Diakonisser sætter frivillighed i skema og får mere tilfredse frivillige

GENTÆNK: Efter 150 år med frivillighed har Diakonissestiftelsen valgt at professionalisere deres brug af frivillige. Nye værktøjer og strategisk tænkning har højnet de frivilliges trivsel og gjort deres arbejde mere værdifuldt, mener frivillighedskonsulent og chef.

Test, spørgeskemaer, rokader og professionalisering er ikke ord, man normalt vil forbinde med diakoni.

Men det er alligevel tilfældet hos Diakonissestiftelsen, der gennem nye ledelsesværktøjer er begyndt at arbejde mere strategisk med frivillighed. Værktøjerne har givet ledelsen en større forståelse for frivilligheden og givet dem indsigt i, hvordan frivilligheden kan give større effekt, fortæller Ida Maria Vestergaard Petersen, der er frivillighedskonsulent hos Diakonissestiftelsen.

Et uudnyttet potentiale
“Vi har været i tvivl om, hvorvidt vi håndterede arbejdet med frivillige godt nok, og om vi fik nok ud af de frivillige. Samtidig vidste vi, at der var et uudnyttet potentiale, som vi skulle indfri til gavn for både de frivillige, de ansatte og de mange brugere,” siger frivillighedskonsulenten.

Hun har sammen med Diakonissestiftelsen og Kirkens Korshær Aarhus og et advisory board med 15 repræsentanter fra danske organisationer, foreninger og kommuner brugt halvandet år på at granske, hvilke redskaber der skal til for at understøtte et mere strategisk arbejde med frivillighed.

Ida Maria Vestergaard Petersen og resten af teamet kunne derfor præsentere en lang række værktøjer, pejlemærker, tests og metoder tilbage i 2016 til gavn for alle i civilsamfundet. Selv tog Diakonissestiftelsen de nye redskaber i brug med det samme, og det har båret frugt halvandet år efter, fortæller hun.

“Samtlige ledere har taget testen, der viser, hvor der er forbedringer at hente på frivilligområdet i deres afdeling. Det har derfor synliggjort for både ledere og direktion, at frivillighed ikke bare er et appendiks, men faktisk et redskab der kan indfri mål. De frivillige er en del af kerneydelsen og produktet, og det kræver en strategi,” siger Ida Maria Vestergaard Petersen.

Overladt til tilfældigheder
Med næsten 300 frivillige fordelt på alt fra genbrugsbutikker til hospice og plejehjem har det været nødvendigt for organisationen at finde en måde at håndtere frivillige på. Førhen har det været mere overladt til tilfældigheder, hvordan de frivillige blev rekrutteret og ledet. Det er der ændret på nu, fortæller frivillighedskonsulenten.

Store udskiftninger og forkerte rekrutteringer har nemlig alt for ofte resulteret i unødvendig brug af ressourcer. Og det ville organisationen til livs.

“Vi har brugt rigtig mange af de udviklede redskaber til at skabe en bedre og mere meningsfuld brug af frivillige. Det kan vi se i resultatet i vores trivselsmålinger. Men vi er langt fra i mål endnu,” siger Ida Maria Vestergaard Petersen.

Cheferne blev klogere
En af de ledere, der har taget de nye redskaber til sig, er Helle Tingrupp, hospicechef på Diakonissestiftelsen.

Førhen tænkte hun, at jo flere frivillige hun kunne rekruttere, jo bedre var det. Hvis bare de frivillige vidste, hvad de skulle lave, og hvordan de løste opgaven. Men her er hospicechefen blevet klogere.

“Vi blev pludselig klar over, hvor vigtigt det er at definere, hvorfor en opgave skal varetages af frivillige, og hvorfor det netop er denne frivillige, der skal varetage en specifik opgave,” siger hospicechefen.

De sidste halvandet år har hun og resten af ledelsen konstant spurgt sig selv og hinanden om, hvorfor de bruger frivillige. Og hvis de ikke kan svare klart på, hvorfor de ønsker en frivillig til at varetage en specifik opgave, så bliver der ikke rekrutteret en.

"Den frivillige kan ikke erstattes af en ansat"
Som eksempel nævner Helle Tingrupp det faste aftensmåltid for patienter på organisationens hospice. Her er der altid en sygeplejerske til stede og en frivillig vært. Hun sørger for, at der er en rolig og hyggelig stemning, uanset om det faste personale pludseligt får travlt og må forlade middagsbordet.

“Her har den frivillige en helt særlig og vigtig rolle, som ikke kan erstattes af en ansat. Det er enormt betydningsfuldt, at den frivillige ikke pludselig skal alt muligt andet. Samtidig oplever den frivillige, at han eller hun gør en forskel og har en særlig funktion,” siger Helle Tingrupp

Forankring hos ledelsen
Arbejdet med frivilligheden er samtidig blevet så forankret i Helle Tingrupps afdeling, at hun netop har slået en stilling som assisterende afdelingssygeplejerske op, hvor koordinering af frivillige er en del af jobbeskrivelsen.

“Arbejdet med at lede frivillige kræver tid og ressourcer. Og det skal der sættes tid af til. Det lønner sig i den sidste ende, og det kan brugerne mærke,” siger hospicechefen.

Hent inspiration i ledelsesværktøjerne her

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

VIDEO: For andet år i træk mødtes civilsamfundets parter til deres egen festdag, Civilsamfundets Fællesdag. Se med her, hvor du kan møde nogle deltagerne og høre, hvad de fik ud af dagen.

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

SERVICE: Endnu en gang har Civilsamfundets Videnscenter med hjælp fra danske forskningsinstitutioner indsamlet de nyeste publikationer inden for civilsamfundsforskningen – denne gang med et svensk islæt. Gå på opdagelse i dem her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Ring, skriv, og vær klar på dialog. Det er en stor del af Velux Fondens opskrift på det gode samarbejde mellem ansøger og fond. Og er du nervøs for uopnåelige milepæle, uenigheder med din ansøgningspartner eller måske bare usikker på, hvordan du sikrer den nødvendige effekt i projektet, så læs Velux Fondens svar på det hele her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Augustinus Fonden ser sig selv som dialogpartner fremfor samarbejdspartner eller sparringspartner, fortæller fondsdirektør Frank Rechendorff Møller. Her er fondsdirektørens bud på det gode samarbejde mellem ansøger og Augustinus Fonden.

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

FM20: Der er for lidt demokratisk samtale og for meget envejskommunikation på Folkemødet. Foreningen Folkemødet lancerer til januar en række benspænd, der skal udfordre vanetænkningen. Den Nationale Samskabelsesbevægelse er en af bidragsyderne. Her får I deres seks fif til, hvordan I kan genstarte den demokratiske debat med jeres Folkemøde-event.

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

FM20: Skal det hele bare være gak og løjer, før folk lytter? Bør du skele til køn og alder, når du sammensætter et panel? Og hvorfor er det en god idé at samarbejde med andre arrangører på Folkemødet? Kræftens Bekæmpelse og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) giver her deres bedste råd til, hvordan du sammensætter et varieret og inkluderende program på Folkemødet.

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

STØTTEKRONER: Der er ikke nogen nemme smutveje, når offentlige midler tørrer ud, eller fonden klapper pengekassen i. Derfor må foreninger og ngo’er lære at sno sig for at skaffe midler til drift. Lea Gry von Cotta-Schønberg er ejer af Konsulenthuset Kontingens og underviser i fundraising. Her guider hun til alternative skattekister. 

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

For fire år siden satte Bikubenfonden en ny kurs. I bestræbelsen på at skabe varige forandringer for udsatte unge fordeler fonden i dag sine fondsmidler på færre projekter med længere levetid. Den nye strategi betyder, at samarbejdspartnernes udgifter til drift er noget, man taler åbent og ærligt om, siger chef for socialområdet, Sine Egede. 

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

FUNDRAISING: Hvis civilsamfundet ønsker fondes hjælp til at løfte driftsudgifter, må organisationerne indstille sig på mere involvering og åbenhed om, hvordan de forvalter deres midler. Sådan lyder rådet fra Birgitte Boesen, der har skrevet bogen 'Fonde i bevægelse', og som er indehaver af rådgivningsbureauet büroCPH.