Ungdomstilbuddet KBH+ holder åbent, selvom dørene er låst

INSPIRATION: Med live-yoga, fjernundervisning i musikredigering samt indkøb og uddeling af store mængder hackysacks forsøger ungdomstilbuddet Askovfonden KBH+ at række ud til sin målgruppe under coronakrisen. På de virtuelle mødesteder bliver det hurtigt tydeligt, om det, du gør, virker eller ej, siger direktør Stine Hamburger.

Der findes næppe noget mere samlende end fællesspisning. Maden dufter, bestik klirrer på tallerkner, og samtaler udvikler sig på kryds og tværs af bordet. Det virker nærmest umuligt at tilpasse et koncept som fællesspisning til en tid, hvor coronavirus covid-19 har sendt os hjem og væk fra hinanden.

Ikke desto mindre har ungdomstilbuddet Askovfonden KBH+ med en vis succes formået at overføre deres populære fællesspisning til virtuelle platforme, hvor de unge kan tjekke ind i de fællesskaber, de kender fra huset. 

“Vi er nødt til at gøre noget, som minder om det, vi plejer at gøre, men på en ny måde,” siger Stine Hamburger.

Coronakrisen forhindrer ikke huskokken i at komme ud
Helt konkret fik Askovfonden KBH+ huskokken Eline til at tilberede maden fra sit eget køkken. En menu, som de unge selv havde været med til at beslutte på forhånd, og som de også på forhånd fik en ingrediensliste til, så de selv kunne lave den samme ret. Mange unge var med live fra deres mobiltelefoner og tablets, da hun tilberedte maden, og det er planen at gentage succesen et par gange i påsken, hvor vi traditionelt mødes om måltidet. 

“Autenciteten var vigtig, tror jeg. Det var jo ikke en kendt tv-kok, der lavede mad men et ansigt og person, de unge kender. Derudover var det ret håndholdt, fordi vi jo ikke er professionelle,” siger Stine Hamburger.

Med 50.000 nye støttekroner redesigner huset sine tilbud
Askovfonden KBH+ var en af de foreninger, der rykkede hurtigt og søgte penge fra Tuborgfondets akutpulje. Med 50.000 nye støttekroner er man nu gået i gang med at redesigne husets tilbud og aktiviteter til unge. Målet er at være noget for målgruppen, selvom man ikke er i rum sammen.

Det velafprøvede koncept perleplader og podcast, der normalt finder sted i huset, rykker på interaktive platforme. Det samme gælder yogatræningen, der nu sendes live fra yogalærerens hjem. Derudover kommer der til at være undervisning i musikredigering og skakturneringer, som de unge kan deltage i fra deres eget hjem. Plus alle mulige andre tilbud, der stadig udvikles på. 

Den største udfordring for Askovfonden KBH+ har været at erstatte et dagligt sportstilbud, man har målrettet til kriminalitetstruede unge over 18 år. Medarbejderne er i første omgang sendt på gaden for at opsøge de unge, og fra onsdag udrulles et nyt koncept, der skal fænge målgruppen og forhåbentlig være med til at fastholde dem på den rette side af loven. 

“Vi har indkøbt en masse hackysacks og andet hjemmetræningsudstyr. Nu laver vi kits, som de unge kan hente uden for vores dør. Sammen med Idrætsfællesskabet, som vi i forvejen har et samarbejde med, laver vi små tutorial-videoer og konkurrencer, hvor man kan konkurrere om at blive bedre,” siger hun og uddyber:

“At gøre noget sammen med andre er en af de meningsskabende ting, vi har brug for nu. For det virker så meningsløst bare at sidde hjemme, og for nogle unge på kanten er den her position ekstra hård at være i. Midlerne fra Tuborgfondet gør, at vi kan skalere nogle af de indsatser, der virker.”

Kort fra tanke til handling
For teamet på Askovfonden KBH+ har det været en stejl læringskurve at række ud til sin målgruppe på de nye platforme, forklarer Stine Hamburger videre. Og det er ikke altid, at man rammer plet: 

“Som medarbejder bliver det tydeligere, om det, du gør, virker eller ej. Man kan sige, at vi er kommet mere op på tæerne. Det giver mange af os god energi, fordi vi trives i at skabe og prøve løsninger af. Men det er også en udfordring, fordi du som person også vil tænke: Giver det her overhovedet mening? Derfor er vi også meget bevidste om, at vi skal tale åbent om, hvad vi kan gøre bedre,” siger Stine Hamburger. 

Det er også helt naturligt, at der kommer fejlskud undervejs. For når projekter sættes i søen, er de ikke gennemtestet fra A-Z. Den slags analyser er der slet ikke tid til, hvis man overhovedet vil være noget for sin målgruppe i denne tid. Det betyder også, at projekterne undervejs justeres for, hvad der virker og ikke virker. 

Inspireret af New York
Askovfonden KBH+ har altid søgt inspiration hos ungdomstilbuddet The Door i New York. Og ligesom The Door har det danske tilbud stor opmærksomhed på at række ud til sine brugere via Facebook, i whatsapp-grupper og på Instagram, siger Stine Hamburger:  

LINK: Her kan du finde The Door.

“Hvis du vælger at gå online, kræver det sindssygt meget, at du er opfølgende på de sociale platforme. Du kan ikke bare læsse noget ud på nettet. Det er virkelig med at gøre det personligt og autentisk, og det stiller også krav til medarbejderne om, at vi giver noget af os selv. Ellers drukner det i alt det andet, du kan gøre på din telefon.” 

Tre gode råd:
Målgruppen hos Askovfonden KBH+ er nærmest født med en mobiltelefon i hånden. Hvad gør andre civilsamfundsorganisationer, der ikke har samme målgruppe, for at nå deres målgruppe?

Direktør Stine Hamburger serverer her tre råd: 

  1. Det handler om at levere noget til dem, man gerne vil være noget for. Måske endda køre ud med perleplader, garn eller andet materiale på deres adresse. At man som organisation kan være facilitator, så målgruppen skaber noget sammen, er med til at øge fællesskabsfølelsen. Det har en kæmpe betydning i denne tid.
  2. Selvom vi har en målgruppe, der kender alt til internettet og dets mange platforme, så er de meget forskellige og får slet ikke det samme i newsfeed. Uanset målgruppe handler det om at være noget på mange forskellige måder.
  3. Man skal ikke være bange for at ringe sin målgruppe op. En helt klassisk telefonsamtale, hvor man er nærværende og får en god snak. Folks hverdag er brudt ned, og det er vigtigt at etablere en daglig rytme trods alt. Vi er meget bevidste om at ringe til de unge, som er i et forløb hos os, for at sætte et anker i dem og tale med dem om den her situation.
Forrige artikel Oxfam Ibis går live 1. maj Oxfam Ibis går live 1. maj Næste artikel Hurtig omstillingsevne banede vejen for værnemiddel-produktion i Kalundborg Hurtig omstillingsevne banede vejen for værnemiddel-produktion i Kalundborg
Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.