Bikubenfonden: Med social investering skaber vi mere impact

Bikubenfonden stiller en underskudsgaranti i et investeringspartnerskab. For med en social investering kan fonden skabe mere impact, forklarer direktør Søren Kaare-Andersen. Med den erfaring vil fonden nu lave flere indsatser med den sociale investering som finansieringsmodel.

Med Housing First-metoden har Bikubenfonden i samarbejde med Den Sociale Investeringsfond gjort unge hjemløse til en investeringscase, der både giver social og økonomisk gevinst.
Med Housing First-metoden har Bikubenfonden i samarbejde med Den Sociale Investeringsfond gjort unge hjemløse til en investeringscase, der både giver social og økonomisk gevinst.
Maria Neergaard Lorentsen

“Vi ser det som Bikubenfondens rolle i samfundet at være med til at skabe plads til nytænkning, kvalitet og langsigtede løsninger.”

Sådan står der på Bikubenfondens hjemmeside. Det er netop de mål, der er i sigte i deres samarbejde med Aarhus Kommune og Den Sociale Investeringsfond om et socialt investerinsprogram, der skal hjælpe hjemløse unge.

“Vi tror på, at sociale investeringer kan noget. Det kan fremrykke investeringer i udsatte mennesker - og det går vi meget op i,” siger Søren Kaare-Andersen, administrerende direktør i Bikubenfonden.

Målet med investeringen er, at sikre unge i hjemløshed en bolig, adgang til job, uddannelse og netværk. Investeringscasen baseres på velkendte evidensbaserede metoder til at stoppe hjemløshed og er derfor oplagt som en effektinvestering, mener direktøren.

Står det til Søren Kaare-Andersen, er indsatsen i Aarhus blot den første af flere investeringer, som Bikubenfonden engagerer sig i. Dette ud fra en tro på, at investeringer som filantropisk værktøj kan skubbe på fastlåste strukturer og bane vejen for social forandring. 

Housing first
I Housing First-metoden tænker man den sociale støtte og hjælp til at finde bolig sammen, forklarer Søren Kaare-Andersen. 

Men i modsætning til den gængse tænkning om først at skulle løse de sociale udfordringer og derefter tilbyde en bolig, er tilgangen her lige omvendt: Det vigtigste er at skabe et hjem og en base for den unge, for derefter at hjælpe ham i job eller uddannelse.

“Metoden har vist sig at være effektiv, hvis den også følges op af andre initiativer. Det gælder om at få de unge ud af herbergerne og ind i egne beboelige boliger,” forklarer Søren Kaare-Andersen.

Metoden er veldokumenteret og i Norge og Finland har man formået at bringe hjemløsheden ned med 40 procent. I samme årrække er hjemløsheden steget i Danmark, hvor blot 4 procent af alle hjemløse har fået tilbudt indsatsen.

Det skyldes blandt andet manglende incitamenter fra kommunens side til at tilbyde hjemløse en bolig frem for en plads på herberg.

Kommunens incitament er essentielt
Netop incitamentet er vigtigt, når det kommer til at lave et samarbejde omkring en social investering, mener Søren Kaare-Andersen.

“Vores incitament er ikke, at staten eller kommunen skal spare penge, men at nogle mennesker får det bedre. Men kommuner er presset på driften og derfor er økonomi også en væsentlig faktor for at skabe de bedste resultater for borgerne.”

Bikubenfonden har været i dialog med flere kommuner om, hvordan en social investeringscase kunne strikkes sammen, før de fandt en model i samarbejde med Aarhus Kommune.

“Som det er i dag, modtager kommunen refusion fra staten, når de henviser en hjemløs til et herberg. De skal derimod selv betale hele regningen, hvis de skal tilbyde den indsats, vi ved virker: Bolig med støtte efter Housing First-metoden. Derudover er det svært at henvise til egnede boliger, da der i alle de større byer i Danmark mangler billige boliger,” forklarer Søren Kaare-Andersen.

I Aarhus har man det højeste antal af hjemløse unge i forhold til antallet af indbyggere. På den baggrund har Aarhus Kommune sat sig et mål om at afskaffe hjemløshed blandt unge. 

"Der er naturligvis et menneskeligt incitament for at hjælpe udsatte unge, men også et økonomisk. På den lange bane fastholder hjemløshed mennesker i en udsat position på offentlig forsøgelse. På den baggrund har Aarhus Kommune også et økonomisk incitament."

Effekt og gevinst
Udover den sociale gevinst er formodningen, at indsatsen skaber økonomisk gevinst for kommunen på den lange bane, fordi de unge kan klare sig selv.

Effekten af indsatsen beregnes ud fra tre elementer: Den første handler om, hvorvidt unge er kommet i egen bolig. Hvis dette er tilfældet, sparer kommunen penge på, at den unge ikke længere bor på herberg. Det andet handler om den unges livsmestring, hvor man har opsat en række sociale mål. Det tredje element handler om tilknytning til job og uddannelse. 

“I dialog med kommunen og Den Sociale Investeringsfond har vi fundet en model, som vi tror på fordi den går på to ben: Et menneskelig og økonomisk,” siger Søren Kaare-Andersen.

Bikubenfonden stiller underskudsgaranti
For at få aftalen i hus har Bikubenfonden derfor stillet en underskudsgaranti for investorerne.

Den Sociale Investeringsfond har investeret 23 millioner i projektet, som finansierer selve indsatsen. Når gevinsten skal betales tilbage til fonden, står Bikubenfonden klar til at tage en del af risikoen, hvis hele investeringen ikke kommer i hus.

“Vi går ind og stiller en underskudsgaranti over for investorerne, der dækker de yderste 20 procent af risikoen,” forklarer Søren Kaare-Andersen.

“Investorerne skal kende sine risici, og når vi går ind og tager yderste risiko, gør vi det nemmere for investoren at gå til.”

Hvis kommunen kun kan tilbagebetale 90 procent af beløbet tilbage til DSI, betaler Bikubenfonden altså de sidste 10 procent. På den måde er det ikke investorerne, der “taber penge først,” som han forklarer. 

Dermed kan Bikubenfonden stimulere markedet for sociale investeringer.

“Ved at stille vores filantropiske penge til rådighed gennem en underskudsgaranti kan vi få nogle investorer til at gå ind og investere i sociale forbedringer. Vi kunne have givet det som en donation, men så ligger der ikke incitamentet til at bruge det til en social investering.”

Mere impact for pengene
For Bikubenfonden handler investeringsamarbejdet ikke blot om denne ene tre-årige indsats, men om langsigtet forankring og udbredelse af sociale investeringsmodeller.

“Hele humlen er at lave et framework, som vi kan benytte til flere og andre tilsvarende indsatser. Vi ved, at der er andre kommuner, som ser med lige nu.”

For Bikubenfonden er det vigtigt ikke bare passivt at donere penge, men at være aktiv medspiller i samarbejdet.

“Der er ikke meget læring i det for os, hvis vi bare giver penge. Vi prøver, at være katalysator for udviklingen. Hvis vores model viser sig at være succesfuld, kan den udbredes.”

Med denne indsats som test, er Bikubenfonden klar til at arbejde videre med sociale effektinvesteringer i andre indsatser. For på denne her måde, giver fondsmidlerne mere impact.

“Sociale investeringer rummer et stort potentiale for at skabe de forandringer og muligheder for unge på kanten, som vi sammen med andre knokler for at realisere.”

Dokumentation

Det sociale investeringsprogram er et samarbejde mellem Den Sociale Investeringsfond, Hjem til Alle, Aarhus Kommune, Bikubenfonden og Rådet for Sociale Investeringer.

Indsatsen er rettet mod cirka 45 unge i Aarhus Kommune over tre år.

Læs mere om programmet her og læs mere om Bikubenfondens tilgang til sociale investeringer her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Kaare-Andersen

Adm. direktør, Bikubenfonden
cand.polit. (Københavns Uni. 1983)

0:000:00