Bjarne Hastrup: Fremtidens frivillige arbejder ad hoc

Hvilken rolle spiller frivillige i det danske velfærdssamfund om 10 år, og hvordan forbereder I jeres 18.000 frivillige til at samarbejde med kommunerne? Det spørger Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg, Bjarne Hastrup om i denne uges udgave af Stafetten. For hvordan håndterer Danmarks største medlemsorganisation de mange frivillige, og kan kommunerne bidrage til en bedre samskabelse?

Hvilke muligheder ser I i samskabelsen mellem frivillige og kommuner?

Et tæt samarbejde med kommunerne er næsten en nødvendighed for, at vi i Ældre Sagen kan nå de mennesker, vi gerne vil hjælpe. Især samarbejdet med frontpersonalet er afgørende. Det er hjemmehjælperen, demenskoordinatoren eller plejehjemspersonalet. De kender de ældre, der har behov for hjælp. Og de kan formidle de tilbud, vi har i Ældre Sagen.

Hvis en ensom ældre skal have en besøgsven, eller en døende har brug for et menneske ved sin side, er det ofte en kommunal medarbejder, der henvender sig. Det er resultatet af det arbejde, som Ældre Sagen har gjort for at øge kendskabet og personalets tryghed ved at bruge Ældre Sagens frivillige. Vi er massivt tilstede både på plejehjemmet, men også på personalemøderne. Her afklarer vi tvivlsspørgsmål, så personalet føler sig trygge ved at henvise til vores tilbud. På den måde har vi en god dialog med kommunens personale.

Lokalafdelingen i Aalborg Kommune gik eksempelvis i 2011 sammen om projekt SeniorDigital. Her tilbød Ældre Sagen at undervise it-frivillige på kommunens aktivitetscentre i brug af kommunens digitale løsninger. Vi har i dag 2.200 frivillige, der tilbyder it-hjælp og medbetjening. Det gjorde, at vi i 2016 hjalp 55.000 ældre med at blive bedre til it. Det er et godt eksempel på samskabelse, der virker.

Hvordan sikrer I, at jeres frivillige er godt klædt på til samarbejdet med kommunen?

Vi tilbyder dem relevante kurser og drøfter samarbejdet med kommunerne på temadage i hele landet. I  foråret tilbyder vi vores frivillige temadag om aktiviteter på plejehjem samt netværksdag for frivillige inden for plejehjemsområdet. I 2016 afholdt vi i alt 113 kurser.

Derudover har vi en frivilligpolitik, der kan guide vores frivillige i, hvor de skal sætte grænsen når de samarbejder med kommunerne. Mange frivillige er bekymrede for at komme i klemme mellem kommunernes forventninger og hvad de rent faktisk har lyst til.

Det er en udfordring. Derfor trækker vores frivillige ofte på vores konsulenter og drøfter med dem, hvor grænserne er, og hvordan man kan skrue et godt samarbejde sammen.

Men først og fremmest beder vi vores frivillige og kommunen om at bruge deres sunde fornuft. Ingen ældre skal være afhængige af frivillige til at hjælpe dem. Samtidig skal kommunale medarbejdere, der skal samarbejde med frivillige, være involveret fra begyndelsen. Uden medarbejdernes opbakning bliver det ikke et vellykket samarbejde. Og i samarbejdet er det vigtigt at forstå, at den frivilliges opgave er at være fortaler for de ældre. Svigter kommunens service, så skal kommunen gøres opmærksom på det.

Hvad er jeres bedste råd til kommunerne for at opnå den optimale inddragelse af frivillige?

Gør det klart, hvad samarbejdet skal bidrage med. Frivillige er drevet af lyst og meningsfuldhed. Så det er et skidt udgangspunkt, hvis man vil starte et samarbejde som konsekvens af kommunale besparelser.

Lyt til hvad de frivillige gerne vil. Et samarbejde baseret ensidigt på hvad kommunen ser af behov vil ikke blive vellykket. Så mister den frivillige gejsten og glæden ved at gøre noget.

Samarbejd med de frivillige organisationer. Michael Ziegler har jo en vigtig pointe i, at der er utrolig stor viden i de frivillige organisationer om, hvordan man driver frivilligt arbejde. Vi undrer os derfor stadig over, at så mange kommuner prioriterer selv at ville organisere frivillige. Det er en klar tendens, at kommunerne i stigende grad organiserer egne frivillige. Center For Frivilligt Socialt Arbejde viste i rapporten ”Den frivillige sociale indsats – frivilligrapport 2014”, at 72 procent af kommunerne nu inddrager frivillige i deres aktiviteter mod 41 procent i 2012.

Ældre Sagen afholdt i 2015 ni konferencer rundt om i landet om samarbejdet mellem frivillige og kommuner. Det affødte to vigtige konklusioner. At kommunens medarbejdere mangler praktisk erfaring med frivillige, og at mange af dem, der havde gjort sig erfaringer nu foretrak at samarbejde med frivillige.

Alle kommuner bør derfor læse vores bog Frivillige skaber livskvalitet, som frit kan downloades fra vores hjemmeside. Den er en værktøjsbog om, hvordan man starter et godt samarbejde.

Hvilke samskabelsesprojekter kan andre organisationer lære af?

Ishøj Kommune er et mønstereksempel, der formår at inddrage frivillige i et samarbejde. De har oprettet partnerskabet Ældres Netværk. Det består af blandt andre Ældre Sagen, boligforeninger, Seniorværkstedet, Lokalhistorisk Forening, Produktionsskolen Møllen og beboerforeninger. Ishøj Kommune varetager sekretariatsfunktionen, og netværket har som formål at reducere ensomhed blandt de ældre. Det er endnu et godt eksempel på en samskabelse med succes.

Hvilken rolle spiller frivillighed i det danske samfund om ti år?

Vi vil se et endnu tættere samarbejde mellem frivillige organisationer og kommuner. Skolevenner, motionsvenner, spisevenner er eksempler på aktiviteter, som kræver et tæt samarbejde med kommunerne, og som er en gevinst for alle parter.

Folk vil i fremtiden gerne bidrage med deres tid, hvis de oplever det som meningsfuldt. Men de skal kunne bruge deres kompetencer. Det viser et trendstudie, som Ældre Sagen gennemførte sidste år. Kommunerne er samtidig blevet bedre til at åbne institutionerne op og invitere lokalsamfundet ind.

Der er derfor ingen tvivl om, at vi i fremtiden vil se et endnu tættere samarbejde. Men jeg tror, at kunsten bliver, at både frivillige organisationer og kommunerne i fremtiden skal skabe tilbud om frivilligt engagement, som gør det muligt for travle mennesker at engagere sig mere på ad hoc-basis.