Etik betaler sig: “Vi vil gerne støtte, at ansøgerne har tænkt sig som”

Civilsamfundet skal tænke mere etisk. For selvom man har et godt formål, opstår der blinde pletter. Det mener Nordea-fondens direktør Henrik Lehmann Andersen, som anbefaler, at man tænker etikken ind allerede i fondsansøgningen.

Det store årlige motionsløb er under planlægning, og det halve af lokalsamfundet er tilmeldt i hver sine klasser. Alle glæder sig, og hvem bliver mon den hurtigste i år?

Vinderne skal selvfølgelig have gadgets. Kopper, muleposer, bolde - og ja, så skal alle deltagere selvfølgelig have en t-shirt med logo.

Udfordringen opstår, der da skal findes en leverandør. For de travle frivillige arrangører forsøger at finde den bedst mulige aftale, der ikke ripper foreningens kasse, men samtidig er der pres på leveringsdatoen.

Får man så undersøgt, hvor trøjerne egentlig kommer fra? Er det et bæredygtigt materiale og kan man være sikker på, at virksomheden er CSR-registreret og ikke bruger børnearbejde? 

“Civilsamfundets projekter er grundlæggende etisk funderet. Måske har man et mål om, at få danskerne til at bevæge sig mere ellere engagere sig i samfundsudviklingen. Men selvom man i sig selv er drevet af et godt formål, så er der en lang række etiske overvejelser, som der ofte ikke er fokus på,” lyder det fra Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden.

Foreninger og organisationer i civilsamfundet bør tænke mere over etik i deres projekter.

Derfor har Nordea-fonden lavet en “Miniguide til etik,” som skal hjælpe foreninger med at få øje på blind spots og oppe deres game på det etiske parameter.

Den sociale forurenende bus
Ifølge Henrik Lehmann Andersen kan etikken sommetider blive glemt hos civilsamfundsaktører. Simpelthen fordi man er så skarpt fokuseret på projektet, at det skaber tunnelsyn.

“Det er entusiasmen og energien, der løber med af os. Når der er et mål, så er der risiko for at få tunnelsyn og glemme ting undervejs såsom ressourcer, sammenhold, fællesskab og materialer.”

“Projektgruppen skal stoppe op, kigge ud til siderne og ikke kun på skosnuderne. De skal spørge sig selv: Hvad skal vi huske i denne her virkelighed? Hvem bliver påvirket af det, vi nu går i gang med? Og hvem skal vi have opbakning fra?”

Ifølge Henrik Lehmann Andersen handler det ofte om helt konkrete og lavpraktiske problemstillinger.

“Det kan være et projekt, der ønsker at køre landet rundt og lave en aktivitet. Så køber vi en gammel afdanket ht-bus, som sviner ad Pommern til. Så glemte vi lige det etiske aspekt omkring forurening,” siger Henrik Lehmann Andersen.

Eller når man bliver så fokuseret på at få mange mennesker ud at løbe en tur, at man ikke opdagede, at de trøjer, man havde bestilt, var produceret af børn i Bangladesh.

“Et andet etisk perspektiv kunne være i forbindelse med et spændende naturområde et sted i Danmark, hvor man glemmer at tale med dem, der bor i nærområdet, som det har indflydelse på. Der skal skabes engagement og sørges for at få deres tilgang med i overvejelserne.”

Det kræver en holistisk tilgang
De ovenstående eksempler rummer en del af de problemstillinger, der fremstilles i Nordea-fondens miniguide til etik.

Guiden har tre dimensioner: Den første er fællesskab, den næste er materialer og ressourcer, og endelig er der lokal sammenhængskraft. Under hvert punkt er der en række spørgsmål, der kan guide foreningen til at overveje aspekter, de ikke før har tænkt på.

“Vi har prøvet at vælge de områder og dynamikker i verdensmålene, som på en eller anden måde rammer vores formål, at fremme aktiviteter, der skaber gode liv. Vi har forsøgt at gøre det konkret og brugbart, hvor det giver mening ude i foreningerne. Er der eksempelvis tænkt over, hvordan man har får andre deltagere med, end dem der plejer at deltage? Handler det om at gøre den fysiske tilgængelighed bedre?”

Det gælder om om at se helheden i projektet.

“Der skal være en holistisk tankegang om bæredygtighed, sådan som verdensmålene afspejler. Det handler ikke kun om at gøre noget, der er grønt og klimavenligt. Det handler også om fællesskab og sammenhængskraft - og omvendt.”

Guiden lægger op til, at man skal tænke over tingene i arbejdsgruppen når man ansøger om midler eller undervejs som projektet skrider frem.

“Det skal blive en del af den samlede synergi, så de etiske overvejelser bliver en naturlig del af den samme motivation og energi, som man laver projektet med. Vi skal stille os selv de her spørgsmål, mens vi roder med den fantastiske idé, vi har.”

Etik behøver ikke at være dyrt
Miljøvenlige busser og bæredygtigt producerede t-shirts lyder som en dyr fornøjelse. Kan man indtænke det etiske aspekt, uden det vælter projektets budget? 

Det mener Henrik Lehmann Andersen godt, at man kan.

“Erfaringen viser, at hvis etikken bliver indtænkt i begyndelsen af projektet, så er det faktisk ikke særlig omkostningstungt. Etikken kan jo handle om, at få talt med lokalsamfundet og naboerne i området - er det planlagt fra begyndelsen, kan det regnes ind i tidsplanen.”

“Det er det samme med materialer og ressourcer - tænker man over det fra start, kan man indregne det i budgettet.”

Ifølge Henrik Lehmann Andersen behøver det ikke være et problem, at omkostningerne er højere. For det kan faktisk være et argument i selve samarbejdet med en fond, at man har gjort sig nogle etiske overvejelser.

“Det er godt at tænke det ind allerede, når man laver ansøgningen. Det er en god idé at gå i dialog med fonden, for hos os vil det blive oplevet som en øget kvalitet i projektet at bæredygtighed og etik er i fokus, og det vil øge chancen for hente pengene hjem. Men er man kommet i gang med projektet uden at have tænkt over det, er der også rig mulighed for at gøre det undervejs.”

Det er ikke et spørgsmål om at minimere omkostningerne eller projektbudgettet, forklarer han. Det er et spørgsmål om at få tænkt sig om og gøre det rigtige.

“Hvis man skal købe energivenlig bus, så er det dyrere. Men det vil fonde som os ofte gerne betale for. Vi vil gerne støtte, at ansøgerne har tænkt sig om."

Læs Nordea-fondens miniguide til etik her.

Forrige artikel God formidling giver udødelige projekter: Sådan fik CURs projekt efterliv i alle led af foreningslivet God formidling giver udødelige projekter: Sådan fik CURs projekt efterliv i alle led af foreningslivet Næste artikel Kommuner skal byde kritikken indenfor, hvis samskabelse skal flytte noget for alvor Kommuner skal byde kritikken indenfor, hvis samskabelse skal flytte noget for alvor
Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte

Borgerdrevet købmand skal være Feldballes bankende hjerte

Med et unikt forretningskoncept slog købmandsbutikken Kooperativet på Syddjurs dørene op i sensommeren. Coop, lokale mikroproducenter og frivillige kræfter er hovedingredienserne i en ny butiksform, der arbejder for bæredygtighed og et styrket lokalsamfund. 

Sådan laver du en kooperativ virksomhed

Sådan laver du en kooperativ virksomhed

Få en bæredygtig idé, byg et fællesskab og krydr med en god portion optimisme og stædighed: Kooperationen, der er  arbejdsgiver- og interesseorganisation for kooperative og socialøkonomiske virksomheder, fortæller her, hvordan I starter en virksomhed drevet i fællesskab med andre.

Kommuner investerer i foreningsudvikling

Kommuner investerer i foreningsudvikling

DGI's hovedorganisation har besluttet at indgå endnu flere strategiske samarbejdsaftaler med landets kommuner. Som en udløber af den ambition spirer en tendens frem med professionelle foreningsudviklere finansieret delvist af kommuner. DGI Østjylland fortæller her om deres erfaring med foreningsudviklere.

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

Lær af andelsboligforeningen SABs grønne rejse

En køreklar og detaljeret strategi er det vigtigste værktøj for at omstille en boligforening i en bæredygtig retning, mener formand for Sønderborg Andelsboligforening, Vivian Engelbredt.

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Boligforeninger: Kom godt i gang med den bæredygtige omstilling

Sønderborgs almene boligforeninger er midt i processen med at omstille deres boligmasse til en mere energivenlig og bæredygtig version. Her deler Torben Esbensen, rådgivende ingeniør bag projektet, ud af erfaringer og giver råd til, hvordan din boligforening kan følge det grønne fodspor.

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Trækker det op til uvejr? Sådan bremser du en ulmende mediestorm

Som organisation i civilsamfundet lever man i høj grad af sin egen troværdighed, og en alvorlig mediesag kan koste både medlemmer og samarbejdspartnere. Bliv klogere på mediestorme, og hvordan du bedst bremser en krise, inden den gør stor skade.

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når stormen brager: Her er din tjekliste

Når en mediestorm rammer, står din organisation i en alarmsituation, der kræver øjeblikkelig handling. Her har du kommunikationsekspert Henrik Kragelunds tjekliste til, hvordan du hurtigt kommer på den anden side af krisen.

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Guide: Sæt aftryk på kommunalpolitikken

Civilsamfundsorganisationer har et uudnyttet spillerum, og med kommunalvalget lige rundt om hjørnet, kan det give god mening at arbejde med at få mere indflydelse på den lokalpolitiske dagsorden. Det siger Maria Steno, medforfatter til bogen 'Lokal Lobbyisme'.

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Skab lokale forandringer: Lær af naturelskerne i Furesø

Man kan tage ved lære af Danmarks Naturfredningsforening i Furesø, når det kommer til at arbejde lokalpolitisk. De har i samarbejde med lokale ildsjæle og Furesø Kommune startet initiativet Vilde haver, som skal sikre mere biodiversitet.