Anbefalinger: Sådan støtter det danske civilsamfund trængte partnere under covid-19

Coronakrisen har mange ofre. Ikke kun mennesker risikerer at måtte lade livet. Der findes talrige eksempler på, at også civilsamfund verden over bliver forsøgt gjort tavse i lande med mindre demokratiske styreformer. 

I slutningen af april stod netværket Globalt Fokus bag kampagnen #BeskytCivilsamfundet, der satte fokus på problemet herhjemme ved blandt at råbe udenrigsministeren og udviklingsministeren op. Politisk rådgiver Sara Katrine Brandt giver her fire råd til, hvordan man som dansk civilsamfundsorganisation kan støtte det civile råderum ude i verden. 

LINK: Læs her en kronik, hvor blandt andre Globalt Fokus gør opmærksom på, menneskerettighedsforkæmpere også er ofre for coronakrisen.

LINK: Læs her svaret fra udenrigsministeren og udviklingsministeren.

1. Skab alliancer på tværs af sektorer og grænser
Hvis man gerne vil bremse en skadelig lovgivning, der eksempelvis kriminaliserer kritiske opslag på sociale medier, er samarbejder og alliancer på tværs af organisationer og sektorer noget af det mest effektfulde, påpeger politisk rådgiver Sara Katrine Brandt i Globalt Fokus.

“Lav alliancer – også med the unusual suspects. Det kan være fristende at bede sine egne medlemmer om at skrive under på en underskriftindsamling. Men der, hvor det virkelig batter, er, hvis man på tværs af grænser rækker ud til andre aktører, der er aktive i det pågældende land. Det gælder også private virksomheder. Eller såkaldte venlige regeringer, som kan være med til at lægge pres. Når man mobiliserer forskellige kræfter, er man meget mere end sin egen lille stemme,” siger Sara Katrine Brandt. 

Hun peger endvidere på, at man skal styre alliancen og give nogle beskeder, som alle kan bruge på tværs. Det sikrer en ensartet argumentation, selvom de metoder, man bruger på at yde modpres, kan være forskellige. 

I forhold til coronavirus covid-19 har vi stadig til gode at se, hvordan alliancer kan have effekt, så lovgivninger rulles tilbage, eller aktivister løslades. Men arbejdet er i gang. Eksempelvis i forhold til Egypten, hvor pandemien bruges til at fængsle menneskerettighedsforkæmpere og journalister. Globalt Fokus er blevet kontaktet af internationale og egyptiske organisationer, der håber, at Danmark kan spille en central rolle ved at lave en fælles erklæring i FN’s Menneskerettighedsråd. 

“Desværre er der ikke tilstrækkelig kritik af den egyptiske regering i fora såsom FN, hvilket er medvirkende til, at situationen bliver værre og værre. Sammen med aktører i Cairo og Geneve håber vi, at vi kan få Danmark til at lave en fælles erklæring. Det er vigtigt, at samtalen ikke kun foregår i København. Vi har samlet en arbejdsgruppe på tværs af organisationer og ser også en interesse i at have den danske private sektor involveret i forhold til at tale med den danske regering. Eksempelvis er der danske firmaer, der står bag etableringen af vindmølleparker i Egypten og andre, der samarbejder med egyptiske virksomheder om verdensmålene. Sådan nogle firmaer kunne man tænke sig, at vi ville forsøge at mobilisere,” uddyber Sara Katrine Brandt.

LINK: Find her Globalt Fokus anbefalinger fra 2019 til det danske civilsamfund om, hvordan man kan sikre civilsamfundet mere råderum globalt set.

2. Dem, det handler om, skal have ledelsesstafetten
Når man samarbejder med partnere i Syd om forhold i deres land, er det afgørende, at projektet styres fra det pågældende land. Som organisation i Genéve, New York,  Bruxelles eller Danmark kan man fristes til at mene, at vi ved bedst, forklarer Sara Katrine Brandt. Men det er en fejlslutning. De lokale kræfter – dem, der er de udsatte, eller dem, der er tættest på de udsatte – skal formulere løsningen og pege på en strategi. 

“Det kan være svært som civilsamfundsorganisation i Nord at give slip på kontrollen. Men det er den eneste langsigtede og bæredygtige løsning. De lokale kræfter kender landet og konteksten bedst. De ved, hvilken strategi der virker. Det er eksempelvis vidt forskelligt fra land til land, om man skal råbe i den store megafon eller arbejde på de indre linjer for at ændre forholdene.”

Hvis man eksempelvis vil beskytte kinesiske borgerjournalister, der via sociale medier har nuanceret fortællingen om, hvordan det kinesiske styre håndterede coronavirus covid-19, er det derfor første skridt at kontakte aktivister i Kina,” pointerer Sara Katrine Brandt: 

“Det kan godt føles vanskeligt at finde nogle lokale kræfter i det land, man vil ændre forholdene i. Men det er faktisk ikke så svært. Og det er fuldstændigt afgørende for succes.”

3. Tænk civilsamfundets råderum ind i alle nye projekter 
Det bør være en del af enhver projektbeskrivelse, at man – inden det sættes i søen – forholder sig til, hvordan civilsamfundets råderum beskyttes. Hvis man eksempelvis vil støtte klimaaktivister i Colombia, der kæmper mod planerne om en ny stor mine, så skal man vide, at personerne i frontlinjen vil komme under pres, forklarer Sara Katrine Brandt: 

“De vil blive udsat for trusler. Eller de risikerer at blive fængslet og det, der er værre. Så inden vi som partner i nord går ind i sådan et projekt, skal vi have lagt strategier for, hvad der kommer til at ske, hvis frontpersonerne bliver presset på den ene eller anden måde. Kan vi eksempelvis få dem i sikkerhed, hvis de får dødstrusler?” spørger Sara Katrine Brandt. 

Hun pointerer, at der findes mange civilsamfundsorganisationer, der har stor og vigtig ekspertise i forhold til klima- eller flygtningespørgsmål. Men de samme organisationer er ikke nødvendigvis “nørder” i forhold til civilsamfundets råderum og tænker ikke på det aspekt, når nye projekter bliver sat i søen. 

“Men det er altså helt vildt vigtigt at have med. Man kan jo heller ikke implementere verdensmålene uden at sørge for, at dem, der skal gå forrest – altså civilsamfundet – kan eksistere og få lov til at lave deres arbejde,” siger Sara Katrine Brandt og laver endnu en sammenligning i relation til covid-19: 

“Når aktivister har påtalt sundhedsproblemer under krisen, har der været mange angreb på de personer, der har råbt op. Hvis man er en organisation, der er med til at opbygge sundhedssystemet i de lande, er det derfor vigtigt, at man også tænker på, hvordan man beskytter dem, der er vagthunde og taler højt om problemerne.”

4. Dansk udviklingsbistand skal i højere grad gå til verdens civilsamfund 
Som det sidste råd skal det danske civilsamfund efter Sara Katrine Brandts opfattelse være meget mere vakse ved havelågen, når en ny finanslov skal forhandles på plads og den nye udviklingspolitiske strategi lægges. 

“I forhold til det danske civilsamfunds interessevaretagelse skal vi fokusere på at få mere støtte til partnere i Syd, når vi giver vores besyv, i forhold til hvordan udviklingsstøtten fordeles. Faktisk bliver mindre end 10 procent af den danske udviklingsstøtte givet til civilsamfundet. Hvis man fra dansk side gerne vil arbejde aktivt for demokratiet rundtom i verden, så skal støtte til civilsamfundet have langt større fokus, og så skal det danske civilsamfund være meget bedre til at kræve i forhandlingerne,” siger Sara Katrine Brandt og peger på en bunden opgave i forhold til coronavirus covid-19: 

“Når den nye finanslov skal forhandles på plads, skal vi som civilsamfund gøre, hvad vi kan, for at inkludere det her aspekt med, at civilsamfundet rundtom i verden kommer under stort pres på grund af coronavirus covid-19.”