Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.

Dansk Blindesamfunds 43 konsulenter ringer foreningens 7.000 medlemmer op. Her er Jeannette Voer, konsulent i Nordsjælland, midt i en samtale med et andet medlem for at tilbyde hjælp og støtte.  
Dansk Blindesamfunds 43 konsulenter ringer foreningens 7.000 medlemmer op. Her er Jeannette Voer, konsulent i Nordsjælland, midt i en samtale med et andet medlem for at tilbyde hjælp og støtte.  Foto: Dansk Blindesamfund
Claus Nordahl

Med en svagtseende eller blind medlemsskare, hvor to tredjedele er rundet 70 år, stod Dansk Blindesamfund med en særlig udfordring, da Danmark lukkede ned 11. marts, og afstand mellem mennesker blev et krav. De fleste af deres ældre medlemmer var de facto sat i isolation, for ledsagerordninger og planlagte besøg blev sat på hold. 

“Vi spurgte os selv, hvad kan vi gøre for vores medlemmer lige nu? Og her var det mest naturlige at gribe knoglen og bare få ringet ud til medlemmerne, så det besluttede vi,” siger Helle Riley, der er en ud af  fem socialrådgivere i Dansk Blindesamfund, hvor hun er daglig leder 10 af 43 lokale konsulenter, der siden 11. marts har ringet medlemmerne op for at tilbyde hjælp og støtte.

Samtaler på to timer
Her har samtalerne drejet sig om alt fra ensomhed til helt lavpraktisk at overtage kontakten til kommunen, for at sikre indkøbsordninger, pleje eller økonomisk støtte. Alle Dansk Blindesamfunds konsulenter er selv enten blinde eller svagsynede. Så de ved derfor, hvordan det er at være synshandicappet i en svær situation som nu. 

“Når vi ringer op, kan en samtale vare alt fra fem minutter til to timer. Den menneskelige nærkontakt er så vigtig for os alle sammen i den her tid. Det er vigtigt for os, at samtalen med det enkelte medlem er nærværende, og at medlemmet oplever, at vi har den tid, der skal til i forhold til den enkelte,” siger Helle Riley og uddyber:

“Coronasituationen har bestemt været grobunden for rigtig mange kreative og smarte løsninger for at imødegå isolation og ensomhed. Men at vi aktivt tager kontakt til vores medlemmer, er for os en naturlig kerneopgave, som vi ved, har en helt unik og større betydning for vores medlemmer, end man måske lige tror, og som nok så meget velfærdsteknologi ikke er svaret på,” siger Helle Riley.

Den menneskelige relation som metode
Hun har ikke tal på, hvor mange gange hun er blevet rørt af en historie fra konsulenterne, der fortæller om alt fra nye fællesskaber for ældre, der vil vise samfundssind ved at give afkald på hjemmehjælp. Og samtalerne giver så meget tilbage til både organisationen og det enkelte medlem, fortæller hun.

“Det at tale med et andet menneske er kernen i det, der flytter noget. Og det er kernen i det sammenhold og fællesskab, som skal være der i en relation mellem foreningen og medlemmerne. Samtalerne med vores medlemmer bliver så værdifulde, at det er svært at sætte ord på. Den menneskelig relation er det, der skal bære os gennem krisen,” siger Helle Riley.

Kommuneknas blev til kreative løsninger
For regionskonsulenten og resten af organisationen har det været et spørgsmål om at skabe tryghed og støtte for medlemmerne. Som ugerne er gået, er de 43 konsulenter kommet et godt stykke ned i medlemslisterne.

“Overordnet set har der været knaster i kommunerne, til de lige fandt deres ben. Men de fleste steder har der været en velvilje til at finde kreative løsninger de steder, hvor det var nødvendigt for medlemmet. Mange får selvfølgelig megen hjælp og støtte fra deres familie og øvrige netværk, men vi har også mange medlemmer, som enten ikke har så meget familie og netværk, eller som bor langt væk fra deres nærmeste,” siger Helle Riley.

“De fleste medlemmer har derfor været utrolig glade for at blive ringet op. Nogen har været næsten grædefærdige af taknemmelighed og giver udtryk for, at det har betydet meget, at nogen tænker på dem. Særligt at vi sætter os ind i deres situation og prøver at hjælpe med at finde løsninger. Det giver tryghed, og det bryder også isolationen og ensomheden,” siger Helle Riley.

Ingen smarte spørgeskemaer, tak
Med 7.000 medlemsopkald foran sig ville det måske for mange være nærliggende at få lavet noget data eller analyse på opkaldene, så medlemmernes svar bagefter kunne gøre organisationen klogere på dets medlemmer. Da vi stiller Helle Riley spørgsmålet over telefonen, griner hun først og slår så over i en mere alvorlig tone.

“Vi har ikke lavet et indviklet spørgeskema, og vi har ikke ønsket en oversigt over, hvor mange der har sagt hvad. Det har ikke været ideen. Alle samtaler er blevet registreret i vores medlemssystem, men vores konsulenter er ikke statistikere. Det har handlet om at være et medmenneske og lægge et øre til,” siger socialrådgiveren og regionskonsulenten. 

"Det er opgaven, så længe vi er ramt af corona"
Helle Riley og hendes kolleger bad 11. marts deres konsulenter om at begynde med at ringe til de medlemmer, hvor konsulenten havde en formodning om, at der var behov for en samtale.

Hvornår har I været medlemslisten igennem og kan krydse opgaven af?

“Der er stadig nogle, vi ikke har kunnet få fat i. Men alle arbejder på den her opgave og fortsætter med at ringe rundt. Det er opgaven, så længe vi er ramt af corona, og vi ikke kan besøge vores medlemmer,” siger Helle Riley

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00