Eksperternes råd: Sådan kommer du sikkert ud af stormvejret

Shitstormen kan ramme, når du mindst venter det. Den digitale udvikling har sikret, at krisen kan sprede sig med uforudsigelig hast. Udvælg din position, og svar hurtigt, vurderer eksperterne.

Selvom en Kähler-vase, en dissektion af en giraf, en Tivoli-forlystelse og en sms-fundraisingkampagne ikke umiddelbart har meget tilfælles, så deler de dog én ting. Alle har været genstand for et uvejr af dårlig omtale i de sociale mediers gabestok.

De såkaldte shitstorms har nemlig mange afskygninger. De kan være velfortjente eller urimelige, men fælles for dem er, at det kræver en velformuleret krisekommunikation at komme godt ud af krisen.

Turbo på mediebilledet
Benjamin Rud Elberth er stifter af Elberth Kommunikation og ekspert i krisekommunikation. Han forklarer, at den digitale udvikling har medført et stigende behov for at være shitstorm-beredt.

“Der er kommet turbo på mediebilledet. I gamle dage blev man ringet op af en kritisk journalist, som havde hørt noget. I dag kan presset komme alle steder fra. Med de sociale medier kan en enkeltperson dokumentere, at vedkommende er blevet uretfærdigt behandlet. Man behøver ikke at komme i pressen, for at en kommunikationskrise opstår," siger han.

En organisation kan forsøge at vende en shitstorm til noget positiv og dermed skabe en såkaldt “candystorm”, hvor man i stedet for kritik modtager massiv støtte og opbakning på de sociale medier. Men lykkes dét ikke, kan krisen have store indvirkninger.

“En shitstorm kan på kort sigt fuldstændig hæmme en organisations evne til at kommunikere den dagsorden, der ellers er sat. På lang sigt kan det koste medlemskroner, donations-kroner, politisk indflydelse og forringet omdømme,” siger Benjamin Elberth.

Udvælg din position
Ligesom med klassisk førstehjælp skal man “standse ulykken”, inden man giver livgivende førstehjælp. Det samme gør sig gældende for shitstorms. Man skal standse krisen, siger Benjamin Elberth.

Hvis det for eksempel handler om, at man er kommet til at sende noget forkert ud, så nytter det ikke noget, at der er en ny forsendelse på vej. Herudover skal man vælge sin position.

“Jeg synes, at det absolut vigtigste er at udvælge kommunikations-position. Altså hvordan man skal positionere sig over for den krise, der er opstået. Skal man beklage, lægge sig fladt ned, undskylde dybt, kompensere folk, være ligeglad eller noget helt sjette. Man skal også finde ud af, om man vil være offensiv eller defensiv. Trin ét er derfor at udvælge den rigtige position,” siger eksperten og fortsætter:

“De organisationer, som tackler kriser bedst, er ofte dem, der er gode til at udvælge en strategi, og som samtidig er hurtige til at melde ud. Det går nemlig ekstremt stærkt.”

En ensartet kommunikation
William Atak er ekspert i shitstorms og stifter af virksomheden Safe on Net, der hjælper folk med at få et bedre image på internettet.

Selvom det kan være svært at manøvrere rundt i krisen, er det ifølge William Atak vigtigt at finde den person, som skal udtale sig.

“Som det første skal man finde ud af, hvem der kommunikerer. Man skal ikke bare i stormens sus sende flere forskellige mennesker ud og tale til forskellige medier. Der skal være en ensartet kommunikation,” siger han.

Det er Benjamin Elberth enig i. Han påpeger også, at det kan være vanskeligt for en organisation at udpege den person, som skal ytre sig.

“I topdown-hierarkier kan det være nemmere at udvælge, hvem der egentlig skal tage sig af sådan en shitstorm. Her vil det ofte være direktøren. I organisationer kan spørgsmålet blive, om det skal være kommunikationschefen, generalsekretæren, om bestyrelsen skal inddrages osv. Derfor er det vigtigt at afklare, hvem der skal melde ud,” siger han og fortsætter.

“Det næste spørgsmål er, hvor skal man melde ud henne. Man skal finde ud af, hvilken kommunikationskanal man vil benytte,” siger han.

Vær beredt!
Med digitale krænkelser er der kommet større behov for at få hjælp. Det kan derfor være smart at arbejde med forebyggende strategiske planer for, hvordan man kommer ud af stormen.

“Man kan arbejde med, hvordan man sørger for at svare på kritikken, så man dæmper gemytterne. Men der er ikke to ens shitstorms og derefter heller ikke én opskrift på, hvordan man løser det,” lyder det fra William Atak.

Benjamin Elberth mener ligeledes, at en struktur for hele krisen, inden den rammer, kan være en god idé.

“Man kan for eksempel oprette et shitstorm-beredskab, der i alle tænkelige situationer har udvalgt en talsmand, en affyringsrampe, en standardtekst eller lignende,” siger Benjamin Elberth.

En forsikring mod uvejret
Hvis man som organisation ikke har kapacitet til at håndtere en shitstorm, har man nu også mulighed for at tegne en såkaldt shitstormsikring.

Sikringen fungerer som almindelige forsikringer, hvor man ringer og melder en skade, når den er opstået. Et korps af eksperter kommer derefter ud og hjælper dig med at slukke ildebranden.

William Atak har startet konceptet, som kan benyttes af både virksomheder, privatpersoner og organisationer.

Forrige artikel Sådan samarbejder I om et godt arbejdsmiljø i organisationen Sådan samarbejder I om et godt arbejdsmiljø i organisationen Næste artikel Byhaver bygger bro i belastede boligområder – sådan går I til opgaven Byhaver bygger bro i belastede boligområder – sådan går I til opgaven
Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring

Projekter skal turde tænke som virksomheder for at skabe forankring

FORANKRING: I civilsamfundet er man ofte så fokuseret på sin opgave, at man først tænker på forankring, kort tid før fondsmidlerne løber ud. Projekter skal se fremad og turde være mere som en forretning, siger organisatorer bag webinar om forankring.

“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

“Digital terapi” gav DIGNITY nyt indblik i torturofres hverdagsliv

BEST PRACTISE: Under coronakrisen omstillede DIGNITY, Dansk Institut mod Tortur, sine aktiviteter, så blandt andet terapiforløb kunne gennemføres digitalt. Det kom der en række uforudsete fordele ud af. Men digitale løsninger er ikke et quick-fix, lyder det også fra direktør Rasmus Grue Christensen. 

Sådan skaber du det gode digitale event

Sådan skaber du det gode digitale event

GODE RÅD: Med coronavirus som underliggende sundhedsrisiko kan vi ikke mødes, som vi plejer. Derfor flyttes civilsamfundets konferencer, workshops og andre faglige events over på digitale platforme. Anna Porse Nielsen, der er direktør i rådgivningsfirmaet Seismonaut og ekspert i oplevelsesøkonomi, giver her sine bedste råd til den digitale transformation. 

Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar

Sådan skabte Nordea-fonden nærvær og atmosfære på webinar

BEST PRACTISE: Da Nordea-fonden i sidste uge samlede forskere og fagfolk til et webinar om forældreskab, blev der bygget studie og investeret i en digital platform, der samler folk bag hver sin computerskærm. Også når coronavirus covid-19 engang er under kontrol, vil webinarer være et format, Nordea-fonden bruger. 

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

Sådan bekæmper du seksuel chikane i din organisation

GUIDE: Den seneste tid har vist, at seksuel krænkende adfærd findes i alle brancher, og heller ikke civilsamfundet kan sige sig fri. Her fortæller chefkonsulent i Dansk Erhverv Tina Buch Olsson, hvad man som organisation bør gøre for at bekæmpe sexisme. 

 Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

Forebyg sexisme og overgreb i ungdomsforeninger

GODE RÅD: En ny TV2-dokumentar fortæller om gruopvækkende episoder, hvor unge kvinder er blevet krænket verbalt og udsat for fysiske overgreb på kurser, møder og ved fester i en række danske ungdomspartier. Har ungdomsforeninger styr på samværspolitikken? Dansk Ungdoms Fællesråd giver her svar og gode råd. 

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

Dansk Flygtningehjælp: Sexisme er stadig underrapporteret

SEXISME: Siden 2008 har Dansk Flygtningehjælp arbejdet målrettet på at forebygge og håndtere seksuelle overgreb i den store organisation, der forgrener sig til 40 forskellige lande. Men seksuelle krænkelser er stadig et underrapporteret problem, vurderer generalsekretær Charlotte Slente.

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

Prissammenligning: Find den billigste bank til din forening

BANKGEBYRER: Der kan være flere tusinde kroner at spare ved at vælge den rette bank. I denne prissammenligning kan du finde bankerne med de laveste priser og få overblik over, hvilke gebyrer du især skal holde øje med.

5 ting at tænke over, før I vælger bank

5 ting at tænke over, før I vælger bank

GODE RÅD: Bankgebyrer kan svinge med mange tusinde kroner fra bank til bank. Det kan derfor godt betale sig at overveje, om jeres forening har valgt den rette. Her får I gode råd til, hvad I skal overveje, når I vælger bank.

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

Her er det gratis at oprette en foreningskonto

BANKKONTO: Nogle banker tager tusindvis af kroner i oprettelsesgebyr. Andre gør det noget billigere. Her får du overblik over, hvor det er gratis at oprette en foreningskonto.