Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

For fire år siden satte Bikubenfonden en ny kurs. I bestræbelsen på at skabe varige forandringer for udsatte unge fordeler fonden i dag sine fondsmidler på færre projekter med længere levetid. Den nye strategi betyder, at samarbejdspartnernes udgifter til drift er noget, man taler åbent og ærligt om, siger chef for socialområdet, Sine Egede. 

Af Mette Dahlgaard 

Når fonde lukker op for pengekassen og giver penge til civilsamfundets indsatser og projekter, sker det oftest med en udløbsdato på et eller to år. Men den tilgang er ikke nødvendigvis den bedste, når man som Bikubenfonden har sat sig for at yde støtte til projekter, der er målrettet unge på kanten af livet. 

Med inspiration fra blandt andet amerikanske fonde besluttede Bikubenfonden derfor for fire år siden at lægge sin strategi om. Når der i dag triller støttekroner ud af fondens skattekiste og ind i civilsamfundet, er det til projekter med et længere perspektiv, og penge til drift er ikke længere "et fyord", forklarer chef for socialområdet, Sine Egede: 

"Først og fremmest så har vi ikke noget problem med drift. Hvis vi kan se, at der er en organisation, der kan flytte et felt, som vi er interesseret i, så går vi gerne ind og giver tilskud til både drift og til udvikling, hvis altså projektet er det rette."

Vil gerne ses som en medspiller
Bikubenfonden er ikke den eneste fond, der er begyndt at tænke mere strategisk og målrettet, når man yder støtte. Det har været en ulmende tendens de seneste år, at fonde interesserer sig mere for, hvordan deres penge skaber mere værdi. 

LINK: Egmont Fonden agter i fremtiden at støtte aktører i civilsamfundet, der arbejder med unge og læring, mere målrettet.

Som konsekvens af den nye strategi har Bikubenfonden lukket ned for den klassiske fondsansøgning, hvor ngo'er og andre aktører i civilsamfundet præsenterer en færdigstøbt idé, et budget og en tidsramme. Fonden vil i sin nye rolle langt hellere være en medspiller: 

"Mange ngo'er føler, at de skal genopfinde sig selv, når de skal søge midler. Vi ser eksempler på færdigsyede projekter, som organisationen selv har udviklet bag egne døre uden nødvendigvis at skele til en større samfundsdagsorden. Vi foretrækker at starte et projekt med en dialog om, hvordan man håndterer en problemstilling i samfundet: Hvad er det for et problem, vi skal løse sammen? Hvad er det for muligheder, vi ser?"

LINK: Center for Frivilligt Socialt Arbejde har udarbejdet spritny guide til fundraising.

Kender civilsamfundets udfordringer 
Når det er sagt, kan Bikubenfonden sagtens nikke genkendende til de udfordringer, civilsamfundet står i med at skaffe penge til drift. Eksempelvis i projektet Hjem til Alle alliancen, hvor fonden arbejder sammen med 18 andre aktører, herunder andre fonde og offentlige instanser, for at bremse hjemløshed blandt unge. Her kan det være svært at få økonomisk opbakning til nødvendige driftsopgaver. 

"Vores erfaring er, at det er klart nemmere at få støtte til udviklingsprojekter end til et sekretariat. Vi støder altså også på de forhindringer, civilsamfundet støder på," siger Sine Egede og uddyber: 

"I forhold til Hjem til Alle alliancen har vi sagt, at vi vil være i det felt i hvert fald i ti år. Så må vi se, hvor vi står derefter. Samtidig følger vi løbende op. Får vi det ud af vores investering, som vi tror og håber? Det giver selvfølgelig ikke mening at blive ved med at investere i noget, hvis man ikke opnår de mål, man ønsker."  

Bliver pengene brugt bedre? 
Ingen fonde – heller ikke Bikubenfonden – har en interesse i kun at støtte drift. Men hvis man gerne vil søsætte bæredygtige projekter, der kan skabe varige forandringer, så må klassiske driftsudgifter med i ligningen, lyder rationalet fra chef for socialområdet, Sine Egede. Og når først de langsigtede briller er på, og et samarbejde overvejes, udsættes ikke kun projektet, men også de organisationer, der potentielt får penge, for et 360-graders servicetjek. 

LINK: I 2017 uddelte Danmarks fonde 17,1 milliarder kroner. Få et mere detaljeret indblik her.

"Det er for tidligt at konkludere, om vores nye tilgang betyder, at pengene bliver brugt bedre. Men ser vi på vores gamle måde at arbejde på, så støttede vi mange projekter, der åbnede og lukkede igen, når midlerne udløb. Den nye måde er et længere, sejt træk. Derfor skal vi også have mere tålmodighed, for det er store ambitioner at ville knække koden i forhold til eksempelvis unge og hjemløshed," siger Sine Egede. 

Man kunne også indvende, at jeres nye tilgang flytter magten over et projekt fra ngo'en og over til jer? 

"Det er rigtigt, at skiftet betyder, at vi kan sidde med ved bordet på en anden måde. Men det handler ikke om et behov for at kontrollere. Den socialfaglige ekspertise ligger selvfølgelig hos ngo'en, og vi vil bidrage konstruktivt med det, vi er gode til: Hvordan får vi nye investorer med på vognen? Hvordan åbner man døren ind til et borgmesterkontor?" siger Sine Egede og uddyber: 

"Vi tilbyder sparring på alt det, der er svært. Det har længe været sådan, at man som ngo tror, at man skal komme til fonden med en poleret afrapportering. Alt kører efter bogen. Men jo mere åben og ærlig man tør være, jo mere kan vi bidrage. Det er der, vi gerne vil være." 

LINK: Få overblik over Danmarks fonde og legater her.

Mere gennemsigtighed gavner alle
Bikubenfonden savner ikke tiden, hvor de årligt modtog over 2.000 ansøgninger og støttede mange flere og mindre projekter. Beder man Sine Egede om at kigge ud i fremtiden, ser hun Bikubenfonden indgå i strategiske partnerskaber over eksempelvis femårige perioder, og hun håber, at flere andre fonde vil følge trop. 

"Det kan give en organisation mulighed for at arbejde med det, de er bedst til, fremfor at de skal løbe rundt med hatten i hånden for at søge penge til nye projekter, hvor en del af driftsudgifterne måske er gemt lidt væk bag de her projektmidler. Det må være i alles interesse, at det bliver så transparent som muligt. Det betyder omvendt, at vi som fonde, legater og puljer også må indse, at der er en udfordring for civilsamfundet, som vi bør være med til at løse."

Forrige artikel Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet Næste artikel Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd
Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.