Det etablerede civilsamfund bør lære af folkelige bevægelser

Det civile samfund er i opbrud. Frem vokser et mylder af bevægelser, der vidner om stor lyst til folkelig deltagelse hos borgerne. De etablerede organisationer bør omfavne de nye bevægelser og komme tættere på det folkelige engagement, viser ny analyse fra Globalt Fokus. 

Civilsamfundet har fået “en lille ny”, der efterhånden har vokset sig ganske stor, larmende og indflydelsesrig. Nye bevægelser som eksempelvis Venligboerne, Men in Black og demokratibevægelsen i Hong Kong skyder frem med raketfart i disse år og påkalder sig massiv opmærksomhed. Den nye type bevægelser - der deles op i henholdsvis protestbevægelser eller sociale bevægelser - er karakteriseret ved at opstå spontant uden om det formelle civilsamfund og samle borgere om en enkelt sag. 

Sat på spidsen kan man sige, at de arketypiske civilsamfundsorganisationer ofte er opbygget med et mere eller mindre smidigt sekretariat, vidensmedarbejdere, strategier, arbejdsplaner og visioner, der ser langt ud i fremtiden. Til sammenligning har bevægelserne en relativt løst koblet organiseringsform og kalder til folkeligt engagement og handling med høj energi og entusiasme. Sådan forklarer projektkoordinator i Globalt Fokus, Lærke Ebbesen Baulund, der er ansvarlig for organisationens arbejde med folkelig deltagelse. 

“Den nye aktivisme og organiseringer er langt mere flydende, uformelle og ofte forankret i  lokale samfundsproblematikker. Samlet er det en positiv udvikling og vi bør lade os begejstre af de her nye muligheder, det giver os, og understøtte det engagement,” siger Lærke Ebbesen Baulund. 

Find analysen her

Tættere på folkedybet

Civilsamfundets nyeste knopskydning skal ikke ses som en trussel mod de etablerede NGO’er, patientorganisationer eller foreninger, understreger Globalt Fokus. I stedet er der en gylden mulighed for at samarbejde og indgå alliancer med de nye bevægelser. For på den måde kan eksempelvis NGO’er og bevægelser skubbe på fælles dagsordener og lade sig berige af hinanden. For de klassiske civilsamfundsorganisationer er der især læring at hente i, hvordan man skaber folkelig engagement.

“Der er en tendens til at vores egne dygtige medarbejdere har lavet analyserne og kender forhindringerne i det politiske landskab. Vi lader os ofte styre af vores egne løsninger og har ikke rigtig øje for, hvad et stærkt deltager-engagement kan,”

lyder den kærlige opsang til civilsamfundet fra Lærke Ebbesen Baulund, der uddyber: 

“Vi skal blive bedre til at invitere borgerne indenfor som partnere, og ikke kun som frivillige, der skal lave nogle forudbestemte aktiviteter, som er vores egne løsninger og svar. Mange organisationer har heldigvis fået øjnene op for, at det giver mening at inddrage bevægelserne og det engagement, der ligger der, mere.” 

Bevægelser er et produkt af samtiden

Noget tyder på, at de folkelige bevægelsers genopblomstring også hænger sammen med, hvordan borgere - og især unge - i dag engagerer sig. For hvor vi i Danmark tidligere støttede en sag ved at melde os som frivillig eller indløse medlemskab i en organisation, så er det frivillige engagement blevet stadigt mere individuelt, fleksibelt og sagsbaseret. Samtidig har sociale medier og rig adgang til information gjort det nemmere for borgere at melde til og fra på enkeltsager uden at vide lader os binde af medlemskab og vedvarende tilknytning til én organisation, lyder det i analysen. 

Ingen kan stå alene

Med bevægelsernes vildskab, energi og entusiasme, følger også op- og nedture og en bevægelse, der er i konstant forandring. Her kan de traditionelle organisationer være med til at sikre stabilitet, strategisk viden og know-how til det fælles projekt. 

Hvordan samarbejdet helt konkret skal tage form, findes der ikke kun én opskrift på, understreger Lærke Ebbesen Baulund. Til gengæld kan man med sikkerhed sige, at bevægelser og det etablerede civilsamfund tilhører det samme økosystem -  og uanset om dagsordenen er klima eller bekæmpelse af ulighed - er ingen så magtfuld, at de alene kan skabe den nødvendige forandring: 

“Vi er nødt til at se hinanden som samarbejdspartnere og indse, at vi ikke er konkurrenter - der bejler til de samme aktivister eller frivillige. I stedet skal vi se på, hvordan vi kan bruge hinanden og understøtte hinanden. Det handler om at sætte fælles sager før vores egne interne måltal.” 

 

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tip og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Da Rusland invaderede Ukraine følte mange danskere et behov for at hjælpe. På Amager opstod et nyt initiativ, der i dag forgrener sig til indsamlinger, legegrupper og en butik, hvor ukrainske flygtninge kan forsyne sig med donerede varer. Læs her, hvordan private kræfter tog et lynkursus i nødhjælp.

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

En god interessevaretager kender de politiske positioner i et forhandlingslokale og ved, hvornår man skal slå til. Simon Nyborg er mangeårig rådgiver for Enhedslisten og har siden været ansvarlig for Mødrehjælpens politiske kommunikation. Han giver her fem svar på, hvordan du kan forbedre din organisations interessevaretagelse.