Afdæmpet festdag i krisens skygge

50 ÅR: Jonas Keiding Lindholms runde fødselsdag onsdag bliver noget mere rolig end oprindelig planlagt.

Den skulle have stået på reception i Altingets gård og restaurantbesøg med familien. Men midt i en virustid kan Jonas Keiding Lindholm, direktør for tænketanken Mandag Morgen og Altinget Arena, se frem til en noget mere afdæmpet fejring, når han i dag, onsdag, fylder 50: Receptionen er aflyst, og restaurantbesøget er afløst af en aften i hjemmet.

”Vi plejer at gå ud og spise på min fødselsdag. Nu bliver det i stedet hjemmebag og hjemmelavet mad,” siger Jonas Keiding Lindholm og tilføjer:

”Men det kan også noget.”

Et arbejdsliv i krisens tegn
Det er ikke første gang, en krisesituation kommer i vejen for festlighederne for den tidligere katastrofechef og forhenværende generalsekretær for Red Barnet. 

”Mit professionelle liv har i lange stræk rimet på kriser,” siger Jonas Keiding Lindholm.

Da et undersøisk jordskælv ramte Indonesien i 2004, var han i landet. Han befandt sig på grænsen til Burma i 2008, da en tropisk cyklon hærgede landet. Og da L'Aquila nær Rom i Italien året efter blev rystet af et stort jordskælv, var Jonas Keiding Lindholm den første internationale nødhjælpsarbejder på stedet.

”Jeg har i næsten 15 år beskæftiget mig med katastrofehjælp rundtomkring i verden. Og hvad jeg ikke har misset af mærkedage, bryllupper og andre begivenheder i bekendtskabskredsen, kan ikke tælles på to hænder.”

Så at hans egen fødselsdag foregår i coronakrisens skygge, stod nærmest skrevet i stjernerne.

”Det er karmaloven, der rammer. Sådan måtte det bare være,” siger Jonas Keiding Lindholm.

"Vi higer efter hinanden"
Han giver udtryk for, at dagen bliver en blanding af glæde over at være ved godt helbred og være sammen med sin familie og frustration over ikke at kunne hjælpe andre i en akut situation, hvor der er behov for det.

Som formand for foreningen Ombold er han ærgerlig over at have måttet aflyse den gadeidræt, der ellers er en social livline for udsatte og hjemløse landet over. Og han ser frem til den tid, hvor vi alle igen kan dyrke fællesskabet.  

”Er der en ting, der er gået op for store dele af Danmark allerede nu, så er det, hvor meget vi savner samvær og samtaler. Vi higer efter hinanden,” siger fødselaren og tilføjer:

”Der har nærmest aldrig været mere brug for at komme sammen og mødes og give hinanden en krammer, når vi forhåbentlig snart er på den anden side af det her.”

Forrige artikel Tuborgfondet sætter fem millioner af til fællesskaber under coronakrisen Tuborgfondet sætter fem millioner af til fællesskaber under coronakrisen Næste artikel Partier enige om økonomisk håndsrækning til hjemløse Partier enige om økonomisk håndsrækning til hjemløse
Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.