“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

BEST PRACTISE: Under coronakrisen omstillede DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur, sine aktiviteter, så blandt andet terapiforløb kunne gennemføres digitalt. Det kom der en række uforudsete fordele ud af. Men digitale løsninger er ikke et quick-fix, lyder det også fra direktør Rasmus Grue Christensen. 

Rasmus Grue Christensen, der er direktør i DIGNITY, har det lidt vanskeligt med begrebet innovation. For det kan nemt blive en diffus mærkat, man sætter på alt fra nye ideer til almindelig sund fornuft. 

Men han er med på, at coronakrisen betød, at store dele af socialområdet og civilsamfundet måtte omstille deres aktiviteter for at nå ud til den gruppe borgere, man er sat i verden for at hjælpe. Den nødvendige transformation så man også i DIGNITY, fortæller han:

“Alt kan nemt blive pakket ind i noget med innovation. Jeg vil hellere sige, at vi lavede en radikal tilpasning af vores aktiviteter,” siger han og fortsætter: 

“For os har pandemien især accelereret den digitale omstilling både i vores rehabiliteringsarbejde herhjemme og menneskerettighedsarbejdet i udviklingslandene. Der er noget om, at “nød lærer nøgen kvinde at spinde”. Vi har som mange andre - af nød - kastet os ud i at afprøve digitale løsninger. Undervejs har vi fået øjnene op for det store potentiale, som en del af løsningerne rent faktisk repræsenterer. Man kan sige, at vi blev mere digitale de seneste syv måneder end de seneste syv år.” 

En ny rapport fra Tænketanken Mandag Morgen viser, at organisationer og foreninger på det sociale område i stor stil udviste innovative takter og tilpassede aktiviteter under coronakrisen.

Netop brugen af digitale løsninger scorer højest, når man spørger organisationerne om, hvad de forventer vil ændre sig i tiden efter pandemien. På andenpladsen finder man medarbejdernes indstilling over for at afprøve nye ideer. 

Et unikt indblik i hverdagsliv
Fra klinikken i København hjælper DIGNITY’s læger, psykologer, socialrådgivere og fysioterapeuter herboende flygtninge med psykiske skader fra krig, flugt og tortur.

DIGNITY laver også indsatser i udviklingslande, hvor man træner civilsamfund og andre partnere i blandt andet menneskerettighedsmonitorering. På begge fronter har de digitale værktøjer været uundværlige. 

“I klinikken blev vi på rekordtid tvunget til at udvikle nogle nye digitale mødesteder. Alternativet ville være nul behandling, og de digitale forløb fungerede faktisk bedre, end vi forventede. Mange traumatiserede borgere har gode digitale færdigheder, fordi de i forvejen er i forbindelse med familiemedlemmer ude i verden,” siger Rasmus Grue Christensen og uddyber: 

“Vi kunne også se, at det i nogle tilfælde gav mere værdi. Vi fik bedre indblik i deres hverdag, fordi vi kunne se dem i deres egne omgivelser sammen med børn og ægtefæller. Mange af dem vi har i behandling har det ofte også så dårligt, at der skal meget lidt til, før verden ramler, og de melder afbud. Bussen kan være forsinket, eller nogen siger et skævt ord. Den digitale løsning gjorde det nemmere at nå ud, også på de svære dage.”

Når man mødes over computeren eller på telefonen, kan man ikke forvente den samme dynamik og tilstedeværelse hele tiden. Derfor skruede DIGNITY også ved blandt andet behandlingsseancernes hyppighed.

I nogle perioder var der behov for at mødes ofte. I andre perioder blev der skruet ned for sekvensen. Ved at få et kig ind i patienternes stuer og familiesammensætning kunne DIGNITY hjælpe med problemstillinger fra dagligdagen, som man ikke nødvendigvis får øje på i klinikken inde i København.

På den måde har digitale løsninger hjulpet med at sikre relevansen af behandlingsmålene i patientens konkrete hverdag.

“Vi ved nu, at vi kan tænke i endnu bredere og mere sammenhængende indsatser fremover. At vores hjælp bliver efterspurgt på andre niveauer end bare det sundhedsfaglige,” siger direktør Rasmus Grue Christensen. 

Ikke et quick-fix
Men selvom der er meget positivt at sige om zoom-møder og digitale terapiforløb, så har de også begrænsninger, understreger Rasmus Grue Christensen: 

“Det er et fint supplement, og i fremtiden kan vi godt se noget, der minder om en 50/50-kombination for os. Erfaringen fra pandemien viser imidlertid også, at det fungerer bedst med de patienter, der allerede er godt etableret i et behandlingsforløb. Man skal altså helst have en tillidsfuld relation, som man kan bygge ovenpå.” 

Den samme erfaring har DIGNITY gjort sig i forhold til organisationens internationale arbejde. Man kan med en vis succes træne civilsamfund og partnere i udviklingslande via digitale kanaler, hvis man omstiller sine platforme, sine interne faciliteter og sine didaktiske metoder.

Men også her er den digitale omstilling afhængig af, at man i forvejen har etableret stærke partnerskaber.

“Det er ikke et quick-fix, og vi kommer ikke uden om de fysiske besøg og møder hos vores partnere. Men vi kan i fremtiden spare tid, penge og CO2-aftryk mellem os og vores partnere ved at kombinere det analoge og det digitale samarbejde,” forklarer Rasmus Grue Christensen.

Hvorfor ventede vi så længe? 
Hos DIGNITY erkender man, at den digitale terapiform har ligger for fødderne af rehabiliteringscentret i årevis og bare ventet på at blive samlet op. Men organisationen har været tilbageholdende, fordi der været nogle valide bekymringer, forklarer Rasmus Grue Christensen: 

“Vi er en organisation, der gør meget ud af at arbejde vidensbaseret og med høj faglig integritet. Det kan lyde lidt højpandet, men sådan er det. Der har været nogle faglige bekymringer for kvaliteten i vores behandling, hvis vi omstillede den til at være digital. Og vi har internt haft nogle gode og ædruelige diskussioner om begrænsningerne i det. Men i marts var der ikke nogen vej udenom.”

“På den måde har vi kunne bruge krisen konstruktivt. Vi erkender, at der var flere gode perspektiver i de digitale løsninger og lidt mindre grund til faglig bekymring for øget digital behandling. Så vores fælles læring er, at vi godt i mere afgrænsede forløb kan udfordre vores egne grundantagelser. Så længe vi gør det vidensbaseret og med øje for, at kvaliteten af vores arbejde stadig er den samme eller endnu højere.”

Forrige artikel Sådan skaber du det gode digitale event Sådan skaber du det gode digitale event
 Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

GODE RÅD: En ny TV2-dokumentar fortæller om gruopvækkende episoder, hvor unge kvinder er blevet krænket verbalt og udsat for fysiske overgreb på kurser, møder og ved fester i en række danske ungdomspartier. Har ungdomsforeninger styr på samværspolitikken? Dansk Ungdoms Fællesråd giver her svar og gode råd. 

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

SEXISME: Siden 2008 har Dansk Flygtningehjælp arbejdet målrettet på at forebygge og håndtere seksuelle overgreb i den store organisation, der forgrener sig til 40 forskellige lande. Men seksuelle krænkelser er stadig et underrapporteret problem, vurderer generalsekretær Charlotte Slente.

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

5 ting at tænke over, før I vælger bank

5 ting at tænke over, før I vælger bank

GODE RÅD: Bankgebyrer kan svinge med mange tusinde kroner fra bank til bank. Det kan derfor godt betale sig at overveje, om jeres forening har valgt den rette. Her får I gode råd til, hvad I skal overveje, når I vælger bank.

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

Trin-for-trin: Sådan skruer du en borgersamling sammen

GUIDE: Rundt om i verden eksperimenterer kommuner og nationale regeringer med borgersamlinger og borgerting. I Danmark har vi først lige budt demokratiformen velkommen. Rådgivningsvirksomheden We Do Democracy introducerer her begreber og form. 

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.