Diversitet avler diversitet: 7 ud af 9 bestyrelsesmedlemmer hos Dfunk har flygtningebaggrund

Diversiteten er høj i DFUNKs bestyrelse. Medlemmernes erfaringer og viden er uundværlig, forklarer direktør Natasha Al-Hariri, og desuden har repræsentationen skabt en sneboldeffekt.

(OBS: Det er mere end et år siden, denne artikel er blevet redigeret. Vær derfor opmærksom på, at dele af indholdet kan være forældet)

Mangfoldigheden i civilsamfundet er fattig.

Sådan lyder det fra Natasha Al-Hariri.

“Diversitet bliver ofte reduceret til at handle om køn. Kvinder er godt repræsenteret i toppen af civilsamfundet, og det er selvfølgelig positivt. Men når det kommer til andre diversitetsfaktorer, så kunne mangfoldigheden virkelig godt bruge et nøk opad,” siger direktøren for DFUNK (Dansk Flygtningehjælp Ungdom).

Repræsentationen er nemlig ekstra vigtig, når det kommer til civilsamfundet, mener Natasha Al-Hariri.

“Ved indsatser, der beskæftiger sig med sociale grupper og arbejder på diversitets- eller minoritetsområdet, er der sjældent en repræsentativitet, der afspejler den målgruppe, man henvender sig til,” siger hun.

Den mangfoldige bestyrelse
I DFUNKs egen bestyrelse har 7 ud af 9 medlemmer anden etnisk baggrund end dansk.

“Man har et ansvar for at repræsentere den målgruppe, man står for. Det er vigtigt, at man både giver plads og lytter – for det er vigtige perspektiver, de kommer med,” siger Natasha Al-Hariri.

Den høje diversitet har ifølge direktøren afgørende betydning for det arbejde, organisationen udfører.

“Det er en stor videns- og erfaringsmæssig fordel. For det er en bestyrelse, som forstår meget nært, hvad det vil sige, og hvad det betyder at være flygtet. Samtidig har de en meget tæt kontakt med målgruppen, som er helt vildt afgørende for vores arbejde,” fortæller hun.

“Eksempelvis er vores politiske næstforperson, Rahima Abdullah, en meget fremtrædende karakter med et naturligt lederskab og med et meget indgående kendskab til vores formål. Det gør, at vi som organisation har nogle ledestjerner, som forstår, hvad vi er sat i verden for, og som kan skubbe organisationen i den retning, vores medlemmer ønsker, og som vores målgruppe har brug for.”

Natasha Al-Hariri henviser til den aktuelle situation, hvor unge syriske flygtninge får inddraget deres danske opholdstilladelse:

“I denne situation er det vigtigt, at vi forstår deres situation og ved, hvad vi som organisation bør gøre, og hvad der er vores opgave.”

Hun tilføjer, at det ikke skal være et “blame game”, og at man i DFUNK er opmærksom på, at man har et relativt ensartet sekretariat hovedsageligt bestående af akademikere.

Ledestjerner skaber stjerneskud
I takt med at diversiteten i bestyrelsen er steget, er flere og flere af alle etniciteter blevet inspireret til at stille op til bestyrelsesposterne. Ved de sidste to generalforsamlinger var der ifølge direktøren et kampvalg.

“Det er en sneboldeffekt. Når en som Rahima eller Salah, der er lokale repræsentanter for DFUNKs arbejde, bliver valgt ind i den øverste ledelse af vores organisation, så motiverer de andre til at tage det samme skridt og viser, at det kan man godt – det sted er også for mig. Det er helt vildt vigtigt at markere,” siger Natasha Al-Hariri.

For ikke nok med at organisationen bliver beriget. Det gør det enkelte bestyrelsesmedlem også.

“Som bestyrelsesmedlem lærer man, hvordan man kan influere en medlemsorganisation på et mere fagligt plan omkring alt fra, hvordan vi engagerer os i kommunalvalget til, hvordan vi gennemfører en ny strategi. Det er en anden måde at være frivillig på, hvor man får et stort ansvar,” fortæller hun.

“Vi mener, at alle kan blive gode til at sidde i en bestyrelse. Det er en formende tid for mange af medlemmerne, der måske er nye i Danmark og lærer en masse ting.”

Kan man tale om at målgruppen får en chance, de ellers ikke havde haft i vores samfund, hvor bestyrelserne er overvejende hvide? 

“Det kan man godt sige. Vi skaber ikke adgang hos os for at opveje, at der andre steder ikke er den samme adgang, for vi ser det som en bunden opgave for os. Men det er klart, at de får nogle kompetencer, som de måske ikke har fået andre steder,” svarer Natasha Al-Hariri.

“Helt grundlæggende er det vigtigt for os, at DFUNK er et sted, hvor man kan udfolde sig trygt, og hvor man kan øve sig. Vi tror på, at alle kan bidrage med noget med de erfaringer, man har og gør sig. Hvis de efterfølgende kan træde ind i andre bestyrelser med de erfaringer, de har gjort hos os, så er det jo fantastisk.”

Bias og blind spots
Mangfoldighed – og mangel på samme – handler ofte om bias og blind spots.

Er der risiko for, at der opstår en anden bias eller nye blind spots, når jeres bestyrelse fortrinsvist består af unge med flygtningebaggrund?

“For mig at se er vi her for unge, der er flygtet. Det er vores overordnede mission,” svarer Natasha Al-Hariri.

“Men vi er jo også en organisation for andre unge og tilbyder et fællesskab, hvor de kan mødes. Så selvfølgelig er det vigtigt, at der er en bred repræsentation af hele vores organisations medlemmer.”

“Det er en øm diskussion, for der skal være en form for balance. Men for mig at se, så er det meget meningsfuldt for vores organisation, at der er en stærk og tung repræsentation af den målgruppe, som vi kæmper for at forbedre levevilkårene for.”

Den brede repræsentation betyder også, at bestyrelsen er meget ung. Derfor må der ofte hentes kompetencer udefra, fortæller Natasha Al-Hariri.

“I og med vi er en ungdomsorganisation, så må vi ofte søge faglige input i forhold til ledelse og strategi udefra. For det er unge studerende, og det er jo vilkårene for en ungdomsorganisation,” siger hun og afslutter:

“Til gengæld er der en hel masse energi og aktivisme. Og det er særligt det værdimæssige, bestyrelsesmedlemmerne virkelig får lov til at rykke gennem vores bestyrelse.”

Forrige artikel Minutiøs planlægning lå bag ledelsesskifte i Ungdomsbureauet Minutiøs planlægning lå bag ledelsesskifte i Ungdomsbureauet Næste artikel Alliancesamarbejde giver sårbare unge og civilsamfundet medvind i Esbjerg Alliancesamarbejde giver sårbare unge og civilsamfundet medvind i Esbjerg
Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

I den nye udgave af antologien ”Samtaler der kræver mod” bevæger Center for Frivilligt Socialt arbejde sig ind på et område, som har relevans langt ud over de foreninger, som driver socialt arbejde – nemlig hvordan man ”fyrer” en frivillig, som ikke fungerer, og ikke mindst, hvordan man gør det på en ordentlig måde.

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Trods synlige tegn på vold og vanrøgt blev drengen Jimmy Gørtz og hans bror aldrig fjernet fra deres dybt alkoholiske far. På mirakuløs vis voksede Jimmy Gørtz op og blev topleder, terapeut, frivilligleder og forfatter. Senest er han sprunget ud som digter. Selvom meget er blevet bedre siden hans egen barndom, mener han, at systemet stadig kan lære af den smerte, han blev forvoldt som barn.

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

I Vollsmose fik Frie Grønne 27,8 procent af stemmerne – mod 0,9 procent i resten af landet. For mens valgfesten udeblev på landsplan, fik partiet vendt op og ned på det politiske landskab i flere af landets udsatte boligkvarterer ved folketingsvalget i november. Og hvis unge vælgere skulle bestemme, var Liberal Alliance landets blevet landets største parti. Læs her, hvordan de to partier gjorde det umulige.

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?