Debat: Appeller til egoisten - det redder fællesskabet

DEBAT: Industrialiseringen lukkede vores slagteri. Samsø var truet på sin eksistens. Nøglen til at vende skuden var at appellere til egoisten i os alle, skriver Søren Hermansen.

Af Søren Hermansen, direktør i Energiadkademiet på Samsø

Verden forandrer sig. Og det kan mærkes i en ø-kommune som vores. Industrialiseringen drev landbruget væk, og vi måtte skabe en ny identitet for vores ø, der ellers er kendt for sine kartofler.

Vores sidste trumfkort var det lokale andelsslagteri, der endelig lukkede i 1999 og sendte næsten 100 mennesker i arbejdsløshed. Disse hundrede havde børn i skolen, ægtefæller og huslejer at betale. Og de havde generelt ikke noget ønske om at forlade Samsø.

Man kunne tale om en depression og et reelt problem i et samfund med 3700 beboere. Hvad gjorde vi?

Altid udnyt en god krise
Industrialiseringen og centraliseringen blev vores brændende platform.

Kriser siges at skabe mere fællesskab: ”under krigen stod vi sammen” – ”efter stormen hjalp vi hinanden” og så videre. Der er mange oplevelser, der tyder på, at et godt sammenhold ofte kommer ud af kriser, der skal overvindes.

Vores fællesskab stod over for en krise: Var der nu plads til servicefagene? Sælger bageren nok til at leve, og er der nok børn til at opretholde en skole?

Det er ting, der er nødvendige for at have et bæredygtigt samfund. For et lille samfund som vores, er det styrken af fællesskabet, der afgør, om man er i stand til at reagere på forandringer og trusler udefra.

Men man skal vide, hvad fællesskab er, og hvordan det virker.

Fælleskab med d
Fællesskab blev i gamle dage stavet med d. Altså fælledskab. Det kommer sig af, at et fælledskab var et samfunds organisering af en fælled. Fælleden var et vigtigt element i et lokalt samfund, idet de fleste havde brug for adgang til fælleden. Et samfund, der administrerer en fælled, bliver dermed et FÆLLEDSKAB (citat Tor Nørretranders og undertegnede).

Måske er det her nøglen til lokalsamfundets eksistensgrundlag! Administration af en fælled, som i dette tilfælde er en ø.

Måske er det ligesom et skib. Det skal sejle og flytte ting fra et sted til et andet. Det skal holdes flydende, så det skal være tæt og sødygtigt. Hvis ikke, skal der bruges alt for megen kraft på at pumpe, og så kommer skibet ikke fremad. Hvis bemandingen er optaget af at vedligeholde og pumpe, er der ikke fokus på rejsen og målet, og man kommer i værste tilfælde aldrig frem.

Mit råd er altså, at man altid skal holde de store perspektiver for øje.

Energiakademiet blev vores fælled
Inden jeg kommer til pointen om, hvordan man engagerer folk i fælledskabet, vil jeg først fortælle om, hvilken fælled vi har med at gøre.

Samsø har i dag et Energiakademi, som fungerer som udviklings- og mødested for bæredygtig energi. Huset er et fysisk sted med otte fuldtidsmedarbejdere, der hver for sig er engageret i projekter og kommunikationsopgaver. Akademiet modtager hvert år 4-5000 gæster fra både indland og udland. Huset har i år 10 års jubilæum!

Energiakademiet blev vores svar på den brændende platform, som industrialiseringen bragte med sig til Samsø.

Det startede for 20 år siden i 1997. Svend Auken var dengang miljøminister, og han ville vise, at Danmark havde kapacitet og evne til at kunne konvertere til 100% vedvarende energi. Derfor udskrev han en konkurrence.

Samsø vandt energistyrelsens konkurrence om at blive Danmarks Vedvarende Energi-Ø.

Vi lavede en masterplan, der viste, hvordan Samsø kunne omlægge energiforsyningen på bare 10 år.

Vores plan indeholdt kendte teknologier som vind, sol og biomasse sammen med energibesparelser og bedre udnyttelse af energi. Med gældende lovgivning og tilskudsordning skulle projektet organiseres og drives.

Det betød i praksis, at hvert projekt skulle planlægges som ethvert andet projekt i Danmark. Der var ikke en speciel post i budgettet til Samsø ud over almindelige tilskud. Det var en stor udfordring, men endnu større udfordring var dét, at projektet skulle baseres på ”bred folkelig opbakning”.

Hvad betyder det egentlig? Hvor mange skal der komme til mødet, som er engagerede, og som vil deltage i processen? Det var en lang proces at få lokale borgere til at synes, det angik dem at være med i processen og ejerskabet.

Den kloge egoist søger fælle(d)skabet
Og nu kommer vi til, hvordan vi engagerede Samsøs befolkning i fælledskabet.

Den kloge egoist søger nemlig fællesskabet. Ved at appellere til egoisten i os alle, fik vi skabt fællesskabet, der var krævet for at få projektet op at køre.

Vi var nødt til at skabe en Samsø-historie, hvor den enkelte kunne identificere sig selv og sit eget lokalområde på Samsø i det samlede projekt. Altså en slags ”whats in it for me”, eller hvad får jeg ud af at deltage? Er der et job, en besparelse eller en investering, som jeg kan se som en mulighed?

Da vi fandt nøglen til den form for engagement, var processen meget nemmere, og vi fik ret hurtigt de første vindmøller op at stå, og der kom varme fra lokale fjernvarmeværker.

Samsø er som så mange andre steder et foreningssamfund, og dermed er organisering en naturlig sag for de fleste.

Samsø er i dag Danmarks Vedvarende Energi-Ø og dermed et eksempel på en dansk grøn politik ført ud i livet. Det er en rolle, som Samsø siden har nydt godt af i form af mange erhvervs- og studiebesøg fra hele verden. Samsø har ud over landbrug/kartofler og turisme fået en ny identitet som den grønne ø i verden.

Vi har lavet en lokal forretning i energiomsætningen. Fra at importere næsten 100 % af vores energiforbrug i form af olie og el er vi nu i stand til at producere og forbruge lokalt produceret energi. Det betyder at pengestrømmen i højere grad cirkulerer på øen og omsætningen skaber jobs og aktivitet til gavn for beskæftigelsen.

Vi har fået et langt bredere og stærkere netværk og Samsø er ikke i så høj grad som tidligere i fare for at gå i stå og se nedgang i befolkningstallet.

Samsø er blevet berømte! Vi er i New York Times, Time Magazine, BBC. Japanske Asahi Observer og så videre. Vi får priser og anerkendelser og besøg af ambassadører, præsidenter, ministre og kongelige!

Det er selvfølgelig dejligt, og vi nyder opmærksomheden. Men vi er bestemt også opmærksomme på, hvad det kan bruges til.

Den affødte effekt af projektet er et lige så stærkt argument som den direkte energiomlægning. Når Samsø har brug for opmærksomhed i det nationale politiske perspektiv, er det ikke bare ”udkantssamfundet”, der henvender sig, men et fremsynet eksempel, som har det internationale perspektiv, som Danmark i form af branding gerne vil have.

Samsø leverer altså branding til Danmark til gavn for eksport af teknologi og ekspertise. Det gør, at vi bliver hørt. Og ikke bare som et fjernt opråb fra udkanten.

Forrige artikel Børnefonden og Maternity Foundation efterspørger hinandens kompetencer Børnefonden og Maternity Foundation efterspørger hinandens kompetencer Næste artikel DJØF: APV-indsatsen skal passe til et arbejdsmarked i forandring DJØF: APV-indsatsen skal passe til et arbejdsmarked i forandring
  • Anmeld

    Michael

    Enhver for sig selv...............

    Nu også med kommuner...........

    Menneske mod menneske.
    Slægt mod slægt.
    Kommune mod kommune.
    Nation mod nation.
    Kontinent mod kontinent.
    Vest mod øst.

    Enhver på sin egen ø afsnøret fra de andre i sit eget "edderkoppe"-net, ventende på at æde de andre eller må nøjes med sine rgne børn til aftensmad.

    Samsø klarede den for nu, men det gør alle med garanti ikke i fremtiden.

    Hvor er den overordnede aftalekraft, der sikrer at ingen organisation sikrer sig og beriger sig på en andens bekostning?
    Aftaler, der også sikrer lige rettigheder i retslivet og frihed i tænkningen.

    Udkantens fælled må opskaleres til globalt plan, det er indlysende, og det er godt at Samsø er et godt eksempel på en begyndelse dertil.

    Umstülpungen ( vrangen vendes ud) af komurrencesamfundet til et aftalesamfund starter i udkanten.