Dansk Blindesamfund ringer til 7.000 medlemmer: “De skal vide, vi er der for dem”

DINGELING: Da Mette Frederiksen 11. marts lukkede Danmark ned, besluttede Dansk Blindesamfund at ringe til samtlige 7.000 medlemmer for at høre, hvad organisationen kunne gøre for dem. "De her samtaler er så værdifulde, at det er svært at sætte ord på," fortæller en regionskonsulent. Her er Dansk Blindesamfunds lavpraktiske håndtering af coronakrisen.

Med en svagtseende eller blind medlemsskare, hvor to tredjedele er rundet 70 år, stod Dansk Blindesamfund med en særlig udfordring, da Danmark lukkede ned 11. marts, og afstand mellem mennesker blev et krav. De fleste af deres ældre medlemmer var de facto sat i isolation, for ledsagerordninger og planlagte besøg blev sat på hold. 

“Vi spurgte os selv, hvad kan vi gøre for vores medlemmer lige nu? Og her var det mest naturlige at gribe knoglen og bare få ringet ud til medlemmerne, så det besluttede vi,” siger Helle Riley, der er en ud af  fem socialrådgivere i Dansk Blindesamfund, hvor hun er daglig leder 10 af 43 lokale konsulenter, der siden 11. marts har ringet medlemmerne op for at tilbyde hjælp og støtte.

Samtaler på to timer
Her har samtalerne drejet sig om alt fra ensomhed til helt lavpraktisk at overtage kontakten til kommunen, for at sikre indkøbsordninger, pleje eller økonomisk støtte. Alle Dansk Blindesamfunds konsulenter er selv enten blinde eller svagsynede. Så de ved derfor, hvordan det er at være synshandicappet i en svær situation som nu. 

“Når vi ringer op, kan en samtale vare alt fra fem minutter til to timer. Den menneskelige nærkontakt er så vigtig for os alle sammen i den her tid. Det er vigtigt for os, at samtalen med det enkelte medlem er nærværende, og at medlemmet oplever, at vi har den tid, der skal til i forhold til den enkelte,” siger Helle Riley og uddyber:

“Coronasituationen har bestemt været grobunden for rigtig mange kreative og smarte løsninger for at imødegå isolation og ensomhed. Men at vi aktivt tager kontakt til vores medlemmer, er for os en naturlig kerneopgave, som vi ved, har en helt unik og større betydning for vores medlemmer, end man måske lige tror, og som nok så meget velfærdsteknologi ikke er svaret på,” siger Helle Riley.

Den menneskelige relation som metode
Hun har ikke tal på, hvor mange gange hun er blevet rørt af en historie fra konsulenterne, der fortæller om alt fra nye fællesskaber for ældre, der vil vise samfundssind ved at give afkald på hjemmehjælp. Og samtalerne giver så meget tilbage til både organisationen og det enkelte medlem, fortæller hun.

“Det at tale med et andet menneske er kernen i det, der flytter noget. Og det er kernen i det sammenhold og fællesskab, som skal være der i en relation mellem foreningen og medlemmerne. Samtalerne med vores medlemmer bliver så værdifulde, at det er svært at sætte ord på. Den menneskelig relation er det, der skal bære os gennem krisen,” siger Helle Riley.

Kommuneknas blev til kreative løsninger
For regionskonsulenten og resten af organisationen har det været et spørgsmål om at skabe tryghed og støtte for medlemmerne. Som ugerne er gået, er de 43 konsulenter kommet et godt stykke ned i medlemslisterne.

“Overordnet set har der været knaster i kommunerne, til de lige fandt deres ben. Men de fleste steder har der været en velvilje til at finde kreative løsninger de steder, hvor det var nødvendigt for medlemmet. Mange får selvfølgelig megen hjælp og støtte fra deres familie og øvrige netværk, men vi har også mange medlemmer, som enten ikke har så meget familie og netværk, eller som bor langt væk fra deres nærmeste,” siger Helle Riley.

“De fleste medlemmer har derfor været utrolig glade for at blive ringet op. Nogen har været næsten grædefærdige af taknemmelighed og giver udtryk for, at det har betydet meget, at nogen tænker på dem. Særligt at vi sætter os ind i deres situation og prøver at hjælpe med at finde løsninger. Det giver tryghed, og det bryder også isolationen og ensomheden,” siger Helle Riley.

Ingen smarte spørgeskemaer, tak
Med 7.000 medlemsopkald foran sig ville det måske for mange være nærliggende at få lavet noget data eller analyse på opkaldene, så medlemmernes svar bagefter kunne gøre organisationen klogere på dets medlemmer. Da vi stiller Helle Riley spørgsmålet over telefonen, griner hun først og slår så over i en mere alvorlig tone.

“Vi har ikke lavet et indviklet spørgeskema, og vi har ikke ønsket en oversigt over, hvor mange der har sagt hvad. Det har ikke været ideen. Alle samtaler er blevet registreret i vores medlemssystem, men vores konsulenter er ikke statistikere. Det har handlet om at være et medmenneske og lægge et øre til,” siger socialrådgiveren og regionskonsulenten. 

"Det er opgaven, så længe vi er ramt af corona"
Helle Riley og hendes kolleger bad 11. marts deres konsulenter om at begynde med at ringe til de medlemmer, hvor konsulenten havde en formodning om, at der var behov for en samtale.

Hvornår har I været medlemslisten igennem og kan krydse opgaven af?

“Der er stadig nogle, vi ikke har kunnet få fat i. Men alle arbejder på den her opgave og fortsætter med at ringe rundt. Det er opgaven, så længe vi er ramt af corona, og vi ikke kan besøge vores medlemmer,” siger Helle Riley

Forrige artikel Lær for Livet: Udsatte børn får ekstra skolehjælp under coronakrisen Lær for Livet: Udsatte børn får ekstra skolehjælp under coronakrisen Næste artikel Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv Sådan holder Aalborg Kommune hånden under sit foreningsliv
Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

FRAK: Vi er nysgerrige af natur

At tjene sine egne penge og blive anerkendt for sin indsats kan være den forskel, der gør, at en ung bryder social arv. Det ved den socialøkonomiske virksomhed FRAK, der er på evig jagt efter arbejdstræning og fritidsjob til unge på kanten. Læs mere her om, hvordan FRAK spreder sin indsats ud og skaber nye jobs.

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

Sådan sætter du arbejdsmiljøet på dagsordenen i din organisation

GUIDE: Civilsamfundet er ikke fritaget for stressede medarbejdere, ustrukturerede ledere eller arbejdspukler, der fører til konsekvent overarbejde. Konsulenthuset Ingerfair og Dansk Magisterforening har sat spot på det gode arbejdsklima og udarbejdet værktøjer, som er målrettet civilsamfundet.

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

SOS Børnebyerne: Et kærligt “hjem” for alle medarbejdere

BEST PRACTISE: Dansk Magisterforening har sammen med konsulenthuset Ingerfair sat fokus på arbejdsmiljøet i en ny undersøgelse. Læs her, hvorfor SOS Børnebyerne sætter medarbejdertrivslen i højsædet, og få gode råd til at give arbejdsmiljøet et tjek.

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om

Status: Hvad civilsamfundet skal vide om "dansen med coronavirus"

CORONARETNINGSLINJER: Sommeren er ovre, og store dele af civilsamfundet er igen i omdrejninger efter forårets nedlukning. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din organisation.

Sådan håndterer du smitte i din forening

Sådan håndterer du smitte i din forening

CORONAKØREPLAN: Når et medlem eller en frivillig bliver smittet med coronavirus covid-19, er der brug for overblik og klar kommunikation. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) giver her et kig ned i deres manual for smittehåndtering.

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

Sådan ser foreningslivets økonomiske fremtid ud efter genåbningen

VEJEN UD AF KRISEN: Fire nøgleaktører i civilsamfundet tegner her en skitse af det forandrede økonomiske landskab, som foreningslivet skal navigere i efter genåbningen. Hør analysen og få gode råd til at navigere i det nye økonomiske terræn fra Frivilligrådets formand, sekretariatschefen i Fondenes Videnscenter, en professor og DGI’s landsformand.

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her

GUIDE: Danmark er nu godt på vej til mere normaliserede forhold. Men efterdønningerne af coronakrisen udfordrer stadig civilsamfundet på blandt andet økonomi. Her samler vi gode svar og nyttige links, der kan hjælpe din organisation om på den anden side af krisen. Guiden er senest opdateret 17. juni og opdateres igen på den anden side af sommerferien.

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

Poul Due Jensens Fond: 75 procent af vores donationer går til coronakrisen i år

KRISEHJÆLP: Poul Due Jensens Fond har til en vis grad måttet lægge mantraer om god processtyring til side for lynhurtigt at kunne støtte coronarelaterede projekter. Når året er omme vil cirka 75 procent af pengene være gået til projekter relateret til coronakrisen. Kim Nøhr Skibsted giver her indblik i, hvordan krisehåndtering ser ud fra maskinrummet i en fond.

Mino Danmark: Krisen modnede os

Mino Danmark: Krisen modnede os

LÆRING: Når en krise rammer, sprøjter regeringen og myndigheder essentielle informationer ud om alt fra hjælpepakker til retningslinjer. Men på grund af sprogbarrierer havde minoriteter i Danmark svært ved at følge med i strømmen af informationer under coronakrisen. Interesseorganisationen Mino Danmark tog en omfattende oversættelsesopgave på sig og den proces satte dem på sporet af den næste store indsats. 

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

Stine Bosse om civilsamfundet efter corona: Flere fusioner og ingen lette penge

CORONALÆRING: Erhvervskvinden Stine Bosse ser tilbage på tre måneders krisehåndtering i diverse bestyrelser. Hun ser et civilsamfund med behov for flere fusioner, mindre greenwashing og meget mere fokus på virksomhedspartnerskaber med reel impact for begge parter. Og så er det i øvrigt slut med nemme penge og dovne bestyrelser, mener hun.