Deja-vu: Kun en lille håndfuld politikere mødte op til at modtage anbefalinger fra klimaborgertingets anden samling

Selvom deltagere i Danmarks første borgerting på nationalt plan er skuffede over det sløje fremmøde fra de folkevalgte, føler de dog ingenlunde, at de har spildt deres tid. Deres største udbytte har ikke været chancen for at påvirke politikere, men en enorm øget viden om klimatiltag.

Samsø har et grønt image, men det varer ikke ved, hvis man ikke gør noget. Det mener medlem af klimaborgertinget Susanne Vilhelmsen - hun bor på Samsø og tror måske ikke helt, at borgertinget kan påvirke national politik, men hun er blevet så meget klogere af deltagelsen, at hun håber på at kunne påvirke lokalt. <i>Arkivfoto</i>
Samsø har et grønt image, men det varer ikke ved, hvis man ikke gør noget. Det mener medlem af klimaborgertinget Susanne Vilhelmsen - hun bor på Samsø og tror måske ikke helt, at borgertinget kan påvirke national politik, men hun er blevet så meget klogere af deltagelsen, at hun håber på at kunne påvirke lokalt. ArkivfotoFoto: Bob Strong/Reuters/Ritzau Scanpix
Gitte Skotby-Young Ballenstedt

Den positive melding er, at deltagerne i klimaborgertingets anden samling fik lov at aflevere deres 73 anbefalinger til klimaminister Dan Jørgensen (S) og Klimaudvalget i ’verdens flotteste sal’ lørdag.

Og det er Susanne Vilhelmsen, deltager i klimaborgertingets første og anden samling rigtig glad for. Hun sætter pris på muligheden for at tale med politikerne og prøve at skubbe til dem.

Klimaborgertinget

I december 2019 blev det med Klimaloven besluttet, at Danmark skulle have sit første nationale borgerting på klimaområdet, hvor borgerne kan få deres stemme hørt i tilrettelæggelsen af klimapolitikken.

Borgertinget består af 99 borgere, som udvælges af Danmarks Statistik ud fra kriterier såsom alder, køn, geografi, uddannelse og indkomst.

De fik til opgave at debattere borgernære dilemmaer forbundet med den grønne omstilling samt give input og anbefalinger til udarbejdelse af klimahandlingsplanerne.

To Samlinger
Dette skete gennem to Samlinger. Den første Samling foregik i perioden oktober 2020 til marts 2021, og er blevet afrapporteret i april 2021. Den anden Samling blev afviklet i oktober til december 2021 og publiceres med denne rapport i februar 2022.

De to Samlinger hænger delvist sammen. Borgerne fra første Samling blev tilbudt at deltage i anden Samling, hvilket 32 borgere gjorde, og Danmarks Statistik gennemførte derefter en rekruttering af yderligere borgere op til målet om 99 tilmeldte borgere.
Vis mindre
 

Til gengæld har hun ikke meget godt at sige om fremmødet.

Ud over klimaminister Dan Jørgensen (S) som forlod det tre timer lange arrangement efter den første time, var fire andre medlemmer af Klima- Energi- og Forsyningsudvalget til stede: Udvalgsformand Rasmus Helveg Petersen (RV), ordfører Anne Paulin (S) ordfører Christoffer Aagaard Melson (V) og ordfører Torsten Gejl (ALT).

”Første gang var der corona og det var online – da var næsten ingen. Nu har vi knoklet løs i et lille år mere, og så kommer der ikke flere. Nogle har jo lagt et kæmpe arbejde, i 100-vis af timer i noget, vi er blevet udvalgt til at gøre, og så gider de ikke høre det alligevel,” siger den 71-årige samsing.   

Læs også

100 gange værre end krig og corona

Hun sagde ja til at deltage i det første klimaborgerting drevet af en blanding mellem pligtfølelse og interesse:

”Det er et borgerligt ombud. Jeg har aldrig overvejet at involvere mig politisk. Men de dårligste til de her ting er politikerne, og demokratiet trækker jo tingene ud, så vi skal vente i årevis, mens verden går under for næsen af dem. Så da der kom corona og ukrainere skete der på forunderlig vis det, at vupti dagen efter, så kom der milliarder på bordet. Og klimaet er jo 100 gange værre end de to ting. Det synes jeg er helt vildt svært, altså at de ikke kan lette rumpen. De har selv nedsat klimaborgertinget, og så laver de den der sindssyge ishockeystav. Det duer slet ikke. Så på den måde er politik langt ude i skoven,” siger hun.

Da vi begyndte i borgertinget, havde folk politiske retninger, men det er blev fjernet. Vi er alle sammen blevet rødgrønne på det klimamæssige område, vi tænker ikke partipolitisk, vi tænker bare det skal ske nu

Susanne Vilhelmsen
Deltager i klimaborgertinget

Carsten Møller fra Vejle er hoppet på vognen i anden omgang, til klimaborgertingets anden samling. Han var dog heller ikke i tvivl om, at han var interesseret, da han modtog beskeden i e-boks med forespørgslen. Han arbejder til daglig med energieffektiviseringer i byggebranchen, og da han havde sikret sig, at aktiviteterne i klimaborgertinget lå i weekender og aftener, hvor det passede ind i hverdagen, sagde han ja. 

Han tilslutter sig Susanne Vilhelmsens ønske om, at flere politikere havde været til stede ved fremlæggelsen:

”Når de 99 mennesker har brugt rigtig meget tid, både imellem seancerne og til dem, så skal præsentationen ikke ligge på en lørdag for vores skyld, så skal det for politikernes skyld ligge på en hverdag, hvor mange af dem ikke er taget hjem på weekend. Det var supergodt at ministeren var med sammen med de fire politikere, men havde der været mere bred repræsentation, kunne man bedre forklare sig til dem. Men de politikere, der var, var superengagerede,” fortæller han.

Regeringens tre kategorier

Carsten Møller vil for så vidt heller ikke klandre regeringen for, at de 73 nye forslag ikke er taget ad notam. Regeringen har nemlig taget stilling til samtlige forslag og inddelt dem i tre kategorier:

1.     Inddrages i implementeringen af regeringens politik

2.     Vil blive vurderet i forhold til kommende udspil

3.     Vurderes ikke relevant i kommende udspil

Carsten Møller ville dog gerne have haft vurderingen udleveret på forhånd – og ikke på dagen – så han kunne have taget samtalen et skridt videre ved at inddrage regeringens vurdering i samtalen med de øvrige partier.

Måske kan vi rokke ved det i vores egne kommuner. Men tror ikke vi har haft en reel indflydelse. De sniksnakker og er bange for, de ikke bliver valgt. Bønder og transport er det, der sviner meget, og dem tør man ikke røre ved

Susanne Vilhelmsen
Deltager i klimaborgertinget

Både han og Susanne Vilhelmsen er blevet meget motiverede til både arbejdet i klimaborgertinget på grund af den omfattende viden fra eksperter, som de har fået.

”Jeg har kendskab til energirenovering og troede, jeg vidste mere og havde en bedre baggrund end mange andre, men det, der har glædet mig rigtig meget, har været input fra forskere og fagfolk,” siger Carsten Møller, som tror, at hvis et større antal danskere fik samme viden, ville det virkelig rykke.

Håber næsten på voldsomt vejr i Danmark

Susanne Vilhelmsen er med egne ord blevet ’ sindssygt meget klogere og endnu mere interesseret’ efter at have lyttet til oplæg fra henimod 90 eksperter i alt under begge samlinger. Og så har hun gjort sig en interessant iagttagelse omkring de øvrige deltagere i klimaborgertinget:

”Da vi begyndte i borgertinget, havde folk politiske retninger, men det er blev fjernet. Vi er alle sammen blevet rødgrønne på det klimamæssige område, vi tænker ikke partipolitisk, vi tænker bare det skal ske nu. Det er som om de [politikerne, red.]slet ikke fatter hvor alvorligt det er.  Man kunne næsten ønske, at vi kunne få en voldsom vejrsituation, selvfølgelig uden nogen døde eller kom til skade, men så danskerne virkelig kunne se, hvor galt det kan gå,” siger hun.

Trods både ministerens og udvalgsformandens tydelige italesættelse af klimaborgertinget som noget, både de og andre politikere refererer til i deres arbejde og under forhandlinger, er Susanne Vilhelmsen ikke helt overbevist om, at hun selv har reel andel i de eventuelle resultater af forhandlinger om for eksempel nye CO2-afgifter.

”Ikke rigtig. Det håber jeg, altså ministeren skal jo sige noget så vi ikke bliver sure. Måske kan vi rokke ved det i vores egne kommuner. Men tror ikke vi har haft en reel indflydelse. De sniksnakker og er bange for, de ikke bliver valgt. Bønder og transport er det, der sviner meget, og dem tør man ikke røre ved,” siger hun.

Stolt over indsatsen

Carsten Møller er en kende mere optimistisk og han tolker især positivt på slutdebatten, hvor anbefalingen om øget folkeoplysning omkring klimaspørgsmål var oppe. Ingen af de afgivne anbefalinger omkring folkeoplysning vil i henhold til den aktuelle vurdering blive inddraget i implementeringen af regeringens politik.

”Jeg opfattede faktisk Anne Paulins bemærkning som at måske har de taget lidt til sig,” siger han.

Trods de delte meninger om den reelle effekt af deres anstrengelser er Carsten Møller og Susanne Vilhelmsen helt enige om, at de selv har fået udbytte af at sidde i klimaborgertinget. Skulle lejligheden byde sig, ville Carsten Møller klart sige ja til en runde mere.

Og på Samsø føler Susanne Vilhelmsen også, at arbejdet har været umagen værd.

”Jeg er nærmest stolt over at have siddet og arbejdet med det, samtidig med at jeg har fået virkelig godt indblik i problemer og løsninger. Jeg har ikke ændret holdning undervejs, men jeg har fået en endnu stærkere holdning til det end før. Nu er jeg jo også på Samsø, som er berømt for at være så grøn, og det er den slet ikke. Vi fik nogle vindmøller og blev forfærdelig berømte for det, men siden da er der jo ikke sket noget. Vi har tre møgbeskidte færger, kommunen kører ganske vist i tre små elbiler, men taxaer og busser er diesel. Landbruget har man intet gjort ved, men nu har man vist opdaget, at vil man fortsat have det gode rygte, må man gøre noget,” siger hun.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00