Bæredygtigt landbrug og ulovligt fiskeri: Sådan bruger WWF blockchain

BÆREDYGTIG BLOCKCHAIN: WWF er blandt de organisationer, der sætter sig stærkt i front med en lang række blockchain-projekter. Få et kig indenfor i pandalaboratoriet.

”Kan teknologi redde verden?” spurgte WWF Verdensnaturfonden i en rapport fra deres Panda Lab i 2017. De undersøgte, hvilke fremspirende teknologier de skulle have fokus på at udvikle: kunstig intelligens, internet of things eller big data?

Men særligt én teknologi sprang i øjnene, forklarer Tobias Trier Fuglsang, der rådgiver i innovation og markedsudvikling hos WWF:

Blockchain.

WWF arbejder fokuseret med at transformere de værdikæder, der har størst negativ indvirkning på naturen. Og især muligheden for at øge bæredygtigheden inden for fødevareproduktionen ved at skabe transparens og sporbarhed var opsigtsvækkende.

”Når man har mange værdikæder med mange forskellige led, er det svært at have overblik. Et supermarked har kun styr på leverandøren og ikke underleverandør. Det, vi ser som en stor mulighed, er, at skabe en infrastruktur, hvor man har en digital logbog over alle transaktionerne. Den er transparent og alle kan se den,” forklarer Tobias Trier Fuglsang.

Allerede i årene op til rapporten udkom, var WWF begyndt at arbejde med udviklingen af blockchains i et samarbejde med virksomheden ConSensys, og pilotprojekter med blockchain kører nu verden over.

Platform, der sikrer bæredygtighed
Et af WWFs mest modne projekter handler om at skabe en blockchain, der kan spore tuns vej fra havet til butikkerne. På den måde kan man bekæmpe ulovligt fiskeri og fremme bæredygtighed.

Projektet er søsat i Australien, Fiji og New Zealand, og tunens ophav kontrolleres via satellitsporing. Desuden har WWF et stort netværk af samarbejdspartnere på området verden over.

I den anden ende af blockchainen, som sporer tunen, er der en forbrugerrettet platform, hvor den enkelte forbruger kan få hele historien om tunen fra havet til tallerkenen, eksempelvis ved at scanne en QR-kode på dåsen med sin smartphone.

Platformen hedder Open SC og er et ’Joint Venture’ mellem Boston Consultancy Group Digital Ventures (BCGDV) og WWF.

Open SC gør det muligt at verificere en lang række bæredygtighedskrav og som – ligesom med tunen – giver engagerede forbrugere mulighed for øget sporbarhed.

”Denne platform kan bruges indenfor mange former for forbrug,” forklarer Tobias Trier Fuglsang.

Lige nu eksperimenterer WWF med at skalere op indenfor blandt andet FMCG (Fast Moving Consumer Goods-segmentet). Det er produkter, der ofte sælges i store mængder til lave priser til eksempelvis børnefamilier.

”Vores formål er at rykke grænser, så vi kan få udviklingen i gang så hurtigt som muligt.”

Platformen dækker i dag også blandt andet vildtfangede rejer og havaborrer, mens den afprøves indenfor en række af WWF’s prioriterede værdikæder.

Satellitter kan sikre fornuftigt skovbrug
Et andet projekt, der også ligger indenfor WWF’s kernefokus, er at stoppe ulovligt skovbrug.

Et eksempel er den meget omtalte palmeolieindustri, som ofte sker på bekostning af lovlig skovrydning. Satellit GPS’er kobles sammen med blockchain teknologien, så man med sikkerhed kan spore skovrydningens lovlighed.

Her kommer smart contracts ind i billedet.

Smart Contracts er en kontrakt, der fungerer uden en mellemmand. Parterne behøver ikke stole på hinanden, for teknologien sørger for at aftalerne overholdes. Via automatisering såsom censorer eller satellitter sikres det, at bestemte retningslinjer overholdes.

”Det, vi især ser potentiale i indenfor blockchains, er muligheden for at lave smart contracts. Det er en transparent måde, hvor alle stakeholders kan se, hvornår betingelserne bliver overholdt,” siger Tobias Trier Fuglsang.

Hvis en virksomhed ikke overholder specifikke skovbrugskvoter, kan den smarte kontrakt automatisk stoppe handlen med denne producent.

Involvering af lokale
Et andet globalt fokusområde i Panda Lab handler om, hvordan man belønner og involverer lokalsamfund, så de får gavn af WWF’s naturbevarelsesprojekter.

Og her er blockchainteknologien også væsentlig, fordi den er demokratisk og transparent.

I et pilotprojekt i Namibia eksperimenterer WWF med at betale lokalsamfundet for deres rolle med at passe på truede dyrearter og naturen.

I lokalområdet opsættes en række akustiske monitorer, der kan måle, om der er blevet skudt, og dermed om der bliver drevet jagt imod reglerne. Disse er koblet sammen med donorerne i en smart contract, som sikrer, at pengene bliver sendt til befolkningen – og udebliver, hvis dyrene jages.

”På den måde bliver lokalbefolkningen belønnet for deres positive adfærd, og den bliver først givet, når man har nået den impact, man ville.”

Lokalsamfundet skal i fællesskabet bestemme, hvad midlerne skal gå til: nye veje eller en børnehave?

Hvordan begynder man? Med et tech mindset
I WWF forsøger man at bruge metodikken fra tech-sektoren: hurtigt forstå problemet, hurtigt lave en prototype og hurtigt prøve det af. Alt skal gå hurtigt og være agilt – for jo hurtigere kan man fejle og lave det om.

”Vi fokuserer ikke på selve teknologien, men problemet vi vil løse,” forklarer Tobias Trier Fuglsang.

Derfor har de allieret sig med tech-start ups over hele verden – Tobias Trier Fuglsang kalder dem ”unusual allies”.

Eksempelvis har de et innovationsprogram med base i Kenya, hvor de arbejder på at skabe nye teknologiske løsninger på problemer, de har forsøgt at løse i årevis.

”Der er en stærk teknologisektor i Østafrika med en kultur for iværksætteri. På den måde sørger vi også for, at det ikke kun er WWF, der er ’eksperter’ på teknologien, men også lokale og måske regeringer.”

Det er essentielt med lokal tilstedeværelse, der allerede har en infrastruktur og kontakter.

”Det faciliterer en struktureret innovationsproces," siger Tobias Trier Fuglsang.

WWF samarbejder på tværs af deres globale organisation med at udvikle deres tech-løsninger, herunder blockchain, og har mange projekter i sigtekornet. Et af dem handler om at genbruge plastik fra Mekongdeltaet i Vietnam.

”Vi udvikler os hele tiden, og der kommer hele tiden nye muligheder,” siger Tobias Trier Fuglsang.

Forrige artikel Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå Sådan fremtryller Unicef velgørenhedsmidler ud af det blå Næste artikel Forstå blockchain på tre minutter Forstå blockchain på tre minutter
Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Mino Danmark: Krisen modnede os

Mino Danmark: Krisen modnede os

LÆRING: Når en krise rammer, sprøjter regeringen og myndigheder essentielle informationer ud om alt fra hjælpepakker til retningslinjer. Men på grund af sprogbarrierer havde minoriteter i Danmark svært ved at følge med i strømmen af informationer under coronakrisen. Interesseorganisationen Mino Danmark tog en omfattende oversættelsesopgave på sig og den proces satte dem på sporet af den næste store indsats. 

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.