Bjarne Hastrup: Fremtidens frivillige arbejder ad hoc

STAFETTEN: Organisationer og kommuner skal gøre det muligt for travle frivillige at engagere sig mere ad hoc. Det bliver ikke nemt, men det er nødvendigt for sektoren, fortæller Bjarne Hastrup, administrerende direktør i Ældre Sagen, i denne uges stafet.

Hvilken rolle spiller frivillige i det danske velfærdssamfund om 10 år, og hvordan forbereder I jeres 18.000 frivillige til at samarbejde med kommunerne? Det spørger Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg, Bjarne Hastrup om i denne uges udgave af Stafetten. For hvordan håndterer Danmarks største medlemsorganisation de mange frivillige, og kan kommunerne bidrage til en bedre samskabelse?

Hvilke muligheder ser I i samskabelsen mellem frivillige og kommuner?

Et tæt samarbejde med kommunerne er næsten en nødvendighed for, at vi i Ældre Sagen kan nå de mennesker, vi gerne vil hjælpe. Især samarbejdet med frontpersonalet er afgørende. Det er hjemmehjælperen, demenskoordinatoren eller plejehjemspersonalet. De kender de ældre, der har behov for hjælp. Og de kan formidle de tilbud, vi har i Ældre Sagen.

Hvis en ensom ældre skal have en besøgsven, eller en døende har brug for et menneske ved sin side, er det ofte en kommunal medarbejder, der henvender sig. Det er resultatet af det arbejde, som Ældre Sagen har gjort for at øge kendskabet og personalets tryghed ved at bruge Ældre Sagens frivillige. Vi er massivt tilstede både på plejehjemmet, men også på personalemøderne. Her afklarer vi tvivlsspørgsmål, så personalet føler sig trygge ved at henvise til vores tilbud. På den måde har vi en god dialog med kommunens personale.

Lokalafdelingen i Aalborg Kommune gik eksempelvis i 2011 sammen om projekt SeniorDigital. Her tilbød Ældre Sagen at undervise it-frivillige på kommunens aktivitetscentre i brug af kommunens digitale løsninger. Vi har i dag 2.200 frivillige, der tilbyder it-hjælp og medbetjening. Det gjorde, at vi i 2016 hjalp 55.000 ældre med at blive bedre til it. Det er et godt eksempel på samskabelse, der virker.

Hvordan sikrer I, at jeres frivillige er godt klædt på til samarbejdet med kommunen?

Vi tilbyder dem relevante kurser og drøfter samarbejdet med kommunerne på temadage i hele landet. I  foråret tilbyder vi vores frivillige temadag om aktiviteter på plejehjem samt netværksdag for frivillige inden for plejehjemsområdet. I 2016 afholdt vi i alt 113 kurser.

Derudover har vi en frivilligpolitik, der kan guide vores frivillige i, hvor de skal sætte grænsen når de samarbejder med kommunerne. Mange frivillige er bekymrede for at komme i klemme mellem kommunernes forventninger og hvad de rent faktisk har lyst til.

Det er en udfordring. Derfor trækker vores frivillige ofte på vores konsulenter og drøfter med dem, hvor grænserne er, og hvordan man kan skrue et godt samarbejde sammen.

Men først og fremmest beder vi vores frivillige og kommunen om at bruge deres sunde fornuft. Ingen ældre skal være afhængige af frivillige til at hjælpe dem. Samtidig skal kommunale medarbejdere, der skal samarbejde med frivillige, være involveret fra begyndelsen. Uden medarbejdernes opbakning bliver det ikke et vellykket samarbejde. Og i samarbejdet er det vigtigt at forstå, at den frivilliges opgave er at være fortaler for de ældre. Svigter kommunens service, så skal kommunen gøres opmærksom på det.

Hvad er jeres bedste råd til kommunerne for at opnå den optimale inddragelse af frivillige?

Gør det klart, hvad samarbejdet skal bidrage med. Frivillige er drevet af lyst og meningsfuldhed. Så det er et skidt udgangspunkt, hvis man vil starte et samarbejde som konsekvens af kommunale besparelser.

Lyt til hvad de frivillige gerne vil. Et samarbejde baseret ensidigt på hvad kommunen ser af behov vil ikke blive vellykket. Så mister den frivillige gejsten og glæden ved at gøre noget.

Samarbejd med de frivillige organisationer. Michael Ziegler har jo en vigtig pointe i, at der er utrolig stor viden i de frivillige organisationer om, hvordan man driver frivilligt arbejde. Vi undrer os derfor stadig over, at så mange kommuner prioriterer selv at ville organisere frivillige. Det er en klar tendens, at kommunerne i stigende grad organiserer egne frivillige. Center For Frivilligt Socialt Arbejde viste i rapporten ”Den frivillige sociale indsats – frivilligrapport 2014”, at 72 procent af kommunerne nu inddrager frivillige i deres aktiviteter mod 41 procent i 2012.

Ældre Sagen afholdt i 2015 ni konferencer rundt om i landet om samarbejdet mellem frivillige og kommuner. Det affødte to vigtige konklusioner. At kommunens medarbejdere mangler praktisk erfaring med frivillige, og at mange af dem, der havde gjort sig erfaringer nu foretrak at samarbejde med frivillige.

Alle kommuner bør derfor læse vores bog Frivillige skaber livskvalitet, som frit kan downloades fra vores hjemmeside. Den er en værktøjsbog om, hvordan man starter et godt samarbejde.

Hvilke samskabelsesprojekter kan andre organisationer lære af?

Ishøj Kommune er et mønstereksempel, der formår at inddrage frivillige i et samarbejde. De har oprettet partnerskabet Ældres Netværk. Det består af blandt andre Ældre Sagen, boligforeninger, Seniorværkstedet, Lokalhistorisk Forening, Produktionsskolen Møllen og beboerforeninger. Ishøj Kommune varetager sekretariatsfunktionen, og netværket har som formål at reducere ensomhed blandt de ældre. Det er endnu et godt eksempel på en samskabelse med succes.

Hvilken rolle spiller frivillighed i det danske samfund om ti år?

Vi vil se et endnu tættere samarbejde mellem frivillige organisationer og kommuner. Skolevenner, motionsvenner, spisevenner er eksempler på aktiviteter, som kræver et tæt samarbejde med kommunerne, og som er en gevinst for alle parter.

Folk vil i fremtiden gerne bidrage med deres tid, hvis de oplever det som meningsfuldt. Men de skal kunne bruge deres kompetencer. Det viser et trendstudie, som Ældre Sagen gennemførte sidste år. Kommunerne er samtidig blevet bedre til at åbne institutionerne op og invitere lokalsamfundet ind.

Der er derfor ingen tvivl om, at vi i fremtiden vil se et endnu tættere samarbejde. Men jeg tror, at kunsten bliver, at både frivillige organisationer og kommunerne i fremtiden skal skabe tilbud om frivilligt engagement, som gør det muligt for travle mennesker at engagere sig mere på ad hoc-basis.

Forrige artikel KL: Frivillighed er centralt i udviklingen af velfærden KL: Frivillighed er centralt i udviklingen af velfærden Næste artikel Ny rapport giver filantroper en guide til fremtiden Ny rapport giver filantroper en guide til fremtiden
Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

FORSKNINGSFORMIDLING: Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde er andelen af faste frivillige faldet de seneste to år, mens den episodiske frivillighed er vokset. Hvis danskernes frivillige engagement er i forandring, kan det få store konsekvenser for foreningslivet. Vi har derfor fået to professorer til at se nærmere på, om der faktisk er en tendens. “Det er nemt at gå med den pessimistiske fortælling. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt, for der er en alternativ mulighed for fortolkning,” siger Lars Skov Henriksen. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling. 

Unge klimaaktivister får ny fond

Unge klimaaktivister får ny fond

NY FOND: Tøjvirksomheden Organic Basics vil øremærke en procentdel af deres millionomsætning til unge klimaaktivister. Civil ulydighed skræmmer os ikke, lyder det fra folkene bag den nye fond.

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

BYUDVIKLING: Danskerne flytter mod byerne, og mange landsbyer kæmper med affolkning og butikslukninger. Her får du en trin for trin-guide til, hvordan du kan forsøge at vende afvikling til udvikling ved at tromme landsbyen sammen og få organiseret jer.  

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

GRØN UDVIKLING: Bliv enige om, hvad bæredygtighed er for jer, og husk, at delebilsordninger og lokalproduceret mad skal gå hånd i hånd med social, økonomisk og kulturel bæredygtighed. Sådan lyder nogle af rådene fra Torup, som netop er blevet kåret som årets landsby 2019.

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

BEST PRACTICE: Lær af fejøboerne, som ved at stå sammen undgik skolelukning, fik bremset fraflytningen og skabt et blomstrende øsamfund, som hvert år siger velkommen til nye tilflyttere. 

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

FIK DU LÆST: Civilsamfundets ildsjæle oplever af og til, at kommunen taler et sprog, mens de selv taler et helt andet. Vi har derfor inviteret en række projektmagere og kommunale aktører til at give deres bedste råd til, hvordan samarbejdet kan blive endnu bedre. Denne artikel blev bragt første gang i september 2018. Nogle informationer er derfor et år gamle, men de gode råd holder stadig, derfor bringer vi den igen.

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

EFTERSYN: Indfør et årligt værdieftersyn på chefgangene i de danske civilsamfundsorganisationer, lyder opfordringen fra ledelsesekspert Steen Hildebrandt. Han efterspørger selvransagelse og et kritisk blik på ledelsesforhold og -kultur med hjælp fra uvildige eksperter.

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

LØNFORHØJELSE: Skal civilsamfundssektoren løftes, skal bestyrelserne lønne direktørerne bedre. Sådan lød den klare melding fra Stine Bosse, der i en paneldebat om ledelse i civilsamfundet hos Altinget ville have de danske ngo-bestyrelser til lommerne for at rekruttere gode ledere, som kan udvikle sektoren.

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

FRIVILLIGLEDELSE: Ledelse af frivillige er fyldt med paradokser, mener ErhvervsPhD ved Roskilde Universitet Jonas Hedegaard. Her er hans bud på, hvordan organisationer kan skabe mening og retning, når værdier, motivation og mål kan være i konflikt.