Eksperter: NGO’er bør træde varsomt, når de indgår partnerskaber med virksomheder

PARTNERSKABER: Civilsamfundsorganisationer kan drage stor nytte af partnerskaber med virksomheder – men de skal stille krav, ellers risikerer de at miste deres vigtigste valuta: troværdighed, vurderer CSR-eksperter.

UNICEF og Bestseller gør det. Red Barnet og Jysk gør det. Folkekirkens Nødhjælp og Bilka gør det. Og de er langtfra de eneste.

Eksemplerne på partnerskaber mellem organisationer og virksomheder er mange. Men er det altid en god idé at indgå et partnerskab, og hvilke risici er der forbundet med det?

Traditionelt set har virksomheder og civilsamfundsorganisationer kigget på hinanden med skulende øjne. Men sådan er det ikke nødvendigvis længere. Den kammeratlige stemning har nemlig indfundet sig i begge lejre, der i stigende grad indgår partnerskaber med hinanden.

For mens virksomhederne har fået ansvarlighed og bæredygtighed på dagsordenen, har organisationerne længe ledt efter nye måder at skaffe kapital. Og selvom det ikke umiddelbart lyder som et match made in heaven, så er partnerskaberne kommet for at blive.

Både NGO’erne og virksomhederne kan nemlig drage fordel af det. Men når de idealistiske hjælpeorganisationer bygger bro med erhvervslivet, skal de træde varsomt, mener CSR-eksperter.

Et økonomisk behov
”Der har været en voldsom udvikling inden for de seneste år i både antallet af partnerskaber og nødvendigheden af partnerskaber. Nødvendigheden bliver drevet af en økonomisk hensyn, fordi civilsamfundsorganisationer i meget lang tid har været, og løbende er, under pres. Det skyldes, at de midler, som kommer fra det offentlige, bliver mindre og mindre. Det er her, erhvervslivet kommer ind i billedet,” siger Sune Skadegård Thorsen, stifter og direktør i GLOBAL CSR.

Han mener, at det er blevet mainstream i erhvervslivet at arbejde med virksomhedens samfundsansvar. Samfundsansvar handler om, hvordan man som virksomhed kan bidrage til bæredygtig udvikling, samtidig med at man håndterer sine negative indvirkninger på de internationale principper om bæredygtig udvikling.

”Der, hvor partnerskaber foreløbigt er mest interessante, er, når virksomheden vil gøre noget godt i verden og derfor opsøger initiativer, hvor de kan gøre en forskel. Virksomhederne indgår derfor partnerskaber med civilsamfundsaktører, som kan bidrage både med viden og med legitimitet,” siger han.

Ved at indgå den umage alliance kan organisationerne få hurtig adgang til økonomisk kapital, hvor der stilles færre krav til afrapporteringer sammenlignet med offentlige midler.

“Finansieringen bliver derved mere enkel,” påpeger Sune Skadegård Thorsen.

Andreas Rasche er professor i Corporate Social Responsibility ved Copenhagen Business School, og han er enig i, at de fleste partnerskaber er monetære. Samtidig påpeger han, at partnerskaberne også er en måde at finde en løsning på.

“En af årsagerne til, at NGO'erne gerne vil indgå i partnerskaber, er, at de søger løsninger på de problemstillinger, som de arbejder med. Hvis man kigger på FN’s verdensmål (SDG’erne), så ser man dem ofte som en løftestang for at implementere løsninger på de udfordringer, som vi ser i verden."

"Mange af NGO’erne har rykket sig fra en mere konfrontatorisk attitude, hvor de lavede kampagner mod virksomhederne, til en mere kollaborativ attitude, hvor de samarbejder med virksomhederne som en del af løsningen,” vurderer han.

Samarbejde giver viden
Det er dog ikke kun det økonomiske aspekt, som organisationerne kan drage fordel af. En anden motivation er, at NGO’erne kan opnå viden fra virksomhederne.

”Nogle organisationer kan se en fordel i at lære af beslutningsprocesserne i erhvervslivet. Af erhvervsparterne kan de lære at gøre tingene mere effektivt. Vi ser flere civilsamfundsorganisationer, der rekrutterer erhvervsfolk ind til ledende poster. Et eksempel er Karin Skjødt Hindkjær, der lige er blevet ansat som chef for kommunikation, kommercielle partnerskaber og CSR i Red Barnet,” siger Sune Skadegård Thorsen.

“Jeg tror, at det er gået op for mange af NGO’erne, at flere af virksomhederne er ret langt, når det kommer til områder som bæredygtigt ansvar. Som partnere får de adgang til den viden, som virksomhederne har opnået på området”, tilføjer Andreas Rasche.

Troværdighed er en værdifuld valuta
Men selvom det er nyttigt for begge parter at samarbejde, så er eksperterne enige i, at den største udfordring ligger hos organisationerne, som skal forblive troværdige i forhold til deres medlemmer og følgere.

“Der er stor risiko forbundet med det her, hvis NGO’erne indgår i det forkerte partnerskab. Det helt afgørende for en organisation er, at folk stoler på dem og ser dem som uafhængige. Ved at indgå partnerskaber risikerer de, at folk stiller spørgsmålstegn ved, om de selv er pålidelige,” siger Andreas Rasche og får opbakning af Sune Skadegård Thorsen.

”Som organisation skal man tænke sig rigtig grundigt om og sikre sig, at man stiller de rigtige krav til sine samarbejdspartnere, så man kan undgå en uhensigtsmæssig situation. Behovet for finansiering er stor. Desto større krav du stiller til virksomhedspartneren, desto mindre bliver muligheden for at få pengene. Det er et ægte dilemma,” siger Sune Skadegård Thorsen.

En global standard
I år 2011 udkom FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv, som er minimumsstandard for ansvarlig virksomhedsadfærd.

På trods af retningslinjerne mener Sune Skadegård Thorsen stadig, at der er lang vej igen.

”Der mangler kapacitetsudvikling hos civilsamfundet i at forstå standarden og få den skrevet ind i sine kontrakter. Standarden er så relativt ny, at vi endnu ikke har set den anvendt for alvor,” siger han og fortsætter.

”Hvis man tager de forholdsregler, som der skal til, så kan partnerskabet i sig selv blive en mulighed for at fremme bæredygtig udvikling gennem erhvervspartneren. Men hvis man ikke gør det, så går man ind og bliver en del af problemet. Man frasiger sig retten til at være en kritisk stemme, for hvordan kan du den ene dag harcelere over en butikskæde og så næste dag annoncere et partnerskab med dem. I yderste tilfælde risikerer man at miste troværdigheden som organisation,” afslutter han.

Forrige artikel Underskriftindsamlinger skaber opmærksomhed, men giver sjældent politisk indflydelse Underskriftindsamlinger skaber opmærksomhed, men giver sjældent politisk indflydelse Næste artikel Forsker: Unge frivillige skal have lov til at definere nye fællesskaber Forsker: Unge frivillige skal have lov til at definere nye fællesskaber
Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

Sådan håndterer du paradokserne i frivilligledelse

FRIVILLIGLEDELSE: Ledelse af frivillige er fyldt med paradokser, mener ErhvervsPhD ved Roskilde Universitet Jonas Hedegaard. Her er hans bud på, hvordan organisationer kan skabe mening og retning, når værdier, motivation og mål kan være i konflikt.

Typiske konflikter i foreningslivet og gode råd til at løse dem

Typiske konflikter i foreningslivet og gode råd til at løse dem

GODE RÅD: Konflikter bliver lettere personlige i foreningslivet, siger Julia Bjerre Hunt, som underviser i konflikthåndtering og ledelse af frivillige. Her gennemgår hun nogle af de typiske årsager til konflikter i foreningslivet og giver gode råd til at håndtere dem. 

Gode råd og værktøjer til at håndtere konflikter i frivillige foreninger

Gode råd og værktøjer til at håndtere konflikter i frivillige foreninger

KONFLIKTLØSNING: Hvordan eskalerer en uenighed til en konflikt? Og hvad gør man, når en medfrivillig fortæller én om en konflikt, han eller hun selv har? I frivilligt arbejde, hvor alle brænder for sagen, opstår konflikter let. Her får du baggrundsviden om konflikters dynamik og værktøjer til at forebygge og nedtrappe dem. 

Øvelse: Sådan laver I et konfliktberedskab i jeres forening

Øvelse: Sådan laver I et konfliktberedskab i jeres forening

VÆRKTØJ: Det er en god idé allerede i fredstid at lave et sæt spilleregler for, hvordan I håndterer konflikter i jeres forening. Her får du en øvelse, som kan hjælpe jer i gang. Øvelsen er et uddrag af Ingerfairs bog "Sådan leder du frivillige i forskellige situationer".

Boguddrag: Er danskerne særlig gode til fællesskaber?

Boguddrag: Er danskerne særlig gode til fællesskaber?

UDDRAG: Efter aftale med Strandberg Publishing bringer Civilsamfundets Videnscenter en smagsprøve fra bogen 'Come Together – Fællesskaber i Danmark' af Jane Sandberg. Bogen handler om de mange frivillige fællesskaber, der pibler frem i Danmark.