Diakonisser sætter frivillighed i skema og får mere tilfredse frivillige

GENTÆNK: Efter 150 år med frivillighed har Diakonissestiftelsen valgt at professionalisere deres brug af frivillige. Nye værktøjer og strategisk tænkning har højnet de frivilliges trivsel og gjort deres arbejde mere værdifuldt, mener frivillighedskonsulent og chef.

Test, spørgeskemaer, rokader og professionalisering er ikke ord, man normalt vil forbinde med diakoni.

Men det er alligevel tilfældet hos Diakonissestiftelsen, der gennem nye ledelsesværktøjer er begyndt at arbejde mere strategisk med frivillighed. Værktøjerne har givet ledelsen en større forståelse for frivilligheden og givet dem indsigt i, hvordan frivilligheden kan give større effekt, fortæller Ida Maria Vestergaard Petersen, der er frivillighedskonsulent hos Diakonissestiftelsen.

Et uudnyttet potentiale
“Vi har været i tvivl om, hvorvidt vi håndterede arbejdet med frivillige godt nok, og om vi fik nok ud af de frivillige. Samtidig vidste vi, at der var et uudnyttet potentiale, som vi skulle indfri til gavn for både de frivillige, de ansatte og de mange brugere,” siger frivillighedskonsulenten.

Hun har sammen med Diakonissestiftelsen og Kirkens Korshær Aarhus og et advisory board med 15 repræsentanter fra danske organisationer, foreninger og kommuner brugt halvandet år på at granske, hvilke redskaber der skal til for at understøtte et mere strategisk arbejde med frivillighed.

Ida Maria Vestergaard Petersen og resten af teamet kunne derfor præsentere en lang række værktøjer, pejlemærker, tests og metoder tilbage i 2016 til gavn for alle i civilsamfundet. Selv tog Diakonissestiftelsen de nye redskaber i brug med det samme, og det har båret frugt halvandet år efter, fortæller hun.

“Samtlige ledere har taget testen, der viser, hvor der er forbedringer at hente på frivilligområdet i deres afdeling. Det har derfor synliggjort for både ledere og direktion, at frivillighed ikke bare er et appendiks, men faktisk et redskab der kan indfri mål. De frivillige er en del af kerneydelsen og produktet, og det kræver en strategi,” siger Ida Maria Vestergaard Petersen.

Overladt til tilfældigheder
Med næsten 300 frivillige fordelt på alt fra genbrugsbutikker til hospice og plejehjem har det været nødvendigt for organisationen at finde en måde at håndtere frivillige på. Førhen har det været mere overladt til tilfældigheder, hvordan de frivillige blev rekrutteret og ledet. Det er der ændret på nu, fortæller frivillighedskonsulenten.

Store udskiftninger og forkerte rekrutteringer har nemlig alt for ofte resulteret i unødvendig brug af ressourcer. Og det ville organisationen til livs.

“Vi har brugt rigtig mange af de udviklede redskaber til at skabe en bedre og mere meningsfuld brug af frivillige. Det kan vi se i resultatet i vores trivselsmålinger. Men vi er langt fra i mål endnu,” siger Ida Maria Vestergaard Petersen.

Cheferne blev klogere
En af de ledere, der har taget de nye redskaber til sig, er Helle Tingrupp, hospicechef på Diakonissestiftelsen.

Førhen tænkte hun, at jo flere frivillige hun kunne rekruttere, jo bedre var det. Hvis bare de frivillige vidste, hvad de skulle lave, og hvordan de løste opgaven. Men her er hospicechefen blevet klogere.

“Vi blev pludselig klar over, hvor vigtigt det er at definere, hvorfor en opgave skal varetages af frivillige, og hvorfor det netop er denne frivillige, der skal varetage en specifik opgave,” siger hospicechefen.

De sidste halvandet år har hun og resten af ledelsen konstant spurgt sig selv og hinanden om, hvorfor de bruger frivillige. Og hvis de ikke kan svare klart på, hvorfor de ønsker en frivillig til at varetage en specifik opgave, så bliver der ikke rekrutteret en.

"Den frivillige kan ikke erstattes af en ansat"
Som eksempel nævner Helle Tingrupp det faste aftensmåltid for patienter på organisationens hospice. Her er der altid en sygeplejerske til stede og en frivillig vært. Hun sørger for, at der er en rolig og hyggelig stemning, uanset om det faste personale pludseligt får travlt og må forlade middagsbordet.

“Her har den frivillige en helt særlig og vigtig rolle, som ikke kan erstattes af en ansat. Det er enormt betydningsfuldt, at den frivillige ikke pludselig skal alt muligt andet. Samtidig oplever den frivillige, at han eller hun gør en forskel og har en særlig funktion,” siger Helle Tingrupp

Forankring hos ledelsen
Arbejdet med frivilligheden er samtidig blevet så forankret i Helle Tingrupps afdeling, at hun netop har slået en stilling som assisterende afdelingssygeplejerske op, hvor koordinering af frivillige er en del af jobbeskrivelsen.

“Arbejdet med at lede frivillige kræver tid og ressourcer. Og det skal der sættes tid af til. Det lønner sig i den sidste ende, og det kan brugerne mærke,” siger hospicechefen.

Hent inspiration i ledelsesværktøjerne her

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

FRIVILLIGLEDELSE: Ledelse af frivillige er fyldt med paradokser, mener ErhvervsPhD ved Roskilde Universitet Jonas Hedegaard. Her er hans bud på, hvordan organisationer kan skabe mening og retning, når værdier, motivation og mål kan være i konflikt.

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

Steen Hildebrandt om civilsamfundet: Der er brug for simpel oprydning 

EFTERSYN: Indfør et årligt værdieftersyn på chefgangene i de danske civilsamfundsorganisationer, lyder opfordringen fra ledelsesekspert Steen Hildebrandt. Han efterspørger selvransagelse og et kritisk blik på ledelsesforhold og -kultur med hjælp fra uvildige eksperter.

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

Bosse: Vi skal turde lønne vores ngo-direktører ordentligt

LØNFORHØJELSE: Skal civilsamfundssektoren løftes, skal bestyrelserne lønne direktørerne bedre. Sådan lød den klare melding fra Stine Bosse, der i en paneldebat om ledelse i civilsamfundet hos Altinget ville have de danske ngo-bestyrelser til lommerne for at rekruttere gode ledere, som kan udvikle sektoren.

Typiske konflikter i foreningslivet og gode råd til at løse dem

Typiske konflikter i foreningslivet og gode råd til at løse dem

GODE RÅD: Konflikter bliver lettere personlige i foreningslivet, siger Julia Bjerre Hunt, som underviser i konflikthåndtering og ledelse af frivillige. Her gennemgår hun nogle af de typiske årsager til konflikter i foreningslivet og giver gode råd til at håndtere dem. 

Gode råd og værktøjer til at håndtere konflikter i frivillige foreninger

Gode råd og værktøjer til at håndtere konflikter i frivillige foreninger

KONFLIKTLØSNING: Hvordan eskalerer en uenighed til en konflikt? Og hvad gør man, når en medfrivillig fortæller én om en konflikt, han eller hun selv har? I frivilligt arbejde, hvor alle brænder for sagen, opstår konflikter let. Her får du baggrundsviden om konflikters dynamik og værktøjer til at forebygge og nedtrappe dem. 

Øvelse: Sådan laver I et konfliktberedskab i jeres forening

Øvelse: Sådan laver I et konfliktberedskab i jeres forening

VÆRKTØJ: Det er en god idé allerede i fredstid at lave et sæt spilleregler for, hvordan I håndterer konflikter i jeres forening. Her får du en øvelse, som kan hjælpe jer i gang. Øvelsen er et uddrag af Ingerfairs bog "Sådan leder du frivillige i forskellige situationer".