Arbejdsmiljø: Plan Danmark gik fra påbud til grøn smiley på et år

Plan Danmark modtog i 2015 tre tilsynsreaktioner fra Arbejdstilsynet, inklusiv ét for overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Det førte til øget fokus på arbejdsmiljøet. Læs her, hvad de konkret gjorde.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

“Vi havde simpelthen ikke fokus på det.”

Sådan lyder svaret fra Thomas Niemann, økonomidirektør i fadderskabs-organisationen Plan Danmark, til spørgsmålet om, hvordan det kunne gå så vidt, at organisationen i 2015 modtog en vejledning og to påbud fra Arbejdstilsynet.

Tilsynsreaktionerne omfattede et påbud om arbejdspladsvurdering, et påbud om manglende arbejdsmiljøkursus og arbejdsmiljørepræsentant.

“Vi vidste godt, at vi manglede at lave en APV. Vi havde hele tiden en plan om at sætte det i gang, men så kom der andre såkaldte “vigtigere ting” indover. Det daglige arbejde blev prioriteret højere,” lyder det fra Thomas Niemann.

Udover de to påbud modtog Plan Danmark også en vejledning fra Arbejdstilsynet om det psykiske arbejdsmiljø med fokus på følelsesmæssige krav. Det handlede om, at hjemvendte medarbejdere fra rejser (blandt andet i lokalområder i mere end 50 lande i Afrika, Asien og Latinamerika) skulle tilbydes en snak og en debriefing om de stærke oplevelser, som mange havde med hjem i bagagen. 

APV’en som det første
Det første, Plan Danmark gjorde efter tilsynsbesøget, var at sætte en APV-survey i gang blandt medarbejderne. Efterfølgende kom medarbejdere på kursus i arbejdsmiljø.

“Det var ikke godt, at vi ikke havde prioriteret det, for vi kunne se på svarene fra APV’en, at der havde været behov for det,” siger Thomas Niemann.

Da svarene rullede ind fra Plan Danmarks medarbejdere, fremgik det nemlig blandt andet, at der både var ergonomiske og psykiske arbejdsproblemer. Men sidstnævnte var klart dér, hvor de største opgaver lå, fortæller han.

“Der blev efterspurgt mere styring fra lederne om, hvornår opgaverne skulle løses, det faglige ambitionsniveau og arbejdsmængden. Det handlede også om planlægning, tidspres, flere løbende samtaler med lederne og et enkelt tilfælde af mobning,” siger han og fortsætter.

“APV’en var helt afgørende. Hvis ikke det var for APV’en, havde vi ikke kunne finde frem til de her ting,” siger han.

Rådgivning kan være en god idé
Plan Danmark er ikke den eneste organisation, der har skulle manøvrere i reglerne om arbejdsmiljø. En stikprøve foretaget af Altinget viser, at knap en tredjedel af de danske civilsamfundsorganisationer ikke gennemfører den lovpligtige APV.

Arne Helgesen er direktør i brancheforeningen Arbejdsmiljørådgiverne, der blandt andet repræsenterer de autoriserede arbejdsmiljørådgivere, som rykker ud, når en organisation får et påbud fra Arbejdstilsynet.

Han mener, at organisationer bør overveje rådgivning på arbejdsmiljøområdet.

“Mit indtryk er, at ngo-branchen ikke er storforbrugere af rådgivning på arbejdsmiljøområdet. Men arbejdsmiljø er en kompleks størrelse, og det kan tage lang tid at rette op på alvorlige problemer,” siger han og fortsætter.

“Derfor kan det være en god idé at søge rådgivning, for det er ikke alting, man bare kan slå op i en bog og finde svar på. Man sætter jo heller ikke et plaster på, hvis man er syg, så søger man professionel hjælp og går til lægen. På samme måde skal man tænke med arbejdsmiljøet,” siger Arne Helgesen.

Men selvom man får rådgivning, så er det i sidste ende arbejdsgiverens ansvar at sørge for et godt arbejdsmiljø. Udover rådgivning på allerede eksisterende problemer og påbud, kan det være godt at skabe forebyggende foranstaltninger.

Forebyg problemer
“Det er interessant, at mange først tænker på arbejdsmiljøet, når tilsynet har været der. Organisationerne bør spørge sig selv om, hvordan de kan håndtere belastninger, uden at det er nødvendigt, at myndighederne kommer og udpeger dem,” siger Arne Helgesen fra Arbejdsmiljørådgiverne.

Han lægger vægt på, at rådgiverne skal lære organisationen at håndtere arbejdsmiljøet, så de ved, hvordan de skal håndtere problemer i fremtiden. Det kan nemlig være en god idé at forebygge problemer i stedet for at reparere, når skaden er sket.

“I statistikkerne over arbejdsskader og erhvervssygdomme forekommer der hvert år cirka 60.000 anmeldelser af arbejdsskader, hvor 40.000 er arbejdsulykker og de 20.000 er erhvervssygdomme,” siger han og fortsætter.

"Et dårligt arbejdsmiljø kan derfor være en katastrofe for den enkelte medarbejder, men det har også store omkostninger for samfundet. De alvorligste tilfælde af arbejdsmiljøproblemer kan medføre, at en medarbejder bliver både mentalt og psykisk ekskluderet fra den del af arbejdsmarkedet, som de er på, og derfor må omskole sig," forklarer han.

“Det er faktisk meget nemt”
Efter APV’en gennemførte Plan Danmark en række samtaler med medarbejderne. Det foregik afdelingsvist ved rundbords-snakke uden lederne.

“Vi fik uddybet nogle af problemerne og blev dermed klogere på, hvad vi kunne finde af eventuelle løsninger,” siger Thomas Niemann fra organisationen.

Derefter lavede arbejdsmiljørepræsentanterne og arbejdslederen et skema over de forskellige indsatsområder og en handleplan for oplæring, instruktion og tilsyn.

“Vi brugte simpelthen de redskaber, som vi fik på kurset, ved at fokusere på årsag, løsning og ansvar. Vi satte frister og prioriteringer, så vi var sikre på, at der blev fulgt op på tingene. Samtidig skrev vi det hele ned i et samlet dokument,” tilføjer han.

Thomas Niemann understreger, at mulighederne for at lave APV er nemme og mange.

“Mit råd er, at alle skal komme i gang så hurtigt som muligt. Det er faktisk meget nemt. Der er både mulighed for at printe APV’er på Arbejdstilsynets hjemmeside eller at lave en digital survey. Få det sat i gang med det samme,” afslutter han.

En arbejdspladsvurdering kan laves på mange måder. Altinget har udarbejdet en guide til APV’er, som du kan læse her.

Forrige artikel Q&A: Mød idémageren bag kæmpe crowdfunding-succes Q&A: Mød idémageren bag kæmpe crowdfunding-succes Næste artikel Sådan red Røde Kors shitstormen af Sådan red Røde Kors shitstormen af
Kommuner investerer i foreningsudvikling

Kommuner investerer i foreningsudvikling

DGI's hovedorganisation har besluttet at indgå endnu flere strategiske samarbejdsaftaler med landets kommuner. Som en udløber af den ambition spirer en tendens frem med professionelle foreningsudviklere finansieret delvist af kommuner. DGI Østjylland fortæller her om deres erfaring med foreningsudviklere.

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

En køreklar og detaljeret strategi er det vigtigste værktøj for at omstille en boligforening i en bæredygtig retning, mener formand for Sønderborg Andelsboligforening, Vivian Engelbredt.

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Sønderborgs almene boligforeninger er midt i processen med at omstille deres boligmasse til en mere energivenlig og bæredygtig version. Her deler Torben Esbensen, rådgivende ingeniør bag projektet, ud af erfaringer og giver råd til, hvordan din boligforening kan følge det grønne fodspor.

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Som organisation i civilsamfundet lever man i høj grad af sin egen troværdighed, og en alvorlig mediesag kan koste både medlemmer og samarbejdspartnere. Bliv klogere på mediestorme, og hvordan du bedst bremser en krise, inden den gør stor skade.

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når en mediestorm rammer, står din organisation i en alarmsituation, der kræver øjeblikkelig handling. Her har du kommunikationsekspert Henrik Kragelunds tjekliste til, hvordan du hurtigt kommer på den anden side af krisen.

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Civilsamfundsorganisationer har et uudnyttet spillerum, og med kommunalvalget lige rundt om hjørnet, kan det give god mening at arbejde med at få mere indflydelse på den lokalpolitiske dagsorden. Det siger Maria Steno, medforfatter til bogen 'Lokal Lobbyisme'.

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Man kan tage ved lære af Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, når det kommer til at arbejde lokalpolitisk. De har i samarbejde med lokale ildsjæle og Furesø Kommune startet initiativet Vilde haver, som skal sikre mere biodiversitet.

Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem

Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem

Komplekse samfundsproblemer kræver fælles og systematisk ledelse på tværs af civilsamfund, det private og det offentlige Danmark. To nye uddannelser sætter ledelse af systemisk forandring og social innovation på programmet dette efterår.

Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej

Gode råd: Hjælp den sociale innovation på vej

Bliv bedre til at tage livtag med komplekse samfundsproblemer. Civilsamfundets Videnscenter har bedt Anders Folmer Buhelt fra Akademiet for Social Innovation og Anne-Mette Steinmeier fra Mobilize om gode råd til, hvordan du som leder tænker social innovation ind i din organisation.