CSR for civilsamfundet: Gør de etiske forandringer målbare

Etiske forandringer bør måles og vejes, for så kan man se den store forskel, civilsamfundet gør. Det mener Verdensmåls-ekspert Lotte Hansen, der anbefaler, at foreninger hjælper, inspirerer og sparrer med hinanden. 

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Bare fordi man er en idrætsforening, skal man ikke tro, man er home safe på Verdensmålene for sundhed og idræt.

Sådan lyder beskeden fra Lotte Hansen, der er partner i HE Agenda og rådgiver inden for Verdensmål med særligt fokus på reel impact og mobilisering.

“Man bør spørge sig selv, ‘hvad mener vi egentlig med sundhed og idræt?’ Er der eksempelvis lige adgang til idræt?” siger Lotte Hansen.

Og det er der ikke, kan vi afsløre. Der findes nemlig grupper - særligt børn fra udsatte familier - som ikke fylder særlig meget i foreningslivet.

Et andet eksempel handler om kantinerne i idrætshallerne. For 80 procent flere mænd synes at maden i kantinerne er god, sammenlignet med kvinderne. Så hvilket publikum inviterer man egentlig indenfor? Og hvad har man ellers overset?

Med hjælp fra CSR-ekspert Lotte Hansen, guider Civilsamfundets Videnscenter her til, hvordan du kan spotte din forenings blind spots og tænke etik ind i en projekt.

Forperron og bagperron
Først og fremmest skal man have et helt klart billede af, hvad der er ens kerneopgave. Til det foreslår Lotte Hansen, at man ser på det for en for- og bagperron.

“Forperronen er din kerneopgave. Det er at få togene til at køre frem og tilbage. Det kan være, det er at drive en håndboldklub.”

“Bagperronen er derimod stationen, tilgangsforholdene og butikkerne på perronen. Så det er eksempelvis, hvad der sælges i kantinen, er håndboldtrøjerne bæredygigt produceret og er der handicapvenlige indgange, så alle har adgang?”

Folk fokuserer ofte enten på for- eller bagperron, forklarer Lotte Hansen. Nøglen ligger i at vide, hvad der er hvad og dermed kunne have begge ting for øje.

Hvis nu selve projektet er at bygge en hytte, vil for- og bagperron smelte sammen. For så bliver det en naturlig del af processen, at tage stilling til eksempelvis materialer og adgang som en del af byggeprocessen. Men bagperronen kan også blive for dominerende.

“Når man bygger et nyt beboer- eller aktivitetshus, kan man blive så fokuseret på at have bæredygtige materialer og bruge de nyeste metoder, at man glemmer at tænke ind, hvad huset egentlig skal bruges til. Og så får man ikke det bedste resultat, der kan understøtte kerneopgaven.”

Spot dine blind spots
Når for- og bagperron er defineret, er det tid til at opspore sine blind spots.

Til det kan man bruge FN’s verdensmål, men for at de 17 mål ikke skal få den gode intention til at drukne, foreslår Lotte Hansen, at man gå ud fra følgende tre dimensioner.

  1. Fællesskaber

Her ser vi mod alle de røde verdensmål og spørger os selv: Hvilke mennesker har adgang til projektet? Hvordan får vi flere - og flere forskelligartede - mennesker med?

På forperronen kan man overveje, om der laves mere inkluderende aktiviteter, og på bagperronen kunne overveje, om man kan servere sunde, billige eller vegetariske alternativer i kantinen?

Det handler om at være mere synlig omkring, hvem man inkluderer og ekskluderer

       2. Ressourcer og materialer

Det andet spørgsmål handler om, hvordan man trækker på jordens ressourcer med det projekt, man laver.

Det kan være alt fra bæredygtigt producerede spillertrøjer eller frokost til hvilke materialer, der bruges til et nyt kulturhus.

Det handler også om at overveje, hvordan man bruger den nære natur. Mens nogle mener, at man skal få folk ud i naturen, mener andre, at man helst skal lade naturen ´ være uberørt. Vurder, hvordan I bruger, belaster eller beskytter naturen.

       3. Lokalsamfundet

Endelig bør man se på ens projekt i relation til lokalsamfundet og de mennesker, der bor i området. Man bør spørge sig selv, hvem der bliver påvirket af projektet. Uanset om det er en lokal endagsfestival, et idrætsarrangement eller en nyanlagt natursti.

Det handler om at skabe dialog med lokalbefolkningen, få deres input og perspektiver. I stedet for at lægge sig ud med de lokale, skal man gøre dem til medejere, forklarer Lotte Hansen.

Når der skal bruges frivillige til et idrætsevent og I står de samme fem personer, som altid er arrangører, så spørg jer selv, hvem der ellers kunne have interesse i at være med? Måske vil de nye medlemmers forældre faktisk gerne hjælpe til eller lokale ældre vil hjælpe med at bage boller.

       4. Innovation 

Til sidst tilføjer Lotte Hansen et sidste punkt: Nemlig innovation.

Er vi sikre på vi gør det på en anden måde? Er der nogen, der kan hjælpe os med at tænke det her helt anderledes?

Innovation handler om at gøre noget som ingen har gjort før, og måske søger man kun ideer i alt det, man plejer at gøre.

Søg hjælp hos andre frivillige
Det kan være svært at gennemskue den bedste løsning: Hvordan får man egentlig flere nydanskere med i foreningen eller laver en mere bæredygtig kantine?

Men mon ikke der findes andre foreninger, der har stået med den samme udfordring eller måske endda er specialiseret i lige præcis dét problem.

“Frivillige kunne få meget ud af at have blik for, hvad andre frivillige kan og om der mon er andre frivillige, der kunne hjælpe. Frivillige foreninger har meget, de kan lære af hinanden,” siger Lotte Hansen.

“Hvis du gerne vil have flere nydanskere med i din forening, så kontakt Foreningen Nydansker og spørg, hvad de kan foreslå?”

Gør forandringerne målbare
Etik og verdensmål kan hurtigt blive en flyvsk størrelse. Derfor foreslår Lotte Hansen, at man forsøger at måle de forandringer, man laver.

“Enten kan man skrive politikker om, hvad man gør, har gjort og vil gøre. Eller også kan man måle og bevise det. Hvis skabe en mere inkluderende idrætshal, hvad vil jeg så måles på?”

“Min filosofi er, at hvis man måler på det, man gør, så får man gjort meget mere, end hvis man ikke måler. Ellers kommer man hurtigt til at fokusere på det, man gør i forvejen.”

Vil du gerne have flere nydanskere med i din forening? Tæl antallet i begyndelsen af året, sæt et mål, og tæl til sidst på året, hvordan dine indsatser er gået. Eller mål hvilke bæredygtige materialer, der bruges og hvad der kan spares i varmeforbrug i løbet af året, hvis det er et spørgsmål om energirenovering.

Men etikken må ikke blive så stort et benspænd, at det går ud over drivkraften bag frivilligheden.

“Hvis man ikke vil kvæle frivilligheden, så er det en god idé at vælge noget ud. Det kan også være, at man ikke måler noget det første år og målet er at man finde ud af, hvordan man vil måle det i år to.”

Forrige artikel God genåbning: Sådan kommer din forening godt igang God genåbning: Sådan kommer din forening godt igang Næste artikel Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem Ledelse: Lær at dirigere bæredygtige samfundsløsninger frem
Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Halvanden måned fik ungekonsulent Jonas Sylvester Kaspersen til at opstarte Lolland Ungeråd, og i den periode kunne Lollands beboere se ham ræsende på sin cykel frem og tilbage på adskillige skoler, fritidshjem og uformelle opholdssteder for unge. Kom med på hans tur her.

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

To nøglepersoner om deres læringer: ‘Sådan ville jeg gøre, hvis jeg skulle starte Medborgerne igen’

Borger-alliancen Medborgerne fra Nørrebro/Nordvest drejede nærmest lydløst nøglen rundt i forsommeren. Den platform, der skulle samle civilsamfundet lokalt og styrke nærdemokratiet, overlevede ikke. Men hvorfor? Og hvor bør man justere, hvis andre vil prøve kræfter med Community Organising i Danmark? Det har Civilsamfundets Videnscenter spurgt to centrale kræfter i Medborgerne om.

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.