Bæredygtigt landbrug og ulovligt fiskeri: Sådan bruger WWF blockchain

BÆREDYGTIG BLOCKCHAIN: WWF er blandt de organisationer, der sætter sig stærkt i front med en lang række blockchain-projekter. Få et kig indenfor i pandalaboratoriet.

”Kan teknologi redde verden?” spurgte WWF Verdensnaturfonden i en rapport fra deres Panda Lab i 2017. De undersøgte, hvilke fremspirende teknologier de skulle have fokus på at udvikle: kunstig intelligens, internet of things eller big data?

Men særligt én teknologi sprang i øjnene, forklarer Tobias Trier Fuglsang, der rådgiver i innovation og markedsudvikling hos WWF:

Blockchain.

WWF arbejder fokuseret med at transformere de værdikæder, der har størst negativ indvirkning på naturen. Og især muligheden for at øge bæredygtigheden inden for fødevareproduktionen ved at skabe transparens og sporbarhed var opsigtsvækkende.

”Når man har mange værdikæder med mange forskellige led, er det svært at have overblik. Et supermarked har kun styr på leverandøren og ikke underleverandør. Det, vi ser som en stor mulighed, er, at skabe en infrastruktur, hvor man har en digital logbog over alle transaktionerne. Den er transparent og alle kan se den,” forklarer Tobias Trier Fuglsang.

Allerede i årene op til rapporten udkom, var WWF begyndt at arbejde med udviklingen af blockchains i et samarbejde med virksomheden ConSensys, og pilotprojekter med blockchain kører nu verden over.

Platform, der sikrer bæredygtighed
Et af WWFs mest modne projekter handler om at skabe en blockchain, der kan spore tuns vej fra havet til butikkerne. På den måde kan man bekæmpe ulovligt fiskeri og fremme bæredygtighed.

Projektet er søsat i Australien, Fiji og New Zealand, og tunens ophav kontrolleres via satellitsporing. Desuden har WWF et stort netværk af samarbejdspartnere på området verden over.

I den anden ende af blockchainen, som sporer tunen, er der en forbrugerrettet platform, hvor den enkelte forbruger kan få hele historien om tunen fra havet til tallerkenen, eksempelvis ved at scanne en QR-kode på dåsen med sin smartphone.

Platformen hedder Open SC og er et ’Joint Venture’ mellem Boston Consultancy Group Digital Ventures (BCGDV) og WWF.

Open SC gør det muligt at verificere en lang række bæredygtighedskrav og som – ligesom med tunen – giver engagerede forbrugere mulighed for øget sporbarhed.

”Denne platform kan bruges indenfor mange former for forbrug,” forklarer Tobias Trier Fuglsang.

Lige nu eksperimenterer WWF med at skalere op indenfor blandt andet FMCG (Fast Moving Consumer Goods-segmentet). Det er produkter, der ofte sælges i store mængder til lave priser til eksempelvis børnefamilier.

”Vores formål er at rykke grænser, så vi kan få udviklingen i gang så hurtigt som muligt.”

Platformen dækker i dag også blandt andet vildtfangede rejer og havaborrer, mens den afprøves indenfor en række af WWF’s prioriterede værdikæder.

Satellitter kan sikre fornuftigt skovbrug
Et andet projekt, der også ligger indenfor WWF’s kernefokus, er at stoppe ulovligt skovbrug.

Et eksempel er den meget omtalte palmeolieindustri, som ofte sker på bekostning af lovlig skovrydning. Satellit GPS’er kobles sammen med blockchain teknologien, så man med sikkerhed kan spore skovrydningens lovlighed.

Her kommer smart contracts ind i billedet.

Smart Contracts er en kontrakt, der fungerer uden en mellemmand. Parterne behøver ikke stole på hinanden, for teknologien sørger for at aftalerne overholdes. Via automatisering såsom censorer eller satellitter sikres det, at bestemte retningslinjer overholdes.

”Det, vi især ser potentiale i indenfor blockchains, er muligheden for at lave smart contracts. Det er en transparent måde, hvor alle stakeholders kan se, hvornår betingelserne bliver overholdt,” siger Tobias Trier Fuglsang.

Hvis en virksomhed ikke overholder specifikke skovbrugskvoter, kan den smarte kontrakt automatisk stoppe handlen med denne producent.

Involvering af lokale
Et andet globalt fokusområde i Panda Lab handler om, hvordan man belønner og involverer lokalsamfund, så de får gavn af WWF’s naturbevarelsesprojekter.

Og her er blockchainteknologien også væsentlig, fordi den er demokratisk og transparent.

I et pilotprojekt i Namibia eksperimenterer WWF med at betale lokalsamfundet for deres rolle med at passe på truede dyrearter og naturen.

I lokalområdet opsættes en række akustiske monitorer, der kan måle, om der er blevet skudt, og dermed om der bliver drevet jagt imod reglerne. Disse er koblet sammen med donorerne i en smart contract, som sikrer, at pengene bliver sendt til befolkningen – og udebliver, hvis dyrene jages.

”På den måde bliver lokalbefolkningen belønnet for deres positive adfærd, og den bliver først givet, når man har nået den impact, man ville.”

Lokalsamfundet skal i fællesskabet bestemme, hvad midlerne skal gå til: nye veje eller en børnehave?

Hvordan begynder man? Med et tech mindset
I WWF forsøger man at bruge metodikken fra tech-sektoren: hurtigt forstå problemet, hurtigt lave en prototype og hurtigt prøve det af. Alt skal gå hurtigt og være agilt – for jo hurtigere kan man fejle og lave det om.

”Vi fokuserer ikke på selve teknologien, men problemet vi vil løse,” forklarer Tobias Trier Fuglsang.

Derfor har de allieret sig med tech-start ups over hele verden – Tobias Trier Fuglsang kalder dem ”unusual allies”.

Eksempelvis har de et innovationsprogram med base i Kenya, hvor de arbejder på at skabe nye teknologiske løsninger på problemer, de har forsøgt at løse i årevis.

”Der er en stærk teknologisektor i Østafrika med en kultur for iværksætteri. På den måde sørger vi også for, at det ikke kun er WWF, der er ’eksperter’ på teknologien, men også lokale og måske regeringer.”

Det er essentielt med lokal tilstedeværelse, der allerede har en infrastruktur og kontakter.

”Det faciliterer en struktureret innovationsproces," siger Tobias Trier Fuglsang.

WWF samarbejder på tværs af deres globale organisation med at udvikle deres tech-løsninger, herunder blockchain, og har mange projekter i sigtekornet. Et af dem handler om at genbruge plastik fra Mekongdeltaet i Vietnam.

”Vi udvikler os hele tiden, og der kommer hele tiden nye muligheder,” siger Tobias Trier Fuglsang.

Forrige artikel Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå Næste artikel Forstå blockchain på tre minutter Forstå blockchain på tre minutter
Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

VIDEO: For andet år i træk mødtes civilsamfundets parter til deres egen festdag, Civilsamfundets Fællesdag. Se med her, hvor du kan møde nogle deltagerne og høre, hvad de fik ud af dagen.

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

SERVICE: Endnu en gang har Civilsamfundets Videnscenter med hjælp fra danske forskningsinstitutioner indsamlet de nyeste publikationer inden for civilsamfundsforskningen – denne gang med et svensk islæt. Gå på opdagelse i dem her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Ring, skriv, og vær klar på dialog. Det er en stor del af Velux Fondens opskrift på det gode samarbejde mellem ansøger og fond. Og er du nervøs for uopnåelige milepæle, uenigheder med din ansøgningspartner eller måske bare usikker på, hvordan du sikrer den nødvendige effekt i projektet, så læs Velux Fondens svar på det hele her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Augustinus Fonden ser sig selv som dialogpartner fremfor samarbejdspartner eller sparringspartner, fortæller fondsdirektør Frank Rechendorff Møller. Her er fondsdirektørens bud på det gode samarbejde mellem ansøger og Augustinus Fonden.

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

FM20: Der er for lidt demokratisk samtale og for meget envejskommunikation på Folkemødet. Foreningen Folkemødet lancerer til januar en række benspænd, der skal udfordre vanetænkningen. Den Nationale Samskabelsesbevægelse er en af bidragsyderne. Her får I deres seks fif til, hvordan I kan genstarte den demokratiske debat med jeres Folkemøde-event.

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

FM20: Skal det hele bare være gak og løjer, før folk lytter? Bør du skele til køn og alder, når du sammensætter et panel? Og hvorfor er det en god idé at samarbejde med andre arrangører på Folkemødet? Kræftens Bekæmpelse og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) giver her deres bedste råd til, hvordan du sammensætter et varieret og inkluderende program på Folkemødet.