Bosse: Sådan fusionerede vi Plan Danmark og Børnefonden

FUSION: Stine Bosse blev hældt ned ad brættet af sin egen bestyrelse, da hun i 2009 forsøgte at fusionere Plan Danmark og Børnefonden. Ti år senere lykkedes det. Her er historien om en gammel drøm, der blev til virkelighed.

Hvorfor fusionerer vi ikke med Plan Danmark (Plan)? Der må være en fantastisk business case. Vi laver det samme, vi har dobbelt økonomiadministration, så hvorfor går vi ikke sammen?

Spørgsmålene kommer fra Stine Bosse, der sidder i et bestyrelsesmøde med resten af bestyrelsen i Børnefonden tilbage i 2009. Hun har været formand for bestyrelsen i godt et år, og hun har lige slanket bestyrelsen med 50 procent, fordi den var for stor. Nu vil hun fusionere med Plan, og det er der mildest talt ikke den store opbakning til.

“Jeg tror, de fleste bestyrelsesmedlemmer havde det lidt sådan; Wow, har vi virkelig ansat hende. Men det havde de, og jeg havde tænkt mig at udrette noget,” siger Stine Bosse.

“De hældte mig ned ad brættet”
Hun fik derfor grønt lys fra bestyrelsen til at tale med formanden for Plan, Allan Fenger, så de kunne få klarlagt, hvad business casen kunne være.

“Jeg tog kontakt, og vi havde et møde. Jeg synes, det var en fantastisk case, og det synes Allan Fenger også. Men det synes min bestyrelse ikke. De hældte mig ned ad brættet,” siger bestyrelsesformanden med et smil og fortsætter.

“Det måtte jeg tage til efterretning. De synes ikke, det var en fed ide. Deres argument var en blanding af følelser og for lidt og dårlig forberedelse. Ngo-verdenen er drevet af følelser. Følelsen for at Børnefonden var Børnefonden var størst, og det skulle jeg arbejde med.”

Afvisningen fra sin egen bestyrelse slog ikke den erfarne erhvervskvinde ud, men det gjorde hende opmærksom på, at mekanismerne i ngo-sektoren ikke er de samme som i det private erhvervsliv, hun kommer fra. Uanset hvor meget synergierne var bøjet i neon. Men organisationen haltede, og måske var vi bare ikke klar til en fusion, efterrationaliserer Stine Bosse.

Ny ledelse
“Vi var måske ikke stærke nok på det tidspunkt. Vi skulle stadig have ryddet op i organisationen og gjort visse ting bedre. Medarbejderne var heller ikke specielt glade for at arbejde i Børnefonden, og da vi så det, fik vi lavet en arbejdspladsvurdering, og den var ikke positiv,” indrømmer bestyrelsesformanden.

Bestyrelsen lod ledelsen forsøge med flere tiltag, men endte med at udskifte store dele af ledelsen.

“Vi indså, at der manglede et fokus. Det kom der til gengæld, og både medarbejdertilfredsheden steg, og det gjorde organisationens drive også,” siger Stine Bosse.

I mellemtiden havde Stine Bosse og resten af bestyrelsen grublet over, hvordan de som organisation positionerede sig bedre i en globaliseret udviklingssektor. Store spillere på markedet havde stadig mere impact, og Børnefondens medlemskab af paraplyorganisationen Childfund Alliance gav ikke det output og impact, som Stine Bosse ønskede.

“Vi syntes ikke, alliancen virkede. Der var ikke nok synergi og læring på tværs. Vi syntes ikke, vi var det rigtige sted,” siger Stine Bosse.

Opgav alliancen og gik solo
Hun tog derfor posten som næstformand i Childfund Alliance for at kæmpe for ændringer i organisationen, men der skete ikke den udvikling, som hun fandt nødvendig.

“Det kan være min eller andres fejl, men det lykkedes ikke. Så vi var i bestyrelsen enige om, at vi måtte forlade paraplyen. Men vi var også enige om, at vi som Børnefonden ikke kunne stå uden for en international paraply,” siger bestyrelsesformanden.

Børnefonden forlod Childfund Alliance i 2015 for at fokusere på de interne linjer og søge nye partnerskaber. Bestyrelsesformanden fik derfor 'go' til at mødes med andre organisationer.

“Vi aftalte i bestyrelsen, at vi skulle nyde en periode, hvor vi ikke skulle være afhængige af andre og koordinere om alt. Samtidig skulle vi være åbne for alternativer, for vi vidste, vi skulle finde en ny partner,” siger Stine Bosse og tilføjer, at de meget bevidst kommunikerede om bruddet med Childfund Alliance for at tiltrække andre mulige partnere.

En gammel ven ringer
Et år senere ringede Stine Bosses telefon. Det var Allan Fenger, bestyrelsesformanden for Plan. Han ville genoptage snakken om en fusion. Stine Bosse var afvisende, for hun troede stadig, at der er andre gode muligheder. Men som tiden gik, begynder Allan Fenger og Stine Bosse at tale mere sammen. Og da de tog det gamle papir frem med business casen fra 2009, stod det klart for dem begge, at intet havde ændret sig radikalt.

Stine Bosse var stadig usikker på, hvordan hendes bestyrelse ville stille sig. Men argumenterne stod i kø, og hun så den åbning, som organisationen havde ledt efter i flere år.

“Vi opererer i det fattigste hjørne af verden, og der kan ske ting og sager. Vi har haft godt fat omkring sikkerhed og har lavet særlige initiativer for de ansatte. Men det er klart, vi er ikke et stort brand. Og sker der en kidnapning eller andet en dag,” siger Stine Bosse og banker tre gange under bordet, inden hun fortsætter.

“Må gud forbyde det. Men så vil det være anderledes, hvis Plan´s CEO ringer til vigtige folk og spørger om hjælp.”

Endelig kom det gode match
Samtidig var det blevet mere og mere tydeligt for bestyrelsen i Børnefonden, at udviklingsarbejde i moderne setting handler både om det klassiske som skolegang og sundhed. Men det handler også om advocacy, og der var børnefonden ikke store nok, indså bestyrelsen.

“I dialog med Allan Fenger finder vi et match i både at lave godt gammeldags udviklingsarbejde og advocacy. Vi er fuldkommen enige om, at det ikke er et enten eller, men et både og,” siger Stine Bosse.

Hun og Allan Fenger gik herefter til hver sin bestyrelse, som godt kunne se, at der er et match.

“Vi bruger intensivt halvanden måned på at forberede første led i fusionen. Her kan vi mærke, at vi kan sætte flueben ved alle de vigtige punkter. Og når vi regner igennem på både økonomi og impact i Vestafrika, så får vi i verdens fattigste egn en markant stemme. For de samme indsamlede penge kan vi nå flere - slet og ret. Fordi vi kan rationalisere i København og i Afrika.” understreger Stine Bosse.

500.000 kr. til en bedre kultur
Arbejdet med fusionen blev iværksat 1. november 2017. 4. december samme år offentliggjorde Børnefonden og Plan Danmark fusionen.

Et intensivt arbejde har kostet kræfter hos både advokater, revisorer, konsulenter og i de øverste ledelseslag, fortæller Stine Bosse.

Civilstyrelsen har allerede godkendt fusionen, som træder i kraft pr. 1. juli 2018. Og formanden forudser, at de endelige aftaler mellem de to organisationer dermed ligger klar allerede i august. 

“I Afrika skal vi have aftaler om, hvor landekontorer skal ligge, hvordan vi balancerer arbejdsopgaverne osv. Det er ikke helt enkelt, men det er vigtigt. Og samtidig kigger vi efter nye lokaler, hvor vi kan sidde sammen i København.”

Og til spørgsmålet om, hvordan hun vil sikre, at de to virksomhedskulturer kan forenes i en, svarer hun:

“Konsulentvirksomheden Hildebrandt og Brandi har doneret, hvad der svarer til en halv million kroners konsulenttimer for at sikre en optimal fusion af kulturen i de to organisationer på alle plan i organisationen. Og vi er helt klar over, at vores organisationer ligner hinanden, men vi ved også, at det store arbejde ligger i at få medarbejderne til at kigge i den samme retning. To, der har været konkurrenter, skal pludselig synes, at den anden er den fedeste. Det er ikke så nemt, når det kommer til stykket,” siger Stine Bosse og fortsætter:

“Lige nu er vi i gang med at afslutte strategiarbejdet, hvor vi har inddraget begge organisationer. Det gør os helt skarpe på, hvad vi gerne vil. Så når vi to snakker igen i august, så kan jeg løfte sløret for hele strategien.”

Forrige artikel 12 skarpe til Bosse om fusionen i Plan Børnefonden 12 skarpe til Bosse om fusionen i Plan Børnefonden Næste artikel Frivillige skaber et pusterum for hospitalsindlagte unge Frivillige skaber et pusterum for hospitalsindlagte unge
Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

Er de frivilliges engagement blevet mere episodisk og mindre stabilt? Vi er gået til forskningen for at finde svar

FORSKNINGSFORMIDLING: Ifølge Center for Frivilligt Socialt Arbejde er andelen af faste frivillige faldet de seneste to år, mens den episodiske frivillighed er vokset. Hvis danskernes frivillige engagement er i forandring, kan det få store konsekvenser for foreningslivet. Vi har derfor fået to professorer til at se nærmere på, om der faktisk er en tendens. “Det er nemt at gå med den pessimistiske fortælling. Spørgsmålet er bare, om det er rigtigt, for der er en alternativ mulighed for fortolkning,” siger Lars Skov Henriksen. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan skaber du det gode projektteam

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere, som beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring m.m. Her får du et uddrag fra bogen om, hvordan man skaber et godt projektteam. 

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

Projekthåndbog til unge kulturskabere: Sådan bliver du bedre til ideudvikling

BOGGUDDRAG:"HACK DET!" er en projekthåndbog til unge kulturskabere og beskriver, hvordan kulturprojekter bevæger sig fra A til Z. Bogen indeholder en række værktøjer i forhold til projektledelse, ideudvikling, organisering, markedsføring med mere. Her får du et uddrag fra bogen med værktøjer til ideudvikling. 

Unge klimaaktivister får ny fond

Unge klimaaktivister får ny fond

NY FOND: Tøjvirksomheden Organic Basics vil øremærke en procentdel af deres millionomsætning til unge klimaaktivister. Civil ulydighed skræmmer os ikke, lyder det fra folkene bag den nye fond.

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

Trin for trin-guide til dig, som vil puste mere liv i din landsby

BYUDVIKLING: Danskerne flytter mod byerne, og mange landsbyer kæmper med affolkning og butikslukninger. Her får du en trin for trin-guide til, hvordan du kan forsøge at vende afvikling til udvikling ved at tromme landsbyen sammen og få organiseret jer.  

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

Fire gode råd til at skabe landsbyudvikling ved at tænke bæredygtigt

GRØN UDVIKLING: Bliv enige om, hvad bæredygtighed er for jer, og husk, at delebilsordninger og lokalproduceret mad skal gå hånd i hånd med social, økonomisk og kulturel bæredygtighed. Sådan lyder nogle af rådene fra Torup, som netop er blevet kåret som årets landsby 2019.

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

Sådan vendte Fejø fraflytning til tilflytning

BEST PRACTICE: Lær af fejøboerne, som ved at stå sammen undgik skolelukning, fik bremset fraflytningen og skabt et blomstrende øsamfund, som hvert år siger velkommen til nye tilflyttere. 

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

Gode råd til et bedre samarbejde mellem ildsjæle og kommuner

FIK DU LÆST: Civilsamfundets ildsjæle oplever af og til, at kommunen taler et sprog, mens de selv taler et helt andet. Vi har derfor inviteret en række projektmagere og kommunale aktører til at give deres bedste råd til, hvordan samarbejdet kan blive endnu bedre. Denne artikel blev bragt første gang i september 2018. Nogle informationer er derfor et år gamle, men de gode råd holder stadig, derfor bringer vi den igen.

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

EFTERSYN: Indfør et årligt værdieftersyn på chefgangene i de danske civilsamfundsorganisationer, lyder opfordringen fra ledelsesekspert Steen Hildebrandt. Han efterspørger selvransagelse og et kritisk blik på ledelsesforhold og -kultur med hjælp fra uvildige eksperter.

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

LØNFORHØJELSE: Skal civilsamfundssektoren løftes, skal bestyrelserne lønne direktørerne bedre. Sådan lød den klare melding fra Stine Bosse, der i en paneldebat om ledelse i civilsamfundet hos Altinget ville have de danske ngo-bestyrelser til lommerne for at rekruttere gode ledere, som kan udvikle sektoren.

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

FRIVILLIGLEDELSE: Ledelse af frivillige er fyldt med paradokser, mener ErhvervsPhD ved Roskilde Universitet Jonas Hedegaard. Her er hans bud på, hvordan organisationer kan skabe mening og retning, når værdier, motivation og mål kan være i konflikt.