Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte

Med et unikt forretningskoncept slog købmandsbutikken Kooperativet på Syddjurs dørene op i sensommeren. Coop, lokale mikroproducenter og frivillige kræfter er hovedingredienserne i en ny butiksform, der arbejder for bæredygtighed og et styrket lokalsamfund. 

“Erik kan lide den her olie, hvad med dig?”

Sådan kan man læse på et lille håndskrevet skilt i købmandsforretningen, Kooperativet, der ligger i byen Feldballe på Syddjurs. Det er helt bevidst, at butikken slår på lokalkendskabet, når nye varer skal markedsføres. For de fleste i den lille landsby med 550 borgere ved udmærket godt, hvem Erik er. Og hvis han kan lide den økologiske hørfrøolie, som skiltet på hylden refererer til, så må den være god nok. 

Går du videre rundt i butikken finder du sprøde kål, porrer og andre sæsongrøntsager som den lokale gartner, Helge, lige har hevet op af mulden få kilometer fra butikken. Grøntsagerne står side om side med slik fra Haribo og Änglemarks opvaskemiddel, der har fundet vej til butikken i lastbiler fra Coops lagre.  

Borgerdrevet købmand udviklet i coronamørket

Kooperativet er en borgerdrevet købmandsbutik med et opsigtsvækkende tvist, der har gjort den lille nyskabende butik Danmarkskendt, siden den slog dørene op i august. Men inden vi kommer så langt, skruer vi tiden tilbage til efteråret 2020, hvor mange af os holdt afstand til hinanden og vores arbejdspladser, mens Danmark forsøgte at få fod på en pandemi. 

Kort forinden havde Feldballes købmand kastet håndklædet i ringen, og med ham sagde byen også farvel til håndkøbsmedicin og posthus. Bag computerskærme mødtes fire af byens ildsjæle med konsulenter og delte tanker og visioner om en ny købmandsforretning på zoom. En proces, der har været lidt som at famle sig frem, forklarer bestyrelsesformand for andelsselskabet bag Kooperativet, Jonathan Hvidbjerg: 

“I begyndelsen havde vi ikke rigtig nogen fornemmelse af, om byen synes, det var en god idé eller ej. For ligesom resten af Danmark var vi coronanedlukket og kunne ikke møde folk. Det føltes nogen gange som om, vi talte ud til ingenting, når vi fortalte om projektet og søgte opbakning i nærområdet. Det har været meget specielt.”

Forretningskoncept på tre ben

Da de første streger til et forretningskoncept var slået, var det nærliggende at række ud til detailvirksomheden Coop Danmark. For Kooperativet er bygget på selskabsformen a.m.b.a og ser sig selv som en andelsbevægelse. Det er den samme grundtanke, der har formet Coop. Igen på zoom fortalte de fire ildsjæle Coop om deres forretningsidé og foreslog et nyt samarbejde.

Coop, der selv investerer penge i at udvikle nye koncepter, takkede ja og det lille team voksede til nu også at omfatte en specialist, der er ekspert i at udvikle nye butikker. Et nyt forretningskoncept -  som Jonathan Hvidbjergs spøgefuldt kalder en treenighed - blev født: 

Det første ben er butikkens mindre, faste sortiment af basisvarer, der tæller mælk, kaffe, toiletpapir og andre hverdagsfornødenheder, der har det med at slippe op på de mest ubelejlige tidspunkter. Den del køber Kooperativet selv ind hos Coopmad.dk, hvor butikken har en såkaldt erhvervsaftale. 

Derudover har Kooperativet aftaler med 10 forskellige lokale leverandører, hvor den føromtalte gartner Helge er blandt. Djursland har et vækstlag af mikroproducenter, der er optaget af økologi og bæredygtighed. Varerne fra de lokale producenter er med til at give Kooperativet noget andet, end du ellers kan finde i Netto, Føtex eller Brugsen. Det er butikkens andet ben.  

Det tredje og sidste ben består i, at butikken er udleveringssted for de varer, som lokale borgere selv køber ind hos Coopmad.dk. Altså varer, der ikke i forvejen er en del af butikkens basissortiment, fordi der er for lidt efterspørgsel. De mere specialiserede varer finder altså vej til Feldballes borgere “on demand”, og sendes afsted sammen med forsendelsen af basisvarerne. 

Samarbejdet mellem Coop og Kooperativet er et nybrud for både Coop og Kooperativet, og selvom den borgerdrevne butik ikke får samme fordelagtige indkøbspriser som Coops egne købmænd, så kommer Feldballes borgere uden om at drive et stort, dyrt varelager. 

“Som en lillebitte, skrøbelig butik kan vi ikke have et stort varelager på 400.000 kroner. For os er fordelen, at vi ikke skal købe i kollistørrelse, paller og tænke i store fragtrater. I stedet bestiller vi som andre gør derhjemme og får det varelager, der passer til butikkens størrelse. Masser af leveringsdage betyder tilmed, at vi har friske varer på hylderne,” siger Jonathan Hvidbjerg.  

Fra ildsjæle til købmænd 

De fire ildsjæle og byens 15-25 frivillige, der dagligt hjælper til med at holde hjulene kørende, havde ikke på forhånd meget kendskab til at drive købmand. At udvikle butikkens koncept har været en stejl læringskurve i blandt andet selskabskonstruktioner, varelagerbeholdning og avancer på varer. For basisvarer - fløden til sovsen der altid mangler fem minutter i spisetid - er en vare, der er nødvendig i et sortiment, men som købmanden sjældent tjener på, da avancen er meget lav, fordi konkurrencen er hård. Så det er specielle - og ofte mere eksklusive varer -  der giver det afkast, som kan få butikken til at løbe rundt. 

“Af hensyn til vores leverandører kan vi ikke nævne vores avance på de forskellige varer. Men der er et langt højere afkast for os ved at sælge de lokale producenters varer, fordi der ikke er noget fordyrende mellemled. Derudover er det grønt og bæredygtigt, fordi vi ligger i det samme område. Eller sagt på en anden måde: Helges æbler er dyrket i nærområdet og bliver ikke kørt rundt i hele Europa, før de når vores butik,” forklarer Jonathan Hvidbjerg. 

What’s in it for Coop?

Det kan måske undre, at en stor dagligvaregigant som Coop overhovedet gider at involvere sig i lille Feldballe, hvor omsætningen er peanuts i forhold til, hvad den store detailvirksomhed ellers engagerer sig i. Når Coop alligevel investerer tid og kræfter i en model, hvor deres store hangarskib passer ind i Kooperativets havn, så skyldes det, at den butiksdød, der ramte Feldballe, også er en trussel mod mange af kædens butikker på landet. 

”Landdistrikterne har behov for en hjælpende hånd for, at de mindre butikker kan overleve. Med ca. 300 nærbutikker er Coop en af de virksomheder i Danmark med mest lokal tilstedeværelse. Vi arbejder hver dag i Dagli’Brugsen i disse samfund for at støtte op om fællesskabet. For der er desværre et antal byer, som er i fare for at miste deres sidste butik, hvis ikke vi sammen gør noget ekstraordinært og finder på nye løsninger sammen med lokale ildsjæle. Det er vores samarbejde med Kooperativet Feldballe et glimrende eksempel på,” siger kædedirektør Maria Beck-Tange, Dagli´Brugsen.

Med det nye pilotprojekt er det første gang i over 100 år, at Coop laver en aftale med en uafhængig købmand. Derfor skulle Coop skrive jura om, så man tillod, at en tredjepart kunne købe varer og sælge dem videre. Samarbejdet har også været forelagt repræsentantskabet og coop har også været i dialog med fagforeninger om, hvordan Feldballes koncept påvirker detailhandlen,  fortæller Jonathan Hvidbjerg.  

“Det er svært for en fagforening at arbejde med en størrelse som frivillighed. Man kan se forskelligt på, hvad værdien af den frivillige arbejdskraft er: Generer vi arbejdspladser ved at basere noget på frivillighed, eller udfylder de frivillige kræfter det arbejde, andre ville få løn for? Det er en diskussion, der er svær at have et klart svar på,” siger han. 

Købmandsbutik skal være byens hjerte

Indtil videre er det stadig frivillige kræfter, der skriver skilte, sætter varer på hylden og afstemmer kassen i Feldballe. For butikken er stadig under opbygning, hvilket også ses på de tomme hylder, der endnu ikke er taget i brug. Og så er vi tilbage ved Eriks favoritolie. Det er nemlig meningen, at varesortimentet skal vokse i takt med, at borgerne i Feldballe tager butikken til sig og kommer med ønsker til, hvilken type pålægschokolade, toiletpapir eller smør, der skal stå på hylderne. 

For Jonathan Hvidbjerg og de andre bestyrelsesmedlemmer skal butikkens succes ikke kun måles i økonomi. Købmandsbutikken er ligeså meget en social platform, hvor man mødes, får en kop kaffe og en sludder. Det talerør, som Kooperativet har skabt på blandt andet facebook og instagram, skal også gerne være en virtuel ølkasse, som andre lokale foreninger og erhvervsdrivende i Feldballe kan stille sig op på.  

“Vi skal ikke bare have en købmand, fordi det er godt for huspriserne i vores område. Vores drivkraft er at skabe en platform for lokalsamfundet, sådan som købmanden var i gamle dage. For hvis man ikke har et barn i den lokale skole eller deltager i forenings- og fritidslivet i byen, så føles det, som om du bor i en landsby i afvikling. Kooperativet skal være det bankende hjerte, der forener os. Det er her, vi mødes til en kop kaffe, støder ind i naboen ved køledisken og hører om alt det, der foregår i byen. Det vil vi have tilbage igen.” 

Forrige artikel Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø Næste artikel MS og Den Grønne Studenterbevægelse er rykket tættere sammen MS og Den Grønne Studenterbevægelse er rykket tættere sammen
Det etablerede civilsamfund bør lære af folkelige bevægelser

Det etablerede civilsamfund bør lære af folkelige bevægelser

Det civile samfund er i opbrud. Frem vokser et mylder af bevægelser, der vidner om stor lyst til folkelig deltagelse hos borgerne. De etablerede organisationer bør omfavne de nye bevægelser og komme tættere på det folkelige engagement, viser ny analyse fra Globalt Fokus. 

Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte

Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte

Med et unikt forretningskoncept slog købmandsbutikken Kooperativet på Syddjurs dørene op i sensommeren. Coop, lokale mikroproducenter og frivillige kræfter er hovedingredienserne i en ny butiksform, der arbejder for bæredygtighed og et styrket lokalsamfund. 

Sådan laver du en kooperativ virksomhed

Sådan laver du en kooperativ virksomhed

Få en bæredygtig idé, byg et fællesskab og krydr med en god portion optimisme og stædighed: Kooperationen, der er  arbejdsgiver- og interesseorganisation for kooperative og socialøkonomiske virksomheder, fortæller her, hvordan I starter en virksomhed drevet i fællesskab med andre.

Kommuner investerer i foreningsudvikling

Kommuner investerer i foreningsudvikling

DGI's hovedorganisation har besluttet at indgå endnu flere strategiske samarbejdsaftaler med landets kommuner. Som en udløber af den ambition spirer en tendens frem med professionelle foreningsudviklere finansieret delvist af kommuner. DGI Østjylland fortæller her om deres erfaring med foreningsudviklere.

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

En køreklar og detaljeret strategi er det vigtigste værktøj for at omstille en boligforening i en bæredygtig retning, mener formand for Sønderborg Andelsboligforening, Vivian Engelbredt.

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Sønderborgs almene boligforeninger er midt i processen med at omstille deres boligmasse til en mere energivenlig og bæredygtig version. Her deler Torben Esbensen, rådgivende ingeniør bag projektet, ud af erfaringer og giver råd til, hvordan din boligforening kan følge det grønne fodspor.