CSR for civilsamfundet: Gør de etiske forandringer målbare

Etiske forandringer bør måles og vejes, for så kan man se den store forskel, civilsamfundet gør. Det mener Verdensmåls-ekspert Lotte Hansen, der anbefaler, at foreninger hjælper, inspirerer og sparrer med hinanden. 

Bare fordi man er en idrætsforening, skal man ikke tro, man er home safe på Verdensmålene for sundhed og idræt.

Sådan lyder beskeden fra Lotte Hansen, der er partner i HE Agenda og rådgiver inden for Verdensmål med særligt fokus på reel impact og mobilisering.

“Man bør spørge sig selv, ‘hvad mener vi egentlig med sundhed og idræt?’ Er der eksempelvis lige adgang til idræt?” siger Lotte Hansen.

Og det er der ikke, kan vi afsløre. Der findes nemlig grupper - særligt børn fra udsatte familier - som ikke fylder særlig meget i foreningslivet.

Et andet eksempel handler om kantinerne i idrætshallerne. For 80 procent flere mænd synes at maden i kantinerne er god, sammenlignet med kvinderne. Så hvilket publikum inviterer man egentlig indenfor? Og hvad har man ellers overset?

Med hjælp fra CSR-ekspert Lotte Hansen, guider Civilsamfundets Videnscenter her til, hvordan du kan spotte din forenings blind spots og tænke etik ind i en projekt.

Forperron og bagperron
Først og fremmest skal man have et helt klart billede af, hvad der er ens kerneopgave. Til det foreslår Lotte Hansen, at man ser på det for en for- og bagperron.

“Forperronen er din kerneopgave. Det er at få togene til at køre frem og tilbage. Det kan være, det er at drive en håndboldklub.”

“Bagperronen er derimod stationen, tilgangsforholdene og butikkerne på perronen. Så det er eksempelvis, hvad der sælges i kantinen, er håndboldtrøjerne bæredygigt produceret og er der handicapvenlige indgange, så alle har adgang?”

Folk fokuserer ofte enten på for- eller bagperron, forklarer Lotte Hansen. Nøglen ligger i at vide, hvad der er hvad og dermed kunne have begge ting for øje.

Hvis nu selve projektet er at bygge en hytte, vil for- og bagperron smelte sammen. For så bliver det en naturlig del af processen, at tage stilling til eksempelvis materialer og adgang som en del af byggeprocessen. Men bagperronen kan også blive for dominerende.

“Når man bygger et nyt beboer- eller aktivitetshus, kan man blive så fokuseret på at have bæredygtige materialer og bruge de nyeste metoder, at man glemmer at tænke ind, hvad huset egentlig skal bruges til. Og så får man ikke det bedste resultat, der kan understøtte kerneopgaven.”

Spot dine blind spots
Når for- og bagperron er defineret, er det tid til at opspore sine blind spots.

Til det kan man bruge FN’s verdensmål, men for at de 17 mål ikke skal få den gode intention til at drukne, foreslår Lotte Hansen, at man gå ud fra følgende tre dimensioner.

  1. Fællesskaber

Her ser vi mod alle de røde verdensmål og spørger os selv: Hvilke mennesker har adgang til projektet? Hvordan får vi flere - og flere forskelligartede - mennesker med?

På forperronen kan man overveje, om der laves mere inkluderende aktiviteter, og på bagperronen kunne overveje, om man kan servere sunde, billige eller vegetariske alternativer i kantinen?

Det handler om at være mere synlig omkring, hvem man inkluderer og ekskluderer

       2. Ressourcer og materialer

Det andet spørgsmål handler om, hvordan man trækker på jordens ressourcer med det projekt, man laver.

Det kan være alt fra bæredygtigt producerede spillertrøjer eller frokost til hvilke materialer, der bruges til et nyt kulturhus.

Det handler også om at overveje, hvordan man bruger den nære natur. Mens nogle mener, at man skal få folk ud i naturen, mener andre, at man helst skal lade naturen ´ være uberørt. Vurder, hvordan I bruger, belaster eller beskytter naturen.

       3. Lokalsamfundet

Endelig bør man se på ens projekt i relation til lokalsamfundet og de mennesker, der bor i området. Man bør spørge sig selv, hvem der bliver påvirket af projektet. Uanset om det er en lokal endagsfestival, et idrætsarrangement eller en nyanlagt natursti.

Det handler om at skabe dialog med lokalbefolkningen, få deres input og perspektiver. I stedet for at lægge sig ud med de lokale, skal man gøre dem til medejere, forklarer Lotte Hansen.

Når der skal bruges frivillige til et idrætsevent og I står de samme fem personer, som altid er arrangører, så spørg jer selv, hvem der ellers kunne have interesse i at være med? Måske vil de nye medlemmers forældre faktisk gerne hjælpe til eller lokale ældre vil hjælpe med at bage boller.

       4. Innovation 

Til sidst tilføjer Lotte Hansen et sidste punkt: Nemlig innovation.

Er vi sikre på vi gør det på en anden måde? Er der nogen, der kan hjælpe os med at tænke det her helt anderledes?

Innovation handler om at gøre noget som ingen har gjort før, og måske søger man kun ideer i alt det, man plejer at gøre.

Søg hjælp hos andre frivillige
Det kan være svært at gennemskue den bedste løsning: Hvordan får man egentlig flere nydanskere med i foreningen eller laver en mere bæredygtig kantine?

Men mon ikke der findes andre foreninger, der har stået med den samme udfordring eller måske endda er specialiseret i lige præcis dét problem.

“Frivillige kunne få meget ud af at have blik for, hvad andre frivillige kan og om der mon er andre frivillige, der kunne hjælpe. Frivillige foreninger har meget, de kan lære af hinanden,” siger Lotte Hansen.

“Hvis du gerne vil have flere nydanskere med i din forening, så kontakt Foreningen Nydansker og spørg, hvad de kan foreslå?”

Gør forandringerne målbare
Etik og verdensmål kan hurtigt blive en flyvsk størrelse. Derfor foreslår Lotte Hansen, at man forsøger at måle de forandringer, man laver.

“Enten kan man skrive politikker om, hvad man gør, har gjort og vil gøre. Eller også kan man måle og bevise det. Hvis skabe en mere inkluderende idrætshal, hvad vil jeg så måles på?”

“Min filosofi er, at hvis man måler på det, man gør, så får man gjort meget mere, end hvis man ikke måler. Ellers kommer man hurtigt til at fokusere på det, man gør i forvejen.”

Vil du gerne have flere nydanskere med i din forening? Tæl antallet i begyndelsen af året, sæt et mål, og tæl til sidst på året, hvordan dine indsatser er gået. Eller mål hvilke bæredygtige materialer, der bruges og hvad der kan spares i varmeforbrug i løbet af året, hvis det er et spørgsmål om energirenovering.

Men etikken må ikke blive så stort et benspænd, at det går ud over drivkraften bag frivilligheden.

“Hvis man ikke vil kvæle frivilligheden, så er det en god idé at vælge noget ud. Det kan også være, at man ikke måler noget det første år og målet er at man finde ud af, hvordan man vil måle det i år to.”

Forrige artikel God genåbning: Sådan kommer din forening godt igang God genåbning: Sådan kommer din forening godt igang Næste artikel Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem
Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte

Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte

Med et unikt forretningskoncept slog købmandsbutikken Kooperativet på Syddjurs dørene op i sensommeren. Coop, lokale mikroproducenter og frivillige kræfter er hovedingredienserne i en ny butiksform, der arbejder for bæredygtighed og et styrket lokalsamfund. 

Sådan laver du en kooperativ virksomhed

Sådan laver du en kooperativ virksomhed

Få en bæredygtig idé, byg et fællesskab og krydr med en god portion optimisme og stædighed: Kooperationen, der er  arbejdsgiver- og interesseorganisation for kooperative og socialøkonomiske virksomheder, fortæller her, hvordan I starter en virksomhed drevet i fællesskab med andre.

Kommuner investerer i foreningsudvikling

Kommuner investerer i foreningsudvikling

DGI's hovedorganisation har besluttet at indgå endnu flere strategiske samarbejdsaftaler med landets kommuner. Som en udløber af den ambition spirer en tendens frem med professionelle foreningsudviklere finansieret delvist af kommuner. DGI Østjylland fortæller her om deres erfaring med foreningsudviklere.

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

En køreklar og detaljeret strategi er det vigtigste værktøj for at omstille en boligforening i en bæredygtig retning, mener formand for Sønderborg Andelsboligforening, Vivian Engelbredt.

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Sønderborgs almene boligforeninger er midt i processen med at omstille deres boligmasse til en mere energivenlig og bæredygtig version. Her deler Torben Esbensen, rådgivende ingeniør bag projektet, ud af erfaringer og giver råd til, hvordan din boligforening kan følge det grønne fodspor.

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Som organisation i civilsamfundet lever man i høj grad af sin egen troværdighed, og en alvorlig mediesag kan koste både medlemmer og samarbejdspartnere. Bliv klogere på mediestorme, og hvordan du bedst bremser en krise, inden den gør stor skade.

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når en mediestorm rammer, står din organisation i en alarmsituation, der kræver øjeblikkelig handling. Her har du kommunikationsekspert Henrik Kragelunds tjekliste til, hvordan du hurtigt kommer på den anden side af krisen.

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Civilsamfundsorganisationer har et uudnyttet spillerum, og med kommunalvalget lige rundt om hjørnet, kan det give god mening at arbejde med at få mere indflydelse på den lokalpolitiske dagsorden. Det siger Maria Steno, medforfatter til bogen 'Lokal Lobbyisme'.

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Man kan tage ved lære af Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, når det kommer til at arbejde lokalpolitisk. De har i samarbejde med lokale ildsjæle og Furesø Kommune startet initiativet Vilde haver, som skal sikre mere biodiversitet.