Eksperternes råd: Sådan kommer du sikkert ud af stormvejret

Shitstormen kan ramme, når du mindst venter det. Den digitale udvikling har sikret, at krisen kan sprede sig med uforudsigelig hast. Udvælg din position, og svar hurtigt, vurderer eksperterne.

Selvom en Kähler-vase, en dissektion af en giraf, en Tivoli-forlystelse og en sms-fundraisingkampagne ikke umiddelbart har meget tilfælles, så deler de dog én ting. Alle har været genstand for et uvejr af dårlig omtale i de sociale mediers gabestok.

De såkaldte shitstorms har nemlig mange afskygninger. De kan være velfortjente eller urimelige, men fælles for dem er, at det kræver en velformuleret krisekommunikation at komme godt ud af krisen.

Turbo på mediebilledet
Benjamin Rud Elberth er stifter af Elberth Kommunikation og ekspert i krisekommunikation. Han forklarer, at den digitale udvikling har medført et stigende behov for at være shitstorm-beredt.

“Der er kommet turbo på mediebilledet. I gamle dage blev man ringet op af en kritisk journalist, som havde hørt noget. I dag kan presset komme alle steder fra. Med de sociale medier kan en enkeltperson dokumentere, at vedkommende er blevet uretfærdigt behandlet. Man behøver ikke at komme i pressen, for at en kommunikationskrise opstår," siger han.

En organisation kan forsøge at vende en shitstorm til noget positiv og dermed skabe en såkaldt “candystorm”, hvor man i stedet for kritik modtager massiv støtte og opbakning på de sociale medier. Men lykkes dét ikke, kan krisen have store indvirkninger.

“En shitstorm kan på kort sigt fuldstændig hæmme en organisations evne til at kommunikere den dagsorden, der ellers er sat. På lang sigt kan det koste medlemskroner, donations-kroner, politisk indflydelse og forringet omdømme,” siger Benjamin Elberth.

Udvælg din position
Ligesom med klassisk førstehjælp skal man “standse ulykken”, inden man giver livgivende førstehjælp. Det samme gør sig gældende for shitstorms. Man skal standse krisen, siger Benjamin Elberth.

Hvis det for eksempel handler om, at man er kommet til at sende noget forkert ud, så nytter det ikke noget, at der er en ny forsendelse på vej. Herudover skal man vælge sin position.

“Jeg synes, at det absolut vigtigste er at udvælge kommunikations-position. Altså hvordan man skal positionere sig over for den krise, der er opstået. Skal man beklage, lægge sig fladt ned, undskylde dybt, kompensere folk, være ligeglad eller noget helt sjette. Man skal også finde ud af, om man vil være offensiv eller defensiv. Trin ét er derfor at udvælge den rigtige position,” siger eksperten og fortsætter:

“De organisationer, som tackler kriser bedst, er ofte dem, der er gode til at udvælge en strategi, og som samtidig er hurtige til at melde ud. Det går nemlig ekstremt stærkt.”

En ensartet kommunikation
William Atak er ekspert i shitstorms og stifter af virksomheden Safe on Net, der hjælper folk med at få et bedre image på internettet.

Selvom det kan være svært at manøvrere rundt i krisen, er det ifølge William Atak vigtigt at finde den person, som skal udtale sig.

“Som det første skal man finde ud af, hvem der kommunikerer. Man skal ikke bare i stormens sus sende flere forskellige mennesker ud og tale til forskellige medier. Der skal være en ensartet kommunikation,” siger han.

Det er Benjamin Elberth enig i. Han påpeger også, at det kan være vanskeligt for en organisation at udpege den person, som skal ytre sig.

“I topdown-hierarkier kan det være nemmere at udvælge, hvem der egentlig skal tage sig af sådan en shitstorm. Her vil det ofte være direktøren. I organisationer kan spørgsmålet blive, om det skal være kommunikationschefen, generalsekretæren, om bestyrelsen skal inddrages osv. Derfor er det vigtigt at afklare, hvem der skal melde ud,” siger han og fortsætter.

“Det næste spørgsmål er, hvor skal man melde ud henne. Man skal finde ud af, hvilken kommunikationskanal man vil benytte,” siger han.

Vær beredt!
Med digitale krænkelser er der kommet større behov for at få hjælp. Det kan derfor være smart at arbejde med forebyggende strategiske planer for, hvordan man kommer ud af stormen.

“Man kan arbejde med, hvordan man sørger for at svare på kritikken, så man dæmper gemytterne. Men der er ikke to ens shitstorms og derefter heller ikke én opskrift på, hvordan man løser det,” lyder det fra William Atak.

Benjamin Elberth mener ligeledes, at en struktur for hele krisen, inden den rammer, kan være en god idé.

“Man kan for eksempel oprette et shitstorm-beredskab, der i alle tænkelige situationer har udvalgt en talsmand, en affyringsrampe, en standardtekst eller lignende,” siger Benjamin Elberth.

En forsikring mod uvejret
Hvis man som organisation ikke har kapacitet til at håndtere en shitstorm, har man nu også mulighed for at tegne en såkaldt shitstormsikring.

Sikringen fungerer som almindelige forsikringer, hvor man ringer og melder en skade, når den er opstået. Et korps af eksperter kommer derefter ud og hjælper dig med at slukke ildebranden.

William Atak har startet konceptet, som kan benyttes af både virksomheder, privatpersoner og organisationer.

Forrige artikel Sådan samarbejder I om et godt arbejdsmiljø i organisationen Sådan samarbejder I om et godt arbejdsmiljø i organisationen Næste artikel Byhaver bygger bro i belastede boligområder – sådan går I til opgaven Byhaver bygger bro i belastede boligområder – sådan går I til opgaven
Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

Gode råd: Kriser kræver klar kommunikation

GUIDE: En krise stiller krav til god ledelse og klar kommunikation. Undgå at bevæge dig ud i spekulationer, og husk vigtige mellemregninger, lyder rådene blandt andet fra Kragelund Kommunikation, der har mere end 20 års erfaring i krisekommunikation.

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

Markus Bjørn Kraft: Fonde har ny rolle i coronakrisen

DEBAT: De fleste fonde har i dag større formue, bedre ledelse og andre samarbejdsrelationer i dag set i forhold til finanskrisen 2008-2009. Men hvordan den nuværende krise kommer til at påvirke fondene, kommer an på recessionens dybde og længde, skriver Markus Bjørn Kraft.

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

Sådan håndterer din forening eller civilsamfundsorganisation coronakrisen

GUIDE: Store dele af Danmark er lukket ned for at forhindre covid-19 i at sprede sig. Den nye situation rejser en række spørgsmål for civilsamfundet: Hvordan mødes vi digitalt? Hvordan kommunikerer vi klart? Og hvad gør vi med generalforsamlinger og andre frister, vi under normale omstændigheder skal overholde? Få en del af svarene her. 

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

Lær af DGI: Coronavirus kalder på tydeligt lederskab og kommunikation

ERFARINGER: Covid-19 har for alvor sat sit præg på vores samfund, og store dele af befolkningen mødes ikke længere på job, i skoler eller i fritiden. Her fortæller Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers formand, Charlotte Bach Thomassen, hvordan man som stor civilsamfundsorganisation navigerer i en krisesituation. Vi begynder fortællingen om de otte tumultariske døgn fredag 6. marts, hvor statsministeren gradvist lukker vores samfund ned. 

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

Astrid Krag lancerer nye coronatiltag for socialt udsatte

TILTAG: En nyoprettet hotline skal vejlede personale og faggrupper, der arbejder med socialt udsatte, om håndtering af myndighedernes anbefalinger til at undgå coronasmitte. Senere i dag meldes der nye retningslinjer ud til kommunerne.

Ti gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

Ti gode råd: Sådan bliver du en (endnu) bedre ordstyrer på Folkemødet

FACILITERING: Der er rift om publikums opmærksomhed på Folkemødet. Det stiller krav til ordstyrere og facilitatorer om at balancere og styre en debat, så folk bliver hængende. Sille van Loon og Solveig Hvidtfeldt fra Good Company Cph giver dig her tips og råd til, hvordan du sætter en krog i publikum. 

Seks visioner for fremtidens Folkemøde

Seks visioner for fremtidens Folkemøde

FREMTID: Folkemødet har 10-årsjubilæum, og Civilsamfundets Videnscenter har spurgt en række organisationer og andre interessenter, hvor Folkemødet skal bevæge sig hen i fremtiden. Nogle vil revolutionere hele måden, Folkemødet foregår på, andre spiller ind med nye koncepter.