5 råd: Få adgang til pressen på Folkemødet

OMTALE: Folkemødet giver dig fire dage i juni, hvor du står ansigt til ansigt med pressen. Men hvordan skal du henvende dig med den gode historie? Det får du fem bud på her.

Det er endnu engang blevet tid til årets Folkemøde på Bornholm. Tid til at mingle på den store græsplæne i Allinge, tid til politisk debat og tid til at få adgang til det samlede pressekorps. Men hvordan udnytter du taletiden på bedste vis?

Folkemødet er siden sin debut i år 2011 vokset gevaldigt. I dag finder du en bred repræsentation af folk fra den politiske elite og erhvervslivet. Men Folkemødet giver også en unik mulighed for at møde dagspressen ansigt til ansigt. Mathias Holm Pedersen er managing partner og seniorkonsulent i Holm Kommunikation, og her får du hans fem råd til, hvordan du bedst udnytter denne særlige situation.

1. Tænk i niche- og fagmedier
Skru forventningerne ned og læg drømmen om Politiken-forsiden lidt på hylden. Hav i stedet fokus på fag- og nichemedier.

“Hvis du for eksempel kommer fra en patientforening, så gå efter Altinget: sundhed eller Medwatch, hvor der er større chance for, at de vil finde historien relevant,” siger Mathias Holm Pedersen og fortsætter:

“Lad være med at sende en pressemeddelelse ud til alle akkrediterede journalister på Folkemødet. Udvælg i stedet et par stykker, som du gerne vil opbygge et forhold til,” siger han.

2. Gør din historie Folkemøde-relevant
“Din historie skal helst have et eller andet link til Folkemødet. Det kan være smart at orientere sig om, hvilke temaer og emner der snakkes om på Folkemødet - og så vinkle din historie ud fra det,” forklarer Mathias Holm Pedersen.

Hvis du sidder med en stor historie, skal du altså forsøge at gøre den Folkemøde-relevant. “Vi ser mange meta-historier om demokrati, og hvad Folkemødet gør for demokratiet. Prøv at hoppe med på den dagsorden, og skab et link mellem det og din historie. Så har du i hvert fald formentlig en bedre chance,” siger han.

Blot at invitere journalisterne med til en debat og håbe på, at de dukker op, er derfor ikke den bedste løsning, da en debat næppe er en historie i sig selv, påpeger han.

3. Få opmærksomhed på kreativitet
“Hvis man har et mål om at få mediesynlighed, er det en god idé at tænke over, hvilke sjove vinkler ens emne kan have. Det er ikke nok, at man selv synes, det er interessant,” forklarer Mathias Holm Pedersen.

Som et eksempel fremhæver han Dansk Flygtningehjælp, der til et Folkemøde havde arrangeret en papfigur af organisationens formand, som man kunne få taget et billede med. Det endte med at blive en historie i medierne, formentlig fordi det stak lidt ud og var anderledes end de mange tusinde debatter.

“Hvis man bare gør som alle andre og tænker, at debatten må være historien i sig selv, så får man ikke medieopmærksomhed. Journalisterne leder efter særlige historier, og det kan derfor hjælpe at være kreativ,” tilføjer Mathias Holm Pedersen.

4. Tilpas dit pitch til mediet
Det er en god idé at finde ud af, hvad medierne laver på Folkemødet. Har de deres eget studie derovre, arbejder de hjemme fra redaktionerne, sender de live-tv, aftendebatter, web-tv eller lignende? Når du laver dit pitch, er det en god idé at vælge det format, som din historie passer bedst til og derefter tilpasse pitchet til det medie og den platform, som du vælger. På den måde serverer du historien, så journalisterne kan se, hvordan det kan være en god Folkemøde-historie for dem på netop den platform.

“Det handler om at være skarp på historien, og på hvordan lige præcis den journalist, du henvender dig til, kan bruge historien,” siger han.

5. Udnyt live-udsendelser
Dine forberedelser til Folkemødet har stor betydning for, om du får succes med at få din historie ud. Den optimale løsning er ifølge Mathias Holm Pedersen at have kontaktet den pågældende redaktør allerede inden Folkemødet. Men der findes naturligvis andre muligheder, hvis du ikke har fået forberedt dig helt så godt til dagene på solskinsøen.

“TV 2 Bornholm sender live næsten hele tiden, og de skal jo have nogle folk ind. Vores erfaring er, at der her er muligheder for dem, som måske ikke er helt så godt forberedt, fordi man kan pitche ind på dagen eller på vej over til Folkemødet. Meta-historier med de lidt anderledes vinkler omkring ens debatter eller tilstedeværelse kan fungere godt som en blød Folkemøde-historie på sådan en platform,” afslutter Mathias Holm Pedersen.

Forrige artikel Sådan skal du (IKKE) lobbye på Folkemødet Sådan skal du (IKKE) lobbye på Folkemødet Næste artikel Lynguide: Regler og love for unges frivillige arbejde Lynguide: Regler og love for unges frivillige arbejde
Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

GUIDE: Hvis ngo’erne vil indgå stærke partnerskaber med virksomheder, skal de kommunikere bedre og tale ind i virksomhedernes forretningsforståelse. Det mener fem danske ngo’er, som sammen med eksperter i partnerskaber har lavet en guide, der skal hjælpe ngo’er til at indgå bedre partnerskaber med virksomheder.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.