Amerikansk filantrop: Derfor virker lån bedre end donationer

FILANTROPI: Den amerikanske milliardær Marcel Arsenault bygger sin filantropi på lån i stedet for på donationer. Det er mere effektivt, mener han. Her er hans ni grunde – og et enkelt forbehold.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

”Jeg er ikke begejstret for donationer.”

Deklarationen falder prompte: Marcel Arsenault traf tidligt den beslutning at bygge sin filantropi på lån i stedet for på donationer. Det skaber sundere relationer og giver bedre resultater, mener han.

Her giver han sine begrundelser for at låne penge ud i stedet for at forære dem væk.

1: En donation skaber et ulige forhold
En donation er en gave, og gaver skaber nogle underlige forpligtelser. Når jeg yder et lån, viser jeg modtageren den respekt, at jeg forventer, at han betaler mig tilbage. Det skaber et mere lige forhold.

2: Et lån lægger ansvar over til modtageren
Et lån flytter ansvaret 100 procent over på modtageren. Det signalerer ejerskab til projektet. Det er hans projekt, ikke mit. Og jeg forventer, at han gør, hvad der er nødvendigt for at skabe en bæredygtig forretning og betale mig tilbage.  

3: Et lån siger: Du er et respektabelt menneske
Når vi yder lån i Somalia, bruger vi lang tid på at undersøge, om modtagerne er ærlige og hæderlige mennesker; at de ikke drikker eller tygger khat, og at de er hårdtarbejdende og har styr på at udbetale løn.
Og de mennesker er respektable. Næsten alle betaler os tilbage, og hvis de misser en betaling, betaler de dobbelt næste gang.

Det er som i Danmark for 100 år siden, hvor Lars lånte Christian 1.000 kroner, som Christian skulle betale tilbage, når han solgte sine køer seks måneder senere. De havde ikke en masse dokumenter, men de havde givet håndslag, og de forstod den personlige forpligtelse.

4: En donation screener forkert
Alle og enhver kan skrive en ansøgning. Men det er ikke alle, der kan drive en seriøs forretning. Hvis jeg siger, at jeg vil give 100.000 dollars til en, der vil skrive en bog, får jeg en lang kø uden for min dør. Måske vil nogle af dem arbejde, men jeg har ingen garanti for, at modtageren ikke bare vil drikke pengene op. Og så har mine penge bidraget til at skabe ulykke.

5: En donation har ingen feedback-mekanisme
Problemet med mange donationer er, at betingelserne ikke er forhandlet og skrevet tilstrækkeligt tydeligt ind i aftalen, samtidig med at der ikke er en feecback-mekanisme indbygget.

Når man yder et lån, får man en automatisk feedback med i købet, fordi modtageren betaler månedlige afdrag. Det betyder, at man løbende kan følge med i, hvordan det går med investeringen.

6: En donation lærer modtageren afhængighed
Når man uddeler donationer, lærer man modtagerne at tage imod den ene gave efter den anden. Jeg tror ikke, det virker ansvarliggørende. I udviklingslande har vi i årevis oplært folk i at få gratis penge. Jeg tror ikke, det er nyttigt.

7: En donation siger: Du har ikke en bæredygtig forretning
Ved at give en donation siger man i realiteten: ”Din forretning er ikke økonomisk bæredygtig, men lad mig give dig en spandfuld penge, og så kan det være, den bliver bæredygtig en dag.”

8: En donation er vilkårlig og skaber ikke varig effekt
At give en donation svarer til at kaste penge ud fra et fly. Hvis du dropper et ordentligt bundt 100 dollarsedler ud, vil en masse mennesker samle pengene op. Og for en kort stund vil de opleve en lille forbedring af deres liv. Men kort efter vil deres liv være, som det var før.

9: Et lån kan genanvendes
En donation kan kun gives én gang. Med et lån siger jeg: ”Jeg forventer, at du betaler mig tilbage, så pengene kan gøre gavn et nyt sted.” Lån giver mig mulighed for at genbruge pengene og skabe en finansiel evighedsmaskine.

10: Okay, så lad gå: En donation kan bruges rigtigt, men...
Jeg tror, at donationer kan bruges til for eksempel at give fattige børn en uddannelse, men man skal være meget opmærksom på at stille betingelser. Der er masser af eksempler på håbefulde donorer og modtagere, som ikke lykkes med det, de satte sig for.

Hvis man for eksempel bygger en skole i Kenya, ved man ikke, om skolen står tom halvandet år senere, fordi de lokale ikke havde råd til at betale for strømmen og sendte børnene hjem.

Forrige artikel Stafetten: Fem skarpe til Frivilligrådet Stafetten: Fem skarpe til Frivilligrådet Næste artikel FTF: Vi kan ikke undvære de frivillige FTF: Vi kan ikke undvære de frivillige
Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

I den nye udgave af antologien ”Samtaler der kræver mod” bevæger Center for Frivilligt Socialt arbejde sig ind på et område, som har relevans langt ud over de foreninger, som driver socialt arbejde – nemlig hvordan man ”fyrer” en frivillig, som ikke fungerer, og ikke mindst, hvordan man gør det på en ordentlig måde.

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Trods synlige tegn på vold og vanrøgt blev drengen Jimmy Gørtz og hans bror aldrig fjernet fra deres dybt alkoholiske far. På mirakuløs vis voksede Jimmy Gørtz op og blev topleder, terapeut, frivilligleder og forfatter. Senest er han sprunget ud som digter. Selvom meget er blevet bedre siden hans egen barndom, mener han, at systemet stadig kan lære af den smerte, han blev forvoldt som barn.

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

I Vollsmose fik Frie Grønne 27,8 procent af stemmerne – mod 0,9 procent i resten af landet. For mens valgfesten udeblev på landsplan, fik partiet vendt op og ned på det politiske landskab i flere af landets udsatte boligkvarterer ved folketingsvalget i november. Og hvis unge vælgere skulle bestemme, var Liberal Alliance landets blevet landets største parti. Læs her, hvordan de to partier gjorde det umulige.

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?