Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

I den nye udgave af antologien ”Samtaler der kræver mod” bevæger Center for Frivilligt Socialt arbejde sig ind på et område, som har relevans langt ud over de foreninger, som driver socialt arbejde – nemlig hvordan man ”fyrer” en frivillig, som ikke fungerer, og ikke mindst, hvordan man gør det på en ordentlig måde.

Af Niels Bak Henriksen, freelancejournalist

”Måske et af de største tabuer i frivilligt socialt arbejde.”

Sådan kalder forfatterne det at skulle afskedige en frivillig i indledningen til artiklen.

For hvordan fortæller man lige en person, som har lagt et – måske stort – stykke gratis arbejde og engagement, at man altså ikke kan bruge dem længere?

At det kan være svært, har de erfaret i arbejdet hos Center for Frivilligt Socialt Arbejde, hvor problemet ind i mellem dukker op i den rådgivning, som medlemsforeningerne søger i videnscentret.

”Og der kunne vi se, at der manglede den artikel”, siger Julie Stockmarr, der er chefkonsulent og teamleder for Rådgivning & Udvikling i Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) – og en af forfatterne bag kapitlet.

De øvrige artikler i håndbogen 'Samtaler der kræver mod' retter sig især mod at klæde organisationerne på til svære samtaler mellem brugerne og de frivillige i forskellige former for socialt arbejde.

Mens kapitlet 'Den svære afskedigelsessamtale', som er kommet med i bogens tredje udgave, især handler om forholdet til organisationens egne frivillige. Og om, hvordan man håndterer en frivillig, man af den ene eller anden grund er nødt til at skille sig af med.

”Det kan jo gå meget galt. Vi har set eksempler på, at det kan være ødelæggende for fællesskabet. Fokus forskyder sig til interne konflikter. Og så begynder brugerne langsomt at sive,” siger Julie Stockmarr.

I kapitlet kommer bogen med en række råd til, hvordan man håndterer situationen, og det handler ikke mindst om at forberede den, inden den opstår. CFSA anbefaler, at man nedskriver en aftale om, at man med jævne mellemrum drøfter både de værdier, principper og regler, man arbejder efter, og hvordan man tager hånd om frivillige, som overtræder dem eller ikke løfter deres opgaver – vel at mærke inden man står med en konkret udfordring.

Menneskelig tilgang

Johs Bertelsen har årtiers erfaring som leder af frivillige sociale indsatser, dels som forstander for Settlementet i København og siden som formand først for Frivilligt Forum og nu for SIND København. Han har stået i situationen flere gange – eller været leder for andre, som har stået i den.

”Jeg har ikke sådan en metode”, siger han og peger også på, at det tidligere heller ikke var så almindeligt, at man forsøgte at lave retningslinjer for den slags.  ”Når man først har erfaring, er det mere en menneskelig tilgang, det handler om”, siger han.

Han peger også på, at situationerne er meget forskellige og helt afhængige både af den funktion, den frivillige har, og af årsagen til, at vedkommende er nødt til at stoppe.

”Hvis du laver mad, så skal du overholde hygiejneregler. Som besøgsven skal du ikke begynde at belaste den, man skal hjælpe. Og mange frivilligjobs kræver jo en faglighed, hvor du skal være fagligt i stand til at udfylde den opgave du har påtaget dig”, nævner han af mulige situationer, som kan give anledning til, at et samarbejde må slutte.

Hvis konkrete regler er overtrådt, så er det sådan set meget enkelt.

”Det er sværere i de sager, hvor det er deres menneskelige måde at fungere på, der er problemet, og nu må vi sige, det her det duer altså ikke”, siger han. ”Det bliver let anstrengt, fordi det let er sårende, at sige til folk, de ikke fungerer”. 

Frivillig-professionelt

I artiklen kommer forfatterne med en række gode råd om, hvordan man bedst får gennemført en ”afskedigelsessamtale”, for et af problemerne er, at der til forskel fra lønnede ansatte ikke er nogen regler at læne sig op af.

Situationen er i det hele taget anderledes, blandt andet fordi frivilligarbejde ligger tæt op ad privatsfæren.

”Retningslinjerne skal bruges til, at man er velforberedt, så det ikke bliver så personligt - næsten privat i nogle situationer. Så det kan håndteres frivillig-professionelt”, siger Julie Stockmarr.

Det handler blandt andet om at forberede sig grundigt på samtalen, at sørge for, at der er enighed om beslutningen, at anerkende den indsats og det engagement, som den frivillige har lagt i arbejdet. Så skal det gøres relativt kort og man skal stå fast på sin beslutning og ikke give sig til at diskutere den.

”Jo mere, man har gjort sig tanker om det her scenarie, jo mere værdigt bliver det for alle parter”, siger hun.

Et andet af de områder, som hun oplever ofte giver problemer, er at det kan være svært at nå frem til, hvornår det er nødvendigt at skille sig af med en frivillig – især hvis det ikke direkte handler om en overtrædelse af regler eller arbejdsmetoder.

”Der er en udpræget grad af konfliktskyhed – det er meget menneskeligt. Og det er der endnu mere i en frivilligorganisation, hvor det skal være rart og positivt at være” siger hun.

Ledelsesansvar

Mens Julie Stockmarr peger på tendensen til at lade tingene løbe for langt, inden man får taget beslutningen om at stoppe samarbejdet, så har Johs Bertelsen i nogle tilfælde ærgret sig over, at det overhovedet er kommet så langt.

”Og der kan man nogen gange synes, at det kunne man godt have forebygget. Inden man kommer til at skulle fyre folk, så er det, som i alle sociale forhold, det bedste at forebygge frem for at helbrede,” siger han.

Her mener han også, det er godt at have nogle nedskrevne retningslinjer, hvor organisationen udvikler en frivillighedshåndbog for deres arbejde. Det giver noget at tage udgangspunkt i, hvis der er områder, hvor den frivillige ikke fungerer så godt.

”Hvis det ligesom er på plads, så giver man dem snor i første omgang, så folk kan lære af deres fejl, og man kan også tilbyde for eksempel supervision”, siger han. 

Skulle det alligevel komme til, at samarbejdet må stoppe, så peger både han og Julie Stockmarr på, at det også handler om, hvordan man håndterer det i resten af organisationen.

”Dilemmaet er at forklare det til de medfrivillige på en måde, der er respektfuld over for den fyrede. Problemet er, hvor åbent det skal være”, siger Johs Bertelsen, for der er både et hensyn til for eksempel at undgå mytedannelser blandt de tilbageværende og ikke at skabe usikkerhed blandt dem om deres situation, og et hensyn til den frivillige, som må forlade organisationen.

”Vi kan ikke komme uden om, at det kan opstå. Og så skal man som frivillig opleve, at det håndteres anstændigt med værdighed og respekt”, slår Julie Stockmarr fast. ”Det er et ledelsesansvar, og det skal man tage på sig”.

Og hun bakkes 100 procent op af Johs Bertelsen.

”Som leder er det også mit ansvar, at det foregår ordentligt”, siger han.

Forrige artikel Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne Næste artikel Efter 10 år med EU borgerinitiativ har civile aktører fået et nyt redskab. Hr. og fru Jensen er stadig milevidt fra indflydelse i EU Efter 10 år med EU borgerinitiativ har civile aktører fået et nyt redskab. Hr. og fru Jensen er stadig milevidt fra indflydelse i EU
Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

Ekspert om at afskedige en frivillig: Det skal gøres ordentligt og værdigt

I den nye udgave af antologien ”Samtaler der kræver mod” bevæger Center for Frivilligt Socialt arbejde sig ind på et område, som har relevans langt ud over de foreninger, som driver socialt arbejde – nemlig hvordan man ”fyrer” en frivillig, som ikke fungerer, og ikke mindst, hvordan man gør det på en ordentlig måde.

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Han udgiver digte til fordel for udsatte børn. Selv ville han ønske, han var blevet fjernet fra sit barndomshjem

Trods synlige tegn på vold og vanrøgt blev drengen Jimmy Gørtz og hans bror aldrig fjernet fra deres dybt alkoholiske far. På mirakuløs vis voksede Jimmy Gørtz op og blev topleder, terapeut, frivilligleder og forfatter. Senest er han sprunget ud som digter. Selvom meget er blevet bedre siden hans egen barndom, mener han, at systemet stadig kan lære af den smerte, han blev forvoldt som barn.

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

Frie Grønne skabte mobiliseringsmirakel i Vollsmose, mens Liberal Alliance blev de unges foretrukne parti. Begge succes’er kalder sig mere bevægelse end politisk kampagne

I Vollsmose fik Frie Grønne 27,8 procent af stemmerne – mod 0,9 procent i resten af landet. For mens valgfesten udeblev på landsplan, fik partiet vendt op og ned på det politiske landskab i flere af landets udsatte boligkvarterer ved folketingsvalget i november. Og hvis unge vælgere skulle bestemme, var Liberal Alliance landets blevet landets største parti. Læs her, hvordan de to partier gjorde det umulige.

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

Mangfoldigheden halter bagefter i civilsamfundet

En ny undersøgelse foretaget af Groupcare viser, at kun cirka hver fjerde forening eller organisation herhjemme arbejder målrettet med inklusion og diversitet. Det tyder også på, at det danske civilsamfund halter bagud, når vi sammenligner os med Sverige og Norge.

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

Marie blev aktivist, da hun stod i vuggestuen: ’Det lå ikke i blodet, men da mærkede jeg på min egen krop, at noget var helt galt’

At være aktivist er under et valg er et ’altabsorberende monster’. Men at være det under to valg og tiden imellem er kaotisk, opslidende og en proces, der får folk til at brænde sammen. Så hvorfor står en mor til to endnu en gang og pakker banners og hoodies ud med den ene hånd og sms’er med journalister med den anden, imens nattesøvn er en by i Rusland og penge altid er en mangelvare?

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Med cykel og cykelhjelm fik Jonas skabt Lolland et nyt ungeråd

Halvanden måned fik ungekonsulent Jonas Sylvester Kaspersen til at opstarte Lolland Ungeråd, og i den periode kunne Lollands beboere se ham ræsende på sin cykel frem og tilbage på adskillige skoler, fritidshjem og uformelle opholdssteder for unge. Kom med på hans tur her.