Amerikansk filantrop: Derfor virker lån bedre end donationer

FILANTROPI: Den amerikanske milliardær Marcel Arsenault bygger sin filantropi på lån i stedet for på donationer. Det er mere effektivt, mener han. Her er hans ni grunde – og et enkelt forbehold.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

”Jeg er ikke begejstret for donationer.”

Deklarationen falder prompte: Marcel Arsenault traf tidligt den beslutning at bygge sin filantropi på lån i stedet for på donationer. Det skaber sundere relationer og giver bedre resultater, mener han.

Her giver han sine begrundelser for at låne penge ud i stedet for at forære dem væk.

1: En donation skaber et ulige forhold
En donation er en gave, og gaver skaber nogle underlige forpligtelser. Når jeg yder et lån, viser jeg modtageren den respekt, at jeg forventer, at han betaler mig tilbage. Det skaber et mere lige forhold.

2: Et lån lægger ansvar over til modtageren
Et lån flytter ansvaret 100 procent over på modtageren. Det signalerer ejerskab til projektet. Det er hans projekt, ikke mit. Og jeg forventer, at han gør, hvad der er nødvendigt for at skabe en bæredygtig forretning og betale mig tilbage.  

3: Et lån siger: Du er et respektabelt menneske
Når vi yder lån i Somalia, bruger vi lang tid på at undersøge, om modtagerne er ærlige og hæderlige mennesker; at de ikke drikker eller tygger khat, og at de er hårdtarbejdende og har styr på at udbetale løn.
Og de mennesker er respektable. Næsten alle betaler os tilbage, og hvis de misser en betaling, betaler de dobbelt næste gang.

Det er som i Danmark for 100 år siden, hvor Lars lånte Christian 1.000 kroner, som Christian skulle betale tilbage, når han solgte sine køer seks måneder senere. De havde ikke en masse dokumenter, men de havde givet håndslag, og de forstod den personlige forpligtelse.

4: En donation screener forkert
Alle og enhver kan skrive en ansøgning. Men det er ikke alle, der kan drive en seriøs forretning. Hvis jeg siger, at jeg vil give 100.000 dollars til en, der vil skrive en bog, får jeg en lang kø uden for min dør. Måske vil nogle af dem arbejde, men jeg har ingen garanti for, at modtageren ikke bare vil drikke pengene op. Og så har mine penge bidraget til at skabe ulykke.

5: En donation har ingen feedback-mekanisme
Problemet med mange donationer er, at betingelserne ikke er forhandlet og skrevet tilstrækkeligt tydeligt ind i aftalen, samtidig med at der ikke er en feecback-mekanisme indbygget.

Når man yder et lån, får man en automatisk feedback med i købet, fordi modtageren betaler månedlige afdrag. Det betyder, at man løbende kan følge med i, hvordan det går med investeringen.

6: En donation lærer modtageren afhængighed
Når man uddeler donationer, lærer man modtagerne at tage imod den ene gave efter den anden. Jeg tror ikke, det virker ansvarliggørende. I udviklingslande har vi i årevis oplært folk i at få gratis penge. Jeg tror ikke, det er nyttigt.

7: En donation siger: Du har ikke en bæredygtig forretning
Ved at give en donation siger man i realiteten: ”Din forretning er ikke økonomisk bæredygtig, men lad mig give dig en spandfuld penge, og så kan det være, den bliver bæredygtig en dag.”

8: En donation er vilkårlig og skaber ikke varig effekt
At give en donation svarer til at kaste penge ud fra et fly. Hvis du dropper et ordentligt bundt 100 dollarsedler ud, vil en masse mennesker samle pengene op. Og for en kort stund vil de opleve en lille forbedring af deres liv. Men kort efter vil deres liv være, som det var før.

9: Et lån kan genanvendes
En donation kan kun gives én gang. Med et lån siger jeg: ”Jeg forventer, at du betaler mig tilbage, så pengene kan gøre gavn et nyt sted.” Lån giver mig mulighed for at genbruge pengene og skabe en finansiel evighedsmaskine.

10: Okay, så lad gå: En donation kan bruges rigtigt, men...
Jeg tror, at donationer kan bruges til for eksempel at give fattige børn en uddannelse, men man skal være meget opmærksom på at stille betingelser. Der er masser af eksempler på håbefulde donorer og modtagere, som ikke lykkes med det, de satte sig for.

Hvis man for eksempel bygger en skole i Kenya, ved man ikke, om skolen står tom halvandet år senere, fordi de lokale ikke havde råd til at betale for strømmen og sendte børnene hjem.

Forrige artikel Stafetten: Fem skarpe til Frivilligrådet Stafetten: Fem skarpe til Frivilligrådet Næste artikel FTF: Vi kan ikke undvære de frivillige FTF: Vi kan ikke undvære de frivillige
  • Anmeld

    Annette Heine

    Gaver og forpligtelser

    Artiklen giver mig associationer til SU contra lån.

  • Anmeld

    Torben Vinter · Leder af Frontløberne, Aarhus.

    Langt fra virkeligheden i Danmark

    Indlægget er i min optik langt fra virkeligheden i de større danske fonde.
    Derudover er der en masse vrøvl.

    1) Der siges at en gave skaber et ulige forhold, men at et lån skaber et mere lige forhold. Men pointen i gavegivningsteorien er netop, at der skal gives noget tilbage for en gave. Dermed er et lån og en gave sidestillet - omend på forskellige juridiske planer.

    2) Et lån giver ansvaret til modtageren.
    Det er en påstand. Man kan også spørge om det er godt, at filantropen frasiger sig ansvaret?
    Men uanset er det noget vrøvl for i klassisk-filantropisk øjemed vil en modtager af en donation jo også have et ansvar for at leve op til sin egen succes og hæder.

    3) Det er noget vrøvl. En donation siger jo ikke "du er ikke et respektabelt menneske". Tvært imod. Det siger: Jeg har tillid til at du kan løfte den opgave du er villig til at påtage dig.

    4) Screening er der masser af. Faktisk screenes der løs af fagsekretariater i alle større fonde. Kritikken rammer kun de små fonde, som ikke har sådanne kræfter. Det er dog næppe dem, der er i sigtekornet her.

    5) Langt de fleste større danske fonde har indbyggede feedback-mekanismer, hvis der gives større beløb.

    6) At klassisk-filantropiske projekter ikke skaber varig effekt, kan der, indrømmet, være tre gode grunde til:

    a) Det er et dårligt projekt
    b) Der er taget en risiko i forbindelse med projektet
    c) Der er ikke opsat mål for hvad der menes og forventes af "effekt".

    Men det behøver bestemt ikke at have noget med lån og afdrag at gøre.
    Det handler om kapacitet og vilkår.

    7) "Dårlige forretninger" er igen en definitionssag. Han modargumenterer det jo selv til sidst i forhold til sin pointe om studie-stipendier. Men nogle projekter skal simpelthen ikke være en "god forretning" målt på en bundlinje over en projektperiode. Nogle projekter giver andre typer afkast, som kan være mindst lige så væsentlig for fondene.

    8) De vilkårlige uddelinger findes ikke. Der er altid en bedømmelse bag.
    Men når det er sagt, kunne en del fonde sagtens styrke deres arbejde med at skabe større gennemsigtighed og opprioritere at give bedre svar på afslag - eller indlede en dialog om justeringer af projekter der ligger i en gråzone mellem tilsagn og afslag.

    9) Det er korrekt at lånene kan genanvendes. Men spørgsmålet er om det ikke undergraver pointen med de danske skatterabatter til fondene? Og det er de færreste fonde der ikke laver hensættelser og dermed bruger deres fulde kapital. Så pengene mangler ikke umiddelbart til genanvendelse. Men i visse tilfælde, hvor der understøttes projekter med kommercialiseringspotentiale, kan de selvfølgelig være en fordel. Men hvad er garantien for tilbagebetaling?

    10) Det er af gode grunde ikke en god grund :-)

  • Anmeld

    Michael Erichsen · Fyrste

    Er helt enig med forfatteren

    Jeg er helt enig med forfatteren af denne artikel. Egentlig er det jo samme diskussion, der figurerer ved SU kontra SU-lån. Skal man basere hele vores SU-system på lån, som man g'ør det i Norge? Fordelen er jo, at folk begynder at tænke over deres adfærd, og det synes jeg personligt er en meget vigtigt pointe. Alle går jo heller ikke ud og tager et forbrugslån uden at tænke sig om. Man kan finde gode artikler om emnet på hjemmesiden:
    https://www.xn--lnio-qoa.dk/

  • Anmeld

    Simon Eskjær · Debattør

    I en verden af donationer...

    Hvordan ville verden se ud hvis alle banker bare donerede til folk, der søger nye lån? I håbet om at folk ville skabe en ny adfærd. Jeg tror ikke det virker i det lange løb og kan ikke forstå linket mellem at nogen donerer penge til et projekt og at modtagerne dermed føler et ansvar overfor at forvalte pengene på en fornuftig måde. Jeg har uddybet min kommentar her i forbindelse med en tidligere diskussion omkring donationer og nye lån: https://tjek-laan.dk/nye-laan

  • Anmeld

    Michael L · Jedi Night

    Giver mening

    Det giver god mening at der skal lånes penge. Det er lige som et barn bliver man ved med at give dem penge. Forventer de at få heletiden. Det giver god mening at låne penge ud. https://ditnyelaan.dk/forbrugslaan/

  • Anmeld

    Michael Laursen · Journalist

    Lån er bedre end donation

    Helt enig med forfattteren. Med et lån, stilles låntager til ansvar. Og dette er uden tvivl den rigtige løsning. Hvis der doneres penge, føler låntager måske ikke det samme ansvar, da pengene ikke skal tilbagebetales. Mange forbrugere optager i dag kviklån til lavere rente. https://kviklaan247.dk/

Det etablerede civilsamfund bør lære af folkelige bevægelser

Det etablerede civilsamfund bør lære af folkelige bevægelser

Det civile samfund er i opbrud. Frem vokser et mylder af bevægelser, der vidner om stor lyst til folkelig deltagelse hos borgerne. De etablerede organisationer bør omfavne de nye bevægelser og komme tættere på det folkelige engagement, viser ny analyse fra Globalt Fokus. 

Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte

Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte

Med et unikt forretningskoncept slog købmandsbutikken Kooperativet på Syddjurs dørene op i sensommeren. Coop, lokale mikroproducenter og frivillige kræfter er hovedingredienserne i en ny butiksform, der arbejder for bæredygtighed og et styrket lokalsamfund. 

Sådan laver du en kooperativ virksomhed

Sådan laver du en kooperativ virksomhed

Få en bæredygtig idé, byg et fællesskab og krydr med en god portion optimisme og stædighed: Kooperationen, der er  arbejdsgiver- og interesseorganisation for kooperative og socialøkonomiske virksomheder, fortæller her, hvordan I starter en virksomhed drevet i fællesskab med andre.

Kommuner investerer i foreningsudvikling

Kommuner investerer i foreningsudvikling

DGI's hovedorganisation har besluttet at indgå endnu flere strategiske samarbejdsaftaler med landets kommuner. Som en udløber af den ambition spirer en tendens frem med professionelle foreningsudviklere finansieret delvist af kommuner. DGI Østjylland fortæller her om deres erfaring med foreningsudviklere.

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

En køreklar og detaljeret strategi er det vigtigste værktøj for at omstille en boligforening i en bæredygtig retning, mener formand for Sønderborg Andelsboligforening, Vivian Engelbredt.

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Sønderborgs almene boligforeninger er midt i processen med at omstille deres boligmasse til en mere energivenlig og bæredygtig version. Her deler Torben Esbensen, rådgivende ingeniør bag projektet, ud af erfaringer og giver råd til, hvordan din boligforening kan følge det grønne fodspor.

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Som organisation i civilsamfundet lever man i høj grad af sin egen troværdighed, og en alvorlig mediesag kan koste både medlemmer og samarbejdspartnere. Bliv klogere på mediestorme, og hvordan du bedst bremser en krise, inden den gør stor skade.

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når en mediestorm rammer, står din organisation i en alarmsituation, der kræver øjeblikkelig handling. Her har du kommunikationsekspert Henrik Kragelunds tjekliste til, hvordan du hurtigt kommer på den anden side af krisen.

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Civilsamfundsorganisationer har et uudnyttet spillerum, og med kommunalvalget lige rundt om hjørnet, kan det give god mening at arbejde med at få mere indflydelse på den lokalpolitiske dagsorden. Det siger Maria Steno, medforfatter til bogen 'Lokal Lobbyisme'.

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Man kan tage ved lære af Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, når det kommer til at arbejde lokalpolitisk. De har i samarbejde med lokale ildsjæle og Furesø Kommune startet initiativet Vilde haver, som skal sikre mere biodiversitet.