Anmeldelse: Tiltrængt røv i bukserne til kreative aktivister

ANMELDELSE: Silas F. Harrebye har ikke skrevet en bog, der inspirerer til kreativ aktivisme. Bogen er et akademisk bidrag til den senere refleksion over, hvorfor aktivisterne gjorde, som de gjorde, skriver Nils Brøgger.

{{karakter=5}}

Af Nils Brøgger
Kampagneleder i SF

Lektor på RUC Silas F. Harrebye har med bogen ”Social Change and Creative Activism in the 21st Century” skrevet det første større danske bidrag til den akademiske debat om kreativ aktivisme. Bogen tager os med verden rundt og beskriver forskellige former for kreativ aktivisme, og den giver tiltrængt akademisk røv i bukserne til os, som i mange år har beskæftiget os med kreativ aktivisme.

Bogen hiver os flere hundrede år tilbage i historien og kobler teoretikere som Gramsci og Foucault med kreativ aktivismes tidlige udspring og fortæller om udviklingen af kreativ aktivisme helt frem til den amerikanske valgkamp i 2016. Bogen kobler hele tiden eksempler på kreativ aktivisme med teori og giver dermed den kreative aktivisme det akademiske og teoretiske ophæng, som en efterhånden så udbredt kampagne- og kommunikationsform fortjener. 

Et centralt bidrag til demokratiet
Bogen beskriver kreativ aktivisme som en inddragende kampagneform, der giver den enkelte borger mulighed for at engagere sig og ytre sig med brug af meget simple midler.

Man kan i dag nå meget langt med sine budskaber og endda lykkes med at sætte den politiske dagsorden i en verden, hvor mange ellers har travlt med at beskrive, hvor svært det er at komme til orde i debatten og trænge igennem til politikerne. Som bogen dokumenterer, udgør kreativ aktivisme kombineret med sociale bevægelser og sociale medier et centralt bidrag til demokratiet anno 2017.

Som Harrebye beskriver, lader kreativ aktivisme sig ikke snævert definere, men er en dynamisk størrelse, som konstant bevæger sig mellem politik, kunst og kommunikation og rummer alt fra små enkle stunts i gadebilledet til at være større kampagner, som skaber massebevægelser og afgør politiske valg.

En ikke-voldelig afspejling af samtiden
Kreativ aktivisme er en kampagneform, som er notorisk ikke-voldelig, men kreativ og legende i sin udtryksform. Hvor kreativ aktivisme har sit udspring på venstrefløjen, har metoderne i dag bredt sig og anvendes på tværs af de politiske skel.

Harrebye afspejler som akademiker meget godt den udvikling, som kreativ aktivisme er gennemgået.

Han er personligt ikke selv den store aktivist. Bevares; han startede sin politiske karriere i barnevognen til 1. maj og den slags, men frem for at promovere egne kæpheste inden for genren er Harrebye langt mere optaget af at kortlægge og beskrive den brede palette af demokratiske og inddragende elementer, som kreativ aktivisme afspejler. For ham er kreativ aktivisme ikke et ideologisk projekt – det er en demokratisk udtryksform, som afspejler den tid, vi lever i.

Klinisk renset for billeder
"Social Change and Creative Activism in the 21st Century" får troværdighed og relevans af, at den ikke er skrevet af en aktivist, der selv har praktiseret diverse kampagneformer.

Det viser, at kreativ aktivisme er blevet en disciplin, man skal forholde sig til akademisk. Det betyder også, at unge mennesker på universitet nu har fået en akademisk anledning til at beskæftige sig med kreativ aktivisme og legitimt kan diskutere de forskellige fordele og ulemper, som metoden rummer.

Grundet bogens akademiske snit er det ikke en blockbuster, man umiddelbart bliver kreativt inspireret af at læse. Om end bogen omhandler en meget visuel udtryksform, er den nærmest klinisk renset for billeder og andre visuelle greb.

Bogen lever præcist op til sin akademiske ambition og er et vigtigt bidrag til udfoldelsen af viden om kreativ aktivisme.

Ikke desto mindre jeg vil ikke anbefale bogen til spirende aktivister, som gerne vil lære nogle aktivistiske værktøjer. Jeg er sikker på, at Harrebye deler denne opfattelse og vil anbefale, at spirende aktivister bare skal kaste sig ud i praktiseringen af kreativ aktivisme, eventuelt med inspiration fra ”Beautiful Rising” og ”Beautiful Trouble”.

Så kan de efterfølgende læse bogen og reflektere over, hvorfor de gjorde, som de gjorde, og glæde sig over, at de er en del af en tradition, som trækker tråde tilbage til Rosa Parks og andre, som har kæmpet for at gøre verden til et bedre sted.


Silas F. Harrebye: 'Social Change and Creative Activism in the 21st Century, The Mirror Effect'. Forlaget Palgrave Macmillan. Bogen er kun tilgængelig på engelsk.

Gratis bog: The Third Sector as a Renewable Resource for Europe

Gratis bog: The Third Sector as a Renewable Resource for Europe

UDDRAG: Efter aftale med forlaget Palgrave Macmillan bringer Altinget et kapitel fra bogen The Third Sector As A Renewable Resource for Europe af Bernard Enjolras, Lester M. Salamon, Karl Henrik Sivesind og Annette Zimmer. Bogen giver indsigt i nye tendenser i civilsamfundet i Europa og udpensler, hvor det europæiske civilsamfund er på vej hen.

Sådan tænker du (endnu mere) samfundsansvar ind i din organisation

Sådan tænker du (endnu mere) samfundsansvar ind i din organisation

GUIDE: I din ngo, socialøkonomiske virksomhed eller forening arbejder I garanteret allerede med samfundsansvar, fordi det ligger i civilsamfundets dna. Her guider chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Ellen Marie Friis Johansen gennem fire trin, der kan gøre jeres CSR-profil endnu skarpere.  

Hvordan efterlever ngo’er selv de gode intentioner? Vi har spurgt tre

Hvordan efterlever ngo’er selv de gode intentioner? Vi har spurgt tre

SOCIALT ANSVAR: De siger fra og råber højt, når andre gør miljøet eller mennesker fortræd. Men hvad gør ngo’er for at tage deres egen medicin, når de spiser frokost i kantinen eller rejser ud i verden? Vi har spurgt FSC Danmark, Fødevarebanken og Mellemfolkeligt Samvirke, hvordan de konkret tænker CSR ind i hverdagen.

Gør beslutningerne mere demokratiske med digitale afstemninger

Gør beslutningerne mere demokratiske med digitale afstemninger

BOGGUDDRAG: Med digitale afstemninger kan civilsamfundsorganisationer inddrage flere i beslutningsprocesserne og skabe en mere inkluderende frivillighedskultur. Jacob Bøtter er forfatter til bogen Fuck it, Ship it som er en samling digitale muligheder og værktøjer. Her får du et uddrag fra bogen og et digitalt værktøj, som ifølge Jacob Bøtter kan løfte civilsamfundsorganisationers arbejde.

Frem videndeling i organisationen med jeres egen Wikipedia

Frem videndeling i organisationen med jeres egen Wikipedia

BOGUDDRAG: Skab bedre videndelingen og erfaringsudveksling med jeres egen Wikipedia, som alle medarbejdere og frivillige let kan bidrage til. Jacob Bøtter er forfatter til bogen “Fuck it, ship it”, som er en samling digitale muligheder og værktøjer. Her får du et uddrag fra bogen og et digitalt værktøj, som ifølge Jacob Bøtter kan løfte civilsamfundsorganisationers arbejde.

Digitale tjeklister gør det lettere at oplære nye frivillige

Digitale tjeklister gør det lettere at oplære nye frivillige

BOGUDDRAG: Med digitale tjeklister kan I let overdrage arbejdsopgaver fra én medarbejder til en anden og eksempelvis dele best practice for oplæring af nye frivillige. Jacob Bøtter er forfatter til bogen “Fuck it, ship it”, som indeholder en samling digitale værktøjer. Her får du et uddrag fra bogen og et digitalt værktøj, som kan løfte civilsamfundsorganisationers arbejde.

Tjekliste: Har I husket den gode GDPR-hygiejne?

Tjekliste: Har I husket den gode GDPR-hygiejne?

PERSONDATA: Når I hører ordet 'GDPR', tænker mange af jer muligvis: "Det har vi indført. Det er vi færdige med." Men at sikre persondatasikkerhed er et vedvarende arbejde, som skal vedligeholdes. Her får I to tjeklister, som I kan bruge til at sikre, at de gode GDPR-vaner bliver holdt ved lige i jeres forening.