Bosse: Sådan fusionerede vi Plan Danmark og Børnefonden

FUSION: Stine Bosse blev hældt ned ad brættet af sin egen bestyrelse, da hun i 2009 forsøgte at fusionere Plan Danmark og Børnefonden. Ti år senere lykkedes det. Her er historien om en gammel drøm, der blev til virkelighed.

Hvorfor fusionerer vi ikke med Plan Danmark (Plan)? Der må være en fantastisk business case. Vi laver det samme, vi har dobbelt økonomiadministration, så hvorfor går vi ikke sammen?

Spørgsmålene kommer fra Stine Bosse, der sidder i et bestyrelsesmøde med resten af bestyrelsen i Børnefonden tilbage i 2009. Hun har været formand for bestyrelsen i godt et år, og hun har lige slanket bestyrelsen med 50 procent, fordi den var for stor. Nu vil hun fusionere med Plan, og det er der mildest talt ikke den store opbakning til.

“Jeg tror, de fleste bestyrelsesmedlemmer havde det lidt sådan; Wow, har vi virkelig ansat hende. Men det havde de, og jeg havde tænkt mig at udrette noget,” siger Stine Bosse.

“De hældte mig ned ad brættet”
Hun fik derfor grønt lys fra bestyrelsen til at tale med formanden for Plan, Allan Fenger, så de kunne få klarlagt, hvad business casen kunne være.

“Jeg tog kontakt, og vi havde et møde. Jeg synes, det var en fantastisk case, og det synes Allan Fenger også. Men det synes min bestyrelse ikke. De hældte mig ned ad brættet,” siger bestyrelsesformanden med et smil og fortsætter.

“Det måtte jeg tage til efterretning. De synes ikke, det var en fed ide. Deres argument var en blanding af følelser og for lidt og dårlig forberedelse. Ngo-verdenen er drevet af følelser. Følelsen for at Børnefonden var Børnefonden var størst, og det skulle jeg arbejde med.”

Afvisningen fra sin egen bestyrelse slog ikke den erfarne erhvervskvinde ud, men det gjorde hende opmærksom på, at mekanismerne i ngo-sektoren ikke er de samme som i det private erhvervsliv, hun kommer fra. Uanset hvor meget synergierne var bøjet i neon. Men organisationen haltede, og måske var vi bare ikke klar til en fusion, efterrationaliserer Stine Bosse.

Ny ledelse
“Vi var måske ikke stærke nok på det tidspunkt. Vi skulle stadig have ryddet op i organisationen og gjort visse ting bedre. Medarbejderne var heller ikke specielt glade for at arbejde i Børnefonden, og da vi så det, fik vi lavet en arbejdspladsvurdering, og den var ikke positiv,” indrømmer bestyrelsesformanden.

Bestyrelsen lod ledelsen forsøge med flere tiltag, men endte med at udskifte store dele af ledelsen.

“Vi indså, at der manglede et fokus. Det kom der til gengæld, og både medarbejdertilfredsheden steg, og det gjorde organisationens drive også,” siger Stine Bosse.

I mellemtiden havde Stine Bosse og resten af bestyrelsen grublet over, hvordan de som organisation positionerede sig bedre i en globaliseret udviklingssektor. Store spillere på markedet havde stadig mere impact, og Børnefondens medlemskab af paraplyorganisationen Childfund Alliance gav ikke det output og impact, som Stine Bosse ønskede.

“Vi syntes ikke, alliancen virkede. Der var ikke nok synergi og læring på tværs. Vi syntes ikke, vi var det rigtige sted,” siger Stine Bosse.

Opgav alliancen og gik solo
Hun tog derfor posten som næstformand i Childfund Alliance for at kæmpe for ændringer i organisationen, men der skete ikke den udvikling, som hun fandt nødvendig.

“Det kan være min eller andres fejl, men det lykkedes ikke. Så vi var i bestyrelsen enige om, at vi måtte forlade paraplyen. Men vi var også enige om, at vi som Børnefonden ikke kunne stå uden for en international paraply,” siger bestyrelsesformanden.

Børnefonden forlod Childfund Alliance i 2015 for at fokusere på de interne linjer og søge nye partnerskaber. Bestyrelsesformanden fik derfor 'go' til at mødes med andre organisationer.

“Vi aftalte i bestyrelsen, at vi skulle nyde en periode, hvor vi ikke skulle være afhængige af andre og koordinere om alt. Samtidig skulle vi være åbne for alternativer, for vi vidste, vi skulle finde en ny partner,” siger Stine Bosse og tilføjer, at de meget bevidst kommunikerede om bruddet med Childfund Alliance for at tiltrække andre mulige partnere.

En gammel ven ringer
Et år senere ringede Stine Bosses telefon. Det var Allan Fenger, bestyrelsesformanden for Plan. Han ville genoptage snakken om en fusion. Stine Bosse var afvisende, for hun troede stadig, at der er andre gode muligheder. Men som tiden gik, begynder Allan Fenger og Stine Bosse at tale mere sammen. Og da de tog det gamle papir frem med business casen fra 2009, stod det klart for dem begge, at intet havde ændret sig radikalt.

Stine Bosse var stadig usikker på, hvordan hendes bestyrelse ville stille sig. Men argumenterne stod i kø, og hun så den åbning, som organisationen havde ledt efter i flere år.

“Vi opererer i det fattigste hjørne af verden, og der kan ske ting og sager. Vi har haft godt fat omkring sikkerhed og har lavet særlige initiativer for de ansatte. Men det er klart, vi er ikke et stort brand. Og sker der en kidnapning eller andet en dag,” siger Stine Bosse og banker tre gange under bordet, inden hun fortsætter.

“Må gud forbyde det. Men så vil det være anderledes, hvis Plan´s CEO ringer til vigtige folk og spørger om hjælp.”

Endelig kom det gode match
Samtidig var det blevet mere og mere tydeligt for bestyrelsen i Børnefonden, at udviklingsarbejde i moderne setting handler både om det klassiske som skolegang og sundhed. Men det handler også om advocacy, og der var børnefonden ikke store nok, indså bestyrelsen.

“I dialog med Allan Fenger finder vi et match i både at lave godt gammeldags udviklingsarbejde og advocacy. Vi er fuldkommen enige om, at det ikke er et enten eller, men et både og,” siger Stine Bosse.

Hun og Allan Fenger gik herefter til hver sin bestyrelse, som godt kunne se, at der er et match.

“Vi bruger intensivt halvanden måned på at forberede første led i fusionen. Her kan vi mærke, at vi kan sætte flueben ved alle de vigtige punkter. Og når vi regner igennem på både økonomi og impact i Vestafrika, så får vi i verdens fattigste egn en markant stemme. For de samme indsamlede penge kan vi nå flere - slet og ret. Fordi vi kan rationalisere i København og i Afrika.” understreger Stine Bosse.

500.000 kr. til en bedre kultur
Arbejdet med fusionen blev iværksat 1. november 2017. 4. december samme år offentliggjorde Børnefonden og Plan Danmark fusionen.

Et intensivt arbejde har kostet kræfter hos både advokater, revisorer, konsulenter og i de øverste ledelseslag, fortæller Stine Bosse.

Civilstyrelsen har allerede godkendt fusionen, som træder i kraft pr. 1. juli 2018. Og formanden forudser, at de endelige aftaler mellem de to organisationer dermed ligger klar allerede i august. 

“I Afrika skal vi have aftaler om, hvor landekontorer skal ligge, hvordan vi balancerer arbejdsopgaverne osv. Det er ikke helt enkelt, men det er vigtigt. Og samtidig kigger vi efter nye lokaler, hvor vi kan sidde sammen i København.”

Og til spørgsmålet om, hvordan hun vil sikre, at de to virksomhedskulturer kan forenes i en, svarer hun:

“Konsulentvirksomheden Hildebrandt og Brandi har doneret, hvad der svarer til en halv million kroners konsulenttimer for at sikre en optimal fusion af kulturen i de to organisationer på alle plan i organisationen. Og vi er helt klar over, at vores organisationer ligner hinanden, men vi ved også, at det store arbejde ligger i at få medarbejderne til at kigge i den samme retning. To, der har været konkurrenter, skal pludselig synes, at den anden er den fedeste. Det er ikke så nemt, når det kommer til stykket,” siger Stine Bosse og fortsætter:

“Lige nu er vi i gang med at afslutte strategiarbejdet, hvor vi har inddraget begge organisationer. Det gør os helt skarpe på, hvad vi gerne vil. Så når vi to snakker igen i august, så kan jeg løfte sløret for hele strategien.”

Forrige artikel 12 skarpe til Bosse om fusionen i Plan Børnefonden 12 skarpe til Bosse om fusionen i Plan Børnefonden Næste artikel Frivillige skaber et pusterum for hospitalsindlagte unge Frivillige skaber et pusterum for hospitalsindlagte unge
Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

GUIDE: Hvis ngo’erne vil indgå stærke partnerskaber med virksomheder, skal de kommunikere bedre og tale ind i virksomhedernes forretningsforståelse. Det mener fem danske ngo’er, som sammen med eksperter i partnerskaber har lavet en guide, der skal hjælpe ngo’er til at indgå bedre partnerskaber med virksomheder.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.