Boguddrag: Frivilligkonsulentens fire roller

UDDRAG: Efter aftale med Center for Frivilligt Socialt Arbejde bringer Altinget en smagsprøve fra den nye håndbog "Frontløbere for frivillighed". Uddraget handler om kommunale frivilligkonsulenters mange roller.

Uddrag til Altinget fra håndbogen "Frontløbere for frivillighed - Håndbog for kommunale konsulenter, der arbejder med frivillighed" udgivet af Center for Frivilligt Socialt Arbejde, februar 2019.

Fire roller i jobbet som frivilligkonsulent
Uanset hvordan de lokale forhold i din kommune former din rolle som frivilligkonsulent, arbejder du på tværs af traditionelle strukturer og hierarkier både i og uden for kommunen. Du skal ikke alene bygge broerne, men også formå at stå med et ben på hver side og føle dig hjemme på begge sider.

I jobbet som frivilligkonsulent kan du betragtes som det, den engelske forsker Paul Williams kalder en boundary spanner. Williams beskriver særligt fire roller, som er vigtige, for at en person kan formå at bryde de fastsatte rammer og dermed bedre lykkes i at arbejde på tværs af traditionelle faggrænser, forvaltninger og afdelinger. De fire roller er:

  • Netværksstyreren
  • Playmakeren
  • Kommunikatoren
  • Koordinatoren.

Vi har oversat og fortolket Williams teori, så den kan bruges i en dansk kontekst, og du kan bruge den i dit arbejde som frivilligkonsulent.

Netværksstyreren: Skabe og vedligeholde netværk
Rollen som netværksstyrer handler, om, at du skal kunne identificere, hvad der binder dit netværk sammen, samtidig med at du skal formå at opdyrke nye netværk og vedligeholde de gamle. Frivilligkonsulenterne har ofte et stort netværk, som består af mange mindre netværk, der er filtret sammen på kryds og tværs. Dit netværk er en forudsætning for, at du kan løse dine opgaver, fordi du netop er ansat til at bringe kommunen og den frivillige verden sammen i større og mindre samarbejder. Er der eksempelvis fokus på at få frivillighed ind på institutionsniveau i kommunen, er det vigtigt, at du kender de frivillige foreninger, der kunne være relevante at samarbejde med.

For at kunne gøre nytte af dit netværk er det nødvendigt, at du har indgående kendskab til, hvem i dit netværk der kan hvad. Hvad folk er optaget af? Hvilke behov og ønsker har de?Med en bred berøringsflade både internt i kommunen og lokalsamfundet vil du også have en bedre forståelse af de barrierer og forbehold, der kan være for at samarbejde.

For nogle ligger rollen som netværksstyrer lige til højrebenet, mens andre oplever, at de må arbejde mere bevidst med at skabe netværk på tværs af kommunen. Selv om netværksarbejdet kan være endog meget ressourcekrævende, er indsatsen som regel godt givet ud.

Erfaringen viser, at når du arbejder systematisk med at pleje og udvide dit netværk, vil du også bedre kunne identificere udfordringer i civilsamfundet – og i kommunen – allerede før de ad anden vej lander på dit skrivebord. Samtidig vil et bredt og vedligeholdt netværk gøre det lettere for dig at agere brobygger og facilitere gode løsninger i mødet mellem kommunen og den frivillige verden.

Playmakeren: Ser mulighed for at opdyrke nye samarbejdsflader
Hvor du i rollen som netværksstyrer har fokus på at opdyrke og udvikle dit netværk, kan du i rollen som playmaker have en mere en nytænkende tilgang til de udfordringer, du møder i din hverdag. Som playmaker ser du nemlig muligheder for samarbejde mellem kommunen og den frivillige verden, hvor ingen før måske har set potentiale for samarbejde. For at lykkes som playmaker skal du være villig til at udfordre konventionerne for, hvornår og med hvem en kommune kan samarbejde – og dermed også udfordre forestillingen om, hvilke opgaver der skal løftes af henholdsvis kommunen og civilsamfundet. Det vil altså typisk være dig, der foreslår at samarbejde med den frivillige verden om at udvikle nye løsninger på (komplekse) kommunale problemstillinger.

De frivilligkonsulenter, der bruger playmakerrollen aktivt i deres arbejde, er dygtige til at tænke ’ud af boksen’ og til at manøvrere på tværs af mange (modsatrettede) interesser og behov. Omstillingsparat er et andet ord for det, der er en nøglekompetence for playmakeren. Det betyder, at du skal øve dig i at se muligheder fremfor benspænd, når fx de politiske vinde i kommunen skifter. Hvordan kan du bruge politikernes ønske om at skrue op eller ned for en indsats til at skabe nye samarbejder, eller hvordan kan du bruge nye tendenser i den frivillige verden til at facilitere nye møder på tværs af kommunen? Samtidig skal du løbende kunne jonglere med et væld af interesser. Det kræver, at du kan se et potentiale i at forene politiske mærkesager med de ambitioner, der er for samarbejdet mellem kommune og civilsamfund med de interesser, som fylder i den frivillige verden.

Det kan lyde som en uoverkommelig opgave, men mange frivilligkonsulenter fortæller, at det netop er i rollen som playmaker, at de befinder sig allerbedst. Måske fordi mange frivilligkonsulenter brænder for at løse udfordringer og sætter en faglig ære i at få tilsyneladende uforlignelige puslespilsbrikker til at falde på plads i nye mønstre.

Kommunikatoren: Oversætter og opbygger tillid
Kommunikation spiller en afgørende rolle i arbejdet som frivilligkonsulent. Som kommunikator skal du kunne fortolke umiddelbart forskellige interesser og på samme tid oversætte dem til et fælles mål. Samtidig er det afgørende, at du kan skabe tillid og danne relationer med dem, du samarbejder med. Frivilligkonsulenten er ofte kommunens ansigt udadtil. For mange foreninger og frivillige vil du måske være deres eneste møde med kommunen. Dit daglige samarbejde med den frivillige verden vil betyde, at I opbygger en gensidig tillid, som du får ansvar for at bære med ind i et tættere samarbejde med kommunen.

Du skal kunne gøre de nye løsninger forståelige både i og uden for kommunen. Du er nødt til at være nysgerrig og åben over for de mennesker, du samarbejder med, for at kunne se potentielle samarbejdsflader mellem kommunen og den frivillige verden. Det er imidlertid ikke nok, at du kan se mulighederne i et samarbejde. Du er også nødt til at skabe tillid mellem mange forskellige interessenter, så både politikere, ledere og ansatte i kommunen og foreninger og frivillige kan se værdien i et samarbejde. Det er netop i det møde, at du får brug for at træde i karakter som kommunikator, fordi det er dig, der skal oversætte forskellige interesser, så alle kan se sig selv i et samarbejde. Også her er der brug for, at du hele tiden tager aktivt stilling til, hvornår der er brug for, at du tager styringen, og hvornår det tjener samarbejdet bedst, at du giver slip og lader engagementet og ideerne udfolde sig.

Koordinatoren: Støtter og rydder barrierer af vejen
Du skal få samarbejdet mellem forskellige aktører i kommunen til at gå op i en højere enhed. Det betyder, at du ofte vil have en koordinerende rolle, hvor du tager initiativ til møder mellem kommunen og den frivillige verden – og hvor du sikrer, at alle føler sig hørt og imødekommet.

Når du påtager dig rollen som koordinator, kan aktørerne i samarbejdet i stedet koncentrerer sig om sagen. Du arrangerer mødet, sørger for en dagsorden og kaffe på kanden, og sikrer, at alle komme til orde. Fordi du allerede har styr på dit netværk og kender både den kommunale og den frivillige verden, ved du også, hvad der er på spil for parterne. Som koordinator kan du bidrage til at skabe de bedste rammer for, at et samarbejde kan udvikle sig, og at parterne kan køre samarbejdet videre uden din mellemkomst. Det sidste er en ikke uvæsentlig gevinst i hverdag, hvor du ofte vil opleve, at det kan være vanskeligt at få arbejdstimerne til at slå til.

Udfordringen for dig som frivilligkonsulent kan nogle gange være, at du netop kender aktørerne og deres dagsordner så godt, at du kan blive for styrende, fordi du er opsat på at nå i mål med, hvad du anser for at være et godt samarbejde. Eller fordi du måske på forhånd har besluttet dig for, hvad der vil være de bedste rammer for samarbejdet. Derfor er det vigtigt, at du altid husker, at du har en særlig opgave i at forholde dig åbent til de muligheder, forbehold og løsninger, der opstår på selve mødet – også når de går i en anden retning, end du måske havde forestillet dig.

Til gengæld er det netop i rollen som koordinator, at du kan opleve de største succeser i dit arbejde som frivilligkonsulent. Det er nemlig her, du for alvor kan træde i karakter som brobyggeren, der får nye samarbejder til at blomstre. Det er også i rollen som koordinator, du vil opleve, at aktører, der måske tidligere har været skeptiske over for et samarbejde, nu pludselig ser potentiale i et fælles projekt.

Samtidigt er det også i denne rolle, du kan se frugten af dit store relations- og tillidsarbejde. Mange frivilligkonsulenter fortæller, at der nogen gange blot skal kaffe i kopperne og et par indledende ord, og så kører dialogen og samarbejdsprojekterne derfra. Deltagerne tager selv ansvar og handler.

Du kan bestille eller downloade "Frontløbere for frivillighed" her.

--

I denne artikel får du gode råd til at tackle hverdagens udfordringer og dilemmaer som frivilligkonsulent. Og her får du et arbejdsværktøj, som kan hjælpe dig med at prioritere dine opgaver som frivilligkonsulent.

Forrige artikel Boguddrag: Boguddrag: "Med hjerte og hjerne" af Bjarne Hastrup, Henrik Stubkjær og Inge Vestbo Næste artikel Digitale tjeklister gør det lettere at oplære nye frivillige Digitale tjeklister gør det lettere at oplære nye frivillige
Sådan får du dit event, indsats eller projekt i mål

Sådan får du dit event, indsats eller projekt i mål

GUIDE: Fra fonde, bestyrelser og kommunale samarbejdspartnere bliver der i stigende grad stillet krav til civilsamfundets evne til at lede og styre projekter. Birgitte Urban Nielsen fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde underviser i projektstyring og introducerer dig her til, hvordan du planlægger et projekt, så du når dit slutmål. 

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

Unge frivillige: Giv slip på mantraet om fastholdelse

GUIDE: Unge vil gerne bidrage til civilsamfundet, men du skal som forening ikke regne med et livslangt engagement. Studenterhuset i København har udgivet håndbogen "Den Nye Frivillighed" og giver dig her en række råd, der kan være nyttige, når man engagerer unge frivillige.

Mød civilsamfundets fem generationer

Mød civilsamfundets fem generationer

OVERBLIK: Som generation bliver vi formet af den tid, vi vokser op i. Vores værdisæt, styrker og krav tager vi med, når vi udfører frivilligt arbejde. Chefkonsulent Marie Holdt fra konsulentbureauet Ingerfair fortæller her om civilsamfundets fem generationer og giver gode råd til, hvordan du motiverer dem.

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

Boguddrag: Det frivilige engagements varighed

UDDRAG: Civilsamfundets Videnscenter bringer her et kapitel fra bogen "Den nye frivillighed" af Ellen-Margrethe Dahl-Gren. Bogen handler om, hvordan du engagerer, leder og organiserer unge frivillige. I dette kapitel diskuterer forfatteren varigheden af de unges frivillige engagement og dens konsekvenser for arbejdet med de unge.

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

10 gode råd: Sådan kommer du i gang med kreativ aktivisme i din organisation

AKTIVISTISK VÆRKTØJ: Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke går langt for den gode kampagne. Civilsamfundets Videnscenter har derfor spurgt Greenpeace og Mellemfolkeligt Samvirke, hvordan de bruger redskaberne i aktivistens værktøjskasse til at mobilisere og skabe opmærksomhed om et samfundsproblem. Her får du deres 10 bedste råd.

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

Memory lane: Tre opfindsomme aktioner, vi stadig taler om 

AKTION: Underskriftindsamlinger, kulørte bannere og uddeling af flyers kan være nyttige greb, når civilsamfundsorganisationer forsøger at sætte en dagsorden. Men det er ikke nødvendigvis de aktioner, der går verden rundt og inspirerer eftertiden. Vi genbesøger her tre ikoniske aktioner.

5 gode råd til at afholde workshop

5 gode råd til at afholde workshop

FACILITERING: Alle kender de kedelige workshops med alt for mange ulæselige post-its. Her er 5 gode råd til at facilitere den udviklende workshop, hvor output er i fokus. Et af rådene er blandt andet, at du selv skal stå for oprydningen og gerne booke lokaler en halv time længere end planlagt. Hvorfor det er nødvendigt, fortæller Kasper Rolle fra Student and Innovation House i denne video fra Civilsamfundets Fællesdag.

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

VIDEO: For andet år i træk mødtes civilsamfundets parter til deres egen festdag, Civilsamfundets Fællesdag. Se med her, hvor du kan møde nogle deltagerne og høre, hvad de fik ud af dagen.

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.