Bæredygtigt landbrug og ulovligt fiskeri: Sådan bruger WWF blockchain

BÆREDYGTIG BLOCKCHAIN: WWF er blandt de organisationer, der sætter sig stærkt i front med en lang række blockchain-projekter. Få et kig indenfor i pandalaboratoriet.

”Kan teknologi redde verden?” spurgte WWF Verdensnaturfonden i en rapport fra deres Panda Lab i 2017. De undersøgte, hvilke fremspirende teknologier de skulle have fokus på at udvikle: kunstig intelligens, internet of things eller big data?

Men særligt én teknologi sprang i øjnene, forklarer Tobias Trier Fuglsang, der rådgiver i innovation og markedsudvikling hos WWF:

Blockchain.

WWF arbejder fokuseret med at transformere de værdikæder, der har størst negativ indvirkning på naturen. Og især muligheden for at øge bæredygtigheden inden for fødevareproduktionen ved at skabe transparens og sporbarhed var opsigtsvækkende.

”Når man har mange værdikæder med mange forskellige led, er det svært at have overblik. Et supermarked har kun styr på leverandøren og ikke underleverandør. Det, vi ser som en stor mulighed, er, at skabe en infrastruktur, hvor man har en digital logbog over alle transaktionerne. Den er transparent og alle kan se den,” forklarer Tobias Trier Fuglsang.

Allerede i årene op til rapporten udkom, var WWF begyndt at arbejde med udviklingen af blockchains i et samarbejde med virksomheden ConSensys, og pilotprojekter med blockchain kører nu verden over.

Platform, der sikrer bæredygtighed
Et af WWFs mest modne projekter handler om at skabe en blockchain, der kan spore tuns vej fra havet til butikkerne. På den måde kan man bekæmpe ulovligt fiskeri og fremme bæredygtighed.

Projektet er søsat i Australien, Fiji og New Zealand, og tunens ophav kontrolleres via satellitsporing. Desuden har WWF et stort netværk af samarbejdspartnere på området verden over.

I den anden ende af blockchainen, som sporer tunen, er der en forbrugerrettet platform, hvor den enkelte forbruger kan få hele historien om tunen fra havet til tallerkenen, eksempelvis ved at scanne en QR-kode på dåsen med sin smartphone.

Platformen hedder Open SC og er et ’Joint Venture’ mellem Boston Consultancy Group Digital Ventures (BCGDV) og WWF.

Open SC gør det muligt at verificere en lang række bæredygtighedskrav og som – ligesom med tunen – giver engagerede forbrugere mulighed for øget sporbarhed.

”Denne platform kan bruges indenfor mange former for forbrug,” forklarer Tobias Trier Fuglsang.

Lige nu eksperimenterer WWF med at skalere op indenfor blandt andet FMCG (Fast Moving Consumer Goods-segmentet). Det er produkter, der ofte sælges i store mængder til lave priser til eksempelvis børnefamilier.

”Vores formål er at rykke grænser, så vi kan få udviklingen i gang så hurtigt som muligt.”

Platformen dækker i dag også blandt andet vildtfangede rejer og havaborrer, mens den afprøves indenfor en række af WWF’s prioriterede værdikæder.

Satellitter kan sikre fornuftigt skovbrug
Et andet projekt, der også ligger indenfor WWF’s kernefokus, er at stoppe ulovligt skovbrug.

Et eksempel er den meget omtalte palmeolieindustri, som ofte sker på bekostning af lovlig skovrydning. Satellit GPS’er kobles sammen med blockchain teknologien, så man med sikkerhed kan spore skovrydningens lovlighed.

Her kommer smart contracts ind i billedet.

Smart Contracts er en kontrakt, der fungerer uden en mellemmand. Parterne behøver ikke stole på hinanden, for teknologien sørger for at aftalerne overholdes. Via automatisering såsom censorer eller satellitter sikres det, at bestemte retningslinjer overholdes.

”Det, vi især ser potentiale i indenfor blockchains, er muligheden for at lave smart contracts. Det er en transparent måde, hvor alle stakeholders kan se, hvornår betingelserne bliver overholdt,” siger Tobias Trier Fuglsang.

Hvis en virksomhed ikke overholder specifikke skovbrugskvoter, kan den smarte kontrakt automatisk stoppe handlen med denne producent.

Involvering af lokale
Et andet globalt fokusområde i Panda Lab handler om, hvordan man belønner og involverer lokalsamfund, så de får gavn af WWF’s naturbevarelsesprojekter.

Og her er blockchainteknologien også væsentlig, fordi den er demokratisk og transparent.

I et pilotprojekt i Namibia eksperimenterer WWF med at betale lokalsamfundet for deres rolle med at passe på truede dyrearter og naturen.

I lokalområdet opsættes en række akustiske monitorer, der kan måle, om der er blevet skudt, og dermed om der bliver drevet jagt imod reglerne. Disse er koblet sammen med donorerne i en smart contract, som sikrer, at pengene bliver sendt til befolkningen – og udebliver, hvis dyrene jages.

”På den måde bliver lokalbefolkningen belønnet for deres positive adfærd, og den bliver først givet, når man har nået den impact, man ville.”

Lokalsamfundet skal i fællesskabet bestemme, hvad midlerne skal gå til: nye veje eller en børnehave?

Hvordan begynder man? Med et tech mindset
I WWF forsøger man at bruge metodikken fra tech-sektoren: hurtigt forstå problemet, hurtigt lave en prototype og hurtigt prøve det af. Alt skal gå hurtigt og være agilt – for jo hurtigere kan man fejle og lave det om.

”Vi fokuserer ikke på selve teknologien, men problemet vi vil løse,” forklarer Tobias Trier Fuglsang.

Derfor har de allieret sig med tech-start ups over hele verden – Tobias Trier Fuglsang kalder dem ”unusual allies”.

Eksempelvis har de et innovationsprogram med base i Kenya, hvor de arbejder på at skabe nye teknologiske løsninger på problemer, de har forsøgt at løse i årevis.

”Der er en stærk teknologisektor i Østafrika med en kultur for iværksætteri. På den måde sørger vi også for, at det ikke kun er WWF, der er ’eksperter’ på teknologien, men også lokale og måske regeringer.”

Det er essentielt med lokal tilstedeværelse, der allerede har en infrastruktur og kontakter.

”Det faciliterer en struktureret innovationsproces," siger Tobias Trier Fuglsang.

WWF samarbejder på tværs af deres globale organisation med at udvikle deres tech-løsninger, herunder blockchain, og har mange projekter i sigtekornet. Et af dem handler om at genbruge plastik fra Mekongdeltaet i Vietnam.

”Vi udvikler os hele tiden, og der kommer hele tiden nye muligheder,” siger Tobias Trier Fuglsang.

Forrige artikel Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå Næste artikel Forstå blockchain på tre minutter Forstå blockchain på tre minutter
10 måder blockchain kan ændre civilsamfundet

10 måder blockchain kan ændre civilsamfundet

LISTE: Impact-investering, demokratisering af data og gratis velgørenhedsmidler. Altinget skaber her et overblik over de 10 mest iøjnefaldende muligheder, teknologien bringer med sig.

Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå

Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå

DIGITALT TRYLLERI: En platform, hvor man kan donere kryptovaluta til fattige børn helt gratis og en digital møntenhed, hvor værdien bestemmes af gode gerninger. Læs med om de største udfordringer, Unicef har løst med blockchain.

10 gode råd: Sådan taler du som NGO din sag over for magthavere

10 gode råd: Sådan taler du som NGO din sag over for magthavere

FORTALERVIRKSOMHED: Indtag ekspertrollen, udvis diplomatisk sans og tænk dig om, før du kontakter pressen. Sådan lyder nogle af de gode råd fra ærespræsident i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm og public affairs- og kommunikationsrådgiver Benny Damsgaard. 

Fortalervirksomhed: Sådan forbereder du din indsats trin for trin

Fortalervirksomhed: Sådan forbereder du din indsats trin for trin

GUIDE: Som NGO kan man arbejde strategisk med at påvirke politiske processer, uanset om de magthavere, man vil bearbejde, befinder sig i et tredjeverdensland, på Christiansborg eller i en rådhussal i Vestjylland. Her tegner partner i Strategihouse.dk Morten Ronnenberg Møller de overordnede linjer, når en organisation skal tilrettelægge sin fortalervirksomhed.

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

FORSKNINGSFORMIDLING: Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde er andelen af faste frivillige faldet de seneste to år, mens den episodiske frivillighed er vokset. Hvis danskernes frivillige engagement er i forandring, kan det få store konsekvenser for foreningslivet. Vi har derfor fået to professorer til at se nærmere på, om der faktisk er en tendens. “Det er nemt at gå med den pessimistiske fortælling. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt, for der er en alternativ mulighed for fortolkning,” siger Lars Skov Henriksen. 

Gå på opdagelse i over 560 publikationer med civilsamfundsforskning

Gå på opdagelse i over 560 publikationer med civilsamfundsforskning

DIGITALT OPSLAGSVÆRK: Civilsamfundets Videnscenter er i gang med at opbygge et digitalt opslagsværk over nordisk civilsamfundsforskning. Nu er den danske del af opslagsværket klar til brug. Men vi har brug for dine input, så vi kan gøre opbygning, søgemaskine og så videre så brugbare som muligt.

Ti gode råd: Sådan engagerer du unge frivillige

Ti gode råd: Sådan engagerer du unge frivillige

GODE RÅD: Unge er kreative, får et væld af originale ideer, og der er kort fra tanke til handling. Med andre ord en kæmpe ressource for civilsamfundet. Men hvordan engagerer man bedst en flygtig ungdomsgeneration, hvor også uddannelse, sociale medier og venner kæmper om deres opmærksomhed? Her får du ti gode råd.

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling.