Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

FM20: Der er for lidt demokratisk samtale og for meget envejskommunikation på Folkemødet. Foreningen Folkemødet lancerer til januar en række benspænd, der skal udfordre vanetænkningen. Den Nationale Samskabelsesbevægelse er en af bidragsyderne. Her får I deres seks fif til, hvordan I kan genstarte den demokratiske debat med jeres Folkemøde-event.

Af Mette Dahlgaard

Lidt firkantet sagt er der for mange debatter på Folkemødet, hvor mænd i lyseblå skjorter taler til andre mænd i lyseblå skjorter. De mange indslag og paneldebatter, der i tematik og koreografi ligner hinanden, ønsker Foreningen Folkemødet at tynde ud i. Derfor summer en arbejdsgruppe lige nu over en række dogmer eller benspænd, der skal få de cirka 1.100 organisationer på Folkemødet til at tænke i nye og mere inkluderende indslag.  

"Det er bestemt ikke nogen nem øvelse at skabe de her mere inddragende og involverende formater. Men vi vil gerne sørge for, at flere deltager i samtalen, så den ikke kun bæres på vej af de fem eller syv personer, der sidder på scenen. Mange gange kommer publikum først til orde de sidste fem minutter af en debat, og så er det jo ikke en reel samtale," siger Julie Christine Artke, der er programansvarlig hos Foreningen Folkemødet.  

LINK: Sådan planlægger I det geniale event på Folkemødet

Dogmer til januar
Dogmerne ventes at blive meldt ud i januar og skal mere opfattes som rettesnore end egentlige regler eller "spændetrøjer" for de mange arrangører. Julie Christine Artke forestiller sig, at benspændene blandt andet skal sikre en større diversitet på scenerne: 

"Vi ser stadig en skæv kønsfordeling mellem mænd og kvinder. Et andet dogme kan være, at hvis man eksempelvis vil sætte fokus på udsatte unge, så skal man huske at invitere de unge til debatten. Et tredje dogme kan være, at man skal huske at inddrage personer, som er uenige med én eller ens organisations synspunkt."

LINK: Her finder du Folkemødets håndbog for 2020 med alle vigtige informationer

For meget klassisk lobbyarbejde på Folkemødet
Partner i Resonans, Anne-Mette Scheibel, er en af de ledende kræfter bag en relativt ny bevægelse, der kalder sig Den Nationale Samskabelsesbevægelse. Bevægelsen er en af de bidragsydere, der hjælper Folkemødet med at formulere sine benspænd. 

"Som jeg ser det, fokuserer for mange events på Folkemødet på klassisk lobby- og brandingarbejde, hvor formålet er at sende budskaber ud. Hele den demokratiske tanke om samtale og fælles udviklingskraft har man desværre ikke fået forløst endnu. På Folkemødet bliver der brugt rigtig mange ressourcer både i tid og i penge, men vi får som samfund ikke nok ud af 'networkingen'. Vi kan blive langt bedre til at komme nærmere fælles løsninger fremfor at blive i de forskellige holdningspositioner," siger Anne-Mette Scheibel. 

LINK: Sådan lykkes det at deltage i Folkemødet uden at blive ruineret

Seks fif hjælper den demokratiske samtale på vej
Mens vi venter på, at det bliver januar, hvor Foreningen Folkemødet udsender deres benspænd, giver Anne-Mette Scheibel her seks fif til, hvad du allerede nu kan tænke over i planlægningen af dit Folkemøde-event for at hjælpe den demokratiske samtale på vej: 

1. Tænk over jeres fysiske indretning – væk med de mange stolerækker og sæt mere uformelle rammer op for eksempel ved hjælp af arbejdsborde og bænke. Få deltagerne med fra start af arrangementet og lav undervejs nogle inkluderende deltagelsesrum med samtaler på tværs. 

2. Arbejd med skabeloner: enkle spørgsmål, som folk skal svare på, så alles input bliver taget alvorligt.

3. Hav mindre debat og mere fælles produktion for eksempel via enkle brainstorm-processer, hvor alle kan komme med deres idéer og samskabe tværgående løsninger. 

4. Slå jeres event-tidspunkter sammen, så I ikke kun har 45 minutter, men kan komme mere i dybden med både samtaler og samskabelse. 

5. Tænk visuelt og lav opsamlinger med små film, eller få grafiske facilitatorer til at tegne opsamlinger. 

6. Få politikere og beslutningstagere med fra start, undervejs og til at give feedback på det, der er skabt – få fokus på de politiske dilemmaer og prioriteringer og forvent politisk commitment – og ikke bare et hurtigt besøg i teltet.

Samtale fremmer forståelsen
Anne-Mette Scheibel mener, at for mange debatter på Folkemødet er skåret som tv-debatter, hvor det handler om at markere synspunkter. Det kan være underholdende og gør lytteren bevidst om politiske forskelle, men er ikke nødvendigvis særligt konstruktivt for løsningen af komplekse udfordringer som eksempelvis klimakrisen. Og det er ifølge Anne-Mette Scheibel en skam, for der er åbenlyse fordele ved at involvere sig og være åben for andres input: 

"Ved at lave nogle involverende formater kan man få andres blik på sit problem, sin organisations afsæt samt en mangfoldighed af løsningsforslag. Hvordan oplever andre egentlig vores organisation, forstår de vores intentioner og udfordringer? En anden fordel er, at du får et større netværk på baggrund af reelle samtaler og live samskabelse på Folkemødet. Det kan føre til nye samarbejder og måske endda på sigt partnerskaber."

LINK: Sådan skal du (IKKE) lobbye på Folkemødet

Løsninger fødes på Folkemødet
Folkemødet er grundlæggende et positivt initiativ, men langt hen ad vejen en uudnyttet arena til at samskabe fælles løsninger på komplekse samfundsudfordringer, mener Anne-Mette Scheibel. I 2020 vil Samskabelsesarenaen akkurat som tidligere år veksle mellem debat og workshops, når et tema skal behandles. Ude omkring i teltet vil både professionelle deltagere som eksperter og politikere samt helt almindelige borgere sidde med og forsøge at komme med løsninger på, hvordan man tackler sundhedsproblematikker, som eksempelvis diabetikere oplever i hverdagen.

LINK: Sådan gik det, da Samskabelsesbevægelsen besøgte Folkemødet i 2019

I år skærper Den Nationale Samskabelsesbevægelse endda sin fokusering, så de berørte temaer og løsninger i højere grad lever videre efter Folkemødet. Under temaet sundhed og forebyggelse vil to kommuner "arve" den viden, som forskere fra Steno Diabetes Center Copenhagen og Steno Diabetes Center Sjælland, andre kommuner fra Sundby Netværket og helt almindelige borgere spiller ind med. De to kommuner forpligter sig til gengæld til at formulere de spørgsmål og udfordringer, som de gerne vil have belyst, samt til at tage input med hjem og teste i praksis:  

"Ved at tage afsæt i to kommuners virkelighed undgår vi, at samtalen bliver for abstrakt. Hvad er det, de er optaget af at få viden om og nye løsninger på? Vi kombinerer et løsningsspor med et politisk spor, så vi også får debatteret de politiske dilemmaer og prioriteringer," forklarer Anne-Mette Scheibel. Hun forventer, at de to kommuner, som modtager inspirationen, også kommer til at sætte handlinger i værk på bagkant af Folkemødet. 

Den demokratiske samtale er første skridt
Anne-Mette Scheibel ved godt, at samskabelse kræver en helt anden form for forberedelse og opfølgning før-under-efter Folkemødet og forventer ikke, at alle andre aktører på Folkemødet med et snuptag følger trop. Men hun håber alligevel, at mere demokratisk samtale på Folkemødet vil føre til flere konstruktive løsninger efter Folkemødet: 

"Vores håb er, at flere ikke blot går fra envejsdialog til demokratisk samtale – men tager endnu et skridt, hvor Folkemødet understøtter nytænkning på tværs af politiske positioner, faglige eksperter, erhvervsliv, civilsamfund og borgere."

LINK: Her finder du Folkemødets håndbog for 2020 med alle vigtige informationer

Forrige artikel Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd Næste artikel Overblik: Her er hovedpunkterne i aftalen om finansloven  Overblik: Her er hovedpunkterne i aftalen om finansloven
Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.