Efter lock down: Gode råd til at byde dine frivillige velkommen tilbage

FASTHOLDELSE: Den nye coronavirus tog os på sengen. Mange organisationer, der engagerer frivillige, nåede ikke at få sagt ordentligt farvel og på gensyn. At starte op efter krisen kræver derfor tydelig ledelse, så man får pejlet sine frivillige ordentligt ind på kerneopgaven igen. Nogle frivillige har brug for en peptalk. Andre står utålmodigt og stamper i gulvet. Her guider Center for Frivilligt Socialt Arbejde til den gode genopstart.

At være sendt hjem og i stor udstrækning overladt til sig selv og kun de nærmeste, påvirker os alle. Også de mennesker, der har overskud på den sociale og medmenneskelige konto, og som engagerer sig i frivilligt arbejde. Derfor skal man som forening eller NGO ikke bare forvente, at engagementet er lige så brændende som før krisen. Det er ikke givet, at det går glat med få folk til at føle sig til rette i deres frivillige arbejde igen. 

Det forklarer kommunikations- og pressekonsulent Suzette Frovin fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA), der har arrangeret onlinekurser for foreninger om netop den gode genoptagelse af frivilligt arbejde. 

Her kan du finde link til CFSA's seneste webinar om genoptagelse af det frivillige arbejde.

“For mange frivillige er det meningsskabende at gøre en forskel i en meningsfuldt kontekst. Men når vi sidder hjemme i en form for isolation, har vi tid til at mærke efter og reflektere, og det er slet ikke sikkert, at engagementet er det samme, når man kommer tilbage til sit frivillige arbejde,” forklarer Suzette Frovin og uddyber: 

“Hvis man ser på det, man kalder onboarding-modeller, så beskriver de en form for rejse for den frivillige. Der går en rum tid, fra den frivillige træder ind af døren, til personen har en oplevelse af at høre til. Nogle skal igennem den tur igen. De skal genopdage, at det er her, de hører til.”

Her kan du læse CFSA’s egne gode råd til at byde frivillige velkommen efter krisen.

Frivillige: De slukørede og de ivrige 
Hun forklarer, at nogle vil møde op med en tvivl: Bruger jeg min tid på det rigtige? Nytter min indsats overhovedet noget? Hvad skal det overhovedet føre til? 

Andre vil være optændt af, hvad Suzette Frovin kalder “den hellige ild”. De har virkelig savnet deres frivillige fællesskab, og mens de gik derhjemme, har de forresten også fået tusinde nye ideer om, hvad der skal ske, når de nu er tilbage. 

“Det kan selvfølgelig godt være, at man som forening kun har den ene eller den anden gruppe. Men der kan ligeså vel være et clash, hvor de to grupper kommer tilbage med meget forskellig energi og engagement. Derfor råder vi foreninger til at tænke på sine ellers erfarne frivillige som om, man skal byde dem velkommen påny. Interessér jer for, hvad de kommer tilbage med. Både af tvivl og virketrang.”

Suzette Frovins seks gode råd til pejle sig ind på frivilliges engagement 

  1. Tydelig ledelse 
    Mind de frivillige om, hvad der er kerneopgaven. Mind dem om, hvem det er vi hjælper, og hvorfor det er vigtigt. Mind dem om, hvad det er for en stor opgave, der ligger foran dem nu, hvor coronakrisen i særlig grad har slidt på de mennesker, vi løser en opgave for. En god peptalk giver fornyet energi ind i det frivillige fællesskab. Mange foreninger har i forvejen en form for manual, der handler om, hvordan man tager imod nye frivillige. Tag udgangspunkt i den, når du skal byde de frivillige velkommen igen. Du kan læse mere om god ledelse af frivillige her.

  2. Tag snakken om, hvordan det går
    Som forening kender man sine frivillige bedst og ved hvilke dynamikker, der er i gruppen. Måske er der et sammenhold og en ånd, hvor man godt kan tage hul på de lidt mere følsomme spørgsmål om, hvordan tiden hjemme har påvirket de frivillige i plenum. Der vil være andre fællesskaber, hvor den snak glider bedst i mindre grupper.
    Når man tager den snak, kan man overveje at bede hver skrive et par stikord ned om, hvordan krisen har påvirket dem og deres lyst til frivilligt arbejde. Det kan så danne udgangspunkt for en dybere snak.

  3. En-til-en-samtaler
    Afhængig af hvor mange frivillige, man har, kan man også lave en-til-en samtaler, som minder om de medarbejderudviklingssamtaler, vi kender fra erhvervslivet. På den måde får man en naturlig anledning til at stille spørgsmål af mere fortrolig karakter: Har du glædet dig til at komme tilbage? Har du mod på opgaven? Er der noget, der bekymrer dig ved at vende tilbage? Er der noget, du gerne vil ændre?

  4. Kom hurtigt i gang igen
    Når man har budt sine frivillige velkommen og pejlet sig ind på, om der er overskud eller underskud på engagementskontoen, så handler det også om at komme hurtigt igang igen. Giv dem konkrete opgaver så hurtigt som muligt, så de får en oplevelse af, at de gør en forskel.

  5. Strategier til at gen-engagere “tvivlere”
    Dem, som er kommet i tvivl, skal i særlig grad ses som nye frivillige, og de vil også i særlig grad have gavn af en frivillig-udviklingssamtale. Det er særligt vigtigt at gøre opgaven klar for dem og også italesætte, at coronakrisen har gjort behovet for at hjælpe mere presserende end nogensinde. Ved at pege på det meningsgivende i arbejdet, kan man genskabe et engagement.

  6. Strategier til at gribe dem, der møder op med brændende engagement
    De skal hurtigt i gang. Der vil helt sikkert være nogle i denne gruppe, der vender tilbage og stiller spørgsmålet: hvorfor gør vi ikke sådan? Eller hvorfor har vi ikke det her tilbud også?
    Det kan derfor være en fin anerkendelse af den her gruppes engagement, hvis man samler dem og spørger om deres input til, om noget bør gøres anderledes? Hvis man laver den øvelse, bør man også have en plan for, hvordan ideerne bliver kvalificeret og eventuelt ført ud i livet, hvis de er gode nok.
    Det værste vil være ikke at tage imod det brændende engagement fra frivillige. Det er jo en ny verden, vi vender tilbage til, og det kan sagtens give mening at sætte gang i et udviklingsprojekt, pointerer Suzette Frovin. 

Hvad så med de helt nye frivillige? 
Så vidt de overordnede råd. Inden vi slipper Suzette Frovin fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) helt, spørger vi, hvad man skal gøre med nye frivillige, der måske banker på døren, fordi coronakrisen har tændt et hidtil ukendt engagement i dem.  

CFSA er sammen med Københavns Universitet i gang med at undersøge i hvilket omfang - hvis overhovedet noget - krisen har øget vores sociale engagement. For selvom nye frivillige meldte sig på banen som eksempelvis telefonpassere på en hotline, hundeluftere eller personlige shoppere for særligt udsatte personer, der måtte holde sig i streng isolation, så er det ikke sikkert, at det engagement bliver konverteret til noget mere fast, når krisen slutter, betoner Suzette Frovin. 

Her kan du læse mere om CFSA’s samarbejde med Københavns Universitet.

“Vi kan se, at engagementet under krisen skete i konkrete handlinger. Man skrev ud i sit netværk eller til sit nabolag om nogen havde brug for hjælp. Det var også et engagement, der var tæt på ens eget hjem, det var tidsbegrænset og det var let at gå til,” siger hun. 

 Engagementet ligner på mange stræk det, fagfolk kalder den uformelle frivillighed. Hvis man gerne vil holde fast i de nye frivillige, kan man som forening overveje, om der er aktiviteter, der kan konverteres, så de er mere uforpligtende, forklarer Suzette Frovin: 

“Har vi nogle aktiviteter, vi kan bryde ned i mindre opgaver? Er der noget på kanten af de aktiviteter, vi i forvejen har, som kan udvides? Gøres mere konkrete eller tidsbegrænsede? Eller rykkes tættere på, hvor folk bor? Vi ved fra den uformelle frivillighed at dem, der motiveres her, tit er dem der også tiltales af en afgrænset og konkret opgave.” 

Forrige artikel Inspirationskatalog: Lær af civilsamfundets nytænkning under coronakrisen Inspirationskatalog: Lær af civilsamfundets nytænkning under coronakrisen Næste artikel Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her Over sommeren: Få status over genåbning og corona-hjælp til civilsamfundet her
Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

I Albertslund går 36 borgere til demokrati dette efterår

BORGERSAMLING: Albertslund vil gerne lokke 10.000 nye borgere til kommunen de næste 10 år. Men hvordan skal Albertslund udvikle sig, så der er plads og fællesskaber til alle? Det svar forsøger 36 udvalgte borgere over 16 år, der alle sidder i Albertslunds første borgersamling, at komme frem til hen over efteråret. 

Tre nedslag i europæiske borgerting

Tre nedslag i europæiske borgerting

RUNDTUR: Tilliden til politikere er dalende. Som modsvar eksperimenterer man rundt om i verden med borgerting og borgersamlinger, der har til formål at bringe de politiske beslutninger tættere på borgernes ønsker. Her har du tre eksempler fra Europa. 

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

Coronavirus blusser op: Her er, hvad civilsamfundet skal vide

CORONASTATUS: Efteråret er kommet, og coronavirus påvirker igen store dele af samfundet. Her finder du seneste nyt om forsamlingsforbud, mundbind og hvad du skal gøre, hvis du oplever smittespredning i din civilsamfundsorganisation.

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

Gode råd: Sådan afrapporterer du bedst til fonde

GUIDE: At lave en god og effektiv afrapportering til fonde kan være en uoverskuelig opgave for mange civilsamfundsorganisationer. For hvad skal med, og hvordan sikrer vi læring for os selv og fonden? Hanne Brinch er stifter af non-profit virksomheden Foundgood og giver her sine bedste råd.

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

Fond: Digital afrapportering gør det nemmere at måle “impact”

AFRAPPORTERING: Hos Novo Nordisk Fonden er gammeldags papirrapporter, der samler støv på skriveborde og i vindueskarme, en saga. I stedet skal civilsamfundsorganisationer fortælle om deres resultater i søgbare databaser. Det sikrer transparens og sparer tid og ressourcer hos både fond og bevillingsmodtagere, lyder det.

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

Normale spilleregler sættes ud af kraft, når frivillige hjælper til i kommuner

FORSKNING: Professor Bjarne Ibsen og hans kolleger ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet har gennem flere år nærstuderet samarbejdet mellem kommuner og frivillige. Mange steder mangler de frivillige og kommuner klare aftaler for samarbejdet, lyder konklusionen.

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

I Ringkøbing/Skjern er frivillige rygraden i kommunens aktivitetscentre

BEST PRACTISE: Aktivitetscentrene i Ringkøbing/Skjern Kommune er hjemsted for cirka 220 aktiviteter, som frivillige i høj grad selv har defineret og driver. Her giver Janne Nielsen, der er leder af kommunens aktivitetsområde Sundhed og Omsorg, sine bedste råd til, hvordan du bedst fastholder og motiverer de frivillige hjælpere.

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

Opsang fra forsker: Pas på I ikke kvæler de frivillige med krav og regler

KRITIK: Frivilliges indsats er i sin natur “utæmmelig” og drevet af lysten til at gøre en forskel. Derfor bør kommuner holde igen med at styre ud fra egne idealer og standarder, lyder det fra CBS-forsker Anders La Cour. Han sætter også spørgsmålstegn ved Frivillighedsrådets store Good Governance-projekt og dens fokus på topledelse, tydelighed og klare strukturer.

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

Skridt for skridt: Sådan skruer du en effektfuld SoMe-kampagne sammen

GUIDE: Kampagner på sociale medier kan rokke politiske ståsteder og fremtrylle penge på finansloven, der ellers ikke fandtes. Astrid Haug og Benjamin Rud Elberth er SoMe-eksperter og giver her deres bedste råd, når du vil søsætte en kampagne, der skal skabe forandringer. 

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

Memory lane: Tre kampagner der skabte forandring

TILBAGEBLIK: Hvis du som civilsamfundsorganisation gerne vil sætte dagsorden og skabe forandring, går vejen ofte gennem en SoMe-kampagne. Vi genbesøger her tre ikoniske kampagner.

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

Naturens vogtere: Vi tænker ret højt om vores communities

BEST PRACTISE: I nutidens medielandskab er SoMe-kampagnen stedet, du for alvor kan samle natur- og klimainteresserede mennesker og kræve forandring. Danmarks Naturfredningsforenings digitale redaktør, Sanne Buggeskov, tager Civilsamfundets Videnscenter med om bag kulissen.

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

Sådan gøder socialøkonomiske virksomheder kommunalt samarbejde

GUIDE: Mange kommuner har et småstøvet notat liggende om, at de gerne vil samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, men de har samtidig svært ved at knække koden. I denne guide klæder Dorte Bukdahl, der er centerleder i Copenhagen Dome - Videnscenter for socialøkonomi, parterne på til at indgå i gode samarbejder. 

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

Socialøkonomi: Succeskommunen Silkeborg skruer op for partnerskaber

BEST PRACTISE: Da John Kvistgaard kom til Silkeborg Kommune, lå der ikke meget andet end en hensigtserklæring om socialøkonomi på et stykke papir. I dag - efter godt fem år - har kommunen succes med at få langtidsledige i job og har sparet millioner. Næste skridt er partnerskaber.