Amerikansk filantrop: Derfor virker lån bedre end donationer

FILANTROPI: Den amerikanske milliardær Marcel Arsenault bygger sin filantropi på lån i stedet for på donationer. Det er mere effektivt, mener han. Her er hans ni grunde – og et enkelt forbehold.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

”Jeg er ikke begejstret for donationer.”

Deklarationen falder prompte: Marcel Arsenault traf tidligt den beslutning at bygge sin filantropi på lån i stedet for på donationer. Det skaber sundere relationer og giver bedre resultater, mener han.

Her giver han sine begrundelser for at låne penge ud i stedet for at forære dem væk.

1: En donation skaber et ulige forhold
En donation er en gave, og gaver skaber nogle underlige forpligtelser. Når jeg yder et lån, viser jeg modtageren den respekt, at jeg forventer, at han betaler mig tilbage. Det skaber et mere lige forhold.

2: Et lån lægger ansvar over til modtageren
Et lån flytter ansvaret 100 procent over på modtageren. Det signalerer ejerskab til projektet. Det er hans projekt, ikke mit. Og jeg forventer, at han gør, hvad der er nødvendigt for at skabe en bæredygtig forretning og betale mig tilbage.  

3: Et lån siger: Du er et respektabelt menneske
Når vi yder lån i Somalia, bruger vi lang tid på at undersøge, om modtagerne er ærlige og hæderlige mennesker; at de ikke drikker eller tygger khat, og at de er hårdtarbejdende og har styr på at udbetale løn.
Og de mennesker er respektable. Næsten alle betaler os tilbage, og hvis de misser en betaling, betaler de dobbelt næste gang.

Det er som i Danmark for 100 år siden, hvor Lars lånte Christian 1.000 kroner, som Christian skulle betale tilbage, når han solgte sine køer seks måneder senere. De havde ikke en masse dokumenter, men de havde givet håndslag, og de forstod den personlige forpligtelse.

4: En donation screener forkert
Alle og enhver kan skrive en ansøgning. Men det er ikke alle, der kan drive en seriøs forretning. Hvis jeg siger, at jeg vil give 100.000 dollars til en, der vil skrive en bog, får jeg en lang kø uden for min dør. Måske vil nogle af dem arbejde, men jeg har ingen garanti for, at modtageren ikke bare vil drikke pengene op. Og så har mine penge bidraget til at skabe ulykke.

5: En donation har ingen feedback-mekanisme
Problemet med mange donationer er, at betingelserne ikke er forhandlet og skrevet tilstrækkeligt tydeligt ind i aftalen, samtidig med at der ikke er en feecback-mekanisme indbygget.

Når man yder et lån, får man en automatisk feedback med i købet, fordi modtageren betaler månedlige afdrag. Det betyder, at man løbende kan følge med i, hvordan det går med investeringen.

6: En donation lærer modtageren afhængighed
Når man uddeler donationer, lærer man modtagerne at tage imod den ene gave efter den anden. Jeg tror ikke, det virker ansvarliggørende. I udviklingslande har vi i årevis oplært folk i at få gratis penge. Jeg tror ikke, det er nyttigt.

7: En donation siger: Du har ikke en bæredygtig forretning
Ved at give en donation siger man i realiteten: ”Din forretning er ikke økonomisk bæredygtig, men lad mig give dig en spandfuld penge, og så kan det være, den bliver bæredygtig en dag.”

8: En donation er vilkårlig og skaber ikke varig effekt
At give en donation svarer til at kaste penge ud fra et fly. Hvis du dropper et ordentligt bundt 100 dollarsedler ud, vil en masse mennesker samle pengene op. Og for en kort stund vil de opleve en lille forbedring af deres liv. Men kort efter vil deres liv være, som det var før.

9: Et lån kan genanvendes
En donation kan kun gives én gang. Med et lån siger jeg: ”Jeg forventer, at du betaler mig tilbage, så pengene kan gøre gavn et nyt sted.” Lån giver mig mulighed for at genbruge pengene og skabe en finansiel evighedsmaskine.

10: Okay, så lad gå: En donation kan bruges rigtigt, men...
Jeg tror, at donationer kan bruges til for eksempel at give fattige børn en uddannelse, men man skal være meget opmærksom på at stille betingelser. Der er masser af eksempler på håbefulde donorer og modtagere, som ikke lykkes med det, de satte sig for.

Hvis man for eksempel bygger en skole i Kenya, ved man ikke, om skolen står tom halvandet år senere, fordi de lokale ikke havde råd til at betale for strømmen og sendte børnene hjem.

Forrige artikel Stafetten: Fem skarpe til Frivilligrådet Stafetten: Fem skarpe til Frivilligrådet Næste artikel FTF: Vi kan ikke undvære de frivillige FTF: Vi kan ikke undvære de frivillige
To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tip og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Da Rusland invaderede Ukraine følte mange danskere et behov for at hjælpe. På Amager opstod et nyt initiativ, der i dag forgrener sig til indsamlinger, legegrupper og en butik, hvor ukrainske flygtninge kan forsyne sig med donerede varer. Læs her, hvordan private kræfter tog et lynkursus i nødhjælp.