Diakonisser sætter frivillighed i skema og får mere tilfredse frivillige

GENTÆNK: Efter 150 år med frivillighed har Diakonissestiftelsen valgt at professionalisere deres brug af frivillige. Nye værktøjer og strategisk tænkning har højnet de frivilliges trivsel og gjort deres arbejde mere værdifuldt, mener frivillighedskonsulent og chef.

Test, spørgeskemaer, rokader og professionalisering er ikke ord, man normalt vil forbinde med diakoni.

Men det er alligevel tilfældet hos Diakonissestiftelsen, der gennem nye ledelsesværktøjer er begyndt at arbejde mere strategisk med frivillighed. Værktøjerne har givet ledelsen en større forståelse for frivilligheden og givet dem indsigt i, hvordan frivilligheden kan give større effekt, fortæller Ida Maria Vestergaard Petersen, der er frivillighedskonsulent hos Diakonissestiftelsen.

Et uudnyttet potentiale
“Vi har været i tvivl om, hvorvidt vi håndterede arbejdet med frivillige godt nok, og om vi fik nok ud af de frivillige. Samtidig vidste vi, at der var et uudnyttet potentiale, som vi skulle indfri til gavn for både de frivillige, de ansatte og de mange brugere,” siger frivillighedskonsulenten.

Hun har sammen med Diakonissestiftelsen og Kirkens Korshær Aarhus og et advisory board med 15 repræsentanter fra danske organisationer, foreninger og kommuner brugt halvandet år på at granske, hvilke redskaber der skal til for at understøtte et mere strategisk arbejde med frivillighed.

Ida Maria Vestergaard Petersen og resten af teamet kunne derfor præsentere en lang række værktøjer, pejlemærker, tests og metoder tilbage i 2016 til gavn for alle i civilsamfundet. Selv tog Diakonissestiftelsen de nye redskaber i brug med det samme, og det har båret frugt halvandet år efter, fortæller hun.

“Samtlige ledere har taget testen, der viser, hvor der er forbedringer at hente på frivilligområdet i deres afdeling. Det har derfor synliggjort for både ledere og direktion, at frivillighed ikke bare er et appendiks, men faktisk et redskab der kan indfri mål. De frivillige er en del af kerneydelsen og produktet, og det kræver en strategi,” siger Ida Maria Vestergaard Petersen.

Overladt til tilfældigheder
Med næsten 300 frivillige fordelt på alt fra genbrugsbutikker til hospice og plejehjem har det været nødvendigt for organisationen at finde en måde at håndtere frivillige på. Førhen har det været mere overladt til tilfældigheder, hvordan de frivillige blev rekrutteret og ledet. Det er der ændret på nu, fortæller frivillighedskonsulenten.

Store udskiftninger og forkerte rekrutteringer har nemlig alt for ofte resulteret i unødvendig brug af ressourcer. Og det ville organisationen til livs.

“Vi har brugt rigtig mange af de udviklede redskaber til at skabe en bedre og mere meningsfuld brug af frivillige. Det kan vi se i resultatet i vores trivselsmålinger. Men vi er langt fra i mål endnu,” siger Ida Maria Vestergaard Petersen.

Cheferne blev klogere
En af de ledere, der har taget de nye redskaber til sig, er Helle Tingrupp, hospicechef på Diakonissestiftelsen.

Førhen tænkte hun, at jo flere frivillige hun kunne rekruttere, jo bedre var det. Hvis bare de frivillige vidste, hvad de skulle lave, og hvordan de løste opgaven. Men her er hospicechefen blevet klogere.

“Vi blev pludselig klar over, hvor vigtigt det er at definere, hvorfor en opgave skal varetages af frivillige, og hvorfor det netop er denne frivillige, der skal varetage en specifik opgave,” siger hospicechefen.

De sidste halvandet år har hun og resten af ledelsen konstant spurgt sig selv og hinanden om, hvorfor de bruger frivillige. Og hvis de ikke kan svare klart på, hvorfor de ønsker en frivillig til at varetage en specifik opgave, så bliver der ikke rekrutteret en.

"Den frivillige kan ikke erstattes af en ansat"
Som eksempel nævner Helle Tingrupp det faste aftensmåltid for patienter på organisationens hospice. Her er der altid en sygeplejerske til stede og en frivillig vært. Hun sørger for, at der er en rolig og hyggelig stemning, uanset om det faste personale pludseligt får travlt og må forlade middagsbordet.

“Her har den frivillige en helt særlig og vigtig rolle, som ikke kan erstattes af en ansat. Det er enormt betydningsfuldt, at den frivillige ikke pludselig skal alt muligt andet. Samtidig oplever den frivillige, at han eller hun gør en forskel og har en særlig funktion,” siger Helle Tingrupp

Forankring hos ledelsen
Arbejdet med frivilligheden er samtidig blevet så forankret i Helle Tingrupps afdeling, at hun netop har slået en stilling som assisterende afdelingssygeplejerske op, hvor koordinering af frivillige er en del af jobbeskrivelsen.

“Arbejdet med at lede frivillige kræver tid og ressourcer. Og det skal der sættes tid af til. Det lønner sig i den sidste ende, og det kan brugerne mærke,” siger hospicechefen.

Hent inspiration i ledelsesværktøjerne her

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

Fem ngo'er laver guide for bedre succes med strategiske partnerskaber

GUIDE: Hvis ngo’erne vil indgå stærke partnerskaber med virksomheder, skal de kommunikere bedre og tale ind i virksomhedernes forretningsforståelse. Det mener fem danske ngo’er, som sammen med eksperter i partnerskaber har lavet en guide, der skal hjælpe ngo’er til at indgå bedre partnerskaber med virksomheder.

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

Skyd partnerskabet i gang med et pilotprojekt

GUIDE: Hvordan sikrer man, at et strategisk partnerskab mellem en virksomhed og en civilsamfundsorganisation bliver en succes og ikke ender med at være skønne, spildte kræfter? Et pilotprojekt kan hjælpe med at afgøre, om partnerskabet er indsatsen værd. Her får du gode råd til, hvordan du kan starte med et pilotprojekt.

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

Kom godt i gang med sociale investeringer trin for trin

GUIDE: De første danske pilotprojekter med sociale investeringer er sat i søen. Her får du en trin for trin-guide med gode råd til, hvordan man kommer godt i gang fra en investor og en kommune, som har kastet sig ud i det største sociale investeringspartnerskab i Danmark.

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

Syv gode råd: Sådan undgår små fonde irrelevante ansøgninger

KOMMUNIKATION: Alt for mange små fonde bruger for mange ressourcer på at behandle ansøgninger, der ikke er relevante for deres formål. Skarpere kommunikation kan ifølge projektleder hos Grant Compass Tine Brodersen reducere irrelevante ansøgninger med op til 40 procent. Her giver hun små fonde syv gode råd til bedre kommunikation.

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

Til små fonde: Sådan tackler I de ekstremt lave renter

LAVE RENTER: Mens mange jubler over de ekstremt lave renter i disse år, er tusindvis af små private fonde i krise. De lave renter betyder nemlig, at små fondes afkast er markant reduceret. Advokat Anker Laden-Andersen kender problematikken alt for godt. Her kommer hans gode råd til at tackle de lave renter.

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

Her er halvanden times ansøgningstips fra tre markante fonde

FONDSANSØGNING: Ræk ud og spørg om hjælp, vi kan være med til at åbne dørene for jer. Det var bare en af mange opfordringer, som Nordea-fonden, Egmont Fonden og Bikubenfonden gav til 130 deltagere ved Civilsamfundets Videnscenters nye læserarrangement, Videnscentret Live i april.

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

Her er de tre største forandringer, Foreningsdanmark står overfor

TENDENSER: Ældre stormer ud i foreningslivet, mens folk i den arbejdsdygtige alder svigter. Samtidig er Foreningsdanmark i dag mere ligestillet – både når det gælder køn og sociale skel. Professor Lars Skov Henriksen tegner her et landkort over et Foreningsdanmark i forandring og giver sine bud på, hvordan foreningerne ruster sig til fremtiden.

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

I tal: De sociale skel er blevet mindre i foreningslivet

SOCIAL ULIGHED: Forskellene mellem rig og fattig og højtuddannede og lavtuddannede er blevet mindre i Foreningsdanmark – både når det handler om frivilligt arbejde og foreningsmedlemskab. Her kan du dykke ned i nøgletallene.