Eksperternes råd: Sådan kommer du sikkert ud af stormvejret

Shitstormen kan ramme, når du mindst venter det. Den digitale udvikling har sikret, at krisen kan sprede sig med uforudsigelig hast. Udvælg din position, og svar hurtigt, vurderer eksperterne.

Selvom en Kähler-vase, en dissektion af en giraf, en Tivoli-forlystelse og en sms-fundraisingkampagne ikke umiddelbart har meget tilfælles, så deler de dog én ting. Alle har været genstand for et uvejr af dårlig omtale i de sociale mediers gabestok.

De såkaldte shitstorms har nemlig mange afskygninger. De kan være velfortjente eller urimelige, men fælles for dem er, at det kræver en velformuleret krisekommunikation at komme godt ud af krisen.

Turbo på mediebilledet
Benjamin Rud Elberth er stifter af Elberth Kommunikation og ekspert i krisekommunikation. Han forklarer, at den digitale udvikling har medført et stigende behov for at være shitstorm-beredt.

“Der er kommet turbo på mediebilledet. I gamle dage blev man ringet op af en kritisk journalist, som havde hørt noget. I dag kan presset komme alle steder fra. Med de sociale medier kan en enkeltperson dokumentere, at vedkommende er blevet uretfærdigt behandlet. Man behøver ikke at komme i pressen, for at en kommunikationskrise opstår," siger han.

En organisation kan forsøge at vende en shitstorm til noget positiv og dermed skabe en såkaldt “candystorm”, hvor man i stedet for kritik modtager massiv støtte og opbakning på de sociale medier. Men lykkes dét ikke, kan krisen have store indvirkninger.

“En shitstorm kan på kort sigt fuldstændig hæmme en organisations evne til at kommunikere den dagsorden, der ellers er sat. På lang sigt kan det koste medlemskroner, donations-kroner, politisk indflydelse og forringet omdømme,” siger Benjamin Elberth.

Udvælg din position
Ligesom med klassisk førstehjælp skal man “standse ulykken”, inden man giver livgivende førstehjælp. Det samme gør sig gældende for shitstorms. Man skal standse krisen, siger Benjamin Elberth.

Hvis det for eksempel handler om, at man er kommet til at sende noget forkert ud, så nytter det ikke noget, at der er en ny forsendelse på vej. Herudover skal man vælge sin position.

“Jeg synes, at det absolut vigtigste er at udvælge kommunikations-position. Altså hvordan man skal positionere sig over for den krise, der er opstået. Skal man beklage, lægge sig fladt ned, undskylde dybt, kompensere folk, være ligeglad eller noget helt sjette. Man skal også finde ud af, om man vil være offensiv eller defensiv. Trin ét er derfor at udvælge den rigtige position,” siger eksperten og fortsætter:

“De organisationer, som tackler kriser bedst, er ofte dem, der er gode til at udvælge en strategi, og som samtidig er hurtige til at melde ud. Det går nemlig ekstremt stærkt.”

En ensartet kommunikation
William Atak er ekspert i shitstorms og stifter af virksomheden Safe on Net, der hjælper folk med at få et bedre image på internettet.

Selvom det kan være svært at manøvrere rundt i krisen, er det ifølge William Atak vigtigt at finde den person, som skal udtale sig.

“Som det første skal man finde ud af, hvem der kommunikerer. Man skal ikke bare i stormens sus sende flere forskellige mennesker ud og tale til forskellige medier. Der skal være en ensartet kommunikation,” siger han.

Det er Benjamin Elberth enig i. Han påpeger også, at det kan være vanskeligt for en organisation at udpege den person, som skal ytre sig.

“I topdown-hierarkier kan det være nemmere at udvælge, hvem der egentlig skal tage sig af sådan en shitstorm. Her vil det ofte være direktøren. I organisationer kan spørgsmålet blive, om det skal være kommunikationschefen, generalsekretæren, om bestyrelsen skal inddrages osv. Derfor er det vigtigt at afklare, hvem der skal melde ud,” siger han og fortsætter.

“Det næste spørgsmål er, hvor skal man melde ud henne. Man skal finde ud af, hvilken kommunikationskanal man vil benytte,” siger han.

Vær beredt!
Med digitale krænkelser er der kommet større behov for at få hjælp. Det kan derfor være smart at arbejde med forebyggende strategiske planer for, hvordan man kommer ud af stormen.

“Man kan arbejde med, hvordan man sørger for at svare på kritikken, så man dæmper gemytterne. Men der er ikke to ens shitstorms og derefter heller ikke én opskrift på, hvordan man løser det,” lyder det fra William Atak.

Benjamin Elberth mener ligeledes, at en struktur for hele krisen, inden den rammer, kan være en god idé.

“Man kan for eksempel oprette et shitstorm-beredskab, der i alle tænkelige situationer har udvalgt en talsmand, en affyringsrampe, en standardtekst eller lignende,” siger Benjamin Elberth.

En forsikring mod uvejret
Hvis man som organisation ikke har kapacitet til at håndtere en shitstorm, har man nu også mulighed for at tegne en såkaldt shitstormsikring.

Sikringen fungerer som almindelige forsikringer, hvor man ringer og melder en skade, når den er opstået. Et korps af eksperter kommer derefter ud og hjælper dig med at slukke ildebranden.

William Atak har startet konceptet, som kan benyttes af både virksomheder, privatpersoner og organisationer.

Forrige artikel Sådan samarbejder I om et godt arbejdsmiljø i organisationen Sådan samarbejder I om et godt arbejdsmiljø i organisationen Næste artikel Byhaver bygger bro i belastede boligområder – sådan går I til opgaven Byhaver bygger bro i belastede boligområder – sådan går I til opgaven
Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

Aktivisme: Sæt kreativiteten fri hvis du vil have opmærksomhed

AKTIVISME: Med pruttende køer og politisk rap har et internationalt forskerteam forsøgt at måle effekten af kreativ aktivisme. Demokratiforsker og studieleder Silas Harrebye fortæller her, hvorfor det kan give mening for civilsamfundet at søge inspiration hos kunstnere og andre kreative sjæle, når man vil skabe social forandring.

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

Videoreportage fra Civilsamfundets Fællesdag 2019

VIDEO: For andet år i træk mødtes civilsamfundets parter til deres egen festdag, Civilsamfundets Fællesdag. Se med her, hvor du kan møde nogle deltagerne og høre, hvad de fik ud af dagen.

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

CBS-professor: Konkurrencestaten har utilsigtet givet civilsamfundet nyt liv

FORSKNINGSFORMIDLING: De seneste 30 år er et hav af reformer skyllet ind over Danmark og har sat velfærd på formler, som kan reguleres, effektiviseres og rammestyres. Presset på især kommuner har banet vejen for nye samarbejder mellem civilsamfund, det private og den offentlige sektor. Det betyder, at der eksperimenteres som aldrig før ude i det civile Danmark, siger CBS-professor Lars Bo Kaspersen.

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

Den nyeste civilsamfundsforskning – få overblik her

SERVICE: Endnu en gang har Civilsamfundets Videnscenter med hjælp fra danske forskningsinstitutioner indsamlet de nyeste publikationer inden for civilsamfundsforskningen – denne gang med et svensk islæt. Gå på opdagelse i dem her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Velux Fonden

Q&A: Ring, skriv, og vær klar på dialog. Det er en stor del af Velux Fondens opskrift på det gode samarbejde mellem ansøger og fond. Og er du nervøs for uopnåelige milepæle, uenigheder med din ansøgningspartner eller måske bare usikker på, hvordan du sikrer den nødvendige effekt i projektet, så læs Velux Fondens svar på det hele her.

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Sådan sikrer du det gode samarbejde med Augustinus Fonden

Q&A: Augustinus Fonden ser sig selv som dialogpartner fremfor samarbejdspartner eller sparringspartner, fortæller fondsdirektør Frank Rechendorff Møller. Her er fondsdirektørens bud på det gode samarbejde mellem ansøger og Augustinus Fonden.

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

Benspænd skal gøre den demokratiske samtale levende på Folkemødet

FM20: Der er for lidt demokratisk samtale og for meget envejskommunikation på Folkemødet. Foreningen Folkemødet lancerer til januar en række benspænd, der skal udfordre vanetænkningen. Den Nationale Samskabelsesbevægelse er en af bidragsyderne. Her får I deres seks fif til, hvordan I kan genstarte den demokratiske debat med jeres Folkemøde-event.

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

Vil du have mere dialog og mindre monolog på Folkemødet? Følg disse ti råd

FM20: Skal det hele bare være gak og løjer, før folk lytter? Bør du skele til køn og alder, når du sammensætter et panel? Og hvorfor er det en god idé at samarbejde med andre arrangører på Folkemødet? Kræftens Bekæmpelse og Mellemfolkeligt Samvirke (MS) giver her deres bedste råd til, hvordan du sammensætter et varieret og inkluderende program på Folkemødet.

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

Fundraising: 4 fif til at finde driftsmidler

STØTTEKRONER: Der er ikke nogen nemme smutveje, når offentlige midler tørrer ud, eller fonden klapper pengekassen i. Derfor må foreninger og ngo’er lære at sno sig for at skaffe midler til drift. Lea Gry von Cotta-Schønberg er ejer af Konsulenthuset Kontingens og underviser i fundraising. Her guider hun til alternative skattekister. 

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

Bikubenfonden: Driftsmidler er ikke længere et fyord

For fire år siden satte Bikubenfonden en ny kurs. I bestræbelsen på at skabe varige forandringer for udsatte unge fordeler fonden i dag sine fondsmidler på færre projekter med længere levetid. Den nye strategi betyder, at samarbejdspartnernes udgifter til drift er noget, man taler åbent og ærligt om, siger chef for socialområdet, Sine Egede. 

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

Ekspert: Åbenhed er fondes pris for driftsmidler til civilsamfundet

FUNDRAISING: Hvis civilsamfundet ønsker fondes hjælp til at løfte driftsudgifter, må organisationerne indstille sig på mere involvering og åbenhed om, hvordan de forvalter deres midler. Sådan lyder rådet fra Birgitte Boesen, der har skrevet bogen 'Fonde i bevægelse', og som er indehaver af rådgivningsbureauet büroCPH.