Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

SEXISME: Siden 2008 har Dansk Flygtningehjælp arbejdet målrettet på at forebygge og håndtere seksuelle overgreb i den store organisation, der forgrener sig til 40 forskellige lande. Men seksuelle krænkelser er stadig et underrapporteret problem, vurderer generalsekretær Charlotte Slente.

Når man som Dansk Flygtningehjælp er sat i verden til at hjælpe og beskytte mennesker på flugt i nogle af de mest ustabile steder i verden, har man en ekstra forpligtelse til at værne om sin målgruppes rettigheder.

Det betyder blandt andet at beskytte dem mod seksuelle overgreb, når de samme sårbare mennesker er i organisationens varetægt.

Derfor har Dansk Flygtningehjælp siden 2008 sat ind mod seksuel chikane og krænkende adfærd i organisationens såkaldte code of conduct, der er et moralsk kompas for alle organisationens medarbejdere.

Politikken er fulgt af en klagemekanisme, hvor man som medarbejder eller flygtning kan indberette krænkende hændelser. 

Helt konkret betyder klagemekanismen, at der ude i flygtningelejrene findes postkasser, telefonlinjer og andre lavpraktiske indberetningsformer, hvor man kan henvende sig, hvis man har været udsat for overgreb.

Men selv om organisationen har et stadigt øget fokus på at forhindre krænkende og sexuelle overgreb, så gør generalsekretær Charlotte Slente sig ikke urealistiske forestillinger om, at organisationen er i mål: 

“Vi er en meget vidtforgrenet organisation, og vi er meget opmærksomme på, at det her nok er et underrapporteret område - især når vi er ude i yderste led af vores feltoperationer,” siger hun og uddyber:

“Vi arbejder i skrøbelige stater med skrøbelige mennesker, og her er magt og undertrykkelse en del af ligningen. Der er andre rammer og udfordringer end i Danmark, og derfor kan det være omgærdet med store vanskeligheder at rapportere overgreb for skrøbelige borgere, fordi de er i en magtrelation.” 

Åbenhed er nøgle til opgør med seksuelle krænkelser
Med omtrent 8.500 ansatte i 40 forskellige lande spiller mange kulturer sammen hos Dansk Flygtningehjælp. Fra topledelsen i hovedkontoret i Danmark kommunikerer man klart om nultolerance over for blandt andet seksuel krænkende adfærd.

En del af værktøjskassen er en årlig rapport, hvor man fortæller åbent om de sager, der har været. Her kan du læse den seneste code of conduct rapport.

“Vi ser åbenhed som afgørende for at bekæmpe og forebygge seksuel krænkende adfærd. 

I 2019 modtog Dansk Flygtningehjælp i alt 682 indberetninger om mulige brud på code of conduct. Sagerne omfatter blandt andet tyveri, korruption og mobning.

Kigger man alene på krænkelser af seksuel karakter, fik Dansk Flygtningehjælp i alt 72 indberetninger i 2019. Det er en stigning i forhold til de forrige år. 

Generalsekretær Charlotte Slente mener, at det øgede antal sager skal tilskrives den opmærksomhed, organisationen har på problemet. At flere nu kender deres rettigheder og ved, hvad de skal gøre med deres sag. 

“Vi tager det her meget alvorligt i vores dagligdag. For det første skriver man i sin ansættelseskontrakt under på, at man vil overholde regler for god adfærd. Derudover er alle ledere forpligtet til at sætte medarbejdere ind i reglerne på det her område og skabe et arbejdsmiljø, der forhindrer seksuelle overgreb. Der sker træning i alle lande, hvor vi blandt andet uddanner såkaldte investigators i vores code of conduct mekanisme,” forklarer Charlotte Slente. 

Sager får konsekvenser
De såkaldte investigators gransker alle de henvendelser, som kommer ind via Dansk Flygtningehjælps indberetningsmekanisme. Det betyder, at når en flygtning indberetter en sag i en af de operationer, Dansk Flygtningehjælp driver, så vil sagen overgå til et uafhængigt Code of Conduct Intake Committee. 

Afhængig af sagens karakter og alvorlighed vil undersøgere tæt på operationen eller længere væk varetage efterforskningen. De mest alvorlige sager efterforskes af investigators fra hovedsædet. Og i det omfang, sagerne kan bevises, får de konsekvenser: 

“I 2019 blev 10 medarbejdere afskediget på grund af seksuel krænkende adfærd. Fire andre personer var der også beviser imod, men deres kontrakt var udløbet,” siger Charlotte Slente. 

Har I nogen fornemmelse af, i hvor høj grad man føler sig anerkendt hos jer, når man indberetter en sag? 

“Det har vi ikke direkte undersøgelser af. Men vi spørger ind til uønsket seksuel adfærd i vores APV-undersøgelser i vores danske organisation.  Der konstaterer vi, at de fleste taler med nogen om det, og at problemer bliver håndteret. Det er for mig en indikation af, at der er åbenhed om sexisme, og at ledere og medarbejdere ikke ser det som en acceptabel adfærd,” svarer Charlotte Slente. 

Du siger selv, at du ikke tror, at alle sager i jeres vidtforgrenede organisation bliver indberettet. Hvad kan I gøre mere? 

“Vores systemer er ikke perfekte. Men vi arbejder seriøst med de sager, vi får ind og forsøger at skabe så stor åbenhed som overhovedet muligt om vores code of conduct og rapporteringsmekanismer. Derudover er alle i organisationen vidende om den nultolerance, vi har, på det her område. Overgreb skal meldes, og det ansvar går fra topledelse og ned gennem hele organisationen og ud til alle medarbejdere.” 

Forrige artikel Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening Næste artikel Hjælp os med at gøre videnscentret bedre Hjælp os med at gøre videnscentret bedre
Gode råd: Sådan afholder civilsamfundet events under corona

Gode råd: Sådan afholder civilsamfundet events under corona

INSPIRATION: At skabe arrangementer kan synes umuligt under coronakrisen, men det kan faktisk godt lade sig gøre. Civilsamfundets Videnscenter har fundet seks opfindsomme eksempler på events, der blev afholdt med succes i 2020.

Ældre Sagen: Her er vores erfaringer med Ældretelefonen

Ældre Sagen: Her er vores erfaringer med Ældretelefonen

DEBAT: Ældretelefon opstod under nedlukningen i foråret. Nu handler det om at se tilbage, lytte, tilpasse og afvikle, så vi kan skabe en bæredygtig tjeneste, der skaber værdi for vores brugere, skriver Christina Madsen.

Psykiatrifonden: Sådan skaber vi tryghed for bekymrede brugere

Psykiatrifonden: Sådan skaber vi tryghed for bekymrede brugere

DIALOG: Psykisk sårbare har været ekstra udsatte under corona, og det har gjort det svært at skabe trygge rammer for dem, fortæller Psykiatrifonden. En dedikeret projektleder har dog fundet en krævende, men succesfuld løsning på problemet.

Fem organisationer: Her er, hvad vi lærte af 2020

Fem organisationer: Her er, hvad vi lærte af 2020

Q&A: Lukkede grænser, nedlukning og digital omstilling har defineret 2020. Men året bød også på et boom i frivillighed og fællesskab, ekstra puljer, borgerrettighedsprotester og ikke mindst globalt sammenhold. Læs her, hvad fem af de største NGO’er tager med fra det forgangne år.