Bæredygtigt landbrug og ulovligt fiskeri: Sådan bruger WWF blockchain

BÆREDYGTIG BLOCKCHAIN: WWF er blandt de organisationer, der sætter sig stærkt i front med en lang række blockchain-projekter. Få et kig indenfor i pandalaboratoriet.

Verdensnaturfonden bruger satellitsporing og blockchainteknologi til at sikre lovligt fiskeri (Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix)
Verdensnaturfonden bruger satellitsporing og blockchainteknologi til at sikre lovligt fiskeri (Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix)
Maria Neergaard Lorentsen

”Kan teknologi redde verden?” spurgte WWF Verdensnaturfonden i en rapport fra deres Panda Lab i 2017. De undersøgte, hvilke fremspirende teknologier de skulle have fokus på at udvikle: kunstig intelligens, internet of things eller big data?

Men særligt én teknologi sprang i øjnene, forklarer Tobias Trier Fuglsang, der rådgiver i innovation og markedsudvikling hos WWF:

Blockchain.

WWF arbejder fokuseret med at transformere de værdikæder, der har størst negativ indvirkning på naturen. Og især muligheden for at øge bæredygtigheden inden for fødevareproduktionen ved at skabe transparens og sporbarhed var opsigtsvækkende.

Fakta
Panda Labs: WWF’s Panda Labs eksisterer verden over og eksperimenter med at finde løsninger via nye teknologier. Værkstedet samarbejder på tværs af landegrænser, og på den måde kan de også sikre, at det samme eksperiment ikke laves flere steder.

”Når man har mange værdikæder med mange forskellige led, er det svært at have overblik. Et supermarked har kun styr på leverandøren og ikke underleverandør. Det, vi ser som en stor mulighed, er, at skabe en infrastruktur, hvor man har en digital logbog over alle transaktionerne. Den er transparent og alle kan se den,” forklarer Tobias Trier Fuglsang.

Allerede i årene op til rapporten udkom, var WWF begyndt at arbejde med udviklingen af blockchains i et samarbejde med virksomheden ConSensys, og pilotprojekter med blockchain kører nu verden over.

Det, vi især ser potentiale i indenfor blockchains, er muligheden for at lave smart contracts. Det er en transparent måde, hvor alle stakeholders kan se, hvornår betingelserne bliver overholdt

Tobias Trier Fuglsang
Rådgiver i innovation og markedsudvikling, WWF

Platform, der sikrer bæredygtighed
Et af WWFs mest modne projekter handler om at skabe en blockchain, der kan spore tuns vej fra havet til butikkerne. På den måde kan man bekæmpe ulovligt fiskeri og fremme bæredygtighed.

Projektet er søsat i Australien, Fiji og New Zealand, og tunens ophav kontrolleres via satellitsporing. Desuden har WWF et stort netværk af samarbejdspartnere på området verden over.

I den anden ende af blockchainen, som sporer tunen, er der en forbrugerrettet platform, hvor den enkelte forbruger kan få hele historien om tunen fra havet til tallerkenen, eksempelvis ved at scanne en QR-kode på dåsen med sin smartphone.

Platformen hedder Open SC og er et ’Joint Venture’ mellem Boston Consultancy Group Digital Ventures (BCGDV) og WWF.

Open SC gør det muligt at verificere en lang række bæredygtighedskrav og som – ligesom med tunen – giver engagerede forbrugere mulighed for øget sporbarhed.

”Denne platform kan bruges indenfor mange former for forbrug,” forklarer Tobias Trier Fuglsang.

Lige nu eksperimenterer WWF med at skalere op indenfor blandt andet FMCG (Fast Moving Consumer Goods-segmentet). Det er produkter, der ofte sælges i store mængder til lave priser til eksempelvis børnefamilier.

”Vores formål er at rykke grænser, så vi kan få udviklingen i gang så hurtigt som muligt.”

Platformen dækker i dag også blandt andet vildtfangede rejer og havaborrer, mens den afprøves indenfor en række af WWF’s prioriterede værdikæder.

Satellitter kan sikre fornuftigt skovbrug
Et andet projekt, der også ligger indenfor WWF’s kernefokus, er at stoppe ulovligt skovbrug.

Et eksempel er den meget omtalte palmeolieindustri, som ofte sker på bekostning af lovlig skovrydning. Satellit GPS’er kobles sammen med blockchain teknologien, så man med sikkerhed kan spore skovrydningens lovlighed.

Her kommer smart contracts ind i billedet.

Smart Contracts er en kontrakt, der fungerer uden en mellemmand. Parterne behøver ikke stole på hinanden, for teknologien sørger for at aftalerne overholdes. Via automatisering såsom censorer eller satellitter sikres det, at bestemte retningslinjer overholdes.

”Det, vi især ser potentiale i indenfor blockchains, er muligheden for at lave smart contracts. Det er en transparent måde, hvor alle stakeholders kan se, hvornår betingelserne bliver overholdt,” siger Tobias Trier Fuglsang.

Hvis en virksomhed ikke overholder specifikke skovbrugskvoter, kan den smarte kontrakt automatisk stoppe handlen med denne producent.

Involvering af lokale
Et andet globalt fokusområde i Panda Lab handler om, hvordan man belønner og involverer lokalsamfund, så de får gavn af WWF’s naturbevarelsesprojekter.

Og her er blockchainteknologien også væsentlig, fordi den er demokratisk og transparent.

I et pilotprojekt i Namibia eksperimenterer WWF med at betale lokalsamfundet for deres rolle med at passe på truede dyrearter og naturen.

I lokalområdet opsættes en række akustiske monitorer, der kan måle, om der er blevet skudt, og dermed om der bliver drevet jagt imod reglerne. Disse er koblet sammen med donorerne i en smart contract, som sikrer, at pengene bliver sendt til befolkningen – og udebliver, hvis dyrene jages.

”På den måde bliver lokalbefolkningen belønnet for deres positive adfærd, og den bliver først givet, når man har nået den impact, man ville.”

Lokalsamfundet skal i fællesskabet bestemme, hvad midlerne skal gå til: nye veje eller en børnehave?

Hvordan begynder man? Med et tech mindset
I WWF forsøger man at bruge metodikken fra tech-sektoren: hurtigt forstå problemet, hurtigt lave en prototype og hurtigt prøve det af. Alt skal gå hurtigt og være agilt – for jo hurtigere kan man fejle og lave det om.

”Vi fokuserer ikke på selve teknologien, men problemet vi vil løse,” forklarer Tobias Trier Fuglsang.

Derfor har de allieret sig med tech-start ups over hele verden – Tobias Trier Fuglsang kalder dem ”unusual allies”.

Eksempelvis har de et innovationsprogram med base i Kenya, hvor de arbejder på at skabe nye teknologiske løsninger på problemer, de har forsøgt at løse i årevis.

”Der er en stærk teknologisektor i Østafrika med en kultur for iværksætteri. På den måde sørger vi også for, at det ikke kun er WWF, der er ’eksperter’ på teknologien, men også lokale og måske regeringer.”

Det er essentielt med lokal tilstedeværelse, der allerede har en infrastruktur og kontakter.

”Det faciliterer en struktureret innovationsproces," siger Tobias Trier Fuglsang.

WWF samarbejder på tværs af deres globale organisation med at udvikle deres tech-løsninger, herunder blockchain, og har mange projekter i sigtekornet. Et af dem handler om at genbruge plastik fra Mekongdeltaet i Vietnam.

”Vi udvikler os hele tiden, og der kommer hele tiden nye muligheder,” siger Tobias Trier Fuglsang.

Dokumentation

I den kommende tid sætter Altinget Civilsamfund fokus på blockchain, som vi lovede Jer før sommeren. Vi går i dybden med værdien af blockchain for civilsamfundet gennem interviews med eksperter og eksempler på igangværende projekter og supplerer med forklarende artikler om selve teknologien og brugen af den. Samlet set vil vi forsøge at skabe en forståelsesramme og en værktøjskasse, der giver Jer muligheden for at se blockchains potentielle værdi for Jer. Så hvis I brænder inde med faglige inputs, debatindlæg eller spørgsmål og ting, I ønsker at vide mere om, så send dem til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00