Diversitet avler diversitet: 7 ud af 9 bestyrelsesmedlemmer hos Dfunk har flygtningebaggrund

Mangfoldigheden i civilsamfundet er fattig.

Sådan lyder det fra Natasha Al-Hariri.

“Diversitet bliver ofte reduceret til at handle om køn. Kvinder er godt repræsenteret i toppen af civilsamfundet, og det er selvfølgelig positivt. Men når det kommer til andre diversitetsfaktorer, så kunne mangfoldigheden virkelig godt bruge et nøk opad,” siger direktøren for DFUNK (Dansk Flygtningehjælp Ungdom).

Repræsentationen er nemlig ekstra vigtig, når det kommer til civilsamfundet, mener Natasha Al-Hariri.

“Ved indsatser, der beskæftiger sig med sociale grupper og arbejder på diversitets- eller minoritetsområdet, er der sjældent en repræsentativitet, der afspejler den målgruppe, man henvender sig til,” siger hun.

Den mangfoldige bestyrelse
I DFUNKs egen bestyrelse har 7 ud af 9 medlemmer anden etnisk baggrund end dansk.

“Man har et ansvar for at repræsentere den målgruppe, man står for. Det er vigtigt, at man både giver plads og lytter – for det er vigtige perspektiver, de kommer med,” siger Natasha Al-Hariri.

Man har et ansvar for at repræsentere den målgruppe, man står for. Det er vigtigt, at man både giver plads og lytter – for det er vigtige perspektiver, de kommer med,

Natasha Al-Hariri
Direktør, DFUNK

Den høje diversitet har ifølge direktøren afgørende betydning for det arbejde, organisationen udfører.

“Det er en stor videns- og erfaringsmæssig fordel. For det er en bestyrelse, som forstår meget nært, hvad det vil sige, og hvad det betyder at være flygtet. Samtidig har de en meget tæt kontakt med målgruppen, som er helt vildt afgørende for vores arbejde,” fortæller hun.

“Eksempelvis er vores politiske næstforperson, Rahima Abdullah, en meget fremtrædende karakter med et naturligt lederskab og med et meget indgående kendskab til vores formål. Det gør, at vi som organisation har nogle ledestjerner, som forstår, hvad vi er sat i verden for, og som kan skubbe organisationen i den retning, vores medlemmer ønsker, og som vores målgruppe har brug for.”

Natasha Al-Hariri henviser til den aktuelle situation, hvor unge syriske flygtninge får inddraget deres danske opholdstilladelse:

“I denne situation er det vigtigt, at vi forstår deres situation og ved, hvad vi som organisation bør gøre, og hvad der er vores opgave.”

Hun tilføjer, at det ikke skal være et “blame game”, og at man i DFUNK er opmærksom på, at man har et relativt ensartet sekretariat hovedsageligt bestående af akademikere.

Ledestjerner skaber stjerneskud
I takt med at diversiteten i bestyrelsen er steget, er flere og flere af alle etniciteter blevet inspireret til at stille op til bestyrelsesposterne. Ved de sidste to generalforsamlinger var der ifølge direktøren et kampvalg.

“Det er en sneboldeffekt. Når en som Rahima eller Salah, der er lokale repræsentanter for DFUNKs arbejde, bliver valgt ind i den øverste ledelse af vores organisation, så motiverer de andre til at tage det samme skridt og viser, at det kan man godt – det sted er også for mig. Det er helt vildt vigtigt at markere,” siger Natasha Al-Hariri.

For ikke nok med at organisationen bliver beriget. Det gør det enkelte bestyrelsesmedlem også.

“Som bestyrelsesmedlem lærer man, hvordan man kan influere en medlemsorganisation på et mere fagligt plan omkring alt fra, hvordan vi engagerer os i kommunalvalget til, hvordan vi gennemfører en ny strategi. Det er en anden måde at være frivillig på, hvor man får et stort ansvar,” fortæller hun.

Vi tror på, at alle kan bidrage med noget med de erfaringer, man har og gør sig. 

Natasha Al-Hariri
Direktør, DFUNK

“Vi mener, at alle kan blive gode til at sidde i en bestyrelse. Det er en formende tid for mange af medlemmerne, der måske er nye i Danmark og lærer en masse ting.”

Kan man tale om at målgruppen får en chance, de ellers ikke havde haft i vores samfund, hvor bestyrelserne er overvejende hvide? 

“Det kan man godt sige. Vi skaber ikke adgang hos os for at opveje, at der andre steder ikke er den samme adgang, for vi ser det som en bunden opgave for os. Men det er klart, at de får nogle kompetencer, som de måske ikke har fået andre steder,” svarer Natasha Al-Hariri.

“Helt grundlæggende er det vigtigt for os, at DFUNK er et sted, hvor man kan udfolde sig trygt, og hvor man kan øve sig. Vi tror på, at alle kan bidrage med noget med de erfaringer, man har og gør sig. Hvis de efterfølgende kan træde ind i andre bestyrelser med de erfaringer, de har gjort hos os, så er det jo fantastisk.”

Bias og blind spots
Mangfoldighed – og mangel på samme – handler ofte om bias og blind spots.

Er der risiko for, at der opstår en anden bias eller nye blind spots, når jeres bestyrelse fortrinsvist består af unge med flygtningebaggrund?

“For mig at se er vi her for unge, der er flygtet. Det er vores overordnede mission,” svarer Natasha Al-Hariri.

“Men vi er jo også en organisation for andre unge og tilbyder et fællesskab, hvor de kan mødes. Så selvfølgelig er det vigtigt, at der er en bred repræsentation af hele vores organisations medlemmer.”

“Det er en øm diskussion, for der skal være en form for balance. Men for mig at se, så er det meget meningsfuldt for vores organisation, at der er en stærk og tung repræsentation af den målgruppe, som vi kæmper for at forbedre levevilkårene for.”

Den brede repræsentation betyder også, at bestyrelsen er meget ung. Derfor må der ofte hentes kompetencer udefra, fortæller Natasha Al-Hariri.

“I og med vi er en ungdomsorganisation, så må vi ofte søge faglige input i forhold til ledelse og strategi udefra. For det er unge studerende, og det er jo vilkårene for en ungdomsorganisation,” siger hun og afslutter:

“Til gengæld er der en hel masse energi og aktivisme. Og det er særligt det værdimæssige, bestyrelsesmedlemmerne virkelig får lov til at rykke gennem vores bestyrelse.”