Arbejdsmiljø: Plan Danmark gik fra påbud til grøn smiley på et år

Plan Danmark modtog i 2015 tre tilsynsreaktioner fra Arbejdstilsynet, inklusiv ét for overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Det førte til øget fokus på arbejdsmiljøet. Læs her, hvad de konkret gjorde.

“Vi havde simpelthen ikke fokus på det.”

Sådan lyder svaret fra Thomas Niemann, økonomidirektør i fadderskabs-organisationen Plan Danmark, til spørgsmålet om, hvordan det kunne gå så vidt, at organisationen i 2015 modtog en vejledning og to påbud fra Arbejdstilsynet.

Tilsynsreaktionerne omfattede et påbud om arbejdspladsvurdering, et påbud om manglende arbejdsmiljøkursus og arbejdsmiljørepræsentant.

“Vi vidste godt, at vi manglede at lave en APV. Vi havde hele tiden en plan om at sætte det i gang, men så kom der andre såkaldte “vigtigere ting” indover. Det daglige arbejde blev prioriteret højere,” lyder det fra Thomas Niemann.

Udover de to påbud modtog Plan Danmark også en vejledning fra Arbejdstilsynet om det psykiske arbejdsmiljø med fokus på følelsesmæssige krav. Det handlede om, at hjemvendte medarbejdere fra rejser (blandt andet i lokalområder i mere end 50 lande i Afrika, Asien og Latinamerika) skulle tilbydes en snak og en debriefing om de stærke oplevelser, som mange havde med hjem i bagagen. 

APV’en som det første
Det første, Plan Danmark gjorde efter tilsynsbesøget, var at sætte en APV-survey i gang blandt medarbejderne. Efterfølgende kom medarbejdere på kursus i arbejdsmiljø.

“Det var ikke godt, at vi ikke havde prioriteret det, for vi kunne se på svarene fra APV’en, at der havde været behov for det,” siger Thomas Niemann.

Da svarene rullede ind fra Plan Danmarks medarbejdere, fremgik det nemlig blandt andet, at der både var ergonomiske og psykiske arbejdsproblemer. Men sidstnævnte var klart dér, hvor de største opgaver lå, fortæller han.

“Der blev efterspurgt mere styring fra lederne om, hvornår opgaverne skulle løses, det faglige ambitionsniveau og arbejdsmængden. Det handlede også om planlægning, tidspres, flere løbende samtaler med lederne og et enkelt tilfælde af mobning,” siger han og fortsætter.

“APV’en var helt afgørende. Hvis ikke det var for APV’en, havde vi ikke kunne finde frem til de her ting,” siger han.

Rådgivning kan være en god idé
Plan Danmark er ikke den eneste organisation, der har skulle manøvrere i reglerne om arbejdsmiljø. En stikprøve foretaget af Altinget viser, at knap en tredjedel af de danske civilsamfundsorganisationer ikke gennemfører den lovpligtige APV.

Arne Helgesen er direktør i brancheforeningen Arbejdsmiljørådgiverne, der blandt andet repræsenterer de autoriserede arbejdsmiljørådgivere, som rykker ud, når en organisation får et påbud fra Arbejdstilsynet.

Han mener, at organisationer bør overveje rådgivning på arbejdsmiljøområdet.

“Mit indtryk er, at ngo-branchen ikke er storforbrugere af rådgivning på arbejdsmiljøområdet. Men arbejdsmiljø er en kompleks størrelse, og det kan tage lang tid at rette op på alvorlige problemer,” siger han og fortsætter.

“Derfor kan det være en god idé at søge rådgivning, for det er ikke alting, man bare kan slå op i en bog og finde svar på. Man sætter jo heller ikke et plaster på, hvis man er syg, så søger man professionel hjælp og går til lægen. På samme måde skal man tænke med arbejdsmiljøet,” siger Arne Helgesen.

Men selvom man får rådgivning, så er det i sidste ende arbejdsgiverens ansvar at sørge for et godt arbejdsmiljø. Udover rådgivning på allerede eksisterende problemer og påbud, kan det være godt at skabe forebyggende foranstaltninger.

Forebyg problemer
“Det er interessant, at mange først tænker på arbejdsmiljøet, når tilsynet har været der. Organisationerne bør spørge sig selv om, hvordan de kan håndtere belastninger, uden at det er nødvendigt, at myndighederne kommer og udpeger dem,” siger Arne Helgesen fra Arbejdsmiljørådgiverne.

Han lægger vægt på, at rådgiverne skal lære organisationen at håndtere arbejdsmiljøet, så de ved, hvordan de skal håndtere problemer i fremtiden. Det kan nemlig være en god idé at forebygge problemer i stedet for at reparere, når skaden er sket.

“I statistikkerne over arbejdsskader og erhvervssygdomme forekommer der hvert år cirka 60.000 anmeldelser af arbejdsskader, hvor 40.000 er arbejdsulykker og de 20.000 er erhvervssygdomme,” siger han og fortsætter.

"Et dårligt arbejdsmiljø kan derfor være en katastrofe for den enkelte medarbejder, men det har også store omkostninger for samfundet. De alvorligste tilfælde af arbejdsmiljøproblemer kan medføre, at en medarbejder bliver både mentalt og psykisk ekskluderet fra den del af arbejdsmarkedet, som de er på, og derfor må omskole sig," forklarer han.

“Det er faktisk meget nemt”
Efter APV’en gennemførte Plan Danmark en række samtaler med medarbejderne. Det foregik afdelingsvist ved rundbords-snakke uden lederne.

“Vi fik uddybet nogle af problemerne og blev dermed klogere på, hvad vi kunne finde af eventuelle løsninger,” siger Thomas Niemann fra organisationen.

Derefter lavede arbejdsmiljørepræsentanterne og arbejdslederen et skema over de forskellige indsatsområder og en handleplan for oplæring, instruktion og tilsyn.

“Vi brugte simpelthen de redskaber, som vi fik på kurset, ved at fokusere på årsag, løsning og ansvar. Vi satte frister og prioriteringer, så vi var sikre på, at der blev fulgt op på tingene. Samtidig skrev vi det hele ned i et samlet dokument,” tilføjer han.

Thomas Niemann understreger, at mulighederne for at lave APV er nemme og mange.

“Mit råd er, at alle skal komme i gang så hurtigt som muligt. Det er faktisk meget nemt. Der er både mulighed for at printe APV’er på Arbejdstilsynets hjemmeside eller at lave en digital survey. Få det sat i gang med det samme,” afslutter han.

En arbejdspladsvurdering kan laves på mange måder. Altinget har udarbejdet en guide til APV’er, som du kan læse her.

Forrige artikel Q&A: Mød idémageren bag kæmpe crowdfunding-succes Q&A: Mød idémageren bag kæmpe crowdfunding-succes Næste artikel Sådan red Røde Kors shitstormen af Sådan red Røde Kors shitstormen af
Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.