Byhaver bygger bro i belastede boligområder – sådan går I til opgaven

Beboerdrevne fælleshaver har skabt forandring og fællesskab i udsatte boligområder i Helsingør, viser en analyse. Her er et udpluk af den 84 sider store guide til fælleshaver fra folkene bag projektet.

Hvad har spændstige porrer og bedre naboskab egentlig med hinanden at gøre?

Det spurgte en flok skeptiske beboere hinanden om tilbage i 2015, da byhaveprojektet BoGro præsenterede en ide om at skabe byhaver i belastede boligområder i Helsingør i samarbejde med beboerne i området.

Sidste år konkluderede en rapport fra Center for Boligsocial Udvikling så, at byhaverne har bygget bro mellem etniske grupper, styrket naboskabet og inddraget en blandet beboergruppe.

Skeptikerne er trukket i land, og byhaverne fungerer nu som samlingssted i tre udsatte boligområder i Helsingør.

Mere end bare historiefortælling
BoGro, som har gennemført aktiviteter med haver og mad som omdrejningspunkt i tre udsatte boligområder i Helsingør, Tibberupparken, Vapnagaard og Nøjsomhed, har derfor lavet en guide, som skal hjælpe andre med at gøre dem kunsten efter.

“Guiden er ikke bare historiefortælling fra et fedt projekt. Det er konkrete og afprøvede værktøjer til at starte en fælleshave med alt, hvad det indebærer af udfordringer og glæder,” siger Daniel Hervik, der er medforfatter til guiden og til daglig arbejder som udviklingschef hos Haver til Maver, der sammen med områdesekretariatet Helsingør står bag BoGro.

Han har sammen med forandringskonsulenten Mette Wybrandt skrevet guiden, der med en blanding af gode råd, planlægningsark og projektledelsesværktøjer opfordrer de 980.000 beboere i almene boligbyggerier i Danmark til at finde sammen og skabe nye fællesskaber med jord under neglene.

Erfaringerne fra BoGro er, at etablering af en fælleshave typisk foregår i fem faser. Her er forfatternes korte råd til de fem faser: 1. Initiativ, 2. Inddragelse, 3. Etablering, 4. Livet i haven og 5. Evaluering.

Den fulde guide kan downloades her

1. Tag de første initiativer
En fælleshave er ikke stablet på benene på et par eftermiddage. Det er et langt sejt træk. Derfor skal der hurtigt findes en projektleder, der kan samle en lille kerne af ressourcestærke folk, der reelt ønsker at arbejde for projektet. Derefter skal der ske en ressourcekortlægning, hvor I kortlægger, hvilke eksisterende ressourcer der er i området.

I skal opsøge lokale relevante netværk, engagerede beboere og interessenter, og I kan eventuelt arrangere inspirationstur for de beboere, I ønsker at mobilisere. Overblik og tidsplan for den overordnede proces er vigtig, og I skal undersøge praktiske muligheder, tilladelser, udfordringer mv.

Samtidig skal der laves en interessentanalyse. Hvem har indflydelse på, om I kan lykkes? Hvor kan I finde opbakning og modstand?

Og så er det vigtigt at sikre en opbakning fra eksempelvis ledelse og afdelingsbestyrelser osv.

2. Inddrag folk fra nær og fjern
I anden fase skal I invitere, mobilisere og engagere bredt blandt beboerne og afholde opstartsworkshops for alle interesserede beboere. I skal skabe overblik og tryghed ved at forklare projektets rammer, muligheder og begrænsninger. Lyt godt efter beboernes ideer og drømme, og koordiner derefter beslutningen om, hvad der skal etableres i haven. Og husk på, at alle kan bidrage med et eller andet. Godt selskab og kaffe er også en kvalitet.

Hold samtidig et skarp øje på den økonomiske prioritering, og husk at lave og svare på opslag på sociale medier. De er en af jeres mange kommunikationskanaler, der er vigtige at vedligeholde i jeres hvervning af nye medlemmer.

3. Etabler haverne med en samarbejdsaftale
Nu skal haverne etableres. Her skal I invitere og mobilisere beboere til havegruppemøder og de første havedage og arbejdsweekender. Her er det vigtigt at sørge for, at alle kan bidrage og deltage aktivt. Det er en god ide at lave en samarbejdsaftale i havegruppen, så I får afstemt forventninger, og I er sikre på, hvem der har ansvaret for hvilke opgaver. Det er hårdt arbejde at luge og vande, og der skal være overblik over opgaverne, når mange beboere dukker op til havedage og arbejdsweekender.

4. Det gode liv i haven
Mobilisering og opbygning af lokalt engagement og ejerskab sker gennem fælles arbejdsdage og sociale arrangementer. I skal holde løbende dialog og finde hjælp til samarbejdet om haven. Kontinuitet er altafgørende, og I skal sikre plads til mange initiativer og deltagelsesformer.

Der skal være faste havedage, og I skal planlægge og afholde kurser, madevents, der skaber et sammenhold, og en kultur, som I skal bygge det videre arbejde på. Det sker både fysisk og på sociale medier.

5. Evaluer jer selv
Når I nærmer jer afslutningen på sommersæsonen er det en god idé at invitere alle, der har været aktive i haven til et evalueringsmøde. På mødet kan I også afstemme jeres forventninger til, hvordan I hver især ønsker fælleshaven skal udvikle sig fremover. Både i forhold til aktiviteter og organiseringen af samarbejdet omkring haven. Endelig er det vigtigt, at I får talt om, hvilke aktiviteter I kan lave i løbet af vinteren for at holde gang i haven og forberede næste sæson.

Det første år med fælleshaven vil ofte være præget af ildsjæle og engagement. Nu er det tid til at overveje, hvad der skal til, for at fælleshaven overlever og udvikler sig i den retning, I ønsker, og at I overvejer, om I for eksempel skal formalisere fælleshaven i en forening.

Og har I fået funding eller støtte af andre parter, skal I nu forsøge at blive selvkørende eller søge ny funding.

Forrige artikel Eksperternes råd: Sådan kommer du sikkert ud af stormvejret Eksperternes råd: Sådan kommer du sikkert ud af stormvejret Næste artikel Sådan får I succes med årets generalforsamling Sådan får I succes med årets generalforsamling
Hvordan efterlever ngo’er selv de gode intentioner? Vi har spurgt tre

Hvordan efterlever ngo’er selv de gode intentioner? Vi har spurgt tre

SOCIALT ANSVAR: De siger fra og råber højt, når andre gør miljøet eller mennesker fortræd. Men hvad gør ngo’er for at tage deres egen medicin, når de spiser frokost i kantinen eller rejser ud i verden? Vi har spurgt FSC Danmark, Fødevarebanken og Mellemfolkeligt Samvirke, hvordan de konkret tænker CSR ind i hverdagen.

Gør beslutningerne mere demokratiske med digitale afstemninger

Gør beslutningerne mere demokratiske med digitale afstemninger

BOGGUDDRAG: Med digitale afstemninger kan civilsamfundsorganisationer inddrage flere i beslutningsprocesserne og skabe en mere inkluderende frivillighedskultur. Jacob Bøtter er forfatter til bogen Fuck it, Ship it som er en samling digitale muligheder og værktøjer. Her får du et uddrag fra bogen og et digitalt værktøj, som ifølge Jacob Bøtter kan løfte civilsamfundsorganisationers arbejde.

Frem videndeling i organisationen med jeres egen Wikipedia

Frem videndeling i organisationen med jeres egen Wikipedia

BOGUDDRAG: Skab bedre videndelingen og erfaringsudveksling med jeres egen Wikipedia, som alle medarbejdere og frivillige let kan bidrage til. Jacob Bøtter er forfatter til bogen “Fuck it, ship it”, som er en samling digitale muligheder og værktøjer. Her får du et uddrag fra bogen og et digitalt værktøj, som ifølge Jacob Bøtter kan løfte civilsamfundsorganisationers arbejde.

Digitale tjeklister gør det lettere at oplære nye frivillige

Digitale tjeklister gør det lettere at oplære nye frivillige

BOGUDDRAG: Med digitale tjeklister kan I let overdrage arbejdsopgaver fra én medarbejder til en anden og eksempelvis dele best practice for oplæring af nye frivillige. Jacob Bøtter er forfatter til bogen “Fuck it, ship it”, som indeholder en samling digitale værktøjer. Her får du et uddrag fra bogen og et digitalt værktøj, som kan løfte civilsamfundsorganisationers arbejde.

Tjekliste: Har I husket den gode GDPR-hygiejne?

Tjekliste: Har I husket den gode GDPR-hygiejne?

PERSONDATA: Når I hører ordet 'GDPR', tænker mange af jer muligvis: "Det har vi indført. Det er vi færdige med." Men at sikre persondatasikkerhed er et vedvarende arbejde, som skal vedligeholdes. Her får I to tjeklister, som I kan bruge til at sikre, at de gode GDPR-vaner bliver holdt ved lige i jeres forening.

Q&A: Få svar på fem spørgsmål, foreninger ofte stiller om GDPR

Q&A: Få svar på fem spørgsmål, foreninger ofte stiller om GDPR

GDPR: Hvad må foreninger bruge oplysninger om medlemmerne til? Og hvornår må de videregive oplysningerne? Det er blot to ud af mange spørgsmål, som foreninger ofte stiller om GDPR-reglerne. Få Justitsministeriets svar på de mest udbredte spørgsmål her.