Bosse: Sådan fusionerede vi Plan Danmark og Børnefonden

FUSION: Stine Bosse blev hældt ned ad brættet af sin egen bestyrelse, da hun i 2009 forsøgte at fusionere Plan Danmark og Børnefonden. Ti år senere lykkedes det. Her er historien om en gammel drøm, der blev til virkelighed.

Hvorfor fusionerer vi ikke med Plan Danmark (Plan)? Der må være en fantastisk business case. Vi laver det samme, vi har dobbelt økonomiadministration, så hvorfor går vi ikke sammen?

Spørgsmålene kommer fra Stine Bosse, der sidder i et bestyrelsesmøde med resten af bestyrelsen i Børnefonden tilbage i 2009. Hun har været formand for bestyrelsen i godt et år, og hun har lige slanket bestyrelsen med 50 procent, fordi den var for stor. Nu vil hun fusionere med Plan, og det er der mildest talt ikke den store opbakning til.

“Jeg tror, de fleste bestyrelsesmedlemmer havde det lidt sådan; Wow, har vi virkelig ansat hende. Men det havde de, og jeg havde tænkt mig at udrette noget,” siger Stine Bosse.

“De hældte mig ned ad brættet”
Hun fik derfor grønt lys fra bestyrelsen til at tale med formanden for Plan, Allan Fenger, så de kunne få klarlagt, hvad business casen kunne være.

“Jeg tog kontakt, og vi havde et møde. Jeg synes, det var en fantastisk case, og det synes Allan Fenger også. Men det synes min bestyrelse ikke. De hældte mig ned ad brættet,” siger bestyrelsesformanden med et smil og fortsætter.

“Det måtte jeg tage til efterretning. De synes ikke, det var en fed ide. Deres argument var en blanding af følelser og for lidt og dårlig forberedelse. Ngo-verdenen er drevet af følelser. Følelsen for at Børnefonden var Børnefonden var størst, og det skulle jeg arbejde med.”

Afvisningen fra sin egen bestyrelse slog ikke den erfarne erhvervskvinde ud, men det gjorde hende opmærksom på, at mekanismerne i ngo-sektoren ikke er de samme som i det private erhvervsliv, hun kommer fra. Uanset hvor meget synergierne var bøjet i neon. Men organisationen haltede, og måske var vi bare ikke klar til en fusion, efterrationaliserer Stine Bosse.

Ny ledelse
“Vi var måske ikke stærke nok på det tidspunkt. Vi skulle stadig have ryddet op i organisationen og gjort visse ting bedre. Medarbejderne var heller ikke specielt glade for at arbejde i Børnefonden, og da vi så det, fik vi lavet en arbejdspladsvurdering, og den var ikke positiv,” indrømmer bestyrelsesformanden.

Bestyrelsen lod ledelsen forsøge med flere tiltag, men endte med at udskifte store dele af ledelsen.

“Vi indså, at der manglede et fokus. Det kom der til gengæld, og både medarbejdertilfredsheden steg, og det gjorde organisationens drive også,” siger Stine Bosse.

I mellemtiden havde Stine Bosse og resten af bestyrelsen grublet over, hvordan de som organisation positionerede sig bedre i en globaliseret udviklingssektor. Store spillere på markedet havde stadig mere impact, og Børnefondens medlemskab af paraplyorganisationen Childfund Alliance gav ikke det output og impact, som Stine Bosse ønskede.

“Vi syntes ikke, alliancen virkede. Der var ikke nok synergi og læring på tværs. Vi syntes ikke, vi var det rigtige sted,” siger Stine Bosse.

Opgav alliancen og gik solo
Hun tog derfor posten som næstformand i Childfund Alliance for at kæmpe for ændringer i organisationen, men der skete ikke den udvikling, som hun fandt nødvendig.

“Det kan være min eller andres fejl, men det lykkedes ikke. Så vi var i bestyrelsen enige om, at vi måtte forlade paraplyen. Men vi var også enige om, at vi som Børnefonden ikke kunne stå uden for en international paraply,” siger bestyrelsesformanden.

Børnefonden forlod Childfund Alliance i 2015 for at fokusere på de interne linjer og søge nye partnerskaber. Bestyrelsesformanden fik derfor 'go' til at mødes med andre organisationer.

“Vi aftalte i bestyrelsen, at vi skulle nyde en periode, hvor vi ikke skulle være afhængige af andre og koordinere om alt. Samtidig skulle vi være åbne for alternativer, for vi vidste, vi skulle finde en ny partner,” siger Stine Bosse og tilføjer, at de meget bevidst kommunikerede om bruddet med Childfund Alliance for at tiltrække andre mulige partnere.

En gammel ven ringer
Et år senere ringede Stine Bosses telefon. Det var Allan Fenger, bestyrelsesformanden for Plan. Han ville genoptage snakken om en fusion. Stine Bosse var afvisende, for hun troede stadig, at der er andre gode muligheder. Men som tiden gik, begynder Allan Fenger og Stine Bosse at tale mere sammen. Og da de tog det gamle papir frem med business casen fra 2009, stod det klart for dem begge, at intet havde ændret sig radikalt.

Stine Bosse var stadig usikker på, hvordan hendes bestyrelse ville stille sig. Men argumenterne stod i kø, og hun så den åbning, som organisationen havde ledt efter i flere år.

“Vi opererer i det fattigste hjørne af verden, og der kan ske ting og sager. Vi har haft godt fat omkring sikkerhed og har lavet særlige initiativer for de ansatte. Men det er klart, vi er ikke et stort brand. Og sker der en kidnapning eller andet en dag,” siger Stine Bosse og banker tre gange under bordet, inden hun fortsætter.

“Må gud forbyde det. Men så vil det være anderledes, hvis Plan´s CEO ringer til vigtige folk og spørger om hjælp.”

Endelig kom det gode match
Samtidig var det blevet mere og mere tydeligt for bestyrelsen i Børnefonden, at udviklingsarbejde i moderne setting handler både om det klassiske som skolegang og sundhed. Men det handler også om advocacy, og der var børnefonden ikke store nok, indså bestyrelsen.

“I dialog med Allan Fenger finder vi et match i både at lave godt gammeldags udviklingsarbejde og advocacy. Vi er fuldkommen enige om, at det ikke er et enten eller, men et både og,” siger Stine Bosse.

Hun og Allan Fenger gik herefter til hver sin bestyrelse, som godt kunne se, at der er et match.

“Vi bruger intensivt halvanden måned på at forberede første led i fusionen. Her kan vi mærke, at vi kan sætte flueben ved alle de vigtige punkter. Og når vi regner igennem på både økonomi og impact i Vestafrika, så får vi i verdens fattigste egn en markant stemme. For de samme indsamlede penge kan vi nå flere - slet og ret. Fordi vi kan rationalisere i København og i Afrika.” understreger Stine Bosse.

500.000 kr. til en bedre kultur
Arbejdet med fusionen blev iværksat 1. november 2017. 4. december samme år offentliggjorde Børnefonden og Plan Danmark fusionen.

Et intensivt arbejde har kostet kræfter hos både advokater, revisorer, konsulenter og i de øverste ledelseslag, fortæller Stine Bosse.

Civilstyrelsen har allerede godkendt fusionen, som træder i kraft pr. 1. juli 2018. Og formanden forudser, at de endelige aftaler mellem de to organisationer dermed ligger klar allerede i august. 

“I Afrika skal vi have aftaler om, hvor landekontorer skal ligge, hvordan vi balancerer arbejdsopgaverne osv. Det er ikke helt enkelt, men det er vigtigt. Og samtidig kigger vi efter nye lokaler, hvor vi kan sidde sammen i København.”

Og til spørgsmålet om, hvordan hun vil sikre, at de to virksomhedskulturer kan forenes i en, svarer hun:

“Konsulentvirksomheden Hildebrandt og Brandi har doneret, hvad der svarer til en halv million kroners konsulenttimer for at sikre en optimal fusion af kulturen i de to organisationer på alle plan i organisationen. Og vi er helt klar over, at vores organisationer ligner hinanden, men vi ved også, at det store arbejde ligger i at få medarbejderne til at kigge i den samme retning. To, der har været konkurrenter, skal pludselig synes, at den anden er den fedeste. Det er ikke så nemt, når det kommer til stykket,” siger Stine Bosse og fortsætter:

“Lige nu er vi i gang med at afslutte strategiarbejdet, hvor vi har inddraget begge organisationer. Det gør os helt skarpe på, hvad vi gerne vil. Så når vi to snakker igen i august, så kan jeg løfte sløret for hele strategien.”

Forrige artikel 12 skarpe til Bosse om fusionen i Plan Børnefonden 12 skarpe til Bosse om fusionen i Plan Børnefonden Næste artikel Frivillige skaber et pusterum for hospitalsindlagte unge Frivillige skaber et pusterum for hospitalsindlagte unge
Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

Overblik: Sådan har coronakrisen presset det globale civilsamfund

UNDER PRES: Censur, overvågning, indskrænkning af forsamlingsfrihed og tilbageholdelse af aktivister. Coronakrisens undtagelsestilstande har presset civilsamfundet i mange dele af verden og indskrænket civilsamfundets globale råderum. Mandeep Tiwana, som er programchef i den globale alliance af civilsamfundsorganisationer, Civicus, giver her en overflyvning. 

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

Gode råd: Lær af Dansk Røde Kors’ indsats under coronakrisen

EN HJÆLPENDE HÅND: At lave informationskampagne eller drive egentlige sygehuse og sundhedsklinikker i udviklingslande er ikke noget, man bare lige gør. Og slet ikke når en krise raser. Her fortæller Dansk Røde Kors om at navigere i en verdensomspændende pandemi og giver gode råd, hvis du vil gøre en forskel ude i verden.

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

Sådan faciliterer du det gode virtuelle møde

MØDELEDELSE: Møderne er rykket online, og tekniske vanskeligheder og sociale barrierer skal håndteres rundtom i det civile Danmark. Civilsamfundets Videnscenter har derfor bedt en professionel mødeledeler om hans bedste bud på god virtuel mødeledelse i en coronatid. Så hæng på, og bliv dus med alt fra energizers til break-outs og dyk ned i den store guide om virtuelle møder.

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv

BEST PRACTICE: Forvaltningen i Aalborg Kommune fik hurtigt politisk opbakning til at komme økonomisk trængte foreninger og ngo’er til hjælp under coronakrisen. Lær her af, hvordan Aalborg Kommune tackler de udfordringer, covid-19 har medført for civilsamfundet.

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.

Lær for Livet: Udsatte børn får ekstra skolehjælp under coronakrisen

Lær for Livet: Udsatte børn får ekstra skolehjælp under coronakrisen

NYTÆNKNING: Når skoler lukkes som følge af coronakrisen, rammer det udsatte og anbragte børn hårdest. Med telefoniske livliner, bogpakker og en faglig styrkelse af de mentorer, der løbende følger børnene, har Læringsprogrammet Lær for Livet sat alle sejl til for at bevare kontakten og styrke skolegangen for alle børn og unge i programmet.

Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

Trygfonden kaster redningskrans til sociale virksomheder i knibe

LÅNEGARANTI: Med en lånegaranti på 20 millioner kroner spænder Trygfonden et sikkerhedsnet ud under kriseramte sociale virksomheder. Det vil forhindre konkurser, men branchen har stadig brug for hjælp fra staten, mener Selveje Danmark.