Dansk Flygtningehjælps tip til det gode partnerskab

Det vellykkede partnerskab mellem virksomheder og ngo’er er en blanding af grundig screening og fælles værdier. Men Google er din ven, fortæller partnerskabsrådgiver i Dansk Flygtningehjælp.

Hvis du vil lykkes med et partnerskab, skal du skrive alt ned. Alt.

Sådan lyder det overordnede råd fra partnerskabsrådgiver i Dansk Flygtningehjælp Anders Bech Tharsgaard. Han har gennem flere år stået i spidsen for Dansk Flygtningehjælps partnerskaber, som tæller alt fra bryghuset Mikkeller til pumpegiganten Grundfos. Og grundstenene for alle partnerskaber er en udførlig projektplan med klare ansvarsfordelinger blandet med en stor portion tillid, fortæller han.

Civilsamfundets videnscenter bad derfor partnerskabsrådgiveren om at give sine bud på, hvordan et godt partnerskab kan komme i hus.

1. Registrer alt
Det er vigtigt, at der er en klar procedure for, hvordan man behandler en henvendelse fra en partnerskabsinteresseret virksomhed. Vi lagrer al data om virksomheden i et CRM-system, så vi har et overblik over data og kommunikation med den kommende partner. Her plotter vi ind, hvad ideen handler om, hvordan den passer ind i vores mandat, og hvordan vi umiddelbart passer ind i virksomhedens kerneværdier og forretning. Vi skal være sikre på, at virksomheden er klar på et reelt samarbejde og den arbejdsbyrde, der er forbundet med det.

Derfor registrerer vi vigtige informationer og overvejelser, så det er transparent for folk i organisationen både nu og senere hen. Vi kan på den måde altid se, hvornår vi traf hvilke valg, og hvorfor vi gjorde, som vi gjorde. Vi skal ikke spilde vores ressourcer, så vi skal lære af hver en henvendelse. Mindre organisationer kan lave et mindre setup, men data skal lagres fra første kontakt.

2. Mød hinanden på det rette niveau
Hvis vi vurderer, at henvendelsen er interessant, vil vi gerne vide mere om virksomhedens sektorekspertise, geografisk interesseområde, forretningsmodel etc. Vi vil have så grundig information som muligt fra virksomheden, så vi er sikre på, hvad virksomheden vil have ud af et partnerskab med netop os. Ofte vil vi hurtigt tage et møde med de rigtige personer på øverste niveau fra virksomheden og hos os. Her vil vi præsentere vores overvejelser og eventuelle tvivlsspørgsmål fra den indledende screening, som så er afgørende for, om vi går videre i processen. Vi diskuterer den konkrete idé, men det er også et møde, hvor vi gennemgår både vores egen og virksomhedens organisation. Et succesfuldt partnerskab kommer også af at kende hinanden, og vi vil gerne lære mere om virksomhedens generelle tilgang til og erfaring med partnerskaber. Har de prøvet det før, og hvordan er det gået? Vi skal lære hinanden at kende, så vi også kan komme i gang med at stille de mere kritiske spørgsmål til hinanden. Vi skal kunne se et match mellem vores og virksomhedens.

3. Vær kritisk, og søg dybt
Hvis vi kan se, at et partnerskab skaber værdi for begge parter, så har vi en screeningsmodel, hvor vi går mere i detaljen med virksomheden og dens ageren. Vi stiller skarpt på deres værdier, etik, og så kigger vi på mange af de databaser, der indeholder information på virksomheder, som har haft etiske udfordringer i deres aktiviteter. Vi udelukker ikke specifikke sektorer eller virksomheder på forhånd. Vores fokus er pragmatisk forstået på den måde, at partnerskaber med Dansk Flygtningehjælp skal skabe værdi for verdens flygtninge. Skulle en virksomhed tidligere have været kritiseret for kritiske forhold, vil vi gå ind os se på, om man er i gang med at ændre på disse. Til vores research bruger vi blandt andet:

Business & Human Rights Resource Centre

UN Global Compact (UNGC)

Global Reporting Initiative (GRI)

CorpWatch

Corporate Social Responsibility (CSR) reports and news

4. Kom ned i detaljen
Hvis vi vurderer, at der er et godt match med den pågældende virksomhed, går vi ind i den kontraktuelle fase. Her går vi i gang med at lave mere detaljerede projektbeskrivelser. Hvem har ansvar for hvilke dele, og hvem finansierer hvad? Og så forventningsafstemmer vi på alle parametre. Vi skal være helt skarpe på, hvad vi hver især forventer at få ud af et partnerskab. Vi vil ofte have en formel kontrakt, der henviser til et veludbygget projektdokument med budget. Hellere være for grundig end at undlade at få ting på skrift. Ofte er forskellige værdier og kulturer anledning til at opfatte et resultat forskelligt, og det undgår man med en god og velskrevet kontrakt.

5. Lav målbare mål
Når vi er i mål med kontrakt og projektbeskrivelse, er vi klar. Så kører det efter en detaljeret projektplan med delmål, som er målbare med en klar ansvarsfordeling. Vi vil ofte have et styregruppemøde mindst en gang årligt, hvor vi evaluerer, om partnerskabet løber i den rigtige retning. Og så kigger vi løbende på, om der er noget i partnerskabet, som skal udbygges, eller som kan danne fundament for nye fælles indsatser.

6. Brug Google
Theguideline.dk er lavet til at hjælpe humanitære organisationer og virksomheder til at komme i gang med et partnerskab. Siden giver praktiske værktøjer og råd til, hvad man skal overveje, når man ønsker at indgå partnerskaber på tværs af sektorer. Og så er der virkelig gode eksempler på partnerskaber, som andre kan lære noget af. Den er et produkt af mange virksomheder og organisationer, så den er værdifuld og kan klart anbefales sammen med mange andre guidelines på nettet. Så brug Google, der er allerede mange guides og eksempler på vellykkede partnerskaber derude.

Forrige artikel Fem gode råd til at engagere unge fra udsatte boligområder Fem gode råd til at engagere unge fra udsatte boligområder Næste artikel Lederikon: Her er fem gode råd til et godt arbejdsmiljø Lederikon: Her er fem gode råd til et godt arbejdsmiljø
Folkemødeklar: Ti analoge råd fra den digitale ekspert

Folkemødeklar: Ti analoge råd fra den digitale ekspert

#FMDK: Har I fået bestilt de nye visitkort, planlagt den hæsblæsende debat og gjort klar til en SoMe-storm med vilde videoer, så har I forberedt jer helt forkert til årets folkemøde. Det mener den digitale ekspert Benjamin Rud Elberth, der her kommer med ti gode råd til et folkemøde nede i gear.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.

Boguddrag: Udviklingen i frivilligt arbejde

Boguddrag: Udviklingen i frivilligt arbejde

UDDRAG: Efter aftale med Hans Reitzels Forlag bringer Altinget en smagsprøve fra bogen Usikker modernitet – Danskernes værdier fra 1981 til 2017. Uddraget er skrevet af professor Lars Skov Henriksen og lektor Klaus Levinsen og handler om udviklingen i frivilligt arbejde.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.