmsituation, der kræver øjeblikkelig handling. Her har du kommunikationsekspert Henrik Kragelunds tjekliste til, hvordan du hurtigt kommer på den anden side af krisen.

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Civilsamfundsorganisationer har et uudnyttet spillerum, og med kommunalvalget lige rundt om hjørnet, kan det give god mening at arbejde med at få mere indflydelse på den lokalpolitiske dagsorden. Det siger Maria Steno, medforfatter til bogen 'Lokal Lobbyisme'.

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Man kan tage ved lære af Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, når det kommer til at arbejde lokalpolitisk. De har i samarbejde med lokale ildsjæle og Furesø Kommune startet initiativet Vilde haver, som skal sikre mere biodiversitet.