Djøf: APV-indsatsen skal passe til et arbejdsmarked i forandring

Af Edith Jakobsen, arbejdslivspolitisk chef, Djøf

Altinget afdækkede i december, at næsten hver tredje organisation ser stort på arbejdsmiljølovens krav om arbejdspladsvurderinger (APV), og at 42 procent af organisationerne ignorerede at svare på spørgsmål om APV. Det er naturligvis utilfredsstillende. Og at dømme ud fra Altingets stikprøveundersøgelse, opleves emnet arbejdspladsvurderinger enten som uvedkommende eller som en ubehagelig reminder om noget, de ikke får prioriteret i en travl hverdag.

Hver sjette har psykiske overbelastninger
Den seneste store undersøgelse af danskernes arbejdsmiljø viser ellers, at der i høj grad er brug for at gøre noget for arbejdsmiljøet på arbejdspladserne. National Forskningscenter for Arbejdsmiljøs undersøgelse blandt 35.000 beskæftigede fra 2016 viste, at hver sjette dansker på arbejdsmarkedet har psykiske overbelastninger og tegn på stress eller depression. Oven i købet går udviklingen den gale vej, idet undersøgelsen også dokumenterer, at andelen af beskæftigede, der overbelastes psykisk i forbindelse med deres arbejde er steget med 17 pct. i perioden 2012 til 2016.

Tilsvarende melder flere pensionskasser også om stigning i andelen, der pga. stress og udbrændthed, forlader arbejdsmarkedet.

Der er altså i høj grad brug for at tage arbejdet med at forebygge og løse problemer med arbejdsmiljøet på arbejdspladsen særdeles alvorligt. Og her spiller APVén en vigtig rolle i forhold til at belyse, hvor det er, skoen trykker på den enkelte arbejdsplads. Viden om, hvad der hhv. fungerer eller ikke fungerer, er første skridt til at få gjort noget ved problemerne.

"Det er bekymrende"
Derfor er det naturligvis bekymrende, hvis APV’en ikke anses for at være et brugbart redskab til at gøre noget ved arbejdsmiljøet. I AC’s store arbejdsmiljøundersøgelse fra 2015 fremgik det, at kun 16 pct. i høj grad mener, at APV’en bidrager til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø.

Det understreger vigtigheden af at gøre en aktiv indsats for at fremtidssikre den lovpligtige APV, så den passer til et arbejdsmarked, der undergår store forandringer, og tilsikrer at den bliver en langt mere aktiv del af arbejdspladsernes hverdag. APV’en skal bidrage med at løse arbejdsmiljøproblemer, men også forbedre arbejdsprocesser, for ideelt også at kunne og bidrage til at øge kvaliteten og i sidste ende arbejdspladsens produktivitet.

APV er meget andet end et simpelt spørgeskema
I en tid med så mange forandringer, ændrede arbejdsprocesser osv. som vi oplever i dag, er det særlig vigtigt, at APV’en opleves både tidssvarende og relevant for arbejdspladsen samt ikke mindst i stand til at favne de problemer, der måtte være på den enkelte arbejdsplads.

I den forbindelse er det også relevant at fremhæve, at en APV jo kan gennemføres på mange forskellige måder. I stedet for udelukkende at se APV’en som et stort spørgeskema, der køres igennem hvert tredje år, bør man for det første begynde at anvende APV’er, hver gang der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder eller arbejdsprocesser, således at det tilsikres at disse ændringer har betydning for arbejdsmiljøet – sådan som det er tiltænkt.

"Benyt jer af metodefriheden"
For det andet bør man bruge metodefriheden til at gribe det an på andre måder, hvis det opleves mere relevant. I planlægningen af APV-indsatsen bør man derfor ikke forfalde til blot at ”planke” gamle skemaer, men i stedet forholde sig aktivt til, hvad en APV-proces anno 2018 skal indeholde.

Flere arbejdspladser kan med fordel overveje at anvende mere inddragende og dialogbaserede APV’er, hvor medarbejdere og ledere i fællesskab drøfter såvel fremgangsmåde som indhold. Det kan være en vej til at skabe en kultur på arbejdspladsen, hvor man åbent taler sammen om, hvad der opleves problematisk, samt hvad der skal til for at løse udfordringer med arbejdsmiljøet. Ved inddragelse af flere perspektiver sikres også størst mulig opbakning til arbejdet.

Husk anonymiteten
I nogle situationer kan det være nødvendigt at sikre anonymitet i forhold til belysning af særlige emner. F.eks. hvis flere medarbejdere oplever en kultur, hvor det er illegitimt at sige fra eller i det hele taget sige sin mening, skal APVen kunne afdække denne problemstilling, så arbejdet med en APV efterfølgende kan udpege relevante indsatsområder. I sådanne situationer kunne et forslag være at arbejde med en kombination af spørgeskema – og dialogbaserede APV-metoder.

Ud over inddragelse og dialog i tilrettelæggelsen af APV’ens fokusområder, er opfølgningen af arbejdet selvsagt også af stor betydning for succesoplevelsen med indsatsen. Hvis APV’en skal gøre en forskel, er det vigtigt, at der finder en systematisk opfølgning sted, som involverer hele arbejdspladsen.

Vanskeligt at komme fra måling til handling
Vi ved, at mange arbejdspladser finder det vanskeligt at komme fra måling til handling, særligt når det gælder problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Alt andet lige er det typisk også lettere at handle på problemer med lys- eller temperaturforhold, end det er at afhjælpe oplevelsen af f.eks. ubalance mellem opgavemængde og tid.

Derfor bør dialogen ledelse, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter imellem ikke stoppe ved planlægningen af APV’en, men fortsætte efter kortlægningen af indsatsområder, så der kan sættes ind med relevant handling, som der er bred opbakning til på arbejdspladsen. I den forbindelse er det også af stor betydning, at arbejdspladsen prioriterer at have de rigtige kompetencer til dette arbejde, herunder bl.a. at arbejdsmiljørepræsentanterne får den nødvendige uddannelse.

"Det er ikke raketvidenskab"
Arbejdspladsen har som helhed alt at vinde ved at prioritere indsatsen for et godt arbejdsmiljø frem for at reducere det til en irriterende ekstraopgave, der først kan løses, når en række andre vigtigere opgaver er på plads. Det er jo ikke raketvidenskab, at medarbejdere og ledere på arbejdspladser med et godt psykisk arbejdsmiljø alt andet lige trives bedre, hvilket naturligvis også spiller positivt sammen med både arbejdsevne og jobtilfredshed.

Derfor er det vigtigt at have blik for, at APV-processerne på arbejdspladserne udvikles og tilpasses de moderne arbejdspladser – så de giver ekstra værdi til kerneopgaven frem for i værste fald at blive behandlet som en konkurrent til denne.