“Jeg var med til at blåstemple noget, som var snyd med fondsmidler”

En medarbejder i en dansk ngo sidder med røde ører. Hans arbejde i en stor dansk ngo blåstemplede et fup-projekt. Dårligt arbejdsmiljø og rod i økonomien gav ham stress og resulterede i en opsigelse, fortæller han. 

Som følge af Altingets afsløringer af civilsamfundsorganisationers brud på arbejdsmiljøloven har en række ansatte i ngo'er kontaktet Altinget for at fortælle om dårligt arbejdsmiljø og ledelsessvigt. Her er Kim Jensens fortælling. 

Kim Jensen er et opdigtet navn. Redaktionen er bekendt med kildens identitet. 

Fonden blev snydt
"I 2016 blev jeg ansat som projektmedarbejder i en stor dansk ngo, der opererer i Asien. Jeg skulle være med til at finde dokumentation og lave rapporteringer, når der var givet penge til et projekt. Jeg glædede mig helt vildt til opgaven, for det var et arbejde, jeg brændte for. Men noget var galt.

Hurtigt gik det op for mig, at der ikke var styring på projekterne. Særligt et af projekterne var blevet glemt, selvom en lille dansk fond havde givet et par hundrede tusinde kroner til at hjælpe hjemløse børn i det pågældende land. Her havde organisationen lovet at lave aktiviteter, der skulle styrke børnenes læringsevner. Men i slutningen af året gik det op for ledelsen, at de ikke havde gennemført nogen aktiviteter i projektet, selvom de havde lovet fonden, at de ville lave mere end 30 aktiviteter.

Dækprojekter og panik
Projektet var ikke sat i gang, der var ingen dokumentation, afrapporteringen var ikke lavet, og pengene var brugt. Jeg var tidligt i min ansættelse, da ledelsen bad mig om at skrive nogle artikler om projektet. Det var virkelig ubehageligt, for da jeg tog ud og snakkede med børnene, fortalte de, at det var første gang, der blev holdt et arrangement. Jeg fik en klump i halsen og ondt i maven. Det gik op for mig, at noget var helt galt. Der var ikke noget projekt, og vi kunne ikke nå at holde de aftalte arrangementer og slet ikke sikre en ordentlig kvalitet. I stedet blev der afholdt et par små ’dækprojekter’ i panik i slutningen af projektperioden.

Jeg var ikke rejst ud for at lave pr for noget, der bare var noget rod. På den anden side følte jeg ikke, jeg havde noget valg. Jeg følte mig presset til at skrive artiklerne og dække for noget, der ikke var blevet til. Det var jo en del af mit job.

"Det her er fup. Det er snyd"
Jeg skulle tage billeder og skrive artikler, så jeg var med til at dokumentere, at de gjorde en forskel, og de holdt aftalen, og at projektet reelt gjorde en forskel for børnene. Der var en stemme i mig, der sagde, det her er fup. Det er snyd. Gør noget ved det. Men jeg følte mig magtesløs.

Der var så meget usikkerhed om, hvorvidt der ville komme ny støttebevilling, og det pressede alle medarbejdere. Hvis jeg begyndte at stille spørgsmålstegn, var jeg bange for, at det ville virke som om, jeg var illoyal og ikke ville hjælpe organisationen med at komme stærkt ud af året.

Selvom ingen sagde noget direkte, vidste medarbejderne godt, hvad der foregik. I vores afdeling var det ikke en hemmelighed, at vi dækkede over det her, men ingen turde gøre noget. Det er jo ikke, fordi folk i organisationen er ondskabsfulde og ønsker at snyde, men der var bare rod i så stor en del af administrationen. 

Skiftende ledere uden ansvar
Det var et helvede at arbejde i. Hver dag stod jeg og tænkte: "Hvorfor gør jeg det her?" Selvom jeg følte, det var forkert, kunne jeg ikke rigtig sige det til nogen. For vi havde skiftende ledere, og da den øverste chef stoppede, kom der en midlertidig chef, som ikke tog ansvar for projekterne og pengene. Han fokuserede bare på at få organisationen på benene og ud på den anden side, uden pletter i regnskabet.

Vi var mange unge medarbejdere, og jeg synes, vi blev kastet ind i ansvarsområder, hvor vi ikke havde kompetencer, fordi organisationen hele tiden var i forandring. Der var samtidig ikke nogen, vi kunne betro os til, hvis vi så noget, som ikke var i orden. Det er problematisk, for der er ikke plads til at være skeptisk. Det hele kørte i et højt og hektisk tempo, og man blev presset ud i situationer, hvor man måske var med til at gøre ting, som var moralsk helt forkerte og måske ulovlige. 

Stress og opsigelse
Jeg blev rigtig stresset og syg, så jeg blev nødt til at sige op, fordi det bare gentog sig. For organisationen vælger jo ikke at lukke, fordi de ikke har styr på deres projekter. De fortsætter, selvom de ikke har overblikket og kompetencerne.

Jeg er sikker på, at pengene er brugt på et andet godt projekt, men det var et chok at finde ud af, at organisationen var så dårlig til at håndtere sin økonomi. 

Jeg håber ikke, at andre kommer ud for noget af det, jeg har oplevet. Men jeg ved, at det jo fortsætter. Personen, der bad mig om at dække over det her projekt, var jo ikke bare en mellemleder, det var den øverste chef.

"Hvorfor greb jeg ikke ind?"
I dag spørger jeg mig selv, hvorfor jeg ikke gik ind på chefens kontor og sagde stop? Men så er jeg ret sikker på, jeg havde mistet mit job. Og den her branche er så lille, at jeg frygter, at jeg ville blive frosset ude. Jeg var ikke klar til at miste mit job og miste muligheden for at blive i den her sektor, og det er jeg rigtig flov over i dag. Jeg tror, mange i ledelsen i Danmark blot anså dette som ’en fejl’, men i min ansættelsestid så jeg gentagne eksempler på fejlslagne projekter og regnskabs-rod. Det er enormt problematisk.

I dag er afrapporteringen sendt af sted, og fonden tror, den har gjort en kæmpe forskel."

Forrige artikel Ngo-ildsjæle brænder ud i et hårdt arbejdsmiljø Ngo-ildsjæle brænder ud i et hårdt arbejdsmiljø Næste artikel Ansatte fortæller om dårligt arbejdsmiljø i ngo-branchen Ansatte fortæller om dårligt arbejdsmiljø i ngo-branchen
  • Anmeld

    Marie Baad Holdt · Chefkonsulent i Ingerfair

    Desværre ikke et enestående eksempel

    Jeg har hørt flere eksempler på, at medarbejdere skal blåstemple snyd med midler, eller at de penge, der er søgt til specifikke tiltag, pludselig er brugt på andre ting. det er rigtigt ærgerligt, for denne snyd kan føre til mere kontrol, som giver mindre tid til det egentlige arbejde.

Bankgebyrers himmelflugt dræner foreningers pengekasser

Bankgebyrers himmelflugt dræner foreningers pengekasser

PRISSTIGNINGER: Gebyrer på foreningskonti har taget himmelflugten, og foreninger skal nu betale op til 5.000 kroner for at oprette en bankkonto. Det viser en prisundersøgelse, som Altinget har lavet. Jyske Bank er blandt de allerdyreste.

Sådan prioriterer du dine opgaver som frivilligkonsulent

Sådan prioriterer du dine opgaver som frivilligkonsulent

VÆRKTØJ: Som frivilligkonsulent er arbejdsopgaverne ikke altid veldefinerede. Det giver den enkelte konsulent masser af frihed til at definere egne opgaver. Men hvordan skal du prioritere? Her får du et værktøj, der kan hjælpe dig i hverdagen.

Boguddrag: Frivilligkonsulentens fire roller

Boguddrag: Frivilligkonsulentens fire roller

UDDRAG: Efter aftale med Center for Frivilligt Socialt Arbejde bringer Altinget en smagsprøve fra den nye håndbog "Frontløbere for frivillighed". Uddraget handler om kommunale frivilligkonsulenters mange roller.

Har I husket at kryptere jeres mails med personoplysninger? Det er faktisk et krav

Har I husket at kryptere jeres mails med personoplysninger? Det er faktisk et krav

NYE KRAV: Siden nytår har det været et krav fra Datatilsynet, at virksomheder, organisationer og foreninger, der sender fortrolige og følsomme personoplysninger over mail, skal gøre det via krypterede e-mails. Har I styr på de nye regler og på jeres datasikkerhed? Her er fire trin, der hjælper jer med at komme i gang.

Find den bedste krypteringsløsning til din forening

Find den bedste krypteringsløsning til din forening

DATASIKKERHED: Det er nu et krav, at mails, der indeholder fortrolige og følsomme personoplysninger om jeres ansatte, medlemmer eller frivillige, skal være krypterede. Her får du en kort oversigt over, hvilke krypteringsmetoder Datatilsynet anbefaler.

Kryptering for nybegyndere

Kryptering for nybegyndere

BEGYNDERGUIDE: Når du sender en ukrypteret e-mail, er der risiko for at uvedkommende læser med, ligesom din mailudbyder i princippet kan kigge i dine e-mails. Det kan du sikre dig mod ved at kryptere dine mails. Men hvad betyder det egentlig?

8 gode råd giver dig sikrere adgangskoder

8 gode råd giver dig sikrere adgangskoder

GODE RÅD: Første skridt til bedre it-sikkerhed er bedre adgangskoder. Uanset om I behandler fortrolige og følsomme personoplysninger, bør I sikre jeres mailkonti, servere og netværk med stærke adgangskoder. Her får I otte gode råd til at lave sikrere adgangskoder – og huske dem.

Gode råd til planlægning af engagerende workshops

Gode råd til planlægning af engagerende workshops

ENGAGEMENT: For mange workshops afvikles efter samme skabelon: fagligt oplæg, fælles diskussion efterfulgt af den klassiske skriv-på-en-post-it-opgave. Den gode workshop skal få deltagerne ud på gulvet og væk fra stolene. Her får du Spejdernes seks gode råd til at skabe aktive og resultatorienterede workshops.

Sådan undgår du klassiske fejl som workshop-facilitator

Sådan undgår du klassiske fejl som workshop-facilitator

WORKSHOP: God facilitering af workshops er afgørende for at opnå resultater og ikke efterlade deltagerne med følelsen af at have spildt deres tid. Men facilitering af workshops er en svær kunst. Her gør en ekspert i workshop-facilitering dig opmærksom på hyppige faldgruber og giver dig tips til at undgå dem.

Planlægningsværktøjer og skabeloner til workshops

Planlægningsværktøjer og skabeloner til workshops

VÆRKTØJER: Har du brug for hjælp og inspiration til at afholde en workshop? Her finder du konceptudviklings-, planlægnings- og evalueringsværktøjer samt forslag til præsentationsøvelser og ice breakers – alt sammen klar til print.

10 enkle trin fører til effektive og værdifulde møder

10 enkle trin fører til effektive og værdifulde møder

MØDEKULTUR: En mødeleder kan sagtens blive for demokratisk, hvis man spørger Ib Ravn, som forsker i mødekultur. Gode og effektive møder kræver en mødefacilitator, der tør afbryde og konkludere. Her får du gode råd til mere effektive møder.

Tag testen: Holder I effektive møder i jeres organisation?

Tag testen: Holder I effektive møder i jeres organisation?

TEST JER SELV: Begynder møderne til tiden? Bliver de, der har sadlet kæphesten, afbrudt i tide? Og er det efter mødet soleklart, hvem der skal gøre hvad? Tag testen, og find ud af, om der er plads til forbedringer af jeres mødekultur.