Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

SEXISME: Siden 2008 har Dansk Flygtningehjælp arbejdet målrettet på at forebygge og håndtere seksuelle overgreb i den store organisation, der forgrener sig til 40 forskellige lande. Men seksuelle krænkelser er stadig et underrapporteret problem, vurderer generalsekretær Charlotte Slente.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Når man som Dansk Flygtningehjælp er sat i verden til at hjælpe og beskytte mennesker på flugt i nogle af de mest ustabile steder i verden, har man en ekstra forpligtelse til at værne om sin målgruppes rettigheder.

Det betyder blandt andet at beskytte dem mod seksuelle overgreb, når de samme sårbare mennesker er i organisationens varetægt.

Derfor har Dansk Flygtningehjælp siden 2008 sat ind mod seksuel chikane og krænkende adfærd i organisationens såkaldte code of conduct, der er et moralsk kompas for alle organisationens medarbejdere.

Politikken er fulgt af en klagemekanisme, hvor man som medarbejder eller flygtning kan indberette krænkende hændelser. 

Helt konkret betyder klagemekanismen, at der ude i flygtningelejrene findes postkasser, telefonlinjer og andre lavpraktiske indberetningsformer, hvor man kan henvende sig, hvis man har været udsat for overgreb.

Men selv om organisationen har et stadigt øget fokus på at forhindre krænkende og sexuelle overgreb, så gør generalsekretær Charlotte Slente sig ikke urealistiske forestillinger om, at organisationen er i mål: 

“Vi er en meget vidtforgrenet organisation, og vi er meget opmærksomme på, at det her nok er et underrapporteret område - især når vi er ude i yderste led af vores feltoperationer,” siger hun og uddyber:

“Vi arbejder i skrøbelige stater med skrøbelige mennesker, og her er magt og undertrykkelse en del af ligningen. Der er andre rammer og udfordringer end i Danmark, og derfor kan det være omgærdet med store vanskeligheder at rapportere overgreb for skrøbelige borgere, fordi de er i en magtrelation.” 

Åbenhed er nøgle til opgør med seksuelle krænkelser
Med omtrent 8.500 ansatte i 40 forskellige lande spiller mange kulturer sammen hos Dansk Flygtningehjælp. Fra topledelsen i hovedkontoret i Danmark kommunikerer man klart om nultolerance over for blandt andet seksuel krænkende adfærd.

En del af værktøjskassen er en årlig rapport, hvor man fortæller åbent om de sager, der har været. Her kan du læse den seneste code of conduct rapport.

“Vi ser åbenhed som afgørende for at bekæmpe og forebygge seksuel krænkende adfærd. 

I 2019 modtog Dansk Flygtningehjælp i alt 682 indberetninger om mulige brud på code of conduct. Sagerne omfatter blandt andet tyveri, korruption og mobning.

Kigger man alene på krænkelser af seksuel karakter, fik Dansk Flygtningehjælp i alt 72 indberetninger i 2019. Det er en stigning i forhold til de forrige år. 

Generalsekretær Charlotte Slente mener, at det øgede antal sager skal tilskrives den opmærksomhed, organisationen har på problemet. At flere nu kender deres rettigheder og ved, hvad de skal gøre med deres sag. 

“Vi tager det her meget alvorligt i vores dagligdag. For det første skriver man i sin ansættelseskontrakt under på, at man vil overholde regler for god adfærd. Derudover er alle ledere forpligtet til at sætte medarbejdere ind i reglerne på det her område og skabe et arbejdsmiljø, der forhindrer seksuelle overgreb. Der sker træning i alle lande, hvor vi blandt andet uddanner såkaldte investigators i vores code of conduct mekanisme,” forklarer Charlotte Slente. 

Sager får konsekvenser
De såkaldte investigators gransker alle de henvendelser, som kommer ind via Dansk Flygtningehjælps indberetningsmekanisme. Det betyder, at når en flygtning indberetter en sag i en af de operationer, Dansk Flygtningehjælp driver, så vil sagen overgå til et uafhængigt Code of Conduct Intake Committee. 

Afhængig af sagens karakter og alvorlighed vil undersøgere tæt på operationen eller længere væk varetage efterforskningen. De mest alvorlige sager efterforskes af investigators fra hovedsædet. Og i det omfang, sagerne kan bevises, får de konsekvenser: 

“I 2019 blev 10 medarbejdere afskediget på grund af seksuel krænkende adfærd. Fire andre personer var der også beviser imod, men deres kontrakt var udløbet,” siger Charlotte Slente. 

Har I nogen fornemmelse af, i hvor høj grad man føler sig anerkendt hos jer, når man indberetter en sag? 

“Det har vi ikke direkte undersøgelser af. Men vi spørger ind til uønsket seksuel adfærd i vores APV-undersøgelser i vores danske organisation.  Der konstaterer vi, at de fleste taler med nogen om det, og at problemer bliver håndteret. Det er for mig en indikation af, at der er åbenhed om sexisme, og at ledere og medarbejdere ikke ser det som en acceptabel adfærd,” svarer Charlotte Slente. 

Du siger selv, at du ikke tror, at alle sager i jeres vidtforgrenede organisation bliver indberettet. Hvad kan I gøre mere? 

“Vores systemer er ikke perfekte. Men vi arbejder seriøst med de sager, vi får ind og forsøger at skabe så stor åbenhed som overhovedet muligt om vores code of conduct og rapporteringsmekanismer. Derudover er alle i organisationen vidende om den nultolerance, vi har, på det her område. Overgreb skal meldes, og det ansvar går fra topledelse og ned gennem hele organisationen og ud til alle medarbejdere.” 

Forrige artikel Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening Næste artikel Hjælp os med at gøre videnscentret bedre Hjælp os med at gøre videnscentret bedre
Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Lær af Næstehjælperne: Sådan beskytter du sårbare facebookmedlemmer

Mere end 22.000 danskere er medlem af en lokal facebookgruppe under Næstehjælperne. Bevægelsen er en protest- og hjælpegruppe, der skaber forbindelse mellem fattige eller udsatte og andre, der har overskud til at hjælpe. Læs her, hvordan Susanne Jakobsen fra København varetager rollen som administrator.

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Lær af Albertslund Kommune: Sådan gøder du et sundt og trygt naboskab

Borgere, der tidligere frygtede hinanden, blev i Albertslund Kommune bragt i samme rum til en samtale om utryghed. Arbejdet resulterede i et styrket naboskab og det giver god mening i kriminalitetsforebyggelsen. Civilsamfundets ses som et forlængende led i forhold til myndighedernes indsats.

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

VELUX FONDEN: Personlige erfaringer skal spille større rolle i uddelinger

Et panel bestående af 11 personer, der selv har oplevet alvorlig psykisk mistrivsel, skal gøre VELUX FONDEN skarpere og mere præcise, når der skal uddeles projektmidler til nye indsatser. Panelet kan “forskubbe tyngdepunkter, vi ellers lægger vægt på”, siger programchef Vibeke Lybecker.  

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

10 gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tip og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Nødhjælp på speed: “Putin triggede vores retfærdighedsfølelse”

Da Rusland invaderede Ukraine følte mange danskere et behov for at hjælpe. På Amager opstod et nyt initiativ, der i dag forgrener sig til indsamlinger, legegrupper og en butik, hvor ukrainske flygtninge kan forsyne sig med donerede varer. Læs her, hvordan private kræfter tog et lynkursus i nødhjælp.

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

Interessevaretagelse: Find de stærke cases og kom ud af starthullerne i tide

En god interessevaretager kender de politiske positioner i et forhandlingslokale og ved, hvornår man skal slå til. Simon Nyborg er mangeårig rådgiver for Enhedslisten og har siden været ansvarlig for Mødrehjælpens politiske kommunikation. Han giver her fem svar på, hvordan du kan forbedre din organisations interessevaretagelse.