Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

For fire år siden satte Bikubenfonden en ny kurs. I bestræbelsen på at skabe varige forandringer for udsatte unge fordeler fonden i dag sine fondsmidler på færre projekter med længere levetid. Den nye strategi betyder, at samarbejdspartnernes udgifter til drift er noget, man taler åbent og ærligt om, siger chef for socialområdet, Sine Egede. 

Af Mette Dahlgaard 

Når fonde lukker op for pengekassen og giver penge til civilsamfundets indsatser og projekter, sker det oftest med en udløbsdato på et eller to år. Men den tilgang er ikke nødvendigvis den bedste, når man som Bikubenfonden har sat sig for at yde støtte til projekter, der er målrettet unge på kanten af livet. 

Med inspiration fra blandt andet amerikanske fonde besluttede Bikubenfonden derfor for fire år siden at lægge sin strategi om. Når der i dag triller støttekroner ud af fondens skattekiste og ind i civilsamfundet, er det til projekter med et længere perspektiv, og penge til drift er ikke længere "et fyord", forklarer chef for socialområdet, Sine Egede: 

"Først og fremmest så har vi ikke noget problem med drift. Hvis vi kan se, at der er en organisation, der kan flytte et felt, som vi er interesseret i, så går vi gerne ind og giver tilskud til både drift og til udvikling, hvis altså projektet er det rette."

Vil gerne ses som en medspiller
Bikubenfonden er ikke den eneste fond, der er begyndt at tænke mere strategisk og målrettet, når man yder støtte. Det har været en ulmende tendens de seneste år, at fonde interesserer sig mere for, hvordan deres penge skaber mere værdi. 

LINK: Egmont Fonden agter i fremtiden at støtte aktører i civilsamfundet, der arbejder med unge og læring, mere målrettet.

Som konsekvens af den nye strategi har Bikubenfonden lukket ned for den klassiske fondsansøgning, hvor ngo'er og andre aktører i civilsamfundet præsenterer en færdigstøbt idé, et budget og en tidsramme. Fonden vil i sin nye rolle langt hellere være en medspiller: 

"Mange ngo'er føler, at de skal genopfinde sig selv, når de skal søge midler. Vi ser eksempler på færdigsyede projekter, som organisationen selv har udviklet bag egne døre uden nødvendigvis at skele til en større samfundsdagsorden. Vi foretrækker at starte et projekt med en dialog om, hvordan man håndterer en problemstilling i samfundet: Hvad er det for et problem, vi skal løse sammen? Hvad er det for muligheder, vi ser?"

LINK: Center for Frivilligt Socialt Arbejde har udarbejdet spritny guide til fundraising.

Kender civilsamfundets udfordringer 
Når det er sagt, kan Bikubenfonden sagtens nikke genkendende til de udfordringer, civilsamfundet står i med at skaffe penge til drift. Eksempelvis i projektet Hjem til Alle alliancen, hvor fonden arbejder sammen med 18 andre aktører, herunder andre fonde og offentlige instanser, for at bremse hjemløshed blandt unge. Her kan det være svært at få økonomisk opbakning til nødvendige driftsopgaver. 

"Vores erfaring er, at det er klart nemmere at få støtte til udviklingsprojekter end til et sekretariat. Vi støder altså også på de forhindringer, civilsamfundet støder på," siger Sine Egede og uddyber: 

"I forhold til Hjem til Alle alliancen har vi sagt, at vi vil være i det felt i hvert fald i ti år. Så må vi se, hvor vi står derefter. Samtidig følger vi løbende op. Får vi det ud af vores investering, som vi tror og håber? Det giver selvfølgelig ikke mening at blive ved med at investere i noget, hvis man ikke opnår de mål, man ønsker."  

Bliver pengene brugt bedre? 
Ingen fonde – heller ikke Bikubenfonden – har en interesse i kun at støtte drift. Men hvis man gerne vil søsætte bæredygtige projekter, der kan skabe varige forandringer, så må klassiske driftsudgifter med i ligningen, lyder rationalet fra chef for socialområdet, Sine Egede. Og når først de langsigtede briller er på, og et samarbejde overvejes, udsættes ikke kun projektet, men også de organisationer, der potentielt får penge, for et 360-graders servicetjek. 

LINK: I 2017 uddelte Danmarks fonde 17,1 milliarder kroner. Få et mere detaljeret indblik her.

"Det er for tidligt at konkludere, om vores nye tilgang betyder, at pengene bliver brugt bedre. Men ser vi på vores gamle måde at arbejde på, så støttede vi mange projekter, der åbnede og lukkede igen, når midlerne udløb. Den nye måde er et længere, sejt træk. Derfor skal vi også have mere tålmodighed, for det er store ambitioner at ville knække koden i forhold til eksempelvis unge og hjemløshed," siger Sine Egede. 

Man kunne også indvende, at jeres nye tilgang flytter magten over et projekt fra ngo'en og over til jer? 

"Det er rigtigt, at skiftet betyder, at vi kan sidde med ved bordet på en anden måde. Men det handler ikke om et behov for at kontrollere. Den socialfaglige ekspertise ligger selvfølgelig hos ngo'en, og vi vil bidrage konstruktivt med det, vi er gode til: Hvordan får vi nye investorer med på vognen? Hvordan åbner man døren ind til et borgmesterkontor?" siger Sine Egede og uddyber: 

"Vi tilbyder sparring på alt det, der er svært. Det har længe været sådan, at man som ngo tror, at man skal komme til fonden med en poleret afrapportering. Alt kører efter bogen. Men jo mere åben og ærlig man tør være, jo mere kan vi bidrage. Det er der, vi gerne vil være." 

LINK: Få overblik over Danmarks fonde og legater her.

Mere gennemsigtighed gavner alle
Bikubenfonden savner ikke tiden, hvor de årligt modtog over 2.000 ansøgninger og støttede mange flere og mindre projekter. Beder man Sine Egede om at kigge ud i fremtiden, ser hun Bikubenfonden indgå i strategiske partnerskaber over eksempelvis femårige perioder, og hun håber, at flere andre fonde vil følge trop. 

"Det kan give en organisation mulighed for at arbejde med det, de er bedst til, fremfor at de skal løbe rundt med hatten i hånden for at søge penge til nye projekter, hvor en del af driftsudgifterne måske er gemt lidt væk bag de her projektmidler. Det må være i alles interesse, at det bliver så transparent som muligt. Det betyder omvendt, at vi som fonde, legater og puljer også må indse, at der er en udfordring for civilsamfundet, som vi bør være med til at løse."

Forrige artikel Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet Næste artikel Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd
Sådan får du dit event, indsats eller projekt i mål

Sådan får du dit event, indsats eller projekt i mål

GUIDE: Fra fonde, bestyrelser og kommunale samarbejdspartnere bliver der i stigende grad stillet krav til civilsamfundets evne til at lede og styre projekter. Birgitte Urban Nielsen fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde underviser i projektstyring og introducerer dig her til, hvordan du planlægger et projekt, så du når dit slutmål. 

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

GUIDE: Unge vil gerne bidrage til civilsamfundet, men du skal som forening ikke regne med et livslangt engagement. Studenterhuset i København har udgivet håndbogen "Den Nye Frivillighed" og giver dig her en række råd, der kan være nyttige, når man engagerer unge frivillige.

Mød civilsamfundets fem generationer

Mød civilsamfundets fem generationer

OVERBLIK: Som generation bliver vi formet af den tid, vi vokser op i. Vores værdisæt, styrker og krav tager vi med, når vi udfører frivilligt arbejde. Chefkonsulent Marie Holdt fra konsulentbureauet Ingerfair fortæller her om civilsamfundets fem generationer og giver gode råd til, hvordan du motiverer dem.

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

UDDRAG: Civilsamfundets Videnscenter bringer her et kapitel fra bogen "Den nye frivillighed" af Ellen-Margrethe Dahl-Gren. Bogen handler om, hvordan du engagerer, leder og organiserer unge frivillige. I dette kapitel diskuterer forfatteren varigheden af de unges frivillige engagement og dens konsekvenser for arbejdet med de unge.

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

AKTIVISTISK VÆRKTØJ: Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke går langt for den gode kampagne. Civilsamfundets Videnscenter har derfor spurgt Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke, hvordan de bruger redskaberne i aktivistens værktøjskasse til at mobilisere og skabe opmærksomhed om et samfundsproblem. Her får du deres 10 bedste råd.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

VIDEO: For andet år i træk mødtes civilsamfundets parter til deres egen festdag, Civilsamfundets Fællesdag. Se med her, hvor du kan møde nogle deltagerne og høre, hvad de fik ud af dagen.

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.